Oxygen's my kind of drug!

Sikke en dag! Genial, helt fra starten! Lige som i går! Åh! Mon det bliver meget bedre? Ja, det tror jeg nok, at det gør! For det bliver bedre og bedre for hver dag, der er ingen grænser, det kan ALTID blive bedre! Woohoo!

Mmm... Rugfler... Jeg laver Homer-lyde nu. Jeg kan ikke lave dem nu, for min liebling ligger og sover som en sten, og jeg vil ikke vække ham. Rugflerne ligger i fryseren, og der er temmelig meget larm ved at tage dem ud. Men jeg glæææder mig til at han står op, så jeg kan nyde dem!

Og åh, dog, sikke en perfekt oplevelse i går! Netop det, der skulle afslutte en genial dag: Perfekt sex! For 10. dag i træk! Jeg elsker det! Jeg er næsten blevet helt afhængig af det...! Mens jeg var depri, var det mere sådan pr. automatik, men nu - nu er det 100% nydelse igen! Yes sir!

Jeg hører bare alt det fede musik, jeg kan komme i tanke om, at jeg har, og I'm loooving it! Jeg gad næsten ikke at gå i seng i går, bare fordi det gjorde ondt på mig at lukke ned for den... Men! Jeg vidste at jeg kunne lytte videre i dag! Yeah baby!

Jeg elsker mit liv så meget, at jeg næsten bliver rundtosset...! Jeg er høj på livet! SKØNNO!

Jeg elsker mit liv - og den vidunderlig afkølede danskvand med lemon-limesmag, som jeg seriøs elsker! Jeg elsker René, musik, mine veninder (og en enkelt ven), jeg elsker verden, jeg elsker at trække vejret! Oxygen is my kind of drug! Jeg bliver bare så høj på livet! Det er skønt!

Det fedeste i verden må være musik, det MÅ det bare..!

Jeg elsker danskvand med citron/lime smag. Iskold og med lidt knust is. Det er bare lykken. Og den kan købes for 9 kroner + pant! Haha! HERLIGT! Jeg har hele 2 liter tilbage... MUMS!

Jeg vil gerne citere min yndlingssang i dag:

"And I got all this time on my side, there's no looking back: Welcome to the real world"

Gun, "Welcome to the Real World"

Ah...What a day! Musikken har helt og aldeles overtaget min krop, mit hjerte, min hjerne... Jeg kan slet ikke eksistere uden musik, jeg lever for musik! YEAH! Jeg kan slet ikke bare lægge mig ned og sove, selvom jeg har en middelsvær hovedpine - jeg er nødt til at høre musik, får det fysisk dårligt når jeg ikke lytter til det! Jeg lytter til Gun, Black Eyed Peas, Freya, Fall Out Boy... Jamen, jeg lytter til meget, og jeg freakin' elsker det hele! World: bring it on!

"I gotta feeling that tonight's gonna be a good night!"

The Black Eyed Peas, "I Gotta Feeling"

ROCK ON!

Musikken spiller og telefonen er død for strøm

Hvad kan jeg sige? Skrivelysten er måske nok lidt på tilbagetog, og jeg sidder tilbage med musikken som eneste ting, jeg sådan rigtig gider -men damn, jeg elsker musik, næsten endnu mere end før! Jeg har købt Thomas Holms "Middelklassehelt" - og den er faktisk rigtig fed! Jeg blev overrasket, faktisk... Havde kun hørt "Nitten", og den var da også cool nok, men jeg havde ikke forventet mig så meget af pladen. Men den er fed. Tak til Kim for at have rettet min opmærksomhed mod Thomas Holm!

Derudover er jeg gået amok i "I Gotta Feeling" med Black Eyed Peas. Jeg bryder min normalt ikke om det band, men den her sang... Wow... Intet mindre end fantastisk. Hjerneløs tekst, men hvor er den festlig, og hvor bliver man i godt humør af at lytte til den!

Jeg er igen vågnet 6:35, selvom jeg først gik i seng like... 02:30... Eller deromkring. Det er ikke så meget søvn, jeg får skrabet mig sammen... Hehe. Jeg var psykotisk i går... Jeg ved ikke hvor længe. Jeg ved ikke, om jeg er tilbøjelig til at give René ret, men jeg gjorde det for at gøre ham glad, fordi han insisterede på at jeg var psykotisk. Psh... Det er hans "løsning" på alt. "Hvad?! Kan du ikke lide tunsalat?! Du er helt klart psykotisk!"... Er der nogen, der har tænkt på, at jeg måske bare ikke kan lide tunsalat? Ej, okay, ovennævnte var selvfølgelig et opdigtet eksempel. Men overdrivelse fremmer forståelsen.

Hmm... Vores fastnet telefon har været løbet tør for strøm... Jeg opdagede det i går morges og satte den i opladeren... Men den sad ikke ordentligt, åbenbart, for der er ikke strøm på... Men nu har jeg tjekket at lortet lader. Håber ikke at folk har ringet forgæves. Apropos det der med at ringe forgæves: René har i dag brugt 14 dage på at få fat i sin sagsbehandler. Hun har aldrig tid og tager aldrig telefonen, og så ringer hun aldrig tilbage, uanset hvor mange gange René har ringet og lagt sit nummer! Krafthelvede for dårligt, altså!

Jeg håber at Anders vil køre René forbi SuperBrugsen på vejen hjem, for ellers skal jeg alene derned... Ved ikke helt lige om det er dagen i dag, jeg skal gå alene ned i SuperBrugsen. Men det må jeg jo snakke med René om, når han står op 9:30.

Tomme ord

Åh... Ja... Så mange modsatrettede følelser. Så mange modsatrettede tanker. Og hvad af det er rigtigt, og hvad af det er forkert? Jeg har følelsen af lyst til at skrige højt, bare et eller andet... Lige gyldigt hvad. Samtidig er det sidste, jeg gider at høre, min egen stemme. Jeg bliver ikke bange for min egen stemme. Sådan har det været før. Men nu er jeg bare træt af lyden. LYDEN går mig på, det er bare noget irriterende, skratende larm, og jeg har ikke lyst til at sige noget. Jeg synes heller ikke, at det som sådan er "rigtige", forståelige ord, der kommer ud. Det lader dog til, at folk forstår hvad jeg siger. Det er også inde i mit hoved, jeg synes bare at det er vrøvl, der kommer ud.

På den ene side synes jeg at alting er smukt og dejligt. Solen skinner. Men det er ikke særlig varmt. Det er jeg godt tilfreds med. Men jeg synes at der mangler noget. Hvad? Hvorfor har jeg ingen idé om, hvad det er? Jeg keder mig lidt, men jeg tonsvis af papirarbejde... Både med regnskaber og almindelig skrivning... Jeg er bagud med ALT. Men jeg kan ikke tage mig sammen til at komme i gang. Jeg tog en lur i stedet for. Jeg har lyst til at tage en lur mere. Men... Det er kun 1 time siden jeg vågnede. Jeg har ikke sådan rigtig spist noget i dag, så jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til aftensmaden. Vi skal bare have kedelig mad, hjemmelavede burgere, vi får det simpelthen så tit. Men det smager jo også godt, og det eneste usunde er burgerbollerne og ketchuppen samt osten. ja, okay, faktisk alt andet end lige bøffen og grøntsagerne. Men det er fint nok, jeg er ikke ude på at være sund lige nu. I dag. Jeg har ikke noget slik, og jeg letter ikke min røv for at gå ned og købe noget. Jeg siger bare: Jeg kunne godt spise hvid chokolade, det er bare flere måneder siden jeg sidst har fået det. Bortset fra den Crunch, som jeg fik af René for ganske nylig. Men den var ret lille... Hehe. Men ikke noget chokolade til mig. Jeg kan også sagtens undvære.

Jeg har ikke været ude at gå min sædvanlige tur, fordi jeg har ondt i hoften i dag. Jeg er én stor, levende skavank. Jeg fejler alt. Der står i min journal fra ung.psyk, at jeg dengang (1998 - 18 år) mente at min mor havde slæbt mig rundt til så mange undersøgelser, at jeg følte at jeg fejlede alverdens sygdomme. Haha... Måske er der mere hopy i mig, end først antaget? Jeg havde glemt den udtalelse, selvom jeg stadig synes at jeg har ret. Stadigvæk siger hun hele tiden at jeg skal gå til lægen, tage til vagtlægen, tage på skadestuen... Hun er vist ret bekymret for mig. Men det er nok min far, der har smittet hende: De ser mig som en fed amøbe. Maybe I am. Jeg synes det ikke selv. De ser mig bare som FED mens jeg ser mig som MENNESKE. Der er åbenbart stor forskel på, hvordan folk tolker overvægt. Jeg mener ikke at man er mindre værd fordi man vejer for meget. Men det gør mine forældre - ingen af dem har nogensinde været overvægtige. Renés søster var faktisk overvægt, men tabte sig og fik opereret den overskydende hud væk, som den eneste i den gren af familien. Hun er totalt fantastisk med ikke at tage på igen, og det er hendes piger også. Derfor er de nærmest anoreksitynde, uden at nogen har bemærket noget, og de ser skævt til både René og mig. Vi får de blikke, jeg hader, og der falder ofte kommentarer som "Var de ikke helt vildt fede, da du arbejdede på chokoladefabrikken, mor?" De har ingen respekt for andre mennesker. Men sådan er de jo så bare. Det er jo ikke deres skyld; det er deres mors skyld.

Har vist fået skrevet nok tomme ord for i dag... I hvert fald for nu.

Forvent det uventede - lev livet nu!

"Lev livet nu, lad verden se det håb du har med!"

Dodo & The Dodo's, "Lev livet nu"

Åh ja.. Hvilken dag! Jeg har sovet, faktisk, for René gik på toilettet,og jeg skyndte mig at rede sengen - så jeg har sovet fra 02:30 til ca. 05:30! Vågnede til sol (næsten), med en glad følelse inden i! Ingen psykoser, ingen depression... Intet! Kun glæde og lykkefølelse! Jeg er spændt på, hvad dagen bringer mig - jeg har lagt en supersmuk makeup, holdt i brune farver, så den ikke er for festlig, men ganske dagligdagsagtig! Jeg ser simpelthen bare så godt ud i dag! Yes sir!

Der kravler en lille edderkop over mit hoved... Jeg tror, at den er ved at lave sig et dejligt spind. Jeg er bange for edderkopper - men den dér.. Den må gerne være her. Det er en af dem, der bliver i sit spind!

"Ingen sætter grænser, ingen ved hvor langt vi kan nå! For det liv vi har bliver aldrig mere værd end det liv vi lever lige nu og her!"

Dodo & The Dodo's, "Lev livet nu"

Jeg har ikke været så glad i mange, mange dage! Det føles jo skønt! Hvad mon har bragt det til mig? Jeg tror at det bare er min tid nu! Haha! Og René, den engel, han passer så godt på mig. Kan man andet end at elske ham? Jeg er så vild med ham...! Åh! Og så på denne dag, den dejligste dag EVER! Skønt. Skøn dag at være forelsket på! Han sover nu, ligger derovre og snorker, det gør han ellers normalt ikke. Hehe. Jeg elsker lyden af hans snorken! (Bare ikke når jeg selv sover.)

Hov, nu falder edderkoppen... Det er ikke en del af min plan... Den skal ikke komme for tæt på. Jeg har en fluesmækker et sted - men hvor? Tror edderkoppen er for tynd til min elektriske fluesmækker. Men den får snart ballade, hvis den ikke bliver deroppe!

Åh.. Hvilken morgen... René, jeg og edderkoppen, alt går op i en højere enhed! Jeg savner min mor! Min skøre, tossede mor. Mon jeg kan tillade mig at ringe nu? Jeg ringer når klokken er 8. Så er de nok stået op. Jeg er også interesseret i, hvordan familiefesten i går gik - der var jeg jo ikke med. Haha... Den slags er ikke noget for mig.

Så! Der kom den alligevel for tæt på... Og nu er den brændt ihjel på min elektriske fluesmækker. Den er smidt ud og nu behøver jeg ikke at holde så meget øje med den. Sjovt også, som alle sagde "Vi har haft en hård vinter. Der er ikke så mange kryb". Hmm? Virkelig? Vi har kun haft store, fede, ulækre jagt-agtige edderkopper, der virkelig bare har spist sig tykke og fede i løbet af vinteren! Den her var den mindste - og den eneste spindler, jeg har set hele vinteren. Men her i april og især maj er det væltet frem med de store, fede, klamme edderkopper. Uadr! Dem får René æren af at fjerne. Det har altid været mig, der fjernede dem. Men så fik jeg en i hovedet, så døde det. Så nu gør René det. Han har altid været bange for edderkopper, men nu kan han tage selv de største. Åh! My hero!

"You never know when, you won't know why. When you least expect it, expect the unexpected!"

Dog Eat Dog, "Expect the Unexpected"

Hudafskrabninger på kinden og halsen

Jeg har revet mig selv på halsen og på kæben... Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det. Men det gjorde jeg. Det ser meget værre ud i virkeligheden, end det gør på det dér billede, fordi jeg normalt er meget lys i huden, men jeg sidder på plejehjemmet, når jeg finder ud af, hvordan det dumme kamera fungerer!

Jeg satser på, at det er lægt lidt inden i aften, når vi skal hjem hos Kim & Majbrit... Det er sådan lidt pinligt at dukke op med den slags sår. Jeg burde egentlig sove nu, men jeg sov så dejligt, og blev vækket ved et uheld, da René skulle i seng. Så gik jeg på toilettet og blev rimelig vågen. Så nu sidder jeg her og glor, og René sover. Typisk. For sengen er i dyb uorden, og jeg KAN ikke sove på topmadrassen uden noget lagen, det kan jeg bare ikke! Det er sådan. Jeg kan ikke bare lave det om. Og René har trukket lagenet med sig, så der er ikke lagen på min side. Derfor går jeg ikke i seng, før han står op senere, hvad tid det så end er.

Jeg lytter til Type O Negative. Mit hjerte bløder. Men jeg kan intet stille op. Sådan er livet jo bare. Mennesker dør, og nye kommer til. Det er naturens gang. Jeg havde bare slet ikke set det komme. Jeg sørger stadig. Min glæde ved Type O Negative er vokset, men... Der mangler noget, nu hvor jeg aldrig skal høre nyt. So sad, so sad.

Jeg har derudover en trang til at vaske op. Jeg ved godt, at der ikke er noget opvask. Jeg har vasket det af. Men jeg har lyt til at hive det hele ud af skabene og vaske det op igen. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Og hold da op for en pokkers hovedpine, jeg har fået! Hader hovedpiner. Især når det er dem, der sidder i panden. Øjnene gør også ondt, så. Måske er jeg ved at blive syg. Who knows. Jeg tror det ikke. Jeg har ikke rørt ved mit ansigt under indkøbet, jeg vaskede hænder, da jeg kom hjem, plus at jeg var ordentligt klædt på. Det har ikke været mere end 16-17 grader i dag, og alligevel så jeg en 14-15-årig pige i små hotpants og en lille ærmeløs top samt bare tæer i et par slippers af en art... Det var helt skørt, for det er jo ikke sommer endnu. Det er ikke varmt nok til at rende rundt sådan. Men hun havde sin mor med. Så hun har jo tydeligvis fået lov hjemmefra. Hvis det da var hendes mor.

Jeg har en lang nat foran mig. Hvem ved, hvad den mon bringer? Forhåbentlig ikke flere sår.

Desire fuels the fire

Uh, for jeg smelter... Bliver til en pøl af blod, pis, snot, slim, bræk... Jeg må redde mig selv. For ingen andre kan. Jeg er alene. Komplet alene. Tænd ild til mig og se mig smelte - det er mere menneskeligt end at lade mig flyde rundt i overfladen, kæmpende for mit liv.

Jeg er i live, men er død... Jeg misunder de døde, og jeg har medlidenhed med de levende. Man skulle tro, at jeg efterhånden havde lært det... Efter alle de gange... Har jeg intet lært. Fortvivlelse. Måske er det bedst at være ligeglad? Ilten opsluger mig, gør mig levende, og jeg ønsker det ikke. Brænd mig med lidenskab; det vil gå hurtigere.

Jeg føler intet, og dog så meget. Frygter fremtiden, hader fortiden. Skal jeg gemme mig?Løbe væk og gemme mig? Nej. Den slags er for kujoner. Du forsøger at lede mig i fordærv, du forsøger at få mig til at gøre de ting, jeg ikke vil. Du er der altid, holder øje. Viser dit frygtindgydende ansigt, når jeg ser mig i spejlet: øjne så sorte som kul, hud så grøn og brun som mug og råd, mund så skræmmende med den sorte tunge og de lange tænder. Du gør mig bange. Men du er der, hver gang jeg ser mig i spejlet. Du er altid efter mig.

Hvad repræsenterer du? Hvad er det, du symboliserer? Jeg hader dig. Ingen vil bryde mit fald. Alene med dig, og kold er sandheden: Du er mig. Du er mig - på indersiden.

BRÆND DÆMONEN! Intet andet at gøre. "Burn baby burn".

Kaos!

René har fået sin læges godkendelse til, at han ikke kan klare fitnesstræning. Hans træner har sagt, at hans sagsbehandler og læge har sagt at det er bedst for ham. Men det er jo løgn, for det er ikke det, lægen har sagt. Så de vil finde ud af sammen, hvad der skal gøres. René vil gerne søge pension, men kommer ingen vegne fordi han bliver smidt rundt i systemet. Han får ny sagsbehandler på et tidspunkt, for hende, han havde, stoppede fra i går, hun ringede til ham i onsdags og sagde at hun har fået nyt job og havde overgivet sagen til sin leder. Derfor vil enten lederen eller den nye sagsbehandler blive hans 5. sagsbehandler på 3 år. Det er bare ikke acceptabelt. Men hvad kan man gøre? Det nytter jo ikke noget at ringe og klage over dét. Men han ringer og klager over det dér fitnesstræning og vil kræve at hans sag bliver gennemgået og at han evt. kommer i arbejdsprøvning eller direkte på pension. Den speciallæge, der undersøgte hans ryg (en reumatolog) har skrevet i hans papirer at han "presses mod pension". René vil gerne bare have den her sag overstået, så han kan komme videre med hans liv. Det ligger i ruiner lige nu, fordi hans depression over uvidenheden omkring hele sagen ødelægger alt for ham. Der er jo tale om, at han kan blive ringet op i dag og bedt om at møde på en adresse i morgen, hvor han skal arbejde i 2-3 måneder (arbejdsprøvning). Uvisheden om, hvornår og hvad han kastes ud i, gør ham deprimeret.

Derudover har han mistet en ven igennem 15 over på grund af et computerspil. Han har selv valgt at han ikke vil snakke med Kim længere, eftersom Kim ikke vil tale med ham og René ikke er interesseret i at vente på at Kim bliver god igen, fordi han ikke burde have reageret sådan på grund af et computerspil. Det betyder, at både Kim, Majbrit og Mulle (reservemor) ryger i svinget. Nu har han i stedet fået kontakt til sin engelske spille-buddy igennem 10 år, og de har besluttet sig for at spille sammen igen. Det kunne jo ikke komme på et bedre tidspunkt. De har ingen kontakt haft i et års tid. Men nu er de i kontakt igen, fordi Lee skrev en e-mail til René; han havde fundet Renés adresse i gemmerne.

Jeg har haft 3 dårlige dage i træk, men jeg satser på, at alting nu er i orden igen! I hvert fald har der ikke været psykotiske træk i dag. Ikke endnu. Men jeg har så også kun været oppe i 1½ time. Jeg satser dog på, at der ikke kommer noget.

Depets Mode... Noooo!

Jeg må indrømme, at jeg var psykotisk i går aftes, og derfor tilbragte hele min aften i sengen for at sove det væk. Jeg ville ikke fortælle det til René, fordi han har nok at slås med selv. Han er dog blevet informeret. Han tog det pænt.

Jeg fik det pludselig skidt i går. Det var højst ubehageligt. Det kom snigende, lidt, men BANG, pludselig ramte det som et godstog. Det er sgu noget lort. Jeg havde ellers lige gået så længe uden en eneste psykotisk episode. Nå. Men ingen er perfekt. Episoden kunne trods alt soves væk og varede måske 3-4 timer i det hele, så det kunne have været langt, langt værre.

Jeg sad og så "Family Guy" i går, det afsnit med O.J. Simpson, og jeg hørte "Dust in the Wind" med Kansas. Det er utroligt at jeg ikke har hørt den før... Den er jo ganske fantastisk. Jeg er ret vild med den! Lige nu lytter jeg til "No Pain No Gain" med Scorpions. Jeg ser dem som nogle pølsetyskere -jeg har fordomme overfor tyskerne, jeg ved ikke hvorfor - men den her sang er faktisk urolig god, og jeg overvejer at downloade hele pladen, for ligesom at se, om den er monsterfed - som det her nummer jo er.

Men "Dust in the Wind" har sådan en selvransagende virkning... Det er ikke engang løgn, det var jo netop det, de sagde i "Family Guy", de sagde noget med soulsearching. Og det er helt klart den følelse, man får, når man lytter til denne sang. I hvert fald for mig. Hvis jeg havde i "det" humør, havde jeg nok tudet mens jeg hørte den. Det er jeg så ikke, så jeg tuder ikke. Jeg regner med at sætte Type O Negative på om lidt, for jeg fik ikke hørt det i går, og jeg savner den fornemmelse, det giver i maven. Jeg savner musikken, den skønne musik. Er det egentlig ikke sjovt, at det næsten altid er sangeren i et band, der får flest fans af dem i bandet? Nu med Type O Negative; hvis Peter ikke havde været forsanger, men bassist, ville man jo slet ikke lægge mærke til ham, andet end hvis man vidste at han skrev sangene - som f.eks. med Martin Gore fra Depeche Mode. Man ved at det er ham, der skriver sangene, og derfor har man også fokus på ham. Men mange vælger forsangeren fordi han er frontfiguren... Det eneste band, jeg ikke har haft det sådan med, er Guns N' Roses. Slash og Duff McKagen betød lige så meget som Axl, mens Steven Adler/Matt Sorum aldrig rigtig betydning. Ja, eller Izzy eller Dizzy, for den sags skyld.

Og så synes jeg i øvrigt også, at det er sært at SÅ mange mennesker (alle jeg kender) udtaler "Depeche Mode" som "Depets Mode". Jeg hørte et program på P3 med Henrik Milling, der rent faktisk sagde "... Og de hedder altså Depeche mode, og ikke Depets Mode..." Jeg synes lidt at det giver sig selv, at det er Depesj Mode. Men hey - hvis folk (René, f.eks.) ikke er enige: dem om det.

I Feel Love... (or not)

Lytter til Marc Almond og Jimmy Somervilles version af "I Feel Love". Jeg synes faktisk er den er ret fed, selvom den er ret speciel. I går aftes da René og jeg gik i seng, lagde jeg mig tæt ind til ham, nussede ham lidt. Han vendte sig om. Så kunne jeg hverken ligge tæt på ham eller nusse ham, og jeg lå bare og tænkte "what the hell?!" Kan han ikke bare sige "Jeg har sgu ikke lyst lige nu" eller noget, jeg følte mig seriøst som en herreulækker ting, der lå dér og forsøgte at få gang i noget... Jeg følte virkelig at jeg var fæl. Men han var vel egentlig bare træt... Der gik ikke så lang tid før han faldt i søvn. But still.

Derfor er jeg sådan lidt cranky her til morgen, men det går nok over senere. Jeg føler sgu bare ikke den store lyst til René lige nu. Jeg ved godt at det er fordi jeg er cranky. Hmm... sikke mange problemer på grund af noget så ligegyldigt.

Jeg vil starte min dag med at gå i bad, blive frisket lidt op og vågne.

Don't we alle just hate those motherfuckers?

"I'd rather be lucky than wise and smart"

D:A:D, "Monster Philosophy"

Myrer! Don't we all hate them? Jeg havde håbet, at ejendomskontoret var åbent i dag, nu hvor vi har glemt at hente myregift mandag-onsdag. Men de holder ferie i dag, det er ikke velfortjent, men det er jo okay; alle skal have fri engang imellem. Det er fordi Anders kommer i dag. Han ville gerne hjælpe os med at få lagt gift ud under fliserne. Jeg håber at vi kan finde noget billigt myregift i Brugsen, når vi skal derned i dag.

Jeg overvejer faktisk at gå derned her klokken 9. Men René vil sikkert gerne med, nu hvor Anders kommer, og vi skal have noget frokost klar. Anders kommer ved 12-13 tiden, og har sikkert spist på det tidspunkt, men hvis René har det bedst med at der er mad, er det OK... Måske kunne jeg bare bage noget.. Minipizzaer, eller noget. Det er ikke så dyrt, og vi mangler ikke ret meget. Det var måske en idé. Men nu sover han, den sovetryne, så jeg bliver nødt til at vente med at gå derned, til det er godkendt. Anders er jo - trods alt - Renés ven.

It's you that I adore

"There ain't no tits on the radio"

Scissor Sisters, "Tits On The Radio"

Jeg sidder igen her og tænker. Jeg foretager mig ikke ret meget andet. Jeg skrev 10 digte i nat. Det var hyggeligt. Jeg ved ikke, hvor fede de er... Men det er så hyggeligt at skrive dem alligevel. Jeg er elendig til at digte men det er pissehyggeligt. Jeg elsker det. Jeg har det godt i dag, selvom jeg stod sent op og har misset halvdelen af dagen. Nå. skid på det. Det var en hyggelig nat, jeg gik først i seng 4:30, så måske er det alligevel meget normalt at så op 12:45? Jeg føler bare at dagen er gået... Det er nok vejret. Lejligheden henligger stort set i mørke. Fandens gråvejr.

"Are you happy? Do you ever cry?"

Shakira, "How Do You Do"

Jeg savner René. Han ligger og sover. Han har det slemt for tiden. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Nu får han ny sagsbehandler på mandag. Så bliver de nødt til at få en snak. Jeg har fundet Renés papirer fra reumatologisk ambulatorium frem, da de tilsyneladende ikke rigtig kan finde ud af at kigge i dem. Pis med dem. Jeg forstår godt, at han er vred, efterhånden. Han er blevet meget svinsk behandlet. Det er synd for ham, han er gået fuldkommen ned med flaget... Stakkels min dejlige mand. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre noget... Men der er ikke noget at gøre. Han må jo bare leve med det indtil han kan komme til psykiater 7/9. Det er bare så laaaang tid til! I hvert flad når det drejer sig om det her...

"Destroy the mind, destroy the body, but you cannot destroy the heart..."

The Smashing Pumpkins, "Fuck You (An Ode To No One)"

Han har det faktisk rigtig skidt, så jeg ville ønske, at han kom lidt hurtigere igennem systemet, men han vil ikke springe andre i køen over. Det er jo et eller andet sted ganske heltemodigt, eller hvad man kan kalde det, det dur bare ikke. Jeg kan ikke overtale ham til det, og må sidde her og se ham gå mere og mere i opløsning dag for dag. PIS!

I love it, I need it - I breathe it!

"Do you believe in forever? I don't even believe in tomorrow. The only things that lasts forever are memories and sorrow"

Type O Negative, "Unsuccessfully Coping With The Natural Beauty of Infidelity"

Jeg tænker stadig meget over Peters død. Jeg kan ikke glemme det, det sidder printet fast i mit hoved. Jeg hører deres musik hver dag, men... Det er ikke det samme længere, og samtidig er det. Jeg forstår ikke, hvordan mine følelser fungerer i den her konkrete sag, jeg ved bare, at jeg har svært ved at acceptere, at der aldrig igen skal komme nye toner fra bandet. At det er definitivt slut. Jeg savner Peter, men på grund af musikken. Jeg savner ham ikke som person, da jeg jo ikke kendte ham personligt. Men jeg savner spændingen over at vente på nyt materiale. Jeg savner glæden ved at høre nyt musik fra dem for første gang. Hver gang jeg lytter til Peters stemme, hvilket jeg jo så gør ved hver eneste sang, jeg lytter til med Type O Negative, tænker jeg på de gode stunder, de har givet mig. Jeg tænker ikke på, at deres musik fremover vil begejstre mig lige så meget. Det er sært.

"So you sit home, drinking alone, empty bottle in your hand. Don't even try to sort out the lies, it's worse to try and understand. You... You make me hate myself. I know you're fucking someone else."

Type O Negative, "Unsuccessfully Coping With The Natural Beauty of Infidelity"

Jeg elsker det band. Det vil jeg altid gøre. Og ja,"elsker" er det rigtige ord. Jeg ved at det lyder voldsomt, når det er et band. Det er "bare" musik. Men som jeg har beskrevet så mange gange før, så er det "min" musik, det er MUSIKKEN, den musik, der reddede mig ud af mit livs største hul, og jeg er evigt taknemmelig for deres hjælp -også selvom den ikke var rettet direkte mod mig. Teksterne er jo ikke skrevet til mig eller om mig. Men jeg har en idé om, at de lige så godt kunne være skrevet om mig, fordi mange af de følelser, der kommer frem i teksterne, netop er følelser, jeg selv har haft og/eller stadig har i mig. jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det. Men jeg behøver vel egentlig ikke at forklare det? Ikke for folk, som har prøvet at have sådan et "forhold" til et band, som jeg har til Type O Negative. Folk, der er die-hard fans, ved hvordan jeg har det. Og hvordan så mange andre har det, og hvordan så mange andre har haft det med musikere eller sangere fra andre bands igennem historien. Peter, Josh, Kenny og Johnny vil altid blive husket som det bedste band ever: Type O Negative!

Singing na-na-na-na-na-na

"I got trouble on my mind, refusing to lose"

Everlast, "Black Jesus"

Hmm... Hjemmesiden er færdig. Lagt op og er smuk og dejlig, selvom den måske er lidt kedelig i forhold til den sidste. Men op i røven med det - jeg er tilfreds med det her design.

Ville bare sige, at lortet er opdateret. Den er stille og rolig. Jeg er ikke god til at lave hjemmesider, derfor vil jeg gerne indrømme at den ikke er professionel overhovedet. Men jeg er ligeglad, for JEG kan lide den. Ha!

"Reach up for the sunrise"

"I don't know what you do, but you do it well - you got me under your spell"

Duffy, "Mercy"

Jeg forstår ikke, hvad ideen med stive, kradsbørstige neglerødder skal være. De gør skideondt, og det er umuligt at komme ned og få fat i dem, så man klippe eller bide dem af. Men nu har jeg skåret den af med en skarp hobbykniv, som jeg lånte af René. Jeg kan ikke magte den smerte, sådan en neglerod bringer med sig.

Ellers har det været en god dag. Stille og rolig, bortset fra at René og jeg blev uvenner nede i Brugsen - det gør vi generelt altid, det er derfor jeg ikke gider at have ham med. Jeg tror at folk dernede tror, at vi har et herre dårligt forhold, fordi vi altid skændes og jeg ofte har optrådt dernede med diverse skader i ansigtet. De har været selvpåførte, men det kan folk jo ikke se. Personalet er begyndt at smile venligt til mig og sende sådan nogle "indforståede" blikke til mig, når René hidser sig op, mens de går forbi. Sådan nogle "det er sgu også synd for dig"-blikke. Haha. Det er da også lidt mistænkeligt... Men jeg er aldrig blevet slået af René (eller nogen anden).

Det er egentlig heller ikke fordi vores forhold er dysfunktionelt. Det fungerer faktisk ret godt til daglig, vi har bare vores småkontroverser, og så forkæler jeg ham alt, alt for meget. Men det vidste jeg fra starten, jeg vidste at det var ris til egen røv. Men det går sgu nok. Vi elsker jo hinanden. Jeg har været i tvivl engang imellem. Men jeg elsker ham. Selvfølgelig gør jeg det. Det er bare, når det ligesom er hverdag og faste rutiner... Så tænker man ikke så meget på at mærke efter sine følelser og lytte til kærligheden. Så ser man sig sur på ligegyldige ting, som f.eks. at strømperne bliver smidt til vask foldet sammen, når man gerne vil have at de ikke er foldet sammen, fordi det så er nemmere at sortere vasketøjet.

Det er vigtigt at holde pause fra alt det sure pis og holde en dejlig kærlighedsdag. Sådan en dag vil jeg skabe i morgen. En fejring af kærligheden. Det tror jeg, at Renés og mit forhold trænger til. En dag, hvor vi bare hylder hinanden med kærlighed. Jeg ved endnu ikke, hvordan det skal foregå, men det finder jeg sikkert på løbende! Glæder mig i hvert fald meget.

Real life's murder

"I know it's time to go now we've said hello"

D:A:D, "Are We Alive Here???"

Åh ja... Kedsomhed. Ain't that a bitch. Men hva' fa'en... Måske er det vitterligt sundt at kede sig lidt indimellem? Jeg så gerne, at det ikke var så utroligt kedeligt at kede sig. Jeg trænger til noget nyt, trænger til... Jeg ved det ikke. Min spontanitet er i bund. Jeg er absolut ikke i stand til at foretage mig ting, som ikke er planlagte. Men jeg har lyst til at bryde mit mønster, kaste mig ud fra et højt bjerg og håbe på at jeg lander på en silkeblød dyne af en sky. Svæve bort og opleve alt, uden selv at skulle deltage i det... Jeg keder mig.

Jeg vil gerne lave noget. Lige her, lige nu. Jeg vil gerne besøge Kim & Majbrit. Men de er vist lidt sure for tiden (på René). Så det kan jeg godt skyde en hvid pil efter. Men hvad med I morgen? Kan vi tage til Faxe og besøge Mor? Eller skal hun noget andet? Hvad med at ringe til min egen mor - bare for at snakke lidt? Hvad med, om vi tog ind til Renés mor i morgen? Men ak nej. Der sker absolut intet. Kedsomheden æder mig, og jeg har lyst til at tage mig en lang lur, men det går jo ikke... Det må jeg se i øjnene. Det går ikke at sove konstant. Det er en dårlig vane.

Jeg har glemt at tage kødet ud af fryseren. Med lidt held og koldt vand kan det nås endnu. Jeg skal jo bare have ordnet det inden vi skal spise aftensmad. Det behøver det ikke at være 100% optøet for. Madlavning er det, der må redde min dag. For jeg er ved at kede mig ihjel over at kede mig så meget.

Som Hamid engang skrev til mig i et brev: "Jeg er ved at dø af al den keddom" - ain't that the truth!

Oh my God, there's a maniac in here!

"Too old to be shy, but I wonder what to say after I said Hi!"

D:A:D

Yeah. Det er som om mine dage mere og mere bliver brugt på at sove. Man kunne godt tro, at jeg sov konstant for at fortrænge ting, fordi jeg som oftest går i seng og sover selvom jeg ikke er træt. Men det er ikke derfor. Det er fordi jeg ELSKER at sove. Jeg elsker det simpelthen. Jeg ELSKER også at stå tidligt op. Lidt paradoksalt. Men jeg har altid sovet bedst om dagen. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg fungerer bare bedst om natten! Det er skønt at være vågen om natten, det er dér, jeg har al energien og får gjort rent og alt det dér. Dagene sover jeg væk. Haha... That's life. Men jeg ville nu gerne have et arbejde, selvom jeg er et sove-menneske. Jeg vil så meget, men jeg ved at på nuværende tidspunkt, vil intet af det blive til noget. Øv bøv. Men sådan er fakta.

Den fucker-store edderkop, der badede med mig i går (mandag) for derefter at gemme sig et eller andet sted på badeværelset, har i dag afsløret sit skjul: den boede i afløbet inde i badet. René har banket den op, hvorefter han slog den ihjel. Jeg er ikke glad for edderkopper, det er René heller ikke, og hvis vi bare sætter den ud, går der præcis til næste gang, vi åbner døren, så er den inde igen... Så de dør. Alle sammen. Makkeren, der hørte til den, nakkede René i køkkenet i lørdags. Så nu behøver jeg ikke at bekymre mig lige så meget. Selvom der utvivlsomt er flere herinde.

Og hey; jeg har fået mine vand- og varmeopgørelser, og jeg skal betale 89 kroner tilbage, men får 22 kroner igen! Kan vi være meget heldigere? Jeg var sikker på, at vi havde brugt for flere tusind kroner over det, vi betalt aconto. Så jeg var jo temmelig lykkelig, da jeg så de papirer. Det er så supernice!

Jeg har det egentlig meget godt for tiden. Af mærkelige årsager synes jeg, at jeg pletbløder lidt, men det kan godt være selvbedrag og blod fra et sår eller noget på den ene skamlæbe... Hvad ved jeg. Men jeg kan se lidt frisk blod på toiletpapiret hver gang jeg tørrer mig. Jeg fik taget en celleprøve i maj sidste år... Det skal man jo sådan set kun hver 3. år. Men hvis det bliver ved, må jeg jo gå til lægen og få taget en ny. Min mor har tidligere få et fjernet en cyste på æggestokken, og den blev opdaget ved pletblødninger. Jeg tror ikke, at det er noget galt, jeg har nok bare fået lavet et lille sår i skamlæben under et bad, fordi jeg har jo lange negle, og engang imellem flækker de, uden at jeg har lagt mærke til det, og de kan meget nemt have revet et lille sår. Ellers er det en bums eller noget... Jeg har bare ikke haft bumser dernede før, og jeg har ikke ondt, jeg er ikke øm. Nå. Men jeg venter lige et par uger, og er der stadig pletblødninger, må jeg jo gå til lægen.

Anyhow: jeg har været lækker i dag. Den nye makeup får mig til at blive supersmuk. Men jeg har nu ikke tænkt mig at gå rundt med fuld krigsmaling hver eneste dag; det er ikke derfor, det er købt. Det er til når jeg skal noget. Jeg gider ikke at ligne en sminkedukke hver dag. Jeg skal også have renset huden grundigt her til aften, for det er ufedt at makeuppen sidder på, når jeg skal i seng. Godt nok smitter den ikke af på sengetøjet, men det er rart at føle at man har et rent ansigt, når man går i seng. Jeg bruger Cliniques 3-trins program - det har seriøst gjort underværker for min hud! Det koster kassen, men det er fantastisk. Jeg er meget glad for, at min dengang veninde anbefalede mig det. Jeg er meget tilfreds!

Mission mandag: Shoppe for første gang i 100 år!

Jah... Der sker ikke meget her... jeg har gået og tænkt den del over mit forhold, om det var noget værd, men jeg er kommet frem til, at det er det! Derfor er jeg rigtig glad. Jeg er lige vågnet fra en lur. Jeg drømte at René blev skudt, og at jeg slet kunne håndtere smerten. Men så vågnede jeg ved et kys på panden og så, at min dejlige mand lå lige dér, ved siden af mig, og kiggede forelsket i mine øjne og sagde "Hvad vil du egentlig bruge et webcam til?"

Derfor er jeg er glad igen. Havde lige en periode tidligere, hvor jeg ikke var så glad. Men det er bare okay nu. Mit nye tøj kommer forhåbentlig i næste uge, same med den gave, jeg har købt til Josephine. Bare en lille gave, jeg er jo ikke millionær... Men jeg håber at hun bliver glad for den!

I morgen skal jeg ind til Køge og shoppe for alle mine fødselsdagspenge! Haha! Glæder mig supermeget. Skal også ind i Matas og shoppe! Uuh, det er vildt fedt...!

30 år - netop i dag!

Jeg er i godt humør i dag. Det føles godt at fylde 30 år. Men det føles altid godt at have fødselsdag. Det kan jeg rigtig godt lide! Faktisk lige nu, 05:02, blev jeg født for 30 år siden... hehe.

Jeg skal nok have svigerforældrene på besøg i dag. Det bliver rigtig hyggeligt, og jeg har bagt! Jeg glæder mig ekstremt meget til at se dem. Det er længe siden sidst. Det må have været i marts... Ja, det tror jeg, at det var. Nej, det var den 4. april. Det er præcis 1 måned siden jeg sidst så dem. Det er da meget pudsigt. Eller ikke.

Jeg har opdaget, at der er hul i skridtet på mine grå jeans. Det betyder, at der nu er hul i både de sorte og grå, og at det er alle mine bukser, der hermed er gået i stykker. Det kan ikke sys, har kigget på det. Jeg må finde mig i det, indtil det nye tøj kommer! Hehe.. Glæder mig seriøst. Det er fordi jeg ikke har noget nu. For ellers siger det mig ikke rigtig noget.

Ej, jamen altså... Jeg ser jo supergodt ud i dag! Jeg har ikke engang makeup på, men alligevel ser jeg supergodt ud. Overvejer, om jeg mon overhovedet gider at putte noget på i dag? Hmm... Tænker. Det vil jeg gerne, for så bliver jeg endnu smukkere og kommer til at ligne en prinsesse! Yeah. Det er det, jeg vil. Eller; måske snarere en dronning... Det ved jeg ikke helt...

Jeg skal i hvert fald hygge mig supermeget i dag. Det skal man, når man har fødselsdag!

Jeg forstår det ikke...

Jeg gik i seng. Jeg tog mig en lur. Var tidligt oppe i morges, samtidig med, at jeg kom sent i seng. Og jeg havde en drøm. En af de dejlige.

Jeg drømte om Peter. Han var ikke død, der havde slet ikke været tale om, at han havde været død. Han kom til mig, ringede på min dør, og jeg lukkede op. Han stod dér, smuk som han var (i mine øjne), og holdt en hel bakke med æbler og sagde "jeg ved at du bedre kan lide æbler end blomster". Jeg lukkede ham ind. Han fulgte efter mig, da jeg gik ud i køkkenet, og jeg spurgte ham, om han ville have noget at drikke. Jeg tog et glas, og da jeg vendte mig om, stod han unaturligt tæt på mig, og jeg mærkede min krop skælve af spænding. Han så på mig og hviskede "må jeg kysse dig", og jeg nikkede, for jeg havde glemt hvordan man talte. Han kyssede mig lidenskabeligt og løftede mig så nemt som ingenting op på køkkenbordet. Jeg lagde mine arme omkring hans skuldre.

Og så bankede jeg en arm ned i natbordet og måtte sande at jeg havde rakt ud efter ham i søvne, og nu var ved at vågne. Jeg fik øjeblikkeligt en følelse af... Noget ukendt, men negativt. Jeg havde lyst til at græde. Men hvorfor? Jeg har jo René, som jeg elsker og er rigtig glad for? Hvorfor drømmer jeg den slags om en anden mand? Som er død?

Historien i drømmen minder mig om en historie, jeg engang skrev, en kærlighedshistorie. Den foregik netop på den måde. Jeg har simpelthen bare den største knude i maven lige nu. Det har jeg altid, når jeg vågner fra den slags drømme. Før jeg fik fingrene i René, var det altid ham, jeg drømte om... Men efter jeg fik ham i mit spind, drømmer jeg aldrig om ham. Jeg drømmer mest ligegyldige drømme, men når jeg drømmer om en mand, er det altid Peter. Ikke som han er i virkeligheden, jeg kender ham jo ikke. Men den Peter, som jeg har skabt og skrevet om, den fiktive Peter... det er ham, jeg drømmer om. Sært. Jeg skabte ham fordi jeg havde brug for at komme af med mine følelser for René, og derfor var René ofte skurken i de kærlighedshistorier, jeg skrev. Den sidste blev skrevet i 2005. Jeg havde ikke planlagt at de følelser, jeg skrev om i de historier, skulle blive så virkelige, som de virker nu. Jeg elsker jo ikke Peter, hverken den virkelige eller den fiktive. Men hvis den fiktive Peter ringede på døren, var jeg smuttet. Så ville jeg tage med ham. Hvorfor? HVORFOR?!

Det går. Det gør det altid

Hmm... Ja. Tror at jeg er rimelig tørlagt for ord... Ikke fordi jeg ikke har noget at sige. Men jeg ved ikke sådan heeeelt lige, hvordan jeg skal få dem ned. Jeg er i gang med at skrive diverse gamle kærlighedshistorier ind. De skal gemmes, og jeg har dem kun på papir.

Så det arbejder jeg på. Jeg skal ikke bruge dem til noget, som jeg vist allerede har nævnt, de kommer ikke op på hjemmesiden - jeg vil bare gerne have dem på computeren.

Ellers hygger jeg sgu fint nok. Jeg elsker at høre Type O Negative, men hver gang, jeg lige får et ledigt øjeblik og lægger mærke til vokalen, sådan rigtigt, slår det mig at Peter er død. Det skaber en ret voldsom tomhedsfølelse i mig. Det er ikke sorg eller tristhed. Bare... Tomhed. Jeg ved ikke, hvordan man forklarer det.... Men jeg sørger ikke længere. Jeg har accepteret det. Det er ikke nemt, men jeg lidt nødt til at komme videre. Så det gør jeg. Jeg tvinger mig selv videre. Jeg har jo også andre ting at se til, end et band, hvis sanger er død. Jeg har René at se til. Han har brug for meget omsorg. Jeg må simpelthen tvinge mig ud at sorgen. Og jeg føler at det er lykkedes. Det er heller ikke sundt at svælge rundt i den slags for længe. Men lige nu... er der tomhed i mit liv, selvom René og andre, jeg holder af, er der. Musikken mangler. Glæden ved musikken mangler. En vigtig del af mit liv er visnet. Mon jeg havde forventet at Type O Negative ville lave musik til jeg engang bliver gammel? Virkelig urealistisk. Jeg er bare ked af, at det stoppede nu - lige før en plade skulle indspilles, og så brat... Dybt chok.

Men jeg klarer det. Det er musik... Det er bare musik. Men når musikken er det vigtigste i mit liv, er det bare lidt svært at acceptere. Men jeg er sikker på, at jeg klarer det. Jeg er sikker på, at alt nok skal løse sig! Lige nu må jeg bare kæmpe mig ud af tomheden og den visne kærlighed til musik. Jeg skal have en musik-injektion, som kan vække mine visne blade. Og det skal nok komme. Jeg har bare ikke hørt det rigtige musik endnu. Det kommer. Lige pludselig er der noget, der slår benene væk under mig, så jeg igen glædes ved musik. Lige nu er min kærlighed til musik præget af savn, men - det går. For det gør det altid.