Hudafskrabninger på kinden og halsen

Jeg har revet mig selv på halsen og på kæben... Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det. Men det gjorde jeg. Det ser meget værre ud i virkeligheden, end det gør på det dér billede, fordi jeg normalt er meget lys i huden, men jeg sidder på plejehjemmet, når jeg finder ud af, hvordan det dumme kamera fungerer!

Jeg satser på, at det er lægt lidt inden i aften, når vi skal hjem hos Kim & Majbrit... Det er sådan lidt pinligt at dukke op med den slags sår. Jeg burde egentlig sove nu, men jeg sov så dejligt, og blev vækket ved et uheld, da René skulle i seng. Så gik jeg på toilettet og blev rimelig vågen. Så nu sidder jeg her og glor, og René sover. Typisk. For sengen er i dyb uorden, og jeg KAN ikke sove på topmadrassen uden noget lagen, det kan jeg bare ikke! Det er sådan. Jeg kan ikke bare lave det om. Og René har trukket lagenet med sig, så der er ikke lagen på min side. Derfor går jeg ikke i seng, før han står op senere, hvad tid det så end er.

Jeg lytter til Type O Negative. Mit hjerte bløder. Men jeg kan intet stille op. Sådan er livet jo bare. Mennesker dør, og nye kommer til. Det er naturens gang. Jeg havde bare slet ikke set det komme. Jeg sørger stadig. Min glæde ved Type O Negative er vokset, men... Der mangler noget, nu hvor jeg aldrig skal høre nyt. So sad, so sad.

Jeg har derudover en trang til at vaske op. Jeg ved godt, at der ikke er noget opvask. Jeg har vasket det af. Men jeg har lyt til at hive det hele ud af skabene og vaske det op igen. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Og hold da op for en pokkers hovedpine, jeg har fået! Hader hovedpiner. Især når det er dem, der sidder i panden. Øjnene gør også ondt, så. Måske er jeg ved at blive syg. Who knows. Jeg tror det ikke. Jeg har ikke rørt ved mit ansigt under indkøbet, jeg vaskede hænder, da jeg kom hjem, plus at jeg var ordentligt klædt på. Det har ikke været mere end 16-17 grader i dag, og alligevel så jeg en 14-15-årig pige i små hotpants og en lille ærmeløs top samt bare tæer i et par slippers af en art... Det var helt skørt, for det er jo ikke sommer endnu. Det er ikke varmt nok til at rende rundt sådan. Men hun havde sin mor med. Så hun har jo tydeligvis fået lov hjemmefra. Hvis det da var hendes mor.

Jeg har en lang nat foran mig. Hvem ved, hvad den mon bringer? Forhåbentlig ikke flere sår.