Kære mor

Jeg er bare sååå langt bagud i den dér brevting... Øv! Jeg må se, om jeg kan få indhentet det... Det brev, jeg burde skrive nu, er henvend til den person, der har givet mig mit bedste minde. Nu kunne det jo være nemt at vælge René og episoden på Hamlet, hvor han indrømmede at vi var kærester. Men jeg vil forsøge at finde på noget andet... Jeg har faktisk ikke særlig mange gode minder, så det er faktisk røvsvært... Så skal det være noget fra min helt tidlige barndom. Det kunne man evt. godt. Jeg har et godt minde fra jeg var ganske lille.

KÆRE MOR!
Jeg husker, da vi var i Magasin for at købe "Den Blå Hund" - Gnags' sidste nye plade - til far, som havde fødselsdag. Jeg husker ikke selve fødselsdagen, men jeg husker, hvor rart og trygt det føltes, da vi to dansede rundt i stuen med solen skinnende ind ad de store vinduer. Vi dansede og dansede og sang med. "Vi' de vilde kaniner med meget lange ører, alt hvad I hvisker og siger ka' vi hører"... Det er et rart minde. Et andet mindre, jeg husker, er da vi senere hen, efter jeg blev voksen, sad i stuen i det store hus og lyttede til Prince, som vi begge to var helt fascineret af. Du var så sød, sang med på "Kiss" og igen: solen skinnede ind ad de store vinduer, dog nogle andre.
Jeg elsker dig, mor. Du har altid været der, selvom det har været lidt sparsomt, siden du udviklede dig til dranker... Jeg elsker dig alligevel.
KYS fra din datter