Krise!

Mmh... Lige nu er det Peters stemme, der holder mig oppe... Eller er det mig selv? Er det min kærlighed til René? Folk siger at jeg skal tage lidt væk. Det er jo komplet tåbeligt. Man forlader ikke sin elskede fordi personen er syg. Det er da netop en grund til IKKE at rejse på ferie. "Hva' siger du? Er du blevet lam? Sikke noget lort, hva'? Nå, men Solvej og jeg tager lige et par uger til Mallorca! Hav det godt så længe" - nej, vel? Jeg ser det bare ikke for mig. Jeg elsker René, og jeg går INGEN steder.

Jeg har det svært for tiden, Renés smerter presser mig, og han har det jo også pisse dårligt, det er jo netop på tider som denne, man burde stå sammen - ikke? Kæmpe for sagen, for kærligheden og for livet?

Jeg er så utrolig tom indvendigt i disse dage. Det går slet, slet ikke for mig. Alt er kørt af sporet. Jeg ved ikke helt om jeg sådan lige har overskud til at skrive det her ellers så storslåede indlæg færdigt. Jeg havde så mange ting, jeg ville sige, men... Hvordan?