Oh dear God...! Jeg fejler noget. Et eller andet, jeg ved ikke hvad det er...! Jeg tør ikke at gå ud! Det er ikke en psykotisk angst, det er mere som en slags... Ja, bare angst for at være sammen med andre mennesker. At jeg skal ned og handle i dag er mit livs mareridt! Jeg magter det slet, slet ikke. Men jeg er nødt til at tage mig sammen og komme derned. Jo hurtigere jo bedre, for så behøver jeg ikke at sidde og fantasere mig til alverdens ting, der kan ske... Så BANG så er der handlet, og så skal jeg ikke spekulere mere over det. Før i morgen... Jeg er fortabt. Damn.
Hvad er det, der sker med mig? Hvorfor nu denne angst? I går var det 9 uger siden min sidste psykose sluttede... Hvorfor dukker der angst op nu? Det er meget mærkeligt. Jeg forstår det ikke! Jeg gider ikke at være et nervevrag fordi jeg skal ned og handle! Det må slutte nu. Som i "NU!" Men det gør det jo ikke. Det nytter ikke noget at forsøge at narre mig selv. Jeg har et angstproblem, og det har jeg haft i en uge. I en fuckerhel uge (næsten - i morgen er der officielt gået en fuckerhel uge) har jeg haft det sådan her! Det er sgu da ikke værdigt. Det er sgu da ikke i orden... Jamen BERIT! (Ja, og så går der "Jul i den gamle trædemølle" i den)
Jeg hader mig selv, jeg hader mit liv. Jeg elsker René, men han kan ikke hjælpe lige nu, andet end at støtte. Jeg tager ham med ned at handle. Så er jeg ikke MUTTERS alene sammen med alle andre i Herfølge. PIS! Jeg vil ikke handle... HULK! René har lige tilbudt mig at jeg må blive hjemme, men jeg sagde nej. Jeg må tage mig sammen. No other way to do this. Jeg må kaste mig ud i det og komme igennem det. Andet kan man vel ikke forlange af mig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar