9 uger og 3 dage. Så klarede jeg den ikke længere. Fandens. Jeg havde planlagt at jeg aldrig skulle opleve det igen! Men sør'me om Tobias og Annegrethe ikke kom snigende ind på mig i morges... Sådan nogle forpulede kællinger. Især Tobias. Og hvad fanden er "Tobias" for et navn til en kælling?! Tobias siger, at hun er bedre for René end jeg er, og Annegrethe siger, at hun har knaldet med René. Men det sidste ved jeg, er løgn, fordi René er altid hjemme. Vi er næsten aldrig væk fra hinanden, og når vi endelig er, er det når René går ned og handler alene - og så kommer han hjem med varer efter plausibel tid, og kan derfor ikke have knaldet nogen.
Men Tobias har muligvis ret. Hun kan muligvis være bedre for René end jeg er. Hun er mere hans type, tror jeg. Det er jeg ret sikker på, at hun har ret i. René siger at jeg ikke skal høre efter, hvad de siger. Men de siger det hele tiden! Jeg kan da ikke bare ikke høre efter. Det er umuligt. Heller ikke selvom jeg ved, at både Tobias og Annegrethe er i mit hoved og ikke kommer ud. At de er hallucinationer, der - selvsagt - ikke er virkelige. Det gør bare ondt at få den slags at vide alligevel. Tobias sagde at jeg skulle begå selvmord fordi det ville gøre René glad. Det tror jeg ikke på. Eller; jeg er ikke sikker, og derfor gør jeg det ikke. Selvom Tobias er mere "René" end jeg er, så er der ingen - INGEN - der kan elske René som jeg gør. Heller ikke selvom Tobias påstår at hun kan. Ha! Cheapass skank! Jeg hader dem. Jeg hader de to møgsække.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar