Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 3. maj 2012

3rd of May

I dag, om ca. 40 minutter, når klokken er 8, ringer jeg til min mor og hører om vi har en aftale i dag. Det håber jeg rigtig meget, at vi har. Ellers har jeg glædet mig helt forgæves. Jeg ser frem til i dag, jeg håber at vejret bliver superdejligt, så det er rart at have åbne vinduer - for det er hyggeligt med åbne vinduer. Vores køkkenvindue er jeg dog ikke meget for at åbne, fordi der omkring træet ved cykelstativerne flyver hvepse rundt, og de 5 meter der er fra træet og hen til mit køkkenvindue gør, at der flyver hvepse rundt foran mig. Dem vil jeg ikke have ind. Så jeg kan faktisk kun lufte ud i stuen - men ok, bedre end intet. Og når jeg har fået bevist at de er ved at bygge et hvepsebo i det træ, henvender jeg mig til gårdmanden.

Jeg ringede til neurologisk ambulatorium i går. De har stadig ikke fået "rullet deres kalender" ud, så jeg kan stadig ikke få en tid. Det ender med, at der kommer en tid samme dag, jeg skal derind. Jeg synes bare at det er åndssvagt, for når nye patienter skal have indkaldelser, får de et brev med en tid flere måneder i forvejen - det gjorde jeg jo også selv. Men som "gammel" patient skal man vente til samme dag? Psh!

Jeg synes at jeg sveder supermeget i skrævet, fordi jeg har rendt rundt i bar røv i 2 dage. I underkjole. Fordi der skulle luft til. Men i dag vågnede jeg, fordi jeg troede at jeg havde tisset i sengen, og så var det sgu sved fra "området" der havde irriteret mig. Grunden til det pæne sprog er, at det er en blog, og man ikke behøver at skrive grimt. Så der kommer ikke noget "fisse" eller andet her - selvom jeg lige har skrevet det.

Jeg har fået 2 sms'er, den ene er fra Hamid, jeg har ikke fået læst den endnu, den anden ved jeg ikke en skid om - jeg har ikke set den komme ind. Men jeg kan da lige tjekke. Nå, det var fra Hamid begge to. Han har bestilt en Paradise Lost hoodie,og han skal have den på hver gang han går ud. Det er fair nok. Han siger hele tiden "da vi var børn" - men jeg var 17 år, da jeg mødte ham første gang, og han var 21 år. Jeg ved ikke helt, om jeg vil kalde det for børn. Men det gør Hamid. Det er jo også lang tid, men børn var vi nok ikke. Hehe.

Ellers glæder jeg mig til den 15. maj, når den nye med Tenacious D udkommer. Totalt fedt. Uh, og i går opdagede jeg, at  Marilyn Manson har lavet en plade i år - didn't know that. Men nu har jeg den! Yes ma'am. Og den er ret fed, på en anderledes måde. Cool.

Jeg synes at det er for dumt at sove til 8:30 når man skal op og afsted 8:40. Det er måske bare mig, der synes det? René er en meget, meget særpræget mand. Men det er der jo selvfølgelig også nogen, der er nødt til at være. Hehe. I går fik jeg en skideballe fordi jeg er impulskøber på nettet og det er jo dårligt, fordi René er impulskøber i butikker. Haha. Totalt åndssvagt. Jeg valgte at lade være med at diskutere med, for det var simpelthen en tand for dumt til mig.

I forgårs afrimede vi vores fryser, som VIRKELIG trængte det, og har gjort det i lang tid. Vi mistede halvdelen af vores mad, men det gør nu ikke så meget. Man kan altid erstatte det. Det drejede sig mest om frosne kartofler og den slags - ting, som ikke er dyrt at erstatte. Nu er klokken 5 minutter i "ringe til mor" -tid. Åh, hvor jeg dog håber, at hun kommer. Jeg savner hende. Savner min MOAR. Hehe. Jeg ved ikke, hvad tid René har tænkt sig at gå - så jeg skal lige have snakket med ham, når jeg ved hvad tid min mor kommer. Så kan han skrubbe af inden da!


- Hehe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar