Jeg er ingens slave

Wauw... Det er godt nok længe siden, jeg sidst har skrevet. Jeg har ikke sådan rigtig haft noget at sige. Det har jeg faktisk stadig ikke sådan rigtig, men jeg synes, at det er på tide at få skrevet en tekst, netop fordi der er gået så mange dage. Jeg vil skrive noget, som tager udgangspunkt i "The Fight Song" af Marilyn Manson.

"I'm not a slave to a god, that doesn't exist

and I'm not a slave to a world that doesn't give a shit"

Jeg kan godt lide at Marilyn Manson får budskabet om ligegyldighed frem. Hvis der er en gud, er han ophøjet ligeglad med, hvad der sker med os. Jeg tror ikke, at der er en gud, men nogen gør, og de burde se i øjnene, at Gud muligvis engang var der for menneskene, men ikke er det længere, han har vendt os ryggen og lukket øjnene - vi kan med andre ord gøre lige hvad det passer os. Og verden?  Verdens befolkning er komplet ligeglad med, at alt er ligegyldigt. Engang imellem kommer der et emne op, som bliver dækket af hele verdens nyheds-korps. Men det går ret hurtigt i sig selv igen, alt bliver glemt, og vi sidder igen og koncentrerer og selv om vores egen lille verden, som vi hver især har skabt omkring os. Vi er navlepillere. Ja, det er synd for et land, at der er sket en ulykke eller en naturkatastrofe, men i det mindste er det ikke her, og vi har det godt. Så er der ikke mere at bekymre sig om. Vi er ligeglade med alle andre end os selv og vores allernærmeste.

Det er skammeligt, at det er blevet sådan. Men spørgsmålet er, om det mon ikke altid har været sådan? De ting, der står skrevet i f.eks. Biblen er jo horrible, og man spekulerer over, hvordan en barmhjertig gud kan gøre alt det, der står beskrevet i Biblen, mod menneskeheden. Det Gamle Testamente er virkelig bare dramatisk læsning. Jeg synes bestemt ikke, at det er noget, man burde leve efter, og jeg synes på ingen måde, at det er okay at børn skal opvokse i det her helvede skabt af en "barmhjertig gud" - jeg forstår det ikke.

***

Jeg glæder mig til i aften, når René og jeg skal se "Stigmata" - det bliver superhyggeligt. Jeg har ønsket mig den film i årevis, og endelig er det min! Hahaha! Ej. Men jeg glæder mig til at se den. Det bliver totalt cool. Jeg så filmen i biffen for mange år siden. Filmen er fra 1999, så jeg går ud fra, at det er der, jeg har set den. Den er 13 år gammel, og jeg tror, at jeg husker den ret tydeligt. Men det kan jeg jo først være sikker på, når jeg har set den. Den er virkelig god, synes jeg. Jeg ved ikke, om René har set den. Jeg er ligeglad - ved godt, at det er ondt, men denne gang har han selv tilbudt at se den! Derfor glæder jeg mig til at se den. Jeg ser frem til den med vild og voldsom glæde og spænding. Det er en meget genial film, med Patricia Arquette (hende med de flotte tænder) og Gabriel Byrne. Ja... Det bliver en fed aften.

Spørgsmålet er også, hvad jeg skal lave til aften. Skal jeg lave bøffer, skal vi jo snart beslutte os, eftersom de skal nå at tø op. Hvis vi ikke skal have bøffer, så skal jeg ikke forberede noget. Men nu er vi lige blevet enige om bøffer. Mmm... Elsker bøffer.