"You think the whole world's got an evil eye on you
that's not true - that's not true.
The only one I see causing major pain
is just you - is just you"
- Monster Magnet
Det er lidt som hvis jeg havde kendt René hele mit liv, you know? Ovenstående citat har intet med det her at gøre, i øvrigt. Men René. Jeg ved godt, at jeg kun har kendt ham i 11 år. Og jeg ved godt, at det stadig føles splinternyt. Men alligevel tænker jeg, at det, vi har sammen, er som om vi har kendt hinanden i langt mere end 11 år. Nu tror jeg så ikke på det. Jeg tror at skæbnen er noget vrøvl. Altså... Jeg elsker René ekstremt meget, selvom jeg ofte brokker mig over ham. Jeg tror lidt, at det er sådan i de fleste forhold efter så mange år. 5 år. Jeg flyttede ind hos René ganske uofficielt omkring 1.januar, fordi han ikke længere kunne klare sig selv (med ryggen), så jeg boede der fra først i januar 2007. Så det er ikke så lang tid, han har haft til at begynde at elske mig. Det gjorde han ikke før jeg flyttede ind, og vi blev kærester midt i august.
Men lige nu... Lige akkurat nu... Der kommer han hjem fra arbejde og er pissesur fordi jeg har søgt forkert på nogle sider ang. et spil, han gerne vil have. Jeg er ikke sur, må jeg indrømme, men jeg er meget, meget irriteret. Jeg er faktisk rigtig meget irriteret. Hvad fanden er det for en attitude at komme hjem med? Han skal da være glad for, at jeg overhovedet gad at forsøge at hjælpe ham. Men det gør jeg bare ikke en anden gang. Så simpelt er det.
Jeg havde kramper igen i morges. Jeg kan ikke tåle at gå så sent i seng, når jeg skal tidligt op. Jeg faldt på badeværelset, men kom ikke noget til. Heldigt for mig. Hehe. Jeg skal have skrevet krampedagbogen ned på et stykke papir. Jeg vil gerne give det til Kurt - min neurolog. Men jeg tror ikke, at han tager sig af det. Han er lidt irriterende hvad det angår.
Jeg havde lyst til mad tidligere, men det har jeg faktisk ikke længere. Jeg har virkelig mange tics i dag. I wonder why? Min ene strømpe strammer, jeg har ondt i knæene - og jeg har ondt i ryggen. Yes. Hvad end man kan fejle, så fejler jeg det. Haha. Så slemt er det dog heller ikke. Eller hvad siger DU? Jeg har faktisk lyst til at gå i seng og tage mig en god lur. Men det er ikke en god idé. Jeg kender mig selv for godt. Hvis jeg går i seng nu, vågner jeg klokken 19-20 stykker, og så er der ikke meget tid tilbage af døgnet. Men... en god lur... mmm... Det tror jeg nu, at jeg gør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar