Godt eller dårligt - der er aldrig noget imellem

Jeg er ikke tilfreds. Men næsten. Jeg har fået nye kompressionsbind på i dag, og det lader til, at det det holder, hvilket er GODT. Men nu er der jo sådan en "ekstra" tyk skal omkring mine i forvejen hævede fødder. Og det er DÅRLIGT. For så kan jeg ikke have mine specialdesignede klipklappere på. Og når jeg ikke kan det... kan jeg ikke komme ud!!! Spærret inde i lejligheden igen. Christ!

Men bindene er ved at krybe OP (???) på fødderne, og ikke NED (!!!) på læggene, som de ellers plejer? Det er helt fucked, jeg fatter røv, og jeg forstår bare ikke hvad fanden der sker! Åndssvage bind :/ Jeg er irriteret over det her. Men hende, der lagde det på i dag, var mægtig flink, og hun ringer lige i morgen og hører hvordan det går.

Jeg har kastet mig hovedkulds ud i at renovere min selvbiografi. Gøre den mere menneskelig, få den til at handle mere om MIG og ikke fakta om sygdommen. Det er jeg faktisk gået i gang med at gøre, her til morgen, og jeg er tilfreds med det, jeg har skrevet indtil nu. Der bliver nok rettet lidt i det, så det kommer til at passe bedre sammen, men god tror jeg, at den bliver. Er du frisk, Tilde, når den er færdig?

Jeg tror altså, at jeg bliver nødt til at gå i seng nu, jeg sidder og falder hen imens jeg skriver... Jeg synes ikke at det fungerer optimalt. René er alligevel også faldet i søvn.

Det er en farlig leg (siger tænderne)

Dagen har været... Hmm... Kedelig, tror jeg. Jeg har sovet en del, grædt lidt over pillerne, forsøgt at undgå at spise, og så har jeg glemt at lave aftensmad, så René har heller ikke fået noget. Men altså... Jeg har spist 4 (FIRE!!!) madder i dag, for at stille et godt eksempel op, men jeg var ikke sulten.Så faktisk har jeg presset 4 madder ned i dag, selvom jeg ikke var sulten. Det er fandeme også meget, altså.

Jeg er er dog havnet i en ny problematisk. Eller er det en god ting? Jeg er ikke helt sikker. Sun Lollyer kan muligvis være med til at fjerne den grimme smag - men jeg er afhængig af dem. Og de 5 pakker, vi købte forleden er væk! - og i dag er der købt 5 nye!!!

SHOOT!

Hvis bare jeg kunne sige til René "Du behøver ikke at købe Sun Lolly" når han er alene nede og købe ind, eller selv blive fristet ud over alle grænser og købe dem. Hvis jeg havde været alene dernede, havde jeg købt dobbelt op - 10 pakker. 2 af hver. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre! Det er et seriøst problem for mig. Folk reagerer ikke på det, men i går spiste jeg 30. På én dag. Det er 3 pakker. Det er sygeligt. Swipper er dem med 3 i hver, som der er 4 af i en pakke - 12 små is, som ikke har den dejligste smag, men jeg er ligeglad, for det er frys selv is. Jeg kan ikke styre det!!! Sun Lolly er yndlingsisene. Sodavands- og limonadeis har altid været min yndlingsis. Glem alt om soft ice med krymmel og gammeldags vaffelis med 35 kugler, flødeskum og syltetøj - jeg bytter for en Kæmpelæske. Eller en Twister. Mmm... Men jeg bliver nødt til at komme ud af mit frys selv is helvede. Huller i tænderne, syreskader, uheldig mave, ingen penge, mangel på plads i fryseren... 

Jeg tror at jeg bliver nødt til at spise en til. Jeg kan ikke se andre valgmuligheder. Nå. Der var en anden valgmulighed. At spise to. DAMMIT!

Kropsvæske i litervis

Det er for varmt. Alt, alt for varmt. Mine fødder skøjter rundt i deres eget sved, sveden drypper fra mit ansigt, min hår er sjaskvådt, Sveden bulderkoger i min bh. Mine trusser er gennemvædet. Jeg har spist lige godt og vel 30 Sun Lolly i dag. Min sodavand er varm så snart den kommer ud af køleskabet.  Typisk sommer - dette er en af grundene til, at "sommer" ligger godt oppe på min hade-liste. Hvor bliver sneen af? Jeg vil have vinter. Jeg træt af sommer. Jeg magter ikke mere sommer. "Summer Me Soon" - hell no! Der har D:A:D godt nok skudt ved siden af!!!

Nå. Jeg synes bare, at jeg vil dele det med jer, her natten til mandag klokken 01:25. Det er jo vigtigt at man er åben omkring den slags. Eller noget.

Sov godt, og sov køligt, så I ikke dehydrerer mens I sover. :P

(MDNA er i øvrigt helt ok)

Når lyset lukkes og slukkes

Et hårs bredde fra at kaste al aftenmedicinen op. Jeg sad virkelig her og var ved at brække mig. Jeg græder indvendigt ved tanken om de freaking lortepiller resten af mine dage. Jeg magter det ikke længere. Jeg har overvejet, om det måske ikke er på tide at... Ja, lukke og slukke... Men der er jo René. Og man kan ikke begå selvmord fordi man ikke kan klare at tage sine piller. Så må jeg finde ud af noget med injektioner, for så vidt jeg har læst mig frem til, kan stort set alle de præparater, jeg tager, gives med injektioner. Det må jo ende der, hvis jeg ikke længere kan tage pillerne. Jeg er så grædefærdig hver gang jeg skal tage piller at jeg stort set ikke kan overkomme noget. Det er hæsligt.

Jeg har stadig de fire punkter på benene, hvor jeg har ondt, sådan skiftevis. Hvis det stod til mig alene, ville jeg nok smutte til lægen, selvom jeg skal derned den 8. august. Men René har en anden mening, og hans plejer som regel at være den korrekte.

Godnat

Av! For  Christ's sake, av! Mine fødder er SÅ medtagede, af hvad ved jeg ikke, men det kan skyldes dagen i går. De er hævede, ømme og der, hvor der før sad tæer, sidder nu små røde hotdog pølser. Jeg har spist omkring... efter "Bender" (tegneserie på tv, "Futurama"), ca. 23:40, spist 25 frys selv is. Voldsomt. Jonna var her i dag, og jeg præstere at falde i søvn kun 3-4 gange, og heldigvis kun mens René snakkede. Men nu skal jeg op og ligge med fødderne.

Min last i udbrud og for mange piller

OH DEAR GOD!!!

JEG ER FALDET I!!!

- I'M IN LOVE AND THIS TIME I KNOW IT'S FOR REAL

Jeg var i Fakta i dag. Det var et langt slæbt, laaaang vej i tuuuung sol og jeg svedte så meget at sveden dryppede fra mine øjenvipper! Det er fandeme mange år siden sidst! Nå, men da jeg når op til det sted, hvor vognene står, er jeg så tørstig, at jeg dårligt kan sige noget uden at halsen går i stykker. Men så sker der det forfærdelige, at det allerførste, der står i mellemgangen inde i Fakta, på tilbud og det hele, er Sun Lolly - frys selv is. Som nogen måske ved, har jeg et problem med frys selv is. Jeg kan ikke stoppe mens legen er god. Vi var hjemme ca. 18:20, og jeg tog hul på den ene 23:40. Nu er klokken 00:10, og jeg har i alt spist 3. Jeg kæmper med liv og sjæl for at lade være med at gå ud og hente en mere, men det er helvedes svært. Vi købte 5 pakker. Der er 10 i hver. Det er 50 is. Og nu er der allerede kun 47. I morgen, når dagen er ved at være slut, vil der højst sandsynligt være 40 eller derunder. 

Jeg har skrevet en e-mail til Jonna i dag, hvor jeg fortæller hende lidt om, hvordan jeg har det med hende. Jeg ser hende jo som en veninde, selvom hun kom kommer for at undervise mig i kristendom. Hun skrev en rigtig sød e-mail tilbage, som jeg blev rigtig glad for. Jeg er rigtig glad for, at hun modtog den e-mail, jeg sendte, som hun gjorde. Jeg var lidt bange for, at jeg havde lagt lidt for mange følelser i, men de er der alle sammen. Jeg synes vitterligt alle de ting, jeg skrev. Jeg vil ikke gengive dem her, for det er mellem Jonna og mig. Men jeg er glad for, at hun ikke syntes at jeg virkede for sentimental, og hun skrev som sagt noget rigtig sødt tilbage, som gjorde mig mægtig glad :)

Hm, altså, men nu hvor kompressionsbindet er væk, vil jeg gå i bad i morgen, og jeg glæder mig supermeget allerede. Jeg ved at det lyder lidt mærkeligt. Jeg synes bare, at jeg trænger til at få vasket hår. Jeg vaskede hår i håndvasken i torsdags (det er jo så 'i går' for mig) - det holder bare ikke. Jeg skal så meget i bad i morgen! Det bliver virkelig fedt. Jeg skal også have fundet ud af, hvad for noget tøj, jeg skal have på.  Jeg har jo så lidt... Super belastende, men altså... Nu er det hele i det mindste rent - så kan jeg jo bare vælge :)

Det er 14 minutter siden jeg spiste den sidste is, og abstinenserne er begyndt at sætte ind... Hvordan skal jeg klare det? Jeg kan ikke rumme nok frys selv is. Der kan være uanede mængder.  Mon ikke jeg bliver nødt til at hente endnu en om lidt? For det tror jeg. Men jeg vil prøve at kæmp... Fuck det, jeg henter en! Nå... Det blev til to. Men nu kan jeg lidt igen. Jeg skulle have taget min aftenmedicin klokken 21, men tanken om hvor tæt jeg rent faktisk kom på at kaste op i morges, da jeg skulle tage morgenmedicin, gør at jeg har helvedes svært ved at få dem ned... Jeg SKAL tage dem, I know. Men jeg bliver ved med at skyde dem, for jeg kan ikke klare den kvalme en gang til. Jeg kommer til at kaste op, hvis det sker igen. At svælget svulmer i afsky overfor pillerne.

Jeg skal kun tage 11 piller, og det er hermed gjort. Det var ikke så slemt. Jeg fik kvalme, men ikke i nærheden af i formiddags, så det gør ikke så meget.

Om morgenen ser de således ud:

Det er fordi jeg har knust 3 af dem, for de er simpelthen for store og uspiselige:

Meeen... Nu er klokken efterhånden blevet 01:25, og det er på tide for mig at hoppe i seng. Sleep tight, y'all :)

Krøllerne er slidt ud for en stund, men farven?

Jeg har lyst til at gå i bad og få taget et billede af mine krøller, for jeg faldt lige over et billede, som blev taget inden jeg flyttede til Køge. Det ser enormt krøllet ud, og jeg tænker bare... Hvordan ser det mon ud nu, hvor det er så meget kortere? Jeg vil se det! I morgen går jeg i bad, når servicemedarbejderen har været her og støvsuget badeværelset, så får mit hår lige lov til at tørre - og så satser jeg på, at jeg kan få René til at tage nogle snapshots af håret. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg går ekstremt meget op i mit hår. Jeg synes at det ser fedtet ud allerede dagen efter det er blevet vasket, selvom alle uden undtagelse siger at det ikke er fedtet. Jeg er ved at dø af skam når folk nævner mine grå hår. Det er jo ikke fordi jeg ikke har set, at de er der. Jeg VED at de er der. Hvorfor skal folk nævne det? Hvorfor skal de altid påpege, at jeg har dem? Det er utroligt så ondskabsfulde mennesker kan være! Hmpf! Men dette er billede af det lange hår før jeg flyttede til Køge:

Her til aften har jeg haft håret sat op, så jeg tror faktisk ikke, at der er flere krøller i det. Jeg ved det ikke. Jeg får lige René til at tage et billede af det.

Nej. Der er ikke særlig mange krøller tilbage i håret. Men det er da pudsigt at det har en mørkere farve. Jeg ved godt, at lyset er anderledes, men SÅ anderledes? Det er da godt nok vildt! Jeg er er altså bare imponeret over HVOR stor indflydelse lyset har. Så stor forskel er der sgu nemlig heller ikke på styrken.

Nå. men klokken er sgu snart 3 om natten. Det er lidt sent at være oppe, ikke? Haha... kommer altid for sent i seng. Lige nu er jeg bare slet ikke træt, altså, jeg kunne faktisk godt bruge det skide bad - men det er bedre i morgen, når vinduerne kan stå åbne. Lige nu har vi jo kun affugteren. Selvom den kan affugte op til 100m2, er den jo LANGT fra effektiv nok til at kunne klare et helt bad alene, og jeg er ikke vild med at have den stående tændt hele natten, så jeg ikke kan holde øje med den. Den har nogle år på bagen, efterhånden.

Katja har spurgt mig om jeg ved om René vil låne hende det boxset med "Criminal Minds", som han fik af mig i bryllupsgave sidste år. Han vil ikke låne sine bryllupsgaver ud, fordi han har fået dem af mig, og hvis de går i stykker og bliver erstattet, er det alligevel ikke det samme. Aww... Lidt pjattet. Men aww... Jeg spurgte ham, hvad jeg skulle svare Katja, og han sagde, at han ville sige det til hende selv. De er jo også venner. Hun er ikke kun min. Ja, og han er ikke kun min. De har også hinanden. Hehe.

Det minder mig - hvorfor aner jeg simpelthen ikke - om en stor, hvid bamse, jeg havde engang. Jeg fik den af min far. Man kunne samle klistermærker for hver gang man tankede hos Shell, og eftersom den vognmand, han arbejdede for, havde kort til Shell, brugte min far - Shell. Og han fik en rigtig stor, hvis bamse, med en rød sløjfe om halsen. En teddybjørn. Jeg var så glad for den, at den skulle hedde det allerfedeste navn i verden: Thomas. Og det stoppede da ikke der. For min Thomas hed ikke Thomas. Min store, dejlige, hvide bamse med den røde sløjfe hed Thomas Helmig.  Jeg havde også en plys-delfin, helt hvid og rigtig blød - de var altid samme sted.

Det var lidt ærgerligt, dog, for Thomas Helmig begyndte at kigge mærkeligt på mig, så da Danii kom til og åd Thomas Helmig, var det faktisk meget kærkomment. Jeg var alligevel ved at skille mig af med ham. Ikke den virkelige Thomas Helmigs musik, dog. Det var nu udmærket dengang :) Det var liiige omkring "Vejen Væk", og det er nu altså en af de fedeste af hans plader! Yeah.

Jeg skal huske at bage græskarboller i morgen, jeg har glemt det i dag, så det er vigtigt jeg gør det i morgen - og det kunne være fedt, hvis det blev gjort tidligt. Servicemedarbejderen kommer 13:45, så jeg skal helst have lagt dem til hævning sidste gang inden da. Nå-nå, det må jeg kigge på i morgen! Selvom det allerede ER "i morgen" - det er let at finde rundt i efterhånden, ikke? Haha...

Jeg glæder mig til på lørdag, og jeg vil tænke tingene nærmere igennem; hvad tror jeg på, hvad er min overbevisning - min grund til, at menneskene er på denne jord som nu. Som jeg f.eks. er lige nu. Jeg skal tænke mere over det. Jeg vil bruge min tid i morgen på at filosofere lidt over tilværelsen og den større mening med livet. Den slags skal der også være plads til.

Waaaay to long past curfew - jeg er for langsom

Haha. Jeg er et kompliceret menneske. En sætning som "...  fordi jeg tager det medicin mod szicsophrenia og kan risikere at få et pcsykose. Medicinet er dyrt og jeg skal også til tandlægen. Godt jeg har en helbredskort, så jeg kan få en tilskud, for ellers ville jeg ikke have råd til at betale det tandlægeregning" sætter mit pis i kog, altså, jeg bliver vred - og hvorfor? For det første er han ikke dansker og det kan ikke kræves af ham, at kan lære grammatik (den/det, en/et), og for det andet staver jeg LANGT fra perfekt selv. Plus at jeg glemmer hele ord i de sætninger, jeg skriver. Sygeligt.

Men det er som om jeg forsømmer alt. Alle jeg skriver til, alt hvad jeg skriver på... Selv denne blog bliver forsømt. Det er virkelig bare så utroligt uncool. Det er bare som om jeg ikke kan finde gejsten. Jeg har ikke en skid at fortælle, selvom jeg burde have en masse at sige. Eller... "burde" er måske er forkert ord. Jeg er ikke et interessant menneske. Jeg ville nok være mere interessant, hvis jeg havde en interesse. Eller... det har jeg jo sådan set, den er bare ikke i udvikling pt.

Denne blog har stået åben i flere dage. Jeg bruger min tid på at forsøge at "overtale" mig selv til at få svaret på de e-mails, jeg får. Hamid sender jo i hvert fald mange. Men godt nyt er, at Katja jo i hvert fald er tilbage. Det er sgu rart. Hun blev 11. juli opereret - skulle have fjernet sin galdeblære. Jeg var temmelig nervøs. Men hun ringede da hun vågnede fra narkosen, så jeg faldt hurtigt ned igen. Hun er en skat!

Lige nu er klokken 17:22, og det er torsdag den 25. juli. Jeg er desperat efter at finde på noget at spise, det skal helst være noget, vi har hjemme. René er blevet lidt hudløs på lårene, så det gør ondt, når han går - jeg synes det er dumt at sende ham derned i dag. Vi kan lave hjemmelavet pizza. Det kunne da ellers være lækkert nok. Eller minipizzaer. Jeg spurgte Katja, og hun svarede minipizzaer, uden vi overhovedet havde snakket om en bestemt  ret. Det må være skæbnen!

De kompressionsbind, jeg har på, er virkelig ubehagelige. Først gled de ned og gnavede på tæerne. Så foldede René dem lidt op, og nu sidder de og presser på fødderne, på vandet, og gør mere skade end gavn, tænker jeg. Jeg burde fjerne dem helt, og ringe til hjemmeplejen i morgen tidlig. Jeg skal have dem på helt til på mandag - det kan hverken de eller jeg holde til. Sur røv, men sådan er det altså.

Og jeg har - igen - glemt Hamid. Jeg må se at få skrevet til ham. Jeg kan ikke være andet bekendt. Jeg forsømmer ham rigtig meget, og jeg ved at han keder sig megameget - det er ærgerligt at han ikke får e-mails fra mig, når det er noget af det, der gør hans dag spændende. Ifølge ham selv. Jeg bliver NØDT til at få skrevet.

Oh my God!

Jeg elsker som regel ikke overraskelser. Jeg kan bedst lide, når alting er forudbestemt, og jeg bryder mig egentlig ikke om at få uventede gaver. Nu er der så sket det, at jeg har købt en gave til mig selv. Den er også til René. Den er mest til René. Mit navn er kommet på, så jeg kunne få lov til at købe gaven. Der er tale om en Simpsons boks med alle 24 sæsoner i. Der er jo kun lavet 24 sæsoner. Og der bliver ikke lavet flere. Den er lige kommet. Jeg har tjekket, om der var noget galt med den. Den er så... Wauw... " special edition " og i en metalboks - virkelig stilfuldt. Jeg at saftstuseme glad for, at jeg købte den! Og at jeg købte jeg den fra ny!!! Den er simpelthen så skideflot. Jeg glæder mig SÅ meget til at forære ham den. Mon jeg kan vente helt til 1. november? Det skal jeg. Men det er sgu da awesome!

Sur røv, Jonna!

Helloooo Dolly! (eller noget) Søndag morgen, gang i Pepito  fra i går, modtog en sms om, at bryllupsgaven kommer i morgen! Cool. Eller ikke. Jeg skal til fodterapeut klokken 11, og jeg skal gå herfra ca. 10:40. Er den ikke kommet inden, må René blive hjemme. Det er fair nok. Jeg tør godt, jeg vil  bare gerne have en at holde i hånden. Men jeg vil også gerne have min pakke, og så må René blive hjemme - hæhæ :P

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg skal betale noget oven i det, der allerede er trukket fra kontoen - eh ... we'll see :)

Megacraving for brune kartofler. Mmm... Og så skal jeg i bad. Damn, jeg skal i bad. Haha. Det har været værre ;)

Jeg går rundt og tænker over, hvad der mon er skyld i, at jeg skriver dette indlæg. Hvorfor jeg sidder her, hvordan det kan være, at jeg er mig, foran denne computer, i en verden som denne. Jeg har egentlig mere eller mindre fået styr på mine tanker og filosofier - men jeg vil ikke skrive dem ned her. Hæhæ - sur røv, Jonna! Du må vente til på lørdag ;) Til gengæld vil jeg gerne fortælle jer om min vurdering af det hele, om der er noget, der er ændret, efter Jonna har været her på lørdag :) Hun kommer også på torsdag, men det er ang. noget andet.

Jeg havde et epileptisk anfald i går, det var ikke et voldsomt et, men det varede i lang tid, har jeg fået at vide. Det fandt sted lige efter René og jeg havde spist aftensmad. Men jeg havde kramper hele dagen i går, og jeg smadrede endda en af mine elskede Poul Pava tallerkener :( Okay; det var derfor, vi skulle have 12 af hver, fordi jeg så havde lidt at "løbe på". Men den tallerken døde, jeg var der, da den åndede ud, men jeg sørgede for meget til at kunne samle resterne sammen, så det gjorde René. Jeg er stadig i sorg.

Oh darn!

Oh darn! Den er gal med tåen. Vi har passet så meget på, renset den og sørget for beskyttelse, både mod slag, men også mod skidt. Men det ser ud til, at den ikke har det godt. Så... Jeg må afsted. Jeg skal til en fodterapeut - se, det er noget, jeg virkelig frygter. Jeg vil hellere gå til tandlægen hver dag i 1000 år end én gang hos en fodterapeut. Og det har jeg været én gang - nu skal jeg til det igen. DARN! Jeg ved ikke, hvad der er galt. Måske er neglen begyndt at vokse forkert ud, måske er der betændelse i lortet... Jeg ved det ikke. Men René siger, at det ikke ser godt ud - og jeg stoler 100% på Renés dømmekraft hvad angår den her slags ting. Så i morgen må jeg ringe til en fodterapeut. Jeg er ikke glad for det. Men jeg må jo... Jeg må klare det så godt som muligt. Komme igennem det. Klare at fremmede mennesker rører ved mine tæer. Det er ellers noget, jeg slet, slet ikke kan overkomme tanken om.

Derudover har jeg slet ikke lyst til at gå nogen steder. Jeg har lyst til at være her. Dejligt, roligt, sikkert og rart. Lige noget for mig! Mine ben svider. Eller; det venstre svider. Der er visse punkter, hvor det svider, og det gør det ret ofte. Det føles som om der sidder en "fortykning" af huden, eller evt. noget, der vokser indad. Jeg må få det tjekket, næste gang, jeg er til læge - det skulle jeg meget gerne være om 2 ugers tid. Jeg skal have ringet til Linda og bestilt en tid.

Nu vil jeg lige ordne visse ting, og så vil jeg gå i seng. Der er en lille, sjælden notits på Fristedet.

Fristedet

Is for en 20'er

Vi havde Anna på besøg her til aften. Hun snakkede om at hun har arbejdet i Tivoli som rengøringsassistent. Vi snakkede lidt om Tivoli.

Sidste gang, jeg var i Tivoli, var dagen efter min farfars død. Min dengang veninde og jeg havde planlagt det i lang tid, og der skulle ikke ske noget den dag. Jeg vidste ikke, hvad der foregik, andet at han var død, og at jeg havde været vågen hele natten. Men jeg valgte at tage i Tivoli med Maria alligevel. Det var ikke så spændende som det kunne have været. Jeg tænker over det. Det ville ikke have været anderledes hvis min farfar ikke var død aftenen forinden. Tivoli var bare ikke det samme længere. Magien var ødelagt. Tivoli er mest for børn. Også for voksne. Men jeg tror, at jeg voksede fra det, da jeg var 18-19 år, og havde min sidste tur på Bakken. Det var ikke så hyggeligt som planlagt. Tivoli var i 2004. 24 år. Magien var bare væk. Måske er den ikke ved de specielle højtider som f.eks. jul - men der har jeg ikke været derinde.

Jeg gider det ikke længere. Jeg gider faktisk overhovedet slet ikke at snakke om det. Så dette indlæg slutter her. Jeg ville bare nedskrive, at jeg havde hånet min farfars død ved at feste i Tivoli.

Man kan i øvrigt købt 2 kg runde isterninger i Fakta for en 20'er.

Kan du ikke færdselsreglerne?

Mine fødder er ødelagte. Men klipklapperne holdt. De blev løsere og løsere, men jeg klarede det da. Det kan være, at de gav sig lidt, eller det kan være, at de pressede vandet lidt ud af fødderne.

Men det var rart at komme op hos KBJ og få snakket om tingene - og lidt småpsykoser er helt ok. Der skal ikke ændres i medicinen. Pyha. KBJ sagde at han meget, meget gerne vil have mig helt ud af Abilify, og jeg satser på, at det sker. Jeg nægter at dø pga. Abilify! Grrr... Og så er jeg pissed fordi alle dem, som er i pissegod form og ser lækre og veltrænede ud, griner ad mig når jeg går forbi et fitnesscenter. De skulle prøve det selv. Tænk hvis der stod en masse tykke mennesker i en ring omkring dem og grinte af dem? Not so great, hm?

På vejen hjem skete der noget lidt komisk. 2 meter fra en fodgængerovergang løb en mand over gaden. Så siger René, så igen kan undgå at høre det: "Det er utroligt at man ikke kan finde ud af at bruge fodgængerovergangen". Manden vender sig om og siger til René: "Er du politibetjent?" og René svarer "Nej, jeg har bare det der hedder pli". Manden siger "Du er vist ikke vant til at færdes i trafikken" og jeg tænkte "Det må da være dig, der ikke er vant til at færdes i trafikken, siden du ikke kan færdselsreglerne". Hehe. Vi grinte af det hele vejen hjem. I hvert fald indtil Kurt ringede.

Han har vist fundet en ny grund til, at han ikke kan betale de penge, han skylder os. Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke bare kommer frem og siger "Hey! Jeg har ikke pengene. Kan vi lave en afdragsordning?" I tænker måske "Hvor latterligt". Mhm, ja, men vi taler om 6.000 kroner - penge, vi virkelig står og mangler. Det kunne være rart, hvis han bare kom med de skide penge! Men han har vist aftalt med René, at han bare kommer, når han har tid til det, og så kan vi få vores penge, sådan lidt her og dér. Jeg så gerne et samlet beløb, men det andet er vel også OK - bestemt bedre end ingenting.

Nu er klokken kvart over tolv, og det er vist på tide at komme i seng. Jeg glæder mig rigtig meget til i morgen, når jeg skal i bad! Mit lækre hår skal nemlig sættes igen! Yes! So off to bed I go!

Jeg må virkelig være smuk!

"I swallow up all of you like a bottle of big, big pills

You're the one that I should never take

but I can't sleep until I devour you

I can't sleep until I devour you ..."

"Devour"

Marilyn Manson

"The High End Of Low"

2009

Jeg er nervøs for gåturen ned til KBJ. Hvordan vil den dog ende?! Kan jeg overhovedet klare at gå derned? Kan jeg klare at gå hjem igen? Argh! Det kan sgu godt være, at jeg må være samfundsnasser numero uno og bestille en taxa på kommunens regning. Godt der ikke er så langt.

Jeg ved ikke hvorfor - men pludselig slog tanken om selvmord. Jeg aner ikke hvorfor - jeg ønsker ikke at dø. Sært. Min næste tanke: "Men min far har jo lært mig så meget musik at kende" - Jeg synes at det er dybt sært. Men i det hele taget af "selvmord" opstår i mit hoved. Er det mon fordi jeg al hemmelighed ønsker at dø? Sådan, underbevidst? Jeg tror det ikke. Men jeg ved det ikke. 

René og jeg vil forsøge at fikse mine klipklappere, så jeg kan komme hen til KBJ. Det kommer til at foregå om lidt, nok. Og så må vi se, hvordan det kommer til at gå. Om jeg kan gå. Jeg har lige fået skiftet plaster, og det var næsten gennemblødt af lymfe. Jeg må have fat i min mor. Hun ved en en del om sårbehandling og betændelse. Men jeg går ud fra, at det bare ikke er gennemsigtigt længere, når det er betændelse, men at det er ok, hvis det har en svag, lysebrun, gennemsigtig farve.

René sagde til mig i går, at jeg er smuk. Han siger det næsten aldrig, for det skal ikke blive "worn out". Hver eneste dag siger han, at han elsker mig, og det elsker jeg, for jeg elsker jo også ham. Men når han en sjælden gang siger at jeg er smuk, græder jeg lykketårer, og det er jo den reaktion, han gerne vil opnå (bortset fra tårerne). Den intense glæde og det virkelig følsomme øjeblik. Det er den, vi begge to gerne vil opleve. Jeg kan godt lide at han ikke siger det oftere, for som sagt er det så noget ganske specielt, når det så endelig når hans læber. Jeg synes også at han er den smukkeste mand i verden, og jeg er vild med hans små sommerfregner. Han har dem kun om sommeren, så jeg nyder dem så længe det er sommer. 

Jeg skal gå om en halv times tid, senest. Jeg skal først være der klokken 15, men jeg er nødt til at gå hjemmefra i god tid, fordi jeg skal være forberedt på eventuelle forhindringer. Såsom ødelagte fødder eller klipklappere, fødder der ikke kan komme ned i skoene, fødderne, der godt kan komme derned, men med så meget smerte, at det er uudholdeligt. Jeg skal have rene underbukser og et par bleer (jeg ved ikke hvorfor René tvinger mig til at have det med, når jeg bare skal ned hos KBJ), mine sko,... Jeg var faktisk lige ved at skulle beskrive Leelas tøj. Det er utrolig mærkeligt, at jeg har det sådan, jeg har aldrig oplevet det før. Jeg mener; jeg ved godt, at tingene ikke er, som de skal være. Men denne form har jeg aldrig oplevet før. Det er ikke noget, der som sådan går mig på, men det jo være, at René ser anderledes på det. 

Jeg vil gå i gang med at pakke min taske.

Jeg elsker det fandens hår!!!

Jeg har altså STADIG den fedeste frisure. Jeg er så glad for den, jeg glor på den hver eneste gang jeg er foran et spejl. Så "roder" jeg lige op i håret, så det bliver "frisket" lidt op igen. Så ryster jeg det på plads og ser på det igen. Hvorfor mon jeg ikke har fået denne frisure for mange år siden?  Jeg elsker den!

Her er altså sygt varmt. Måske har jeg bare for meget tøj på. Nå. Sådan er det jo bare. Jeg nægter at tage noget af det af! Jeg sagde til René: "Hvis du gerne vil ned og handle, kan du jo købe en pakke gær". Den unge herre vender så hjem fra Netto med 2 pakker gær; den ene holdbar til den 17. juli, den anden til 26. juli. Så jeg må i gang med at bage. Damn! Jeg ville have haft længere tid, men det har jeg så ikke. Lev med det. Yes sir.

Jeg kan jo evt. bage et franskbrød? Vi har masser af græskarkerner :) Det er kun, hvis mælken er blevet for gammel, at jeg ikke kan bage det. Det kunne være, at jeg skulle ordne det nu. Narh... Det er for sent at bage det nu, hvor jeg faktisk ikke engang har fået bagt pizzaen :) Hvem siger også, at jeg kan klare at bage to ting på én aften? Uh, eller græskarboller! Mmm... Sidste gang jeg bagte, var det kanelsnegle, og vi har fået nok af den slags (jeg har i hvert fald), så græskarboller lyder som en megafed idé!

Men der var jo pizzaen. Hæ. Jeg glæder mig sådan! Jeg tror, at jeg vil gå i gang med at lave dejen, selvom klokken kun er 17:30 :) Vi skal som nok nå at blive sultne inden pizzaen er færdig!

Som min bror altid skriver til mig:

Take care.

I shall succeed!

Pyh... Det er fandeme en hård nyser, det med de ben. Jeg ved ikke, om jeg skal gå efter mine egne "guts" eller om jeg skal gå efter Renés vurdering - han plejer at have ret, men... Ja. Hvis jeg pludselig aldrig skriver, så er det fordi jeg er død.

Jeg har fået taget al min morgenmedicin i dag, allerede  inden klokken blev 9 - oh hell yeah. Better learn, bitches. I'm 'a eat ya one by one. dumbshit.

Min mor og far var sådan lidt småforargede over, at Iben skulle have en computer i fødselsdagsgave, fordi kun fyldte 9 år. Vi alle skulle give et bidrag, og så ville min bror selv betale resten. Mine forældre var forargede over det, men hostede op med pengene. Men. I går, da jeg skrev tillykke med fødselsdagen, skrev Mark, at Iben har fået hvad hun ønskede sig: en Nintendo 3DS samt nogle spil - b.la. "The Sims" - Haha. Mine forældre i en nøddeskal.

Jeg sidder og sover. Bogstaveligt talt. Jeg sidder foran denne blog og er  ved at falde i søvn. Når de har været her med de varer, jeg bestilte i går - de kommer jo mellem 10 og 11. Jeg kunne så godt tænkte mig de der specielle ferskener, para-et-eller-andet, men de var udsolgte. Jeg ved at de har dem hos grønthandleren, men jeg vil ikke have, at René skal ned og købe ind. Han skal have en fridag.

Jeg sidder stadig og tænker på metoder, jeg bruge til transportere mig ned til min psykiater. Bagefter skal vi hen til en bandagist, som ligger på samme gade (Vestergade).

Hold kæft, hvor jeg træt..! Det er meget frustrerende at jeg ikke kan springe i seng. Det skal nok lykkes!

I will succeed!

Never - NEVER - doubt me.

I'm 'a shoot ya!

Lægen? Hmm...

I dag har jeg ikke sådan rigtig lavet noget særligt. Jeg har jo flået en negl af (med vilje - hvis jeg har glemt at skrive det), og det giver mig mange problemer. Såret bliver selvfølgelig renset med klorhexedin, men jeg ville nu foretrække en penicillinkur. Det er dog en dårlig idé, taget i betragtning af, at jeg har været på adskillige penicillinkure i år allerede. Mener at den sidste var kur nummer 4,og vi er kun midt i juli. Jeg skulle nødig blive resistent. Men jeg ved ikke med det rosen, jeg havde i benene, jeg er ikke helt sikker på, om det er væk. Hvis det ikke er, skal jeg jo på penicillin alligevel. Men jeg skal til lægen, så, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg sådan rent faktisk kan tage derned, når jeg ikke kan have sko på. Jeg kan eventuelt lave en aftale med svigermor eller min far. De kan måske køre mig til lægen, så kan jeg bare tage en ekstra strømpe på. Eller noget. Jeg ved det ikke helt. Jeg er stadig i tænkeboks. Indtil videre er planen, at vi lige kigger på det i morgen tidlig, og vurderer om det er nødvendigt med en konsultation hos lægen. Deres system er nede, så vi kan ikke ringe og snakke med lægen - men måske er det muligt at bestille en tid. Jeg er nok også mere tryg ved at der rent faktisk bliver kigget på det. Det sker jo, at jeg har hypokondriske tendenser. Bare engang imellem, you know?

Men jeg har bestilt ost og toastbrød til morgenmaden i morgen, som nemlig.com kommer med, og det gør de mellem 10-11.  Jeg har også bestilt bakke pærer, en galiamelon og en appelsin. Jeg vil nemlig hellere have frugt til morgenmad. René plejer, når vi har frugt hjemme, at få f.eks. et æble eller en pære, skåret i både ved siden af sine rundstykker. Det passer ham vist meget fint :) Han får en frugt til hver måltid. Det er alt for meget frugt, men det er bedre end hvad han ellers spiser :)

Lige nu er jeg mere eller mindre på vej i seng. I må sove godt, alle jer, der er i samme situation.

Damn en smerte jeg gennemgår lige nu!

Sikke dog en omgang! Nu er det ovre. BE GONE OR BE DEAD! (psykosen) - hehe

Jeg har fået købt bryllupsgaven. Alt blev udsolgt af det andet, så jeg var nødt til at slå til.Så boxen er købt, kommer inden for 2 uger, og kommer til at koste "mig" knapt 1.600 kroner. Det er ligegyldigt - jeg ved at han er vild med det.

I dag magter jeg simpelthen ikke at lave mad. Jeg magter det ikke. Derfor har jeg beordret René til at bestille pizza. Jeg skal have en salatpizza med shawarma. Jeg skal også have vasket op - det er ikke lige så uoverskueligt. Mærkeligt, ikke? Hehe

Jeg har fået store vabler på benene. Sådan, rigtig store. Ikke kæmpe, men altså... Hullet i en 1-krone store. Mine ben er meget røde og hævede. Jeg har overvejet vagtlægen, pga. vablerne, men René mener ikke, at det er nødvendigt, så jeg har ikke ringet. Jeg tror dog, at jeg, hvis det bliver værre, vil ringe dertil alligevel. Min far kan vel evt. køre mig derind i morgen tidlig?  Jeg må snakke med ham om det i morgen tidlig. Jeg har på fornemmelsen, at det ikke kan vente til mandag, og selv hvis det kan, kan jeg ikke komme ned til lægen. Jeg kan jo ikke have sko på. Noget bæ, det hele. Virkelig. Hvad nu, hvis jeg vågner op med sår i morgen? Så er jeg nødt til at ringe til vagtlægen. Jeg skal være mere end helvedes heldig, hvis de siger at de gerne vil komme ud til mig. Jeg har bare så sindssygt ondt lige nu. Jeg mener; det går helt op i låret! Så det er faktisk hele venstre ben, der er ét stort smertehelvede. Fra yderste på tæerne til næsten op på midten af låret. Højre ben har jeg sådan set  kun ondt - meget ondt - i tæerne.

Nå. Jeg må ikke lade mig distrahere mig så meget af det. Jeg skal nok finde ud af noget :) Allways do!

Gud, hvor ville jeg viiiirkelig gerne i bad! Jeg skulle være gået i bad før jeg rev neglen af i går. Men jeg kan jo altid være bagklog. Jeg synes bare at den negl var irriterende og gjorde ondt, men at det skulle holde mig fra badet... dammit! Jeg overvejer at trodse alle former for idioti og gå i bad alligevel. Men nu er klokken ret sent, så jeg tænker på at gå i bad i morgen i stedet for :) Et godt, dejligt bad. Det kan godt lade sig gøre. Om ikke andet, kan man sgu bare vikle tåen ind i masser af vandskyende vat og dusinvis af vandskyende plaster - så gør det ikke så ondt, når dråberne rammer :)

Brillegalleriet

Lad mig slippe væk!

Børnene, der skriger, som var de låst inde i en halvt åben elevator med dørene åbne, branden er opstået, børnenes hud... Jeg kan ikke sige det. Jeg kan ikke tænke det. Men det er der. Hele tiden. Jeg hører deres skrig. De råber efter hjælp. De råber efter mig. "Rikke! Rikke! Hjælp os, Rikke!" Deres desperate, sidste skrig. Jeg kæmper for at nå dem, jeg kæmper for at få dem ud af den brændende elevator. Men jeg når aldrig frem, og deres skrig genlyder i min hjerne igen og igen. Alt, jeg skulle gøre, var at redde dem. Og hvor var jeg? Hvor var jeg? Jeg ved det ikke, for det øjeblik er sort i min hukommelse. Kun deres skrig, deres rædselsslagne skrig, de desperate skrig... Jeg når aldrig frem. Skrig. Aldrig frem. Tårer løber ned af deres kinder, men fordamper i sekundet det rammer deres kinder. Åh Gud, lad det her gå væk!

Den røde plasticpose og de smukke briller

Jamen... I dag er det KBJ. Klokken 11. Klokken er kvart i 9 lige nu, og det er jo smukt alt sammen. Men jeg har det pissedårligt. Jeg er trist og i dårligt humør. Tanken om alle de mennesker er hæslig. I dag vil jeg forsøge at have briller på hele dagen. Normalt er jeg ikke det helt store brillemenneske. Ret ærgerligt, når jeg har 3 par. Jeg har faktisk et par rigtig cool briller. som jeg bare elsker at have på! Måske jeg burde skrive lidt om dem på anmeldersiden? Nej, I får sgu et indblik (hehe) i dem her: Disse briller er købt hos Brillegalleriet i Solrød Centeret. Det er en af de bedste butikker, jeg nogensinde har handlet i. Det var to lidt ældre damer, der styrede biksen, og de var SÅ flinke. Jeg fik endda lyst til at gå ind og sige "tak for brillerne" en måneds tid efter jeg havde købt dem. De førte primært Prodesign Denmark briller (var der overhovedet andet derinde?), og det var et vandfald af farver og former, som jeg ikke havde set ved briller før. Så måtte straks købe et par briller derinde. Det var helvedes vigtigt. Derfor købte jeg de briller, jeg fandt pænest

Disse briller har jeg faktisk oven i købet på netop nu. Jeg ved godt, at jeg ser syg ud på billedet - og det var jeg faktisk også, så lad os se bort fra det. Brillerne, how ever, er fantastiske. De sidder godt, de klæder mig - og jeg ser godt med dem på. En dag for mange årtier siden (overdrivelse fremmer forståelsen, right?) så jeg en mand forude, ca. 200meter længere fremme. Han kom gående imod mig, og han havde den sødeste sorte labrador i den ene hånd (i snor). Da han var omkring 50 meter fra mig, stillede jeg synet ind på den søde, sorte labrador - som var en rød Superbrugsen plasticindkøbspose. Det var faktisk den dag, jeg besluttede mig for at få briller. Haha.

Goddamn ondt i det freaking lorteben!

Jeg har goddamn ondt i det lorteben og i foden, jeg kan dårligt gå, og jeg er ved at gå til i en eksplosion af smerter hver gang jeg bevæger tæerne! Lorte ben! L-O-R-T-E  B-E-N!!! Hmm.... Jeg tror, at jeg måske har fundet en rød tråd.  I går kom det efter jeg havde smurt mine fødder ind i creme. Det gjorde det også i dag...? Kan det være  fordi cremen heler? Mine tæer er rimelig medtagede. Det kan meget vel tænkes at cremen er med til at få huden til at hele. Men det gør så stjerneondt. Jeg tør slet ikke at tænke på næste gang! Det må blive i aften, lige inden jeg skal i seng. Så må jeg sove med smerten. Det er også bedre end at være vågen med smerten. Argh. Latterligt.

Jeg er meget begejstret for min nye frisure. Mest fordi den bare kan ugles rundt som det passer mig. Det kan jeg godt lide! Det var så langt og tungt før. Det er virkelig let og rart nu - dejligt. Virkelig dejligt. Krøllerne er også blevet pænere.  Cool. Måske skyldes det den mousse, som jeg har anmeldt? Tjek navnet under juli 2013 "Salon Styling Mousse"

Hm. Ville egentlig bare brokke mig over lortebenet. Det er selvfølgelig det venstre. Hvad ellers? Stupide lorteben :/

 

Salon Styling Mousse

Kort og godt

"Jeg skriver for min egen skyld" og så videre, men jeg vil gerne tilføje at jeg faktisk har det pissedårligt og har meget at tage mig af. Ikke kun på grund af mentalt dårligdom. Jeg har faktisk bare ondt allevegne, og er jo slet ikke meningen!

René bruger fandeme al sin ledige tid inde hos Anna. Mon han har en affære med Anna? Nogle mænd kan jo godt lide ældre kvinder, og Anna er jo kun 75 år. Hehe. Ej. Men han derinde nu, og han har været derinde i en times tid. Og klokken er kun 9 om morgenen. Oh well.

Jeg har lige set lidt fjerner sammen med René, set lidt morgenmad og hygget. Så nu går vi i gang med projekt arbejdsværelse.

Tango!

René - tak for isen!

Hold kæft, hvor er alting meganederen for tiden! Det er som at være med i en tv reklame for "Nederen - prøv den før din nabo!" Narh. Man tak fordi du spurgte! Jeg hader fandeme alt det pis. Pis mig i øret, altså. Ved nærmere eftertanke må du gerne lade være med det.

Er jeg mærkelig fordi jeg lige holder en hånd foran blusens halsudskæring, hvis den er "se direkte ned i min bh" agtig, når jeg bøjer mig forover inde i butikker? Unge mennesker kigger mærkeligt på mig.

Fuck that shit. Så er jeg gammel. Fint nok til mig!

Rome Wasn't Built In A Day

Jeg er så fuckertræt. Virkelig. Jeg ville så gerne have haft Jonna på besøg i dag. Men der er kommet ting op hele dagen, som har gjort, at jeg simpelthen bare har været nødt til at aflyse Jonnna. ØV! Jeg havde glædet mig.

Jeg har store problemer med at få lagt ting og sager ind på rapoulsen, for jeg har ikke sådan helt WAUW inspiration. Denne sang med Morcheeba må være dagens soundtrack

Den eneste måde at komme i gang på, er vel... at gå gang? Jeg ved ikke, om det går - men det skal da nok   gå! Jeg har en hel A4 med stikord til en god roman, og jeg har tænkt mig at smide det færdige resultat op på rapoulsen. Jeg kan ikke lægge det op efterhånden, som det kommer, for ofte springer jeg tilbage og laver noget om. Jeg kan selvfølgelig lave en form for fodnote, så det bliver nemt at se, hvilken version, man skal læse. Meeen....

Trådløse hovedtelefoner

At være på krigsstien

For helvede, René har råbt efter mig de sidste to dage! Jeg tror at jeg er en af dem, der flytter hjemmefra i en alder af 33 år... :(

Princess style!

Tja. Fredag den 5. juli, og det er i dag, min mor holder fødselsdag. Godt nok er det først om 12 timers tid, men det er dog i dag :) Jeg har lavet hendes gave færdig. Lavet min fars færdig. Pakket dem ind. Cool. Jeg må huske det i morgen, det er sur røv at glemme det. Jeg har tænkt mig at stå op klokken 8-9 stykker i morgen og lige ringe og høre, hvad tid jeg skal være klar til at blive hentet. 'To Endeslev - Princess style!' Min far henter mig i kareten! (sin Skoda Fabia)

Jeg har været hos frisøren i dag, og jeg er ikke tilfreds. Men jeg overvejer, om det muligvis kan være mangel på styling, der gør det. Jeg burde have en form for mousse til lige at rette på det - men det har jeg ikke. Og der, hvor jeg blev klippet, kostede en mousse 250 kroner - og det betaler jeg bare ikke! Så jeg købte i stedet sådan noget "krøllevand" - jeg tror at det er lidt hen ad saltvandsstyling. Det kostede 140 kroner, det er mere til at tage at føle på.  Jeg har tænkt mig at bruge det inden jeg skal afsted. Når jeg alligevel skal smukkeseres. Det skal jeg jo. Jeg er smuk, men jeg kan godt blive smukkere! Makeup kan gøre mange ting, og hvis det kun er ganske lidt, der kommer på, kan det faktisk se ret godt ud. Nu har jeg jo forskellige looks, som jeg kører imellem, men jeg tror, at jeg vil bruge grå og perlemor. De farver går godt sammen. Jeg har en grå kohlblyant og en hvid perlemor øjenskygge, og jeg sidder og tænker over det nu, og jeg kan godt lide udfaldet. Jeg kan eventuelt blande lidt mørk beige i. Måske lyserød? Det kan også blive pænt. Jeg skal bare holde mig væk fra sort. Jeg overvejer blå mascara, men sort mascara giver altid et mere dramatisk look. Den blå mascara, jeg har, er fra GOSH, tror jeg, og den hedder Electric Blue. Den er simpelthen så smuk, jeg blev nødt til at købe den, selvom den ikke er vandfast. Den har den mest smukke blå farve. Hvis jeg vælger lyserød, vil jeg vælge den blå, men til de andre farver, vil jeg vælge sort. Da jeg var yngre købte jeg altid brun mascara, fordi mine øjenvipper er brune. Men nu er jeg gået over til sort. Det giver - som nævnt - et mere dramatisk look.

Jeg har set "Enemy at the Gates" i dag. Fantastisk film. Jeg er meget begejstret, den er virkelig... Wauw. Jeg må sige, at Jude Law spiller godt. Det vil jeg give ham. Og Joseph Fiennes er som altid dygtig. Men Ed Harris. Han er cool. Han er altså bare en virkelig dygtig skuespiller, som har stor erfaring. Det virker i hvert fald sådan. Han er dygtig. Jeg kan lide ham. Men i denne film, er jeg på Judes side - det er alle, vil jeg tro. Filmen er lavet til det. Haha.

Klokken er sgu ved at være 2, og jeg sagde at jeg ville i seng klokken 1. Typisk mig... Men så jeg må hellere gå i seng nu. Det er nok bedst. René er alligevel faldet i søvn.

Hamid. Son of a bitch

Kegle. That's me. Hamid skrev det her til mig i går (nat): "jeg har slået op med sandra. jeg kan ikke finde ud af det med afseksuel typer. sikke noget pis at de er det." Og så svarede jeg dette: "Hamid. Jeg siger det her i dybeste alvor. Sandra er forelsket i dig. FORELSKET. Og du behandler hende som affald. Du slår op med hende lige så tit som vi andre skifter undertøj. Du knuser hendes hjerte om og om igen. Tag dig sammen og opfør dig som en mand. Mænd behandler ikke kvinder på den måde, og ikke mange kvinder vil finde sig i den slags. Du har magten i dit og Sandras forhold fordi hun er forelsket i dig, og du ikke er forelsket i hende. Truslen om at finde en, du kan grovbolle med konstant, ligger i luften imellem jer hele tiden. Du forstår ikke, hvordan hun kan være aseksuel, og hun forstår ikke, hvordan du kan være nymfoman. I passer ikke sammen, det har I aldrig gjort, og du bliver nødt til at sige til hende, at det ikke går, og holde fast i det. Man behøver ikke at være kærester for at holde filmaften og overnatte hos hinanden. Drop det forhold. Vær venner med hende, og ikke andet, for du knuser fandeme hendes hjerte hver eneste gang du skrider." 

- Det er skide dumt. Dels fordi jeg blander mig i deres forhold, og dels fordi jeg VED at han ikke vil ændre det. I morgen er de kærester igen. Jeg ved hvordan han er, og han er et dumt svin, når det kommer til kvinder. Samtidig er han et "kompliceret" menneske, og jeg ved, at han tror, at alt kan skydes over på hans skizofreni. Men sådan fungerer verden ikke. Ikke alt kan skydes over på skizofrenien.  Jeg vil ikke bruge ordet "dum" da det er højst diskriminerende, men snarere "tilbagestående". Han virker af og til som om hans hjerne stoppede da han var 15 år. Dét kan godt skyldes skizofrenien, men alt dårligt ved hans personlighed, kan ikke  skydes derover. 

Han er 35 år nu. Han fik rigtig mange gaver til sin fødselsdagsgave i september sidste år, og han var ganske sikker på, at det er fordi han fyldte halvt rundt, og holdt stædigt på, at det var rigtigt. Måske er det rigtigt. Men han fik rigtig, rigtig fine og overvældende gaver den dag - og han giver selv prutgaver. Hans søster gav ham i år koncertbilletter til en eller anden koncert (jeg har glemt hvilken) i Parken i København, og det var "bare fordi", der var ingen special anledning. Nu har hun lige haft fødselsdag her i weekenden, og han skulle være med. Men han ville ikke alligevel. Så i sidste øjeblik måtte hans forældre tage afsted alene - men de fik gaven med: et gavekort til Netto på 200 kroner. Hvorfor? Fordi han bruger alle sine penge på sig selv, og når han skal give gaver, vægter han sig selv højest. Og det gør han altid. Om det er bevidst eller ubevidst, ved jeg ikke. Men han er det mest nærige menneske, jeg kender.

Wauw. 

Tænk at få en hel blog dedikeret til en selv.

Must be cool.

(if it weren't for the content)

Råben og skrigen - hovedpine

Der har været en flink sygeplejerske i dag, og har lagt en ny kompressionsforbinding på mine ben, som faktisk allerede er  faldet en del. Der kom jo en sygeplejerske ganske uventet i går morges og ville give mig det på, og på kom det. Men der gik ikke mange timer før det begyndte at rulle ned. Så her i eftermiddags kontaktede jeg dem, jeg skulle have fat i omkring det her, og der har været en og lægge det ordentligt. Hun skulle komme "i aften" men kom så klokken 16. Hende, jeg snakkede i telefon med, sagde godt nok også, at man ikke kan regne med dem - og det har de da godt nok ret i, så. Men de forstår da i hvert fald at overraske mig.

Lige nu er jeg kommet hjem fra Anna, som havde inviteret på smørebrød. Det var hyggeligt. Men jeg skal råbe til hende, for at hun kan høre det, og det giver ondt i hovedet af. Jeg synes at det er dybt anstrengende at sidde og råbe og skrige, og René snakker hele tiden, rigtig højt, Anna svarer højt - med andre ord: jeg får ondt i hovedet af at være sammen med hende. Dem. For René hører jo heller ikke godt, og bruger ikke sine høreapparater (han har et til begge ører)

Derfor tror jeg, at jeg lige vil tage mig en lille lur, se, om det ikke virker. Jeg har taget to hovedpinepiller, men effekten er ringe. Så en lur er måske det, der skal til.

Faktas appelsinjuice og den geniale poselukker!