Hamid. Son of a bitch

Kegle. That's me. Hamid skrev det her til mig i går (nat): "jeg har slået op med sandra. jeg kan ikke finde ud af det med afseksuel typer. sikke noget pis at de er det." Og så svarede jeg dette: "Hamid. Jeg siger det her i dybeste alvor. Sandra er forelsket i dig. FORELSKET. Og du behandler hende som affald. Du slår op med hende lige så tit som vi andre skifter undertøj. Du knuser hendes hjerte om og om igen. Tag dig sammen og opfør dig som en mand. Mænd behandler ikke kvinder på den måde, og ikke mange kvinder vil finde sig i den slags. Du har magten i dit og Sandras forhold fordi hun er forelsket i dig, og du ikke er forelsket i hende. Truslen om at finde en, du kan grovbolle med konstant, ligger i luften imellem jer hele tiden. Du forstår ikke, hvordan hun kan være aseksuel, og hun forstår ikke, hvordan du kan være nymfoman. I passer ikke sammen, det har I aldrig gjort, og du bliver nødt til at sige til hende, at det ikke går, og holde fast i det. Man behøver ikke at være kærester for at holde filmaften og overnatte hos hinanden. Drop det forhold. Vær venner med hende, og ikke andet, for du knuser fandeme hendes hjerte hver eneste gang du skrider." 

- Det er skide dumt. Dels fordi jeg blander mig i deres forhold, og dels fordi jeg VED at han ikke vil ændre det. I morgen er de kærester igen. Jeg ved hvordan han er, og han er et dumt svin, når det kommer til kvinder. Samtidig er han et "kompliceret" menneske, og jeg ved, at han tror, at alt kan skydes over på hans skizofreni. Men sådan fungerer verden ikke. Ikke alt kan skydes over på skizofrenien.  Jeg vil ikke bruge ordet "dum" da det er højst diskriminerende, men snarere "tilbagestående". Han virker af og til som om hans hjerne stoppede da han var 15 år. Dét kan godt skyldes skizofrenien, men alt dårligt ved hans personlighed, kan ikke  skydes derover. 

Han er 35 år nu. Han fik rigtig mange gaver til sin fødselsdagsgave i september sidste år, og han var ganske sikker på, at det er fordi han fyldte halvt rundt, og holdt stædigt på, at det var rigtigt. Måske er det rigtigt. Men han fik rigtig, rigtig fine og overvældende gaver den dag - og han giver selv prutgaver. Hans søster gav ham i år koncertbilletter til en eller anden koncert (jeg har glemt hvilken) i Parken i København, og det var "bare fordi", der var ingen special anledning. Nu har hun lige haft fødselsdag her i weekenden, og han skulle være med. Men han ville ikke alligevel. Så i sidste øjeblik måtte hans forældre tage afsted alene - men de fik gaven med: et gavekort til Netto på 200 kroner. Hvorfor? Fordi han bruger alle sine penge på sig selv, og når han skal give gaver, vægter han sig selv højest. Og det gør han altid. Om det er bevidst eller ubevidst, ved jeg ikke. Men han er det mest nærige menneske, jeg kender.

Wauw. 

Tænk at få en hel blog dedikeret til en selv.

Must be cool.

(if it weren't for the content)