Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 18. juli 2013

Oh darn!

Oh darn! Den er gal med tåen. Vi har passet så meget på, renset den og sørget for beskyttelse, både mod slag, men også mod skidt. Men det ser ud til, at den ikke har det godt. Så... Jeg må afsted. Jeg skal til en fodterapeut - se, det er noget, jeg virkelig frygter. Jeg vil hellere gå til tandlægen hver dag i 1000 år end én gang hos en fodterapeut. Og det har jeg været én gang - nu skal jeg til det igen. DARN! Jeg ved ikke, hvad der er galt. Måske er neglen begyndt at vokse forkert ud, måske er der betændelse i lortet... Jeg ved det ikke. Men René siger, at det ikke ser godt ud - og jeg stoler 100% på Renés dømmekraft hvad angår den her slags ting. Så i morgen må jeg ringe til en fodterapeut. Jeg er ikke glad for det. Men jeg må jo... Jeg må klare det så godt som muligt. Komme igennem det. Klare at fremmede mennesker rører ved mine tæer. Det er ellers noget, jeg slet, slet ikke kan overkomme tanken om.

Derudover har jeg slet ikke lyst til at gå nogen steder. Jeg har lyst til at være her. Dejligt, roligt, sikkert og rart. Lige noget for mig! Mine ben svider. Eller; det venstre svider. Der er visse punkter, hvor det svider, og det gør det ret ofte. Det føles som om der sidder en "fortykning" af huden, eller evt. noget, der vokser indad. Jeg må få det tjekket, næste gang, jeg er til læge - det skulle jeg meget gerne være om 2 ugers tid. Jeg skal have ringet til Linda og bestilt en tid.

Nu vil jeg lige ordne visse ting, og så vil jeg gå i seng. Der er en lille, sjælden notits på Fristedet.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar