Jeg har det sååå dårligt lige nu! Jeg har glemt at tage noget af min medicin i 2 døgn, og jeg tror at det er derfor. Jeg ved det ikke, jeg er ligeglad, jeg ved bare, at jeg har det megaskidt. Jeg har ærligt talt lyst til at ringe til vagtlægen og spørge, om jeg kan få lov til at tage 10mg Frisium mere. Men det virker nok ikke på det. Jeg ryster, jeg fryser, jeg sveder, jeg ser sorte pletter, som følger med, hvis jeg drejer hovedet for hurtigt, jeg gaber som en sindssyg men har aldrig været mere vågen... Faktisk... Så føler jeg lige nu, hvad jeg ellers har følt når jeg har stået foran en koncert og skulle ind. Er det angst? Ganske almindelig angst? Er det så længe siden jeg har haft fysiske symptomer på angst, at jeg ikke kan genkalde mig det? Jeg føler mig ikke bange, så det er ikke angst. Jeg har det virkelig bare skide pikke dårligt. Jeg kan slet ikke klare det her lige nu, jeg magter det bare ikke, hvordan fanden kan man glemme sine piller i 2 døgn?! Fire store gule tabletter?! Man kan sgu da ikke undgå at se dem!!!
Jeg trænger faktisk til René, men jeg har selv tvunget ham ud i denne spilleweekend, der startede for - 50 minutter siden... Great. Jeg føler mig virkelig bare alene i verden, og jeg har lyst til at tude og gå i seng, men jeg bliver nødt til at være stærk og lige som... Ja, tage mig sammen. Suck it up. Klokken er om 10 minutter midnat, og jeg har ingen at ringe til. Er I klar over, hvor ALENE i verden jeg er lige nu?
JA! Jeg ynker mig selv lige nu, og jeg er ligeglad. Jeg har det skidt, jeg er på grådens rand og jeg er flov over at jeg har glemt at spise 8 - OTTE - piller det er jo fuldstændig vanvittigt, når man tager i betragtning, at jeg har 200 liggende lige ved siden af mig. VANVITTIGT.
Det føles som om mine tænder er på vej ud igennem kæben. Jeg burde ikke bide så hårdt sammen, for jeg får pisseondt i morgen, når det hele er overstået...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar