Hej alle jer, som elsker mig for mit talent som forfatter! Hvad? Nå? I har ikke læst mine noveller? Jamen, så kan jeg da glæde jer med, at der snart kommer en ny, opdateret hjemmeside (samme adresse) med nyt look og noveller uden stavefejl!
Jeg har fået et seriøst kick her i aften, fordi jeg har siddet og læst den ene virkelig fede novelle efter den anden. Jeg er freakin' talentfuld! Jeg synes i hvert fald selv, at jeg er talentfuld, og hvis I ikke kan lide dem, behøver I ikke at hoppe ind på min hjemmeside - så heldige er I da!
Yessir, masser af selvtillid i dag. Og netop nu, i dette sekund, slog det midnat, og blev hermed torsdag. Det er ikke sikkert, at jeg deler denne ekstreme begejstring over mig selv i morge... i dag. Denne torsdag, som er 1 minut gammel.
I morgen, ladies and gentlemen, skal jeg på shopping med min veninde! Katja og jeg skal ud at shoppe! Jaja, nuvel, bare i Kvickly, men vi har ikke været ude sammen, alene, siden René netop var flyttet hjemmefra og manglede ALT. Det var i øvrigt en sjov historie. Vi tog i Bilka, Katja og jeg, fordi René intet havde. Køkkenudstyr, bestik - noget. Så vi handlede ind i Bilka. 2.500 kroner. Men Katjas halvdel, som så var mere end hun havde regnet med, var åbenbart så stor, så JEG måtte slippe alle 2.500 kroner. Hehe. Men René fik da alle de ting, han havde brug for. Og som jeg jo mere eller mindre overtog, da jeg flyttede ind - så det er vel fair nok :)
Men Katja og Rikke - Shop Amok i Kvickly :) Glæder mig rigtig meget. Også selvom jeg VED at jeg får ekstremt ondt og ikke kan bruges til noget på fredag. Heldigvis skal jeg ikke noget før lørdag når Jonna kommer :)
I morgen skal jeg HUSKE at tage smertestillende ca. 45 minutter inden jeg skal være hos fysioterapeuten, så de har en virkning, og så skal jeg tage nogle igen ca. 45 minutter før Katja kommer i dytten og kører til Kvickly :) Jeg har altså ikke det vilde, det bliver 600mg Ibuprofen og 100mg Tramadol. Det er det, jeg har fået udskrevet, og det virker da også i omkring 25% af de gange, jeg tager det. Så det gør det stensikkert i morgen. Jeg er ikke vant til at tage 2 Ibuprofen på én dag, selvom jeg må tage 3. Jeg synes bare at det er påkrævet, når jeg skal til træning OG indkøb. Fjollet at lægge det samme dag - ingen andre udveje. Så sådan er det.
René er fucked up på sovepiller lige nu, han ligger og snakker vrøvl, som han altid gør, og han har bedt mig om at lave 2 rundstykker. Jeg laver dem, velvidende at han sover, når jeg kommer tilbage med dem. Det er så dumt. Men det må han selv om. Af og til er han ret irriterende, men for det meste synes jeg at det er ... Okay, jeg plejer bare at "go along with it". Når han siger noget vrøvl, så lader jeg bare som om det giver fuldt ud mening. Lige nu står han og holder Emma (katten) ind over fjernsynet, så "hun kan se, hvad det er" Hvis han taber hende, falder hun ned bag fjernsynet, og så skal hele hans tv/computerarrangement trækkes ud, så hun kan komme ud - og så bliver hun da først ramt af angst Men nu har han forklaret, at det er "fordi hun skulle se hvad det er for en snor, der hænger ned fra udluftningskanalen i væggen" - nååårh... Fuck'd, siger jeg jer.
Oh well. Han tabte ikke katten, og har lovet at han ikke vil gøre det igen. Mere kan man vel ikke forlange :) Bortset fra, at han køber computerspil som en gal, og vi ikke har nogen penge :/ Grrr....
Sov godt, alle er, som synes at denne blog er den fedeste nogensinde læst - og alle jer andre? I må sgu også sove godt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar