Tak, Maria, for dit skørkoneri

Jeg fryyyser! Haha. Det gør jeg stort set altid. Hvis jeg ikke fryser, sveder jeg. Jeg har det aldrig "perfekt tempereret" - irriterende nok. Oh well. Sådan er livet. Det hele er ikke bare en stor, lækker jordbærtærte til 45 kroner i Kvickly i går, som jeg gik forbi UDEN at købe! Hehe. Jeg er stolt af mig selv. Jeg er en sucker for jordbærtærter. Meeen... Mon ikke det nok skal gå? Jeg har jo hele sommeren til at få et stykke eller to ;)

Jeg kommer ud nu. Jeg springer ud af skabet, fuld kraft frem, mens jeg skriger: "JEG ELSKER AT SKRIVE E-MAILS!" - og det kan jeg godt tillade mig, for jeg synes ærligt talt at det er for dårligt, at jeg på "de dårlige dage" kun får 1-2 e-mails. Jeg vil have langt, langt flere! Masser og masser! Det er i øvrigt laaang tid siden jeg har hørt fra Sille. Mon det går godt med Jeppe stadigvæk? Er der noget galt med den lille knægt? Jeg må sgu hellere lige skrive og spørge ind til hende. Det gør jeg med det samme.

Hermed gjort. Og jeg fik svaret på Katjas. Vi e-mailer i dag. Hun er på arbejde. Dette er en af "de gode dage" - fra 10:30 til 18:00. Det kan blive til mange e-mails på en dag. Det elsker jeg! Katja er dejlig. Rigtig dejlig. Alle jeg kender er dejlige. I hvert fald lige nu! Haha. Det er er alligevel fedt at være mig. Det kan godt være, at jeg har slidgigt i alle mine led, har smerter efter en for nyligt brækket ankel,  lider af JME og skizofreni, og har en mand, jeg skal tage mig af 24x7 fordi han har så mange smerter - men jeg har det fandeme godt. Jeg har en pisselækker mand (inden i, men også på ydersiden), en semi-dejlig familie og en semi-dejlig svigerfamilie, jeg har dejlige veninder, selvom det er netveninder, jeg har tag over hovedet, jeg har penge på kontoen hver måned, jeg har mad på bordet hver dag, jeg har en elskelig kat, som altid laver ballade, jeg har tøj på kroppen - jeg har det godt. Jeg har det rigtig godt. Nu, hvor jeg ligesom har fået sat det i perspektiv, tror jeg faktisk ikke, at jeg nogensinde igen gider at brokke mig over det. Medmindre noget af det, som er essentielt - f.eks. tag over hovedet - forsvinder, for så vil jeg nok brokke mig. Bare lidt.

Jeg elsker at leve. Jeg ved, at jeg i mange, mange år ønskede det modsatte, men Maria, den skøre kvinde, der er forsvundet ud af mit liv, må stadig få takken for det. Tak, Maria C.J., for hvad du har gjort for mig. Hvis det ikke var for dig, ville jeg måske slet ikke sidde her og skrive  "Tak, Maria C.J." Dine skøre mormon-ideer har reddet mit fra mine egne destruktive tanker. Selvom jeg mente at dit mormoneri var noget virkelig pjat, har det jo vist sig at give mig alt, hvad jeg ønskede mig. Men jeg synes stadig at mormoneri er noget pjat. Jeg kan jo så - nu - spørge mig selv, om det overhovedet havde noget med mormoneriet at gøre? For folk, der ikke ved det, var jeg så træt af at leve, fordi René ikke elskede mig og ikke ville vide af mig. Så jeg ville begå selvmord. Maria sagde "Hvad nu, hvis du kommer op hos Gud, og der en kæmpe skærm, hvor Han viser dig, hvad der ville være sket, hvis du ikke havde begået selvmord" - jeg troede ikke på Gud. Det gør jeg stadig ikke. Men hvad nu, ikke? "Hvad nu hvis?" Så jeg blev nødt til at lade være med at begå selvmord. Og gudskelov for det - for det blev jo som jeg vil have det! - Bortset fra sygdommene... :S Men... Ja. Tak, Maria. For dit skørkoneri ;)

Min mor har lige været her med boblekonvolutten til Cecilie. Super. Så kan jeg sende krydderiet i løbet af weekenden. Eller på mandag. Jeg når det nok ikke i dag, jeg har sgu for ondt efter i går. Desværre. Men det gør ikke mere ondt end det plejer. Heldigvis, da :)