Den side, som hedder www.rapoulsen.dk har jo - som nogen måske har set - taget en markant drejning i forhold til udseendet. Den før dystre og sorte side er jo blevet lavendelfarvet og har endda fået et billede af mig, taget af mig selv mens jeg sad og sang. Jeg ved, at jeg har mistet mange læsere på den konto. Men jeg håber at nogen hænger ved fordi mine tekster er gode, eller at der kommer nye læsere til. For kort tid siden, et halvt års tid inden jeg skiftede fra sort sort til lavendel, havde jeg mellem 75 og 100 faste læsere på siden - om dagen. Det er langt over hvad jeg troede. Langt, langt over. Men jeg er som sagt klar over, at det er meget anderledes nu... Jeg kan ikke huske, hvad hjemmesiden hed... Måske husker jeg det en dag.
Jeg kan ikke rigtig beslutte mig for, om jeg sveder eller fryser... Kender I det? Jeg har lidt gåsehud og har kuldegysninger.Men sveden pibler af mig, og så snart jeg slukker for blæseren bliver her alt, alt for varmt. Blæseren står ved siden af mig, men den blæser ikke på mig.
Mon den kære MOR dukker op i morgen? Jeg har tænkt på at foreslå René at flytte rengøringen, som ellers er klokken 11, til først i næste uge. Hvis det er muligt, vel at mærke. MOR er her nok kun i 2-3 timer, men det er da synd, at hun kommer og vil hilse på mig, og bliver jaget ud efter 1 time. Nå. Sådan er det jo bare. Jeg snakker med René om det senere.
Jeg er faktisk i dag, netop, begyndt at interessere mig temmelig meget for Darwins evolutionsteori. Den er så spændende! Og jeg har fundet en masse spændende, nye artikler om nye fund af millioner af år gamle dyr. Det er simpelthen så spændende! Jeg er vildt interesseret! Jeg har brugt en stor del af dagen på at læse om det. Jeg læser naturligvis videre i morgen, lige nu er jeg nødt til at skrive, for ellers får jeg aldrig skrevet. Og lige i dette minut skal jeg helt klart helte noget, jeg kan drikke!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar