René blæser på mig

Det dér med at hade mad... Det gør jeg faktisk ikke lige nu. Men jeg ville ønske, at jeg gjorde, for vi har ikke noget mad. Eller; jo, det har vi, men det er til René (har jeg bestemt). Jeg er jo i gang med at lave den famøse oksesteg, som jeg kom alt for senti gang med, og nu først kan sige er færdig omkring klokken 20,  og her dufter ganske skønt. Klokken er 17:15. Åh... Tænk engang at være så uheldig. Jeg kan teknisk set godt nå at spise et par madder. Men der er også lidt opvask, og der er også (eventuelt) mulighed for en lille morfar. Jeg burde kaste mig hovedkulds ud i det, men det er som om jeg virkelig bare ikke giiider. Jeg bør i hvert fald starte med at skrælle kartofler. Så er ordnet, så skal der bare fyres op under dem

Men en oksesteg er en oksesteg, og det er MIG som valgte menuen i dag! Hehe. Jeg synes hele tiden at René siger noget, men hver gang kigger på ham, står der bare en blæser... Sært