Dessertbomber!

Jeg har taget en lur i dag. Jeg blev vækket 3 gange undervejs, men drømte den samme drøm - 3 gange. Jeg vågnede op på et hospital og kunne ikke huske noget overhovedet, men de var så søde og rare, både de andre patienter og sygeplejerskerne, og de forklarede mig, at jeg var blevet indlagt fordi jeg havde mavesår. Jeg skulle spise igennem en slangs (sondemad), og skulle ligge helt stille i min seng. Det var René, som ved et uheld kom til at vække mig alle 3 gange - samme sted i drømmen. Det var ret ubehageligt.

Jeg tænker nu, om jeg skal lægge noget i det, og lige stoppe op og revurdere mit pilleindtag, eller om jeg skal sige "det var bare en drøm". Eller 3.

Jeg har taget en beslutning ang. maden på lørdag. Jeg har haft mange tanker om, hvad jeg skulle lave, og endda om jeg skulle bryde min egen invitation og i stedet bestille mad udefra, men jeg er kommet frem til: Fuck det - jeg laver spaghetti med kødsovs og friskrevet parmesanost, og så har jeg købt (bestilt - jeg håber at de har nogle. Ellers kan det være at de har i Fakta eller Kvickly) 2 pakker Dessertbomber.

Jeg har overvejet at bruge Quorn fars til kødsovsen, men har i sidste sekund besluttet mig for, at jeg i stedet vil benytte mit af rigtig hakket oksekød. Så det har jeg købt i dag, levering til i morgen. Jeg bliver nok nødt til at fryse det det, selvom det skal bruges på lørdag - hakket kød er vist ikke kendt for god holdbarhedstid.

Er det ikke dejligt at vide, at jeg skal have trimmet garnet på lørdag? Jeg glæder mig supermeget! Det må være i hvert fald et halvt år siden jeg sidst er blevet klippet. Når ens yndlingsfrisør lukker, er det bare noget virkelig øv. Jeg kan huske, hvor skræmt jeg var, da jeg skulle flytte fra Stender i Solrød Center, hvor jeg er blevet klippet i like... 20 år eller sådan noget, i hvert fald 15, og jeg skulle finde en ny frisør i Køge, og stod fuldstændig på bar bund. Renés søster blev klippet i en af de der saloner, hvor man bare går ind, men den, hun havde anbefalet mig, var under ombygning. Så jeg valgte en anden af samme salgs. Frisøren, som klippede mig, sprayede mit flotte hår og sagde "man må aldrig tynde ud i tykt hår" - jeg havde bare en smule spaltede spidser, der skulle ordnes, og det føltes så dejlig let, da jeg gik derfra, og alle kiggede beundrende på mig. Indtil jeg kom hjem og så katastrofen i spejlet. Aldrig havde jeg følt mig så ydmyget. Og jeg havde endda betalt for det!!! Næste gang gik jeg (ja, jeg tog bussen fra Herfølge til Køge og gik 3 km) for at komme til en anden, mere seriøs frisør. Der havde jeg René med, for en sikkerheds skyld. Men i den periode gik det 3 år. Jeg turde ikke! Jeg havde altid elsket at komme til frisøren, men ham Mario tog det fuldstændig ud af mig. Så gangen efter prøvede jeg en lokal frisør, og så¨flyttede vi hertil, og efter lidt søgen, faldt mine øjne på en salon, som lå i nærheden, og som ikke var dyrere end Stender havde været, og jeg tog chancen. SUCCES! Næste gang slæbte jeg René med - SUCCES! Så nu er det bare all-good. René er altid bare blevet maskin-klippet af den nærmeste med en trimmer, men nu bliver han klippet ordentligt, og det kan jeg godt lide at se på. Det er også rart at sidde og lytte hans snak med frisøren, når han blvier klippet, for han snakker sjældent med andre, andet end når han køber ind og den slags. Og han har den "egenskab" - det synes jeg, at det er, for ham - at han kan flirte med alle, bare ved at åbne munden. Desværre er det ved at gå lidt i "glemmebogen" fordi han kun snakker med mig. Vi har "vores tone".

Men jeg glæder mig!

Jeg glæder mig bare i det hele taget til at pengene ruller ind i morgen. Millionerne - håber jeg. Men det håber jeg hver måned,og det er altid "bare" førtidspensionen. Hm. Måske skulle jeg se at få lagt det budget, jeg skulle have lagt i eftermiddags.... Ups.

Aagren

Jeg har lavet en ny blog, som jeg vil bruge til ting, der ikke er så seriøse, fordi jeg ofte føler at jeg måske er lige en tand for "seriøs" her, og hvor jeg ellers er, fordi det sådan lidt "forventes" af mig. Jeg er bare ikke en særlig seriøs person, og jeg regner med, at denne nye side vil skabe mere hygge hos mig. Der bliver godt nok ikke noget med billeder og videoer, men jeg håber da at jeg kan være interessant uden. Besøg den gerne her:

www.fordrukkentsludder.blogspot.dk

For 25mg af det, for 300mg af det...

Jeg har en pakke med piller liggende foran mig. Jeg har 2, men den ene er den sædvanlige, det er den, jeg skal tage OR ELSE! Den anden er de smertestillende piller. De er ikke stærke. Det er Pamol, Seractiv og Tramadol. Men de virker nogenlunde, hvis jeg tager dem samtidig og på faste tidspunkter. Jeg må tage 4 Tramadol i døgnet, men kun 3 Seractiv - så jeg springer en Tramadol over, og har den i stedet som en "pn" hvis det skulle blive rigtig akut. Så er det er også nemmere at have med at gøre.

Jeg har fået udskrevet en slags "kur" af Seractiv, og den er på 3 pakker, dvs. 300 piller. Jeg skal tage 3 om dagen - og jeg er ikke engang halvt inde i første pakke! Tragic. Men altså... Jeg er jo ligesom nødt til det, jeg er nødt til at tage de piller. Lige nu, i de 5 bokse, som jeg skal indtage i dag, ligger der 32 piller. Det er nogenlunde det samme, som jeg tog op til jeg vurderede at jeg blev nødt til at seponere de vanddrivende, fordi jeg - pga ryggen - ikke kunne nå ud på badeværelset og tisse. Jeg kunne godt nå derud, men det tog så lang tid at få kræfterne samlet til at få trukket bukser og trusser ned, at jeg bare begyndte at tisse, og selvom man har en ble på,  skal man ikke regne med, at den tager alt. For nyligt slog det mig: Jamen; jeg tog jo kaliumtilskud i fuldstændig overdramatiserede mængder på grund af det vanddrivende, og eftersom jeg er stoppet med det, mente jeg, at det var bedst at holde lidt igen med dem også. Jeg er ikke stoppet med dem, men har skåret 1500mg af (2tbl). Fra mandag tager jeg nok 1 mere af, måske 2,og så lader den blive der. Nu må vi se. Det er aldrig klogt at medicinere sig selv, og jeg ved godt, at det, jeg gør, er strengt forbudt, eller i hvert fald frarådet. Men jeg kan ikke "bare" komme til lægen. Og blodprøvefeerne kommer ikke til mig - de kommer til kun fysisk svage (dvs. sædvanligvis gamle og afkræftede mennesker) og tager de her blodprøver. Fordi jeg er bange for at gå ud - det er de nok lidt ligeglade med, tror jeg.

Jeg er fuldstændig fuld af glæde over at Jonna skal komme i dag, det bliver superhyggeligt, håber jeg :)  Jeg håber at René kan være med denne gang - awesome, hvis han kunne.

Men ellers har jeg ikke noget på programmet i dag. Jeg skal sgu se at få lavet noget morgenmad, men pillerne skal jo lige virke, og så kan det godt gå hen og blive lidt småsent, i forhold til Jonna/aftensmad.

Jeg tror næppe det er stålens skyld

Da jeg var yngre, gik jeg supermeget op i mine hænder. De var altid velplejede og pæne. Men så begyndte de at flosse, og tilsidst opgav jeg at nå at følge med i nedfilingen af dem. Så i lang tid har jeg haft flossede negle, som alle havde forskellig længde. Derudover blev det samtidig umuligt for mig at holde skidtet væk, selvom jeg rensede negle hver dag. Og fordi jeg - også på grund af det - begyndte at bruge alcogel på daglig basis efter hvert toiletbesøg, begyndte mine hænder at få en mærkelig hud. Jeg vaskede mine hænder, tørrede dem, og sprittede dem af bagefter. Men her til aften har jeg altså fået ordnet dem. Det er nok primært fordi jeg blev inspireret til at tage min vielsesring på, som jeg normalt ikke har, og den fortjener en smuk, velplejet hånd at sidde på.

Det er det eneste smykke, jeg ejer. Jeg har en eller anden form for "angst"/fobisk reaktion overfor smykker, og især overfor guld. Derfor er vores vielsesringe lavet af stål. Det var det eneste acceptable.  De blev faktisk også først købt 2 måneder efter brylluppet, fordi vi ikke kunne finde nogle ordentlige. Den ring, jeg har på dér, er en herrestørrelse, som vi fik lavet et hul til en sten specielt til mig, fordi René mente, at der skulle en diamant i. Den er naturligvis ikke særlig stor, men den er der da. Sjovt nok har jeg det ikke dårligt med den - men det er nok fordi jeg ikke har direkte kontakt med den, for jeg bryder mig ikke om at tænke på smykker fremstillet af diamanter, ellers. Et bedre billede vil nok være dette, men så er der også zoomet ekstremt ind.

- I kan nok se, at det ikke er en særlig stor sten, og at der i den originale ring hørte en glassten til. Men diamanten kostede 500 kroner, og ringene 2.000, så det var sådan set lidt oplagt, plus at René insisterede på det. Sådan noget stål bliver jo lynhurtigt ridset, men jeg kan nu godt lide at have den på alligevel. Jeg synes bare, at den er uhygiejnisk. Eller er det kun mig, der er af den mening? Hver gang jeg har været på WC og skal vaske fingre, eller har lavet noget andet, og skal vaske fingre, vil der jo altid enten sidder rester tilbage af det jeg lavede/havde med at gøre, eller sæbe. Og jeg tror faktisk at det er derfor at jeg jævnligt får smårødt udslæt dernede omkring hvor ringen sidder, for jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at jeg er overfølsom overfor stål. Hvem fa'en er det? Så når jeg har haft den på i nogle dage, plejer jeg at tage den af, og så glemmer jeg at tage den på. Men nu fik jeg pludselig sådan en lyst til at tage den på igen. Dejligt. 

Anna sagde til mig i dag, at det ser ud til, at jeg har tabt mig lidt. Mine forældre siger, at jeg har taget meget på. Hmm... 

 

Klokken er 22:10, og det er vel egentlig okay at gå i seng nu, tænker jeg, René har sovet siden klokken 20 eller sådan noget. Jeg er faktisk ikke træt, men det kunne da være meget rart at sove. Men i dag har jeg kogt det ned til 1 lur på 2 timer, og det er jeg stolt af. Derfor er jeg sådan lidt ked af at skulle gå i seng allerede. Men det er nok meget smart. Emma skal alligevel også have mad. Hvor end hun så er. Nå, hun ligger lige bag mig. Flot, Rikke.

Jamen, sov godt, kære læsere, eller godmorgen til jer, som netop er vågnet. Hav en dejlig fredag!

Passion

PUFF! Sådan! Med et knips med fingrene blev det bare sådan lige tirsdag eftermiddag. Jeg må indrømme, at jeg havde planlagt at skrive noget, både søndag og mandag, som var virkelig godt og eftertænksomt, men det kom bare ligesom aldrig. Det gør det faktisk sjældent, realistisk set. Men man behøver vel ikke at skrive alvorlige og eftertænksomme ting hver dag? For det er jo det jeg gør, sådan til hverdag. Eller noget *host*

Skallagrim har overbevist mig om, at det er på tide at studere vikingevåben. Jeg er bare ikke kommet så langt ind i det studie, jeg havde planlagt om ridderrustninger, så jeg går og spekulerer på, om jeg skal tage det først, og så gemme vikingerne til bagefter, eller om jeg skal gøre det i den ellers korrekte historiske tidslinje med ridderne til sidst. Skallagrim kan findes på Youtube. Han er en yderst interessant fyr - han ved supermeget om sværd, knive og gamle våben. I burde besøge hans kanal. Han er vitterligt ekstremt spændende at lytte til, han er så passioneret. Det kan jeg godt lide :)

Jeg ville ønske, at der var et emne, jeg vidste virkelig meget om. Én ting, jeg kunne sige, at det var jeg ekspert i. Men det er der ikke. Jeg ved en del om en del ting - men det er ikke den slags, jeg mener. Jeg mener sådan en type, der har et speciale inden for et område/emne, som er virkelig interessant for dem, og som de bare kan fortælle om, så det lyder spændende, uanset hvem de fortæller det til.

Emma er lidt utidig nu, hun render rundt på mit bord og træder på mit keyboard, fordi hun gerne vil have opmærksomhed. Hun  var sur i går, og straffede os ved at ignorere os. Her i formiddags blev hun god igen,og der fik vi lov at røre hende igen. Nu er hun i "underskud" af opmærksomhed, tror jeg, for det er virkelig heftigt. Jeg skal også have udarbejdet et slags madskema, så vi kan se, hvad vi giver hende hvornår. Jeg tror nemlig, at det er bedst sådan. Jeg ved godt, at jeg havde sat mig i hovedet at hun kun skulle have vådfoder 1 gang i døgnet, men det er ikke nok mad, selvom hun får tørfoder ved siden af. Jeg kan selvfølgelig sætte dosen af tørfoder op, men først og fremmest vil jeg gerne have hende til dyrlæge til hendes 100 km tjek, og så kan vi jo lige høre, om hun er normalvægtig, eller om vi skal gå i den ene eller anden retning. Hendes tjek dukker op her i maj måned, så det er fint - kunne dårligt være bedre :) Dyrlægen har sagt, at folk normalt kun dukker op med deres kat når der er noget i vejen, og det er måske også den bedste måde. Men Emma fylder 10 år her til sommer, og jeg vil gerne sørge for, at en hvilken som helst "dysfunction" kan nå at blive afværget, hvis det er muligt, blot ved at dukket op en gang om året. Såøh... Her til maj går vi lige ned med hende, der er åben konsultation til den slags. Cool.

En god ting i dag har været, at jeg har været oppe lidt, og ikke kun sovet. Jeg har været oppe fra klokken 8-11 og fra 14:40 og frem til nu, klokken er nu 15:45. Jeg bliver nok nødt til at gå i seng snart, "Bliver nødt til" - det lyder godt, ikke? Jeg er træt, jeg er udslidt og jeg er deprimeret. Jeg orker ikke at være oppe, det er nemmere at sove - men ikke bedre, på grund af de skide drømme, men det er som om min hjerne ikke kan forstå, at drømmene kommer når jeg lægger mig til at sove, så det ikke gør nogen forskel i min sindstilstand at lægge mig til at sove, frem for at være vågen. Jeg hader at sove, jeg hader at være vågen. Jeg er bare vant til, at søvn får tiden til at gå, uden man behøver at beskæftige sig selv. Et eller andet sted er det vel et tegn på kedsomhed, men jeg ved ikke, om jeg føler at jeg keder mig. Jeg føler frustration. Er det noget henad det samme?

Alle de tanker giver mig hovedpine, dammit! Jeg må fjerne dem. Skrive en novelle, eller på min historie, eller - gå i seng. Jeg orker ikke at ordne køkkenet. Måske skulle jeg lægge vasketøjet på plads? Det er sgu også 3 uger siden det blev vasket. Jeg er en elendig husmor. Godt jeg ikke har andre børn end min mand. Det lyder lidt perverst, men der er skam intet perverst i det. Han kan bare ikke klare sig selv.

Min bog

I dag - bare sådan lige - blev det lørdag. I går aftes fik den grå djævel ordentlig mad for første gang i en uges tid. Hun har i en uges tid levet af Perfect Fit "In-Home" med laks og John West tun i vand. Og let's face it, de første par dage var det meget lækkert, men nu er hun blevet træt af det og gider ikke at spise det længere. Men fordi hendes pakke kom i går, kunne jeg i går aftes servere Perfect Fit "Senior 8+" og en portion lever, og det var væk på 3 timer. Det var ikke så godt, for hun blev helt oppustet og lignede en der var ved at briste. Så har hun jo selvfølgelig været sulten hele natten, og her til morgen fik lidt mere Senior 8+ samt noget tun med surimi. Nu er klokken så blevet 12:50, Emma har sovet i ca. 2 timer, men har formået at spise ca. 3/4 af maden allerede. Det er faktisk ikke meningen, at jeg vil give hende vådfoder 2 gange om dagen, men det får hun jo så i dag. Tilsyneladende.

Jeg er alenemor her til eftermiddag, fordi min bedre halvdel skal til fødselsdag. Jeg har tænkt mig at sove, og jeg har tænkt mig, at Emma skal gøre det samme. Hun er jo alligevel allerede begyndt :) Nå, hun har sat sig op. Det er ikke sådan med alle de kasser, man skal sgu holde styr på, hvilken en af dem, hun er i :) Hun er næsten lige vågnet, kan jeg se, for hun "misser" lidt med øjnene. Nu går hun, hvor går hun hen --- Vi følger hende skarpt... Hun går direkte ud til madskålen! Jeg kan se den herfra. Og jeg kan se, at det er fisken, hun har kastet sig over. Den duftede fandeme også godt! Det er ellers sjældent jeg tænker det om kattemad :)

Det er sgu for varmt at sidde her, næsten,  det kunne være, at jeg skulle flytte mig. Men... Mine skriveting er jo her, alt hvad jeg laver, er her. Jeg kan kun lægge mig til at sove, hvis jeg går et andet sted hen end her. Thank you TV for not workning! Men jeg har sat mig for at komme igennem  Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, og det kan jeg jo godt gøre et andet sted - for bogen (Bibelen) ligger jo online som mp3 på www.jw.org som er Jehovas Vidners hjemmeside. Det er nemmere at komme igennem ved at lytte end ved at læse, når det er de der små, tynde, tætskrevne sider, som ikke er til at skille ad. Jeps. Jeg har en. René har også en. Han har fået sin af Jonna. Jeg har fået min af et venligt ægtepar, da jeg boede alene i Solrød Strand. Han synes at det er smukkest med en bibel, som ser ny ud, mens jeg godt kan lide ideen om en "brugt" bibel - altså, en der ligesom viser at den er blevet brugt, selvom jeg ikke er troende. For jeg læser jo i den, sådan set, det er jo spændende læsning. Det er lidt som en slags eventyr, bare mere "realistisk" - med brugen af det ord, mener jeg, at der er SÅ mange millioner af folk, der tror på det, tror at det er rigtigt, virkeligt, og ikke blot et eventyr. Det er fantastisk, ikke? Jeg synes at det er fantastisk. Jeg elsker det! Jeg vil lytte til det lige nu, faktisk, men jeg er allerede nået til Kongebøgerne - jeg kan bare ikke huske en skid af det, jeg har læst, så jo, jeg er nødt til at starte fra "square one": 1. mosebog, 1:1 og så bare drøne derudaf. Det kunne være, at jeg helt skulle droppe det med at sove. Jeg er bare meget træt. Jeg får sikkert ikke ret meget ud af  at bruge hele fødselsdagstiden på at studere. Men jeg vil da gå i gang med det samme, jeg kan jo lytte lidt, sådan, jeg behøver jo ikke at læse hele 1. mosebog. Jeg kan bare tage et par kapitler. Det er helt sikkert fint nok. I hvert fald i MIN bog. Hehe.

Min ganske almindelige fredag

Jeg har myokloniske ryk her til morgen. Eller formiddag. De var her ikke, da jeg stod op klokken 7, men dukkede op omkring klokken 9. Det er jo ikke så fedt. Jeg er ellers glad for at kunne sige, at jeg sidder ved siden af smukke blomster, både i blomsterbede og på træer. Meget få, hvide vat-skyer på en ellers lyseblå himmel og trækviste, som svajer i den lidt mere end milde brise. Græsset er grønt, det er forår og det har fået masser af både sol og regnvand, og det vokser og ser dejligt ud. Det er, hvad jeg ser. Hvad jeg oplever inden i, er virkelig bare noget helt andet. Det modsatte.

Jonna kommer klokken 13. Cool. Det kunne være, at jeg skulle "shine" mig lidt op, lige få lidt sminke i ansigtet, prøve en ny kombination eller noget. Det trænger jeg sgu til. Jeg ved ikke helt, hvilket look jeg skal gå efter i dag, dog. Blåt? Blåt er altid et godt look. Eller ... "altid"... - kan være.

***

Jonna er gået, og jeg har fået taget mig en lur. Inden jeg gik i seng, kom Emmas mad. Det blev leveret med Post Danmark - det er efterhånden sjældent at vi ikke selv skal ned og hente det på posthuset. Man kan ikke få det leveret hjem til ret mange steder længere. Pakker generelt, altså. De sætter det som en mulighed, men når så leveringen oprinder, så får man bare en mail om at pakken ligger i deres pakkeboks. Men det er jo nok firmaet, der vælger det. Post Danmark har jo ikke min mail-adresse. Måske. Ved det ikke. Men maden kom i dag, pakken vejede over 20kg, og jeg kunne ikke bære den ind, så jeg måtte skubbe den med foden. Jeg pakkede den ud inde ved sengen. Hold da op, hvor er der meget mad! Haha... Det er sgu herligt. Så er der til lang tid. Så vil jeg håbe, at hun kan lide det. Hun har lige fået sin første nye flavour: lever. Det lader til, at hun godt kan lide det. Normalt starter hun i vådfoderskålen og slutter af i tørfoderskålen (hun spiser ikke det hele på én gang). Men denne gang blev hun ved med at spise leveren og så lige skimme over på sit tørfoder og så spise videre; jeg tror at det er et hit. Vi lå inde i sengen i dag, jeg lå på siden, René lå med hovedet på min mave, og Emma lå på min hofte. Haha.

Jeg har været sådan "kronisk" sulten i dag. Jeg har været sulten hele tiden, og hver gang, jeg har spist, er jeg blevet mæt lynhurtigt, og har sat maden væk, og efter 10-15 minutter er dødsulten igen. Hele dagen. Det har simpelthen været en plage. Og jeg er virkelig sliksulten, uden at have noget slik. Det er det værste - men nok også det bedste. Men det kan heller ikke være helt slemt, for jeg har ikke kastet mig over de micropopcorn, som der står ude i skabet.

Jeg lagde jo makeup tidligere i dag, og det ser ud til, at det har overlevet den lur, jeg har taget. Cool :)  Ikke at jeg skal mere, men det er da altid rart at se dejlig og uimodståelig ud :) Jeg har lige set en space-serie, det er sådan en med 18 afsnit af 5 minutter, og den var virkelig cool. Den foregik ombord på et rumskib, forladt, kun med én ombord. I starsten, i hvert fald. Og alligevel havde hun mascara, øjenskygge, eyeliner og lipgloss på - det helt store smukkeseringsgear, og hendes hår sad perfekt konstant, tydeligt krøllet med krøllejern. Og hun var bare sig selv. Alene onboard,  og alligevel så hun bare gorgeous ud! Elsker det! "When I wake up in my make up" - det sang Hole jo også i "Celebrity Skin" dengang på selvsamme plade.

Jeg har overvejet at invitere Majbrit herind til et glas sodavand. Eller en middag. Noget. Ikke min svigermor, men Majbrit som i Kim & Majbrit. Det eksisterer bare ikke længere. Det er derfor, jeg har overvejet det. Jeg kan godt lide Majbrit, og jeg kunne skam godt tænke mig at have hende på besøg. Jeg har desværre ikke hendes e-mailadresse, eller telefonnummer - men det har René, og jeg tager det fra ham. Tror jeg. Jeg må hellere skrive ned at jeg skal huske at tage det fra ham, for ellers glemmer jeg det sgu.

I morgen er det lørdag, René skal nok til fødselsdag, så kommer der en kedelig søndag, så er det mandag, hvor min far har fødselsdag, og så går der præcis 2 uger, så har jeg fødselsdag. Min far, mor og jeg har fødselsdag samme ugedag hvert eneste år. Min mor har fødselsdag 6. juli. Dejlig dag. Jeg kender en del, der har fødselsdag den dag. Jeg skal i øvrigt også have skrevet nogle breve. Ikke til dem, godt nok, men til andre. Jeg har skrevet et, i går, som René har sendt i dag. Det er ikke et godt brev, men jeg skal sgu lige i gang igen, så mon ikke det nok skal gå? Haha.

Klokken har faktisk sneget sig op og er blevet 22:45. Vildt. Og jeg ligger ikke i min seng og sover. Det har jeg faktisk rigtig meget lyst til, men jeg bliver bremset af, at jeg skal sige til René først, at han skal tage sin sovepille, og så lige sidde 30-45 minutter og vente på, at den virker. Måske skulle jeg forsøge at skrible lidt. Det kunne ellers være interessant nok :)

Jeg er bare træt, faktisk. Jeg synes at jeg kæmper for at holde mig vågen. Det bedste er helt klart at sige det til René nu, og så gå i venteposition.

Så nu slutter jeg af og bevæger mig derind. Sov godt, alle jer :)

Naturligvis skal han det

I dag måtte jeg aflyse rengøringen, fordi jeg ikke kunne holde ud at skulle have fremmede i mit hjem. Er det er ikke bare den værste gang lort ever? Det er sandheden, men hold kæft hvor er jeg ussel. Jeg har en halv aftale med Jonna i morgen, og på lørdag skal jeg til fødselsdag. Men jeg tror, at jeg bliver nødt til at aflyse fødselsdagen. Jeg ved, at jeg ikke vil hygge mig, og jeg vil ikke sidde og være en klods om benet på René. Jonna... Jeg ved det ikke, jeg kan jo sådan set først afklare det i morgen, og min far og René skal aflevere flasker i nogenlunde samme tidsrum... Det er nok heller ikke en god idé, når jeg er så "nede" som jeg er nu. Jeg er ikke til meget brug. Og Jonna kommer for at studere, selvom jeg da ikke er i tvivl om, at hun gerne vil bare snakke, hvis jeg har brug for det. Men... Jeg må hellere sige nej.

Det er jo også normal kendt, at det gælder om at være så alene og indespærret som overhovedet muligt når man er deprimeret.

Jeg kan ikke andet end at hade mig selv, hvilket jeg gør ekstremt lige nu. Jeg kan godt fortælle jer hvorfor. Jeg gør bare intet for nogen, jeg er en egotripper, som går op i sig selv. René siger noget andet, men han ved ikke, hvad der foregår inde i mig. Jeg kan ikke forklare ham det. Jeg tror, at jeg vil give ham en fodbehandling. File hans fødder og give dem en god gang massage. Jeg ved jo, at han elsker det. Han har sagt til mig at han elsker mig omkring 25 gange i dag, og det betyder ca. 100 gange så meget. Bør han ikke også få noget godt ud af det?

Jo. Svaret er naturligvis "jo".

It's too late

Jeg vil virkelig bare godt sidde og have denne morgen for mig selv. Men Emma er noget så irriterende og vil have opmærksomhed konstant Jeg er simpelthen så træt IGEN allerede. Jeg har lyst til at sprøjte på hende med vand, indtil hun løber væk (ind i soveværelset) og bliver derinde. Men det gør jeg naturligvis ikke.

BH'erne kom jo, i går, og jeg må sige, selvom jeg kun har prøvet én, at de er et hit. Det er som om jeg er født med den på. Den sidder perfekt, støtter perfekt og er pare dejlig. Måske ikke den smukkeste i verden - men hey, det er undertøj. Ikke mange kommer til at se det alligevel. Faktisk jo, nu hvor jeg tænker nærmere over det, men ikke på mig. Ikke mens jeg er iført det. Det bliver mens det er til vask.

Kunne det ikke være supercool, hvis jeg var vågnet op med masser af overskud? Jeg skal også tage stilling til Jonnas besøg i morgen, og tvillingernes fødselsdag på lørdag. Lige nu er det torsdag, og der er rengøring på vej. Hooray. Jeg magter IKKE rengøring i dag. Jeg magter ikke nogen former for besøg i dag, men det er jo lidt sent at gøre noget ved det nu.

Øh... Titel...

Oh joy... Jeg har bestemt mig for at holde fest i dag. Bare for mig selv. Og "fest" er måske så meget sagt - jeg har bare valgt, at jeg vil smovse, efter jeg har spist aftensmad, som jeg endnu ikke ved, hvad er, i en dåse frugtcocktail. Henkogt frugt er dejligt. Og det er sgu flere år siden jeg har fået det sidst. Men jeg skal altså også have fundet ud af den mad i dag. Vi kan jo eventuelt spise noget Knorr Oriental Rice, som jeg virkelig bare ELSKER, eller vi kan spise minipizzaer, for vi har da pitabrød i fryseren. Vi har også frostpizzaer og 2 fiskefileter. Vi kunne eventuelt købe en pose pomfritter og spise fiskefileter med remo og pomfritter.

Jeg skal ringe til min mor i dag, og jeg venter til René er gået ned for at købe ind, fordi det så er nemmere at snakke, da vi så ikke bliver afbrudt midt i samtalen - men nu har Michael ringet, så nu er det uvist hvornår jeg kan få ringet. De to høns, altså. René er et sludrechatol, og Michael matcher ham 100%. Det er helt horribelt.

Nu er det sådan, at min dag er sygt negativ. Jeg føler mig som en byrde, og jeg orker ikke at leve. Men jeg har lovet at jeg lever videre, så vidt muligt. Jeg fik også lige en e-mail om, at mine bh'er er ankommet til posthuset, og René er gået ned for at hente dem. Jeg har SÅ lidt lyst til at snakke i telefon lige nu, og nu har jeg René i røret, som snakker om ting, jeg er ligeglad med = alt. Hvis bare jeg kunne finde glæde i et eller andet, ikke? Ville det ikke være awesome? Jeg plejer godt at kunne lide at snakke i telefon, men det er lidt som om at jeg bare ikke magter det i dag. Jeg er helt... Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med den sætning.

Og klokken nærmer sig aftensmad. Den har overskredet, men René skulle jo ned til Fona, i Kvickly og i Kop&Kande. Det tager sin tid. Indtil videre har han kun været i Fona og i Kop&Kande, og han mangler Kvickly. Hvis alt er, som det plejer, kan det tage timevis...

Utroskab - for det er der masser af

Jeg har endnu en dårlig dag. Som perler på en snor dukker de op hver gang jeg åbner øjnene. Det er til at få fnat af. Jeg magter ikke flere dårlige dage, men de vil ikke lade mig være. De vil ikke! De kæmper for at komme frem til mig, som om jeg var en magnet, sat til "dårligdom". Jeg fatter bare ikke, hvorfor det sker, alt dette, men det må vel være depressionen, for jeg føler ikke, at det kun er ryggen, eller at det kun er Renés og mine daglige skænderier. Der er faktisk ikke andet at skyde skylden på end den depression, som hærger over mig, og har gjort det alt, alt for længe.

Jeg tror, at jeg kunne bo i min seng lige nu, hvis det ikke var for Renés skyld. Han hvæser konstant af mig, så jeg ikke kan få ro derinde. Jeg bryder mig ikke om det. Jeg stod op for 30 minutter siden, 18:40, og jeg længes allerede efter søvn igen.

Apropos søvn - jeg drømte, at jeg var forlovet med en mand, som var "Marilyn Manson", men ikke "min" Marilyn Manson, og selvom jeg elskede ham, skete der det, at jeg blev dybt og inderligt seksuelt tiltrukket af en anden mand: Min kamp-instruktør. Jeg kan ikke huske, hvilken kampsport han var udlært i. Men han fik mig sgu. Jeg ville ikke være utro, men jeg fik "lavet" det sådan, at vi lå sammen på madrassen - han lå oven på mig, fordi det var hans "move", der havde gjort det, og vores læber strejfede hinanden. Jeg fik vendt situationen om, for vi var jo stadig i kamp. Og så rejste jeg mig og gik derfra, Men vores læber havde strefjet hinanden = utroskab, og jeg vidste, at jeg aldrig ville kunne vende tilbage. "Marilyn Manson" og jeg boede i den samme bygning, bare på en anden etage, og på hver etage var der en masse historier, som kunne være ført til en masse spændende andre historier, men jeg valgte den, jeg beskrev her, uden egentlig at vide hvorfor. Kampinstruktøren er en virkelig, eksisterende mand. Men jeg kender ham kun som en gut på Youtube, som snakker om computere. Jeg ved ikke, hvorfor han pludselig vandt ind. Jeg ved ikke, om der er nysgerrighed nok til at den bliver hængende sammen med ham.

Det er mange drømme, jeg har om utroskab, synes jeg. Hvad betyder de? Gør det en forskel at det sædvanligvis ikke er René, jeg er utro overfor, men en anden? Gør det en forskel, at jeg sædvanligvis slet ikke er i et forhold med René? Jeg føler ikke selv, at jeg har et behov for sex i øjeblikket. Jeg er faktisk sådan mere eller mindre aseksuel for tiden. Medicinen har ødelagt alt for mig. Om der kommer noget på et senere tidspunkt, skal jeg ikke kunne sige - men lige nu, så er det sådan. Det er ikke som at jeg "væmmes". Jeg har simpelthen bare ikke lyst. Jeg synes at René er en smuk, lækker mand - jeg tænker bare ikke "seksuelle tanker" om ham. Om nogen. Andet end når jeg drømmer.

It keeps on giving! (laserpointeren)

Okay. This is how it is: min mave er sulten, min hjerne er ikke. Jeg ved godt, at man ikke kan stille det sådan op, men det gør jeg nu. Jeg er vanvittigt sulten, min mave er fuldstændigt tilsyret - men tanken om mad, eller synet af de to rundstykker med ost, jeg netop har lavet, er bare ikke god. På nogen måde. Jeg er klar over, at jeg aldrig kan falde i søvn med den syre-ædende fornemmelse i maven, så jeg er nødt til at spise maden.

Klokken er omkring 10 minutter over 1 om natten lige nu. Jeg gik i seng 19:30, for lige at tage en lur, og René gjorde det samme. Så omkring klokken 23 vågnede vi så, og jeg stod op og begyndte at lægge de nye madvarer på plads. Men jeg blev mere og mere sulten, og da René kom og sagde at han også var sulten... Ja.

Hermed, af årsager som alle sikkert forstår, men som jeg ikke gider at nævne, vil jeg gå i seng. Jeg havde forventet et længere indlæg, men blev lige "involveret" i noget laserpointerleg med Emma, såøh...

Men sov godt, jer derude, der nu, 01:30, ikke allerede er gået i seng :)

Laserpointeren er endelig i brug!

Jeg er vågen, sidder her, fordi jeg er nødt til at sidde, bare et øjeblik. Min ryg er blevet latterligt sur på mig, og straffer mig hårdt i dag. Jeg er godt nok ikke særlig heldig med min ryg for tiden. Jeg skulle have spist rundstykker lige nu, men sidder i stedet og tygger på en pose ældgammel Matadormix, fordi det var, hvad jeg kunne finde. Emma er sulten - men hun har mad, så det er ikke så vigtigt. Det kan være hendes bakke, men den blev tømt i går aftes, der burde ikke være grund til en ekstra, akut skiftning. Måske ved jeg bare ikke, hvad hun vil, andet end at hun går formålsløst rundt og miaver og kradser på stoleben.

Jeg har adskillige minder efter drømme i nat, som ikke var rare, som faktisk snarere var mareridtsagtige, og jeg forstår vitterligt ikke, hvorfor de bliver ved med at dukke op. Hvad er det, som sker i mit liv, der retfærdiggør disse drømme? Jeg forstår det simpelthen ikke.

Mine smerter har ledt til, at jeg ikke kommer på neu.amb. på onsdag som planlagt, og da jeg ringede for at aflyse her for 20 minutter siden, fik jeg at vide, at jeg ville komme bagerst i køen, fordi der er mange epilepsipatienter. Det er lidt ærgerligt, men det er ikke et hastebesøg, så det skal nok gå.

Jeg er elendig til at lege med Emma og den dér mus, der er forbundet med en snor til en pind. Jeg er så elendig, at Emma faktisk ikke gider at lege med mig, selvom hun er dybt og inderligt understimuleret. Derfor er jeg meget glad for, at vi ENDELIG har fået købt batterierne til den dér laserpointer, vi fik med som "gave" da "de" droppede Emma af her den 18. februar 2014. Det er noget ganske nyt - jeg legede med hende i går og i dag, og hun elsker det! Hvor er det skønt. Nu kan jeg måske også få lov til at være lidt med i al det der legeri, som ellers var noget, René havde patent på.

Derudover er jeg glad for at kunne sige, at jeg har overtalt mig selv til at kæmpe hårdere for at komme "i gang" igen, så der kan komme gang på min hjemmeside, som I alle sammen elsker (yeah, I know - hæhæ)

www.rapoulsen.dk

At blivet vi'et

Da jeg gik i seng i går aftes, efterlod jeg alt til René - inklusiv slukning af min pc. Da jeg kom herind i dag, omkring klokken 10, var den slukket, så jeg tændte den naturligvis, og tastede min kode ind. Så tænkte jeg ikke mere over det. Men nu har jeg lagt mærke til, at jeg ikke har skulle logge på nogen steder, hvilket jeg normalt altid skal. Altså, bare lige for at fortælle jer det: Det er IKKE René, som har fyldt min computer med spyware. Men det er mærkeligt. Både blog.dk, blogspot og min e-mail...? Weird.

Men klokken er sgu efterhånden ved at nærme sig 12, og jeg skal lave aftensmad. I dag skal vi have dobbeltpanerede svinemørbradbøffer. Jeg forstår ikke Renés fascination af dobbeltpanering, men jeg vil give ham, at det smager vanvittigt godt, når paneringen er "crisp" og ikke bare den almindelige slatne. Jeg har lavet meget om på mine madlavningsvaner siden jeg begyndte at lave mad til René på daglig basis. Jeg lært at lave en opbagt sovs. Det kunne jeg ikke før. Jeg panerede heller ikke noget. Og så er der jo retter, jeg laver, som jeg kan lave, fordi vi er to, og ikke kun én. Jeg har lige indset noget, vi en simpelt stavefejl! I denne lille korte sætning: fordi vi er to, og ikke kun én, stavede jeg "vier" som ét ord. Og det er jo det, man gør, når man bliver gift! Man vier sig. bliver til "vi" i stedet for "jeg" eller "mig". Hvorfor har jeg aldrig tænkt på det? Det er en genial idé fra gammel tid, hvor det ellers ikke vrimlede med geniale ideer af den slags. Der blev da opfundet en del gode ting, det vil jeg give tidligere tider, men der var fandeme også meget øv!

Jeg har sgu fået ondt i ryggen igen, kom her tilmorgen - jeg ved faktisk ikke hvorfor... Jeg har taget smertestillende piller, som jeg skulle. Lidt forsinket, så jeg håber bare på en forsinket virkning. One never knows. NEVER!

Men selvom jeg er træt som en der er RIGTIG træt, og måske endda lidt mere, så har jeg fundet overskud til at få taget mine støttestrømper på SELV i dag. De sidste dage har jeg ikke haft ryggen til det, og i går kunne jeg slet ikke - hvorfor, ved jeg faktisk ikke. Men René kunne ikke i dag, her til formiddag, og jeg kunne ikke gå en dag mere uden. Så jeg kæmpede og vandt, og nu sidder de der, strømperne. Jeg kan allerede mærke en god virkning i det ene ben. Det særligt dårlige ben.

Hvis jeg hopper i seng nu, kan jeg godt lide nå 1-1½ time før jeg skal lave mad. Det gør jeg. Det føles også som om min krop af at hvile inden jeg skal derud og okse med maden.

She's mine!

Jeg bad min mor om at købe ind til Renés fødselsdag. Jeg skulle bruge flødeskum, men kun på kanterne af lagkagen og til den varme kakao. Vi aftalte, at jeg skulle sende hende en indkøbsseddel pr. e-mail. And so I did. Så ringer hun så, og siger dette:

"Hvad bruger I det til?"

Hvorefter jeg forklarer hende, at det er Renés fødselsdag, og hun selv er inviteret med som gæst. Hun siger, at både hun og min far har smagt det der flødeskum på dåse, og at det smager som  sæbevand, og at hun hellere vil købe piskefløde. Jeg har haft den liggende i baghovedet siden den 3. april nu, hvor denne samtale fandt sted. "Hvad bruger I det til?" Det lyder som om de er noget, vi altid bare har stående, og at vi som en selvfølge ved hvordan smager. Er det mig, eller er det sådan lidt halv-uforskammet? Nu tager jeg mig ikke så meget af det, fordi det er min mor - men alligevel... Man bør ikke sige den slags. 

Lige nu render der et ukendt antal mænd, men i hvert fald 2, rundt i min lejlighed. René er gået "på bænken" med Anna, og mændene gør mit køkken hovedrent. Det kommer til at koste os nogle tusinde kroner, men forhåbentligt er vi tilfredse til slutresultatet. Det er et professionelt rengøringsfirma - jeg skrev om dem i går. De er ikke danskere. De kan ikke dansk. Deres "boss" kan snakke dansk, faktisk næsten perfekt, men de snakker engelsk, og det er fint nok til mig :) I hvert fald når jeg skal være alene med dem heroppe i lejligheden.  Det er så akavet, når man ikke kan forstå hinanden. 

Solen skinner som en gal i dag, synes jeg, jeg har lige rullet ned for gardinet fordi det sgu blev for varmt. Jeg magtede det ikke. Pyha... Men det er så også instant cool down, så nu har jeg det godt tempereret ret hurtigt :)

Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er træt. Træt! Og jeg har faktisk lyst til at sove. Men det kan jeg jo naturligvis ikke. når de her gutter render rundt, også i mit soveværelse, fordi der lige er et noget derinde, der skal fikses. Og når René ikke er her, er det højst uhøfligt bare at gå i seng og tage en lur mens andre gør rent i ens køkken. Når de er gået, og jeg har fundet på, hvad vi skal spise, har lavet det og vi har spist, tager jeg en lur, selvom det nok bliver ret sent... Det er jo allerede sent nu.

Jeg har bestilt helt spritnye varer til vores skab hos Osuma - Going Shopping -  for over 2.000 kroner, og det har lidt sådan... væltet vores økonomi, for der er en lille loppefanger, som ligger og kigger på mig, men lukker øjnene hver gang jeg ser på hende, og lader som om hun sover, der skal have indkøbt mad i denne måned. Jeg har udvalgt specielle ting hos Zooplus, og det bliver 1000 kroner. Faktisk får hun meget mere end os, for det meste af vores er drikkevarer. Jeg har ikke trykket "udfør køb" endnu, men jeg bliver nok nødt til at vente til maj med at købe al hendes mad. Jo, altså, hendes sædvanlige tørkost skal hun jo have, men de specielle blandinger på dåse må hun undvære lidt, tror jeg. Det er ikke sådan, at vi ikke har nogen penge, for jeg har fået penge tilbage i skat, men der er også den gave, "René har købt til mig", som ligger og svæver til betaling i næste uge til 1.200 kroner, og så dukker der sør'me også et frisørbesøg op - vi skal altså ned hos frisøren i denne måned. Men det kan jeg nemt sige. Måske bliver det først i maj. 

All in all... bliver jeg nok nødt til at tage Emma op af hendes papkasse, for hun ser bare så sød ud, og jeg kan ikke stå for hende. Hun er min!

bare lige for at vise at jeg stadig lever.

(Eller hvad man kalder dette) I morgen, omkring klokken 10-11 stykker, kommer en mand fra rengøringsfirmaet 2talRent. De er blevet anbefalet til os af en medarbejder på kommunen, fordi vi har problemer med skimmelsvamp i vores køkkenskabe, og der er noget skimmelsvamp i "Renés hjørne" i soveværelset. Ham, der kommer, vil se på det, og give os et bud på, om de kan fjerne det, og hvad det vil koste - og eventuelt fjerne det med det samme. Det er noget, jeg ikke har prøvet før, men jeg vil lade min oplevelse gå videre, nok allerede i morgen, når han har været her, medmindre han skal vende tilbage for større rengøring. Så vil jeg først anmelde firmaet på det tidspunkt på den sædvanlige side.

Min far har foræret os alle hans dvd'er, bortset fra hans musik-dvd'er. Han er typen, som køber koncerter på dvd. Filmene har jeg en forventning til. Vi har endnu ikke fået dem, jeg er ikke helt sikker på, at vi helt nogensinde når dertil, for min mor er ikke enig i, at René og jeg skal have dem. Hun vil gerne selv have dem. Hun er som René: hun kan godt lide at se film igen og igen. Jeg er som min far: når en film er set, er den set. Muligvis er der en visning mere i, efter adskillige år, men skal den virkelig stå og fylde i 10 år for det? Og så har de heller ikke nogen dvd-afspiller, og min far mener at dvd'en som medie er på vej ud. Jeg kan godt se, hvad han mener. Livestreaming og downloading, samt Blu-Ray er store konkurrenter. Min far køber normalt kun "specielle" film. Film, som er anmelderroste. "Flammen og Citronen", f.eks., var han meget begejstret for, men også "Schindler's List" og "Pink Floyd" Jeg tror dog ikke, at han går af med "Pink Floyd". Det er jo mere eller mindre også en musikfilm, selvom det ikke er en koncert.

Min far lærte mig så meget om musik, da jeg var yngre, hvilket jeg ofte har fortalt. Jeg har ofte været trist tilmode over, at jeg ikke har haft samme mulighed over for nogen. Det har vist sig, at jeg har haft en indflydelse af en vis grad på René. Han ser ikke længere på Marilyn Mansons og Type O Negatives musik som noget larm, og kan faktisk godt "holde ud at høre det". Det betød meget, da han sagde det. Om små 4 dage siden er det 5 år siden Pete døde.

Hvad med at ringe inden påske?

Jeg er bitter. Super bitter. Jeg rendte rundt her i lørdags og knoklede med at få støvsuget, jeg ordnede køkkenet i fredags, all because jeg havde inviteret gæster til søndag. Det er jo okay, sådan set, men den 19. marts sagde vores rengørings-assistent at der var påskeferie i Servicekorpset, så vi ville blive ringet op ingen påske. Gjorde vi det? Nej. Det gjorde vi ikke. Vores næste, faste rengøringsdag lå på Skærtorsdag. Der hørte vi naturligvis intet, for det var jo påske, og var har jo været påskelukket helt frem til i dag. Hvor de så ringer, klokken 8:45 og siger "Ja, det er fra Servicekorpset. Vi skylder jer en rengøring. Kan vi komme i dag halv elleve?" Jeg sagde "Jaja", jeg var jo oppe. Så tænkte jeg, "fint, så har jeg lidt tid til lige at samle vasketøjet og den slags". Så, halv ti, ringer det på døren. "Nå, ja, jeg er lidt tidlig på den" Og så skulle jeg turbo-sortere vasketøj. Og jeg havde ØDELAGT mig selv og min ryg blot 2 dage forinden, fordi de ikke kunne ringe inden påsken satte i gang? Jeg er så gal lige nu.

Men det får jeg jo ikke noget ud af. Næste rengøring er jo så om 1½ uge. Til normal til, hvis ingen laver noget om. For de kører efter deres faste tider. Jeg hader at være afhængig af andre til disse opgaver!!! Misforstå mig ikke; jeg er taknemmelig for at leve et sted, hvor den slags overhovedet er muligt, men hvor ville jeg ønske at de kunne... få det til at virke. Ikke? Få deres ellers skidesmarte system til at virke. Jeg har svært ved at overskue at være dansker engang imellem. Har overvejet at flytte til Canada eller sådan noget. Men et eller andet måde hører man nok til et sted? Eller hvad? Er det en realistisk tanke at flytte til Canada? Hvad med Norge? Nej, jeg fatter ikke hvad de siger. England... Hmm... Vejrmæssigt er det nok det, der ligger tættest på vores eget, hvis man sammenligner det med Canada, men Canada... Det er lidt mere der er nok et bedre klima for min psyke. Men ikke for min krop. Eller for Renés krop. På den side er det nok det samme. Canada har også et flag, det er muligt at tegne. Når alt kommer til alt: Hvor er der mest fred/mindst kriminalitet? Her, hvor jeg bor nu, er jo i hjertet på en større bande, og i familien har jeg fået et bandemedlem fra en anden bande. Jeg vil gerne bo et sted, hvor der ikke er den slags. Men det er nok urealistisk, efterhånden.

Jeg har snakket med lægen i dag, ang. medicin, og jeg foreslog at skifte Ibumetin ud Seractiv, hvilket han synes er en glimrende idé. Så han har smidt piller på serveren, som bare lige skal hentes. Det skal René gøre, men jeg har ikke sagt noget til ham i dag, fordi jeg mere eller mindre har sovet hele dagen. Hehe. Men jeg prøver lige at tage Seractiv fast, virker det ikke, må jeg henvises til en fysioterapeut. Men skridt 1 er i hvert fald taget.

Renés søster og dennes skønne kæreste Michael var her til en god gang Zhou i søndags, og nøj, hvor havde vi det hyggeligt. Mille og René har haft en periode, hvor de ikke har snakket så meget sammen, men de har ligesom "genfundet" hinanden, og det er så dejligt at se dem sammen. Mille har jo kræft, og jeg tror at det er en ret stor faktor for, at René har åbnet op igen, tror jeg. Jeg er bare så glad for Mille, hun er det skønneste menneske, og jeg snakker utrolig godt med hende. Det er dejligt at opleve, synes jeg. Jeg har det godt med Michael også, hvilket er sært, eftersom jeg normalt ikke sådan rigtig "bare lige bonder" med familiens kærester/koner/mænd. Michael kunne jeg lide fra starten. Milles tidligere kærester har være nogle fjolser, men Michael er cool. Ham kan jeg godt lide. Og han elsker virkelig Mille, hvilket er et plus i min bog.

Min farmor har jeg ikke fået ringet til siden i søndags, da jeg jeg sluttede vores samtale af med "Famse, jeg kan høre dem ude på trappen, jeg smutter nu! Vi snakkes!" Jeg har ringet til hende i dag, så det er lidt løgn, men hun var ikke hjemme. Hun har sikkert været ovre for at købe ind, for det er kun om torsdagen, hun går til banko. Jeg synes faktisk, sådan objektivt set (kan man det?) at det er meget frisk gjort af min farmor, som fyldte 89 år 2. januar i år, stadig selv tager bussen hen i Rødovre Centrum for at handle i SuperBest og tage hjem igen. Hehe. Der er sådan en "servicebus" som er til alle med rollatorer, barnevogne, stokke osv., og den tager hun, for så ved hun, at hun har så og så lang til at handle, hun ved hvor varerne står henne, og skal der købes ekstra ind, tager hun bus 2 hjem - der er langt flere med, men hun har gode snakke med dem, der sidder ved busstoppestedet. Min farmor arbejdede med teknik, da hun arbejdede. Hun reparerede f.eks. kaffemaskiner og fjernbetjeninger. Men nu kan hun ikke finde ud af at bruge fastnettelefonen. Hun bliver ved med at fucke den op, og min far har indtastet hendes telefonbog ind 40 gange og vist hende 500 gange hvordan man ringer. For hun kan ikke ringe ud, men folk kan godt ringe ind. Ved et rent tilfælde opdagede min far, hvad hun laver: Hun taster telefonnummeret ind, og så trykker hun på den grønne knap - den, med det grønne rør - og hun holder den inde, indtil der sker noget. Men der gør der ikke, før hun giver slip, og så har tallene slettet sig selv fra displayet. Hun er SÅ elendig til det dér med teknik. Man frygter at skulle give hende noget med ledning eller batterier, fordi man ved, at det kommer til at tage endeløse timer i telefonen eller personligt opmøde, hvor man tegner og fortæller, og fatter minus. Men bustiderne, hvor varerne står og alt det dér - det kan hun. Hun er dejlig. Famse. Jeg skal have skrevet til hende, men jeg er død for brevskrivning!

Jeg er stadig sur over den rengøring. Mest fordi jeg selv lige har smadret min ryg fuldstændig for 3 dage siden, og de så ringer og sender rengøring - for så var her jo ikke engang særlig beskidt! Pis mig i øret, mand!

Godt jeg kan nyde en kop varm kakao. Jeps. En kop varm kakao.. Eller en kop varm te. Et glas koldt cola - en af de 3 ting. Nu vil jeg i hvert fald slutte af for nu, og så lige hilse og sige: PEACE

Et heldags-indlæg

Yeah, so, jeg har gjort køkkenet rent. Mangler at støvsuge. Jeg er ret smadret, men hele lejligheden skal støvsuges i dag. Heldigvis slipper jeg for at lave lagkage - min mor både laver den og tager den med! Så kan man ikke elske hende mere! Det er netop, hvad jeg har brug for at få at vide i dag.

Emma sidder derude og spiser gammel tørkost fra i går aftes. Jeg må hellere skifte det ud. Så kan jeg samtidig sætte nogle rundstykker i ovnen :) God start på dagen! Dette bliver et af de indlæg, der bliver skrevet på hele dagen!

Jeg kom til at give Emma en dåse med laks, og hun skal slet ikke have vådkost nu - det skal hun først i aften... Dammit!

Jeg skal finde ud af, om jeg vil give René hans gave ved midnat, eller om han skal have den i morgen tidlig.

***

En lur og en gang Knorr Oriental Rice senere, og her er jeg igen. René støvsuger badeværelset lige nu, og Emma er sært fascineret af mig, og har været oppe og nusse to gange i næsten 10 minutter pr. gang. Det er ellers ikke noget, hun gider. Noget, der undrer mig, er at Knorr har lavet en "Indian Rice" blanding med ris, karry, rosiner, ærter og lidt andre ting, og det, man skal blande i, ud over vand, er... oksekød?

Jeg har ikke hørt mere fra Hamid, det var nok et uheld han fik skrevet til mig, så jeg lader det bare falde til jorden.

Min ene støttestrømpe, den hvide, som skal sidde inderst, har fået et kæmpemæssigt hul på læggen, fordi jeg havde en flosset negl, da jeg skulle hive den op (de falder konstant ned). Jeg har 2 par. Det andet par har huller på tæerne fordi neglene har været flosset og skåret igennem dér, når jeg har smadret en storetå ind i et eller andet hårdt. Jeg har fået dem af hjemmeplejen - jeg må finde et sted at købe at par nye :)

Den gave, jeg har udvalgt og købt og har liggende til René, og som ikke kan byttes, er fra 2009. Jeg fandt ud af, forleden, at der er udkommet en ny version i 2014. Jeg ved ikke, om den er bedre. Om der er mere med. Men det pisser mig af, at jeg ikke tjekkede det INDEN jeg købte det. Det har faktisk ødelagt det rigtig meget for mig.

Og lige nu, klokken 17:50, gider jeg slet ikke at holde fødselsdag, fordi jeg er blevet sur. Jeg har glemt hvorfor jeg er blevet sur, fordi det er 5 minutter siden, men jeg føler mig stadig forurettet. Nu vil jeg støvsuge mit køkken. Jeg mangler stuen og soveværelset, også. Men køkkenet er nok det vigtigste.

Jeg tror faktisk, at jeg stopper indlægget her. Ha! How about that. Jeg havde lovet et langt indlæg, som jeg ville skrive på hele dagen, og det... Ja, det er jo ikke blevet aften endnu, så jeg har jo sådan set holdt mit løfte. Oh well.  Jeg skriver i hver fald ikke mere lige for nu.

Rikke signing off

For now.

Da torsdag blev til fredag. Laaang fredag

Jeg har endnu et af livets store spørgsmål ved hånden. Dette indlæg blev igangsat Skærtorsdag. Hvilket teknisk set var for 2 minutter siden. Og så er jeg tilspørger mig selv: Hvorfor, Rikke, skriver du altid indlæg, når du mere eller mindre er på vej i seng eller på vej ud af døren? Lige nu er den jo så 00:03 den 3. april. Det betyder at der er 2 dage til René har fødselsdag, og det betyder fest i gaderne! Hooray!

Ej. Seriøst. Jeg har været ude og lufte kræet i dag. Nej, ikke René. Emma. Vi spurgte hende, om hun ville gå ind i transporteren, og det ville hun gerne. Så strappede vi den fast til rollatoren og kørte en tur i mørket. Transporteren var selvfølgelig dækket lidt til, men så hun stadig kunne se ud. Det lader til, at det var lige hvad hun trængte til, selvom jeg er imod at vi gør den slags ved hende.

Jeg glæder mig sådan til på søndag, og nu er der kun 2 dage til! Det er virkelig cool! Nøj, hvor jeg bare... YEAH! Jeg har jo "fået" min gave. Jeg får 4 nye bh'er, et par skridsikre, varme sokker og en ny Dunlopillo hovedpude. En af bh'erne er denne:

- Den er flot, ikke? Jeg glæder mig rigtig meget til at få den! De er ikke kommet endnu. Jeg vil også overveje meget kraftigt at én i brug og så gemme resten. Problemet er jo bare, at jeg kun har 2 bh'er i øjeblikket, og sikkert ikke kan holde mig fra dem.

Apropos det der med gaver, har jeg tænkt mig at lave en mappe med billeder og medfølgende tekst/forklaring eller foto af kort og lægge det på et af mine drev i en mappe der er delt i undermapper, der tydeligt specificerer hvem gaven og kortet er henvendt til. Det vil være noget, jeg opretter i forbindelse med Renés fødselsdag, så jeg har frem til 18. april før næste fødselsdag - og det er en dobbelt, for det er tvillingerne, som fylder 19. Og så min far den 20.

Livets store spørgsmål

Jeg har 36 faneblade åbne i firefox, og jeg behøver faktisk ikke langt over halvdelen. Sygt.

Men jeg kan jo ikke lade være med at tænke over tingene. Der er ting, der skal tænkes over, ting, som måske slet ikke er blevet taget op til spekulation før.

• Hvis alle blomster i verden var lilla, og der pludselig dukkede en gul rose frem, ville den så "kun" blive mere værd, eller ville den overgå i historiebøgerne - eller begge dele?
•  Hvis en ting har et navn, som gør den til en kick-ass sej ting, skal man så give den et nyt navn? Løvetanden levede i pagt med naturen og var skidefarlig og løvetands-agtig, indtil Heidi og morfar kom og "børne-timeraliserede" den, og den blev til "mælkebøtte", så alle piger render rundt med den engang så glorværdige løvetand i håret og dens stædige plettende safter på deres hud. Jeg ved godt, at det ikke passer sammen tidsmæssigt, fordi "Heidi og morfar" (som vist bare hed Heidi. Hed hun overhovedet Heidi?) er langt efter mælkebøtter i håret.
• Man laver mad med forskellige ingredienser, og ofte får retten et navn efter en af ingredienserne. F.eks. persillesovs. Persillesovs smager vildt godt. Den der tykke, hvide sovs med de grønne klumper flydende nede i... m-m-m! Da jeg var barn, kunne man få Pernillechokolade. Nu vil jeg så være lidt racistisk og sige: har jeg så ikke fået min egen chokolade fordi mit navn er Rikke? For jeg synes et rigtig godt navn til et stykke slik/chokolade vil være "Rikkelade" - det kan man jo også bruge om en roulade. Jeg burde opfinde min egen kage og kalde den det der. Rikkelade.

Slutspurt: I morgen kommer der en ny anmeldelse på Er det bar' i orden?, som jeg ikke har benyttet længe. Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre, hvad det er.

Godt så.

Sov godt! Det er blevet onsdag, kan jeg se, og endda 22 minutter over! Så jeg må hellere se at få min røv i seng!