Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 21. november 2015

Let it snow!

Oh my god, that thing is heavy as hell! Talkin' 'bout my rollator. Den er sygt tung at styre igennem 10cm sne. Men sne. SNE! Åh! Jeg elsker sne! Jeg kom ud på en kort tur, jeg kunne ikke gå med det lort, og jeg kan ikke rigtig gå uden. Men følelsen af frostbidte kinder og en frossen hestehale var bare toppen! Det var mørkt, da det begyndte at sne, derfor en aftentur som sædvanlig. Klokken var faktisk 20:30 eller sådan noget, så det er 2 timer siden. Jeg har, siden da, haft travlt i køkkenet. Mest fordi jeg skulle ordne min ny-bryggede ingefærdrik, men også fordi mine forældre (måske -  afhænger af sneen) kommer til middag. Der var egentlig ikke så meget at ordne, det tog bare lang tid. Jeg er vist bare effektiv til tider, og ikke til andre.

Men igen: når kigger ud af mit vindue, ser jeg sneen drysse ned i skæret fra lygtepælene. Det er så smukt, og jeg kunne såmænd godt finde på at tage mine vinterstøvler og jakke, vanter og refleksbånd på igen, og så gå en tur mere. Men det bliver for besværligt. Jeg købte sidste år en hue, hvor der ikke står "Marilyn Manson" på. Det er ikke fordi jeg ikke vil ses meget noget, der står Marilyn Manson på, det var simpelthen fordi den er for tyk. Vanterne er også strikket meget tyndt, fordi jeg bare ikke kan håndtere ret meget varme. Jeg havde ikke huen på her til aften, men jeg tror, at det er en god idé at bruge den.

Jeg har købt en hemmelig gave til René. Ved han det? Det ved jeg ikke. Det gør han nok. Han ved det i hvert fald, hvis han tjekker netbank og læser "Imerco". Men han gætter aldrig hvad det er. Jeg har været snu i år. Og jeg siger intet om det. I hvert fald ikke til René. Jeg kan godt fortælle det til jer. Jeg ved, at René ikke gider at læse mine blogs alligevel. Eller; han gider hun at læse de indlæg jeg sender til ham. Men jeg har købt en af de der skåle til popcorn til mikroovnen, som ikke skal bruge fedtstof.  Han har en popcorn-maskine allerede, jeg købte den for år tilbage, men lortet sprøjter popcorn OG kerner ud til alle sider. Så har jeg købt sådan en, der kan bruges til andre ting også, og som endda kan foldes sammen! 249,95 kroner + 50 kroner i levering. Jeg har pakket den ind, det gjorde jeg med det samme. Jegskal have købt nogle kerner, så han kan prøve den når han får den - det bliver sjovt!

Jeg har lavet en kæmpe skandale (i min verden). Det lader til, at jeg torsdag aften glemte min aftenmedicin, og fredag morgen glemte min morgenmedicin. Da jeg skulle tage aftenmedicin om fredagen, var klokken sneglet sig frem til omkring 01:30, og det er et teeeeeemmeligt stort spring mellem doser. Så nu går jeg næsten bare og venter på at få myoklonier.  Men der har ikke været noget, så måske er jeg heldig.

Men til gengæld er jeg træt og har en smule hovedpine. Burde måske gå i seng til ordentlig tid, for engangs skyld. René ser noget meget meget høj lyd, som han nok lige skal have lov til at se færdig først, men så tror jeg også, at jeg er den, der er hoppet i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar