Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 4. november 2015

Lidt om min hverdag

Jeg er så glad! Jeg har fået en uopfordret sms fra Hamid, som har det godt! Det gjorde mig SÅ glad, og jeg svarede straks tilbage. Jeg har bare en god følelse med ham denne gang, selvom han havde en "dårlig rolle" i en drøm jeg havde i forgårs.

I dag er jeg tidligt oppe, selvom jeg kom ret sent i seng i går (01:30). Jeg føler mig for en gangs skyld frisk og udhvilet. Det overrasker mig, fordi jeg har fået omkring 7½ timers søvn, og det plejer at være alt, alt for lidt. Men jeg har plus på overskudskontoen i dag, så jeg er glad og tilfreds. Jeg er overbevist om, at jeg får en god dag.

Det går godt mellem René og jeg. Det har været sådan siden vores bryllupsdag i søndags. Vi har stort set ikke diskuteret om noget som helst overhovedet. Jeg føler en dejlig ro ved at være hjemme i en atmosfære, hvor der ikke bliver råbt hele tiden.

Til gengæld er der en masse kærlighed. Lots and lots of love. Det er fantastisk at genopleve de gamle dage, bare endnu bedre. Jeg føler virkelig bare at jeg er omgivet af kærlighed her i mit lille hjem. Det er så skønt og dejligt.

Vi har besluttet at købe et juletræ i år. Vi har også besluttet, at det skal være et af plastic. Og at det skal være et ordentligt et, og ikke et afpillet et. Så vi har ledt lidt på de forskellige sider og har fundet et flot træ, som vi klart skal have. Det koster i omegnen af 1000 kroner, hvis vi vil have det med lys.Vi har besluttet, at vi lige så godt kan købe det med lys, da vi ellers alligevel skal ud og købe en lyskæde. Det bliver dejligt at få lidt julestemning. Det har vi vist ikke haft før, sammen.  Vi har en smule julepynt, men det er ikke sådan "rigtig" blevet brugt. Da vi boede i Herfølge, købte vi nogle julekugler, men vi har så vidt jeg husker ikke brugt dem.

Kravlenisser gider jeg ikke, men jeg kunne da godt finde på at måske pynte op til jul, sådan på en "stilfuld" måde. Jeg ved, at René holder stædigt fast i sine appelsiner med nelliker, og dem må han gerne få.  De har aldrig været en del af min jul. Men jeg kan måske flette nogle julehjerter eller lave en anden form for pynt. Jeg kan se inde hos cchobby, om de har nogen former for inspiration til mig.

Lige nu venter jeg på at min morgenmad bliver færdig. Den er i ovnen nu. Jeg laver bare rundstykker til René og mig. Det gør jeg hver morgen. Jeg har en syg hovedpine, jeg ved egentlig ikke hvorfor. Emma sidder ved siden af mig og kigger ud af vinduet, mens hun siger de der lyde, som katte nu gør, når de stalker deres prey, i dette tilfælde en allike (fugl). Dem er der mægtig mange af her. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Der, hvor jeg boede før, var der flest skader (også en fugl), og, det var stort set samme "klima".

Time's up. Maden er færdig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar