Så er beslutningen truffet! Jeg har efterhånden fået noget temmelig langt garn, det er meget tykt og tungt. Jeg havde besluttet mig for at lade det vokse ud igen, efter frisøren maltrakterede det for et år siden, og jeg omkring jul købte et krøllejern. Men nu er det sommer, og mit garn er røvvarmt! Hvis det hænger løst, generer det mig, og hvis jeg sætter det op, bliver det så tæt, at det begynder at klø efter 2 timer. Så må jeg have det ned, så det lige kan tørre igennem, og så op igen, så ned og tørre igennem - det er en helvedes manke, men jeg er glad for, at jeg trods alt overkom den slemme eksem der for et par år siden gjorde at jeg tabte håret.
Men det er ikke "bare sådan" at komme til frisøren. Jeg skal nemlig gå hele vejen derned, og der er ret langt, når man ikke engang kan gå 20 meter og hjem igen. Så jeg ringede til min veninde Katja, for at spørge om hun vil køre mig til frisøren en dag, hvor hun har fri. Det viser sig dog at være mere besværligt end "bare lige". Det skal være en klokken 9-ish tid, helst fredag, men ellers torsdag i denne uge. Hvis jeg ikke kan skaffe en tid hos en frisør en af de dage, går der ca. 2 måneder før hun kan igen. Jeg har lavet en "Top 3" liste over hvem jeg vil ringe til først. Jeg har tænkt mig at forsøge at ringe til en mobil frisør som nummer 1, fordi så behøver jeg ikke at belemre min veninde med dét. Hun skal nemlig på arbejde bagefter. Og med en mobil frisør behøver det ikke at være på et bestemt tidspunkt - det kan også være i næste uge eller bare midt på eftermiddagen. Det er helt klart den bedste løsning :)
Jeg har ellers tudet og tudet over en film i dag. Jeg har set den en del gange, jeg kan ikke huske om jeg plejer at tude over den. Men mon ikke? Det, jeg ved, er at jeg, hver eneste gang jeg ser filmen, udvikler et virkelig stærkt ønske om at få den pind med et par læber på, som Anders Matthesen har, når han som pensioneret ejendomsmægler kører rundt i sin eldrevne kørestol, iført en cardigan i sin yndlingsfarve - pink - og kysser på pigen i kaffebaren fordi hun er helt ulykkelig over at have spildt kaffe i hans skød. Jeg elsker den pind, og jeg elsker "Sorte Kugler". Det er helt klart et af Anders Matthesens store mesterværker. Det, der er så paradoksalt ved den mand er, at han er så supertalentfuld og kan mange ting - men hans ego er så tillige kvalmende stort, at han af og til bliver helt uudholdelig at høre på. Jeg husker tydeligt dengang jeg var i Ringsted Kongrescenter for at se Østkyst Hustlers, at opleve vild begejstring over den dejlige form for underholdning, jeg blev præsenteret for, i form af Anden, som var support for den skønne rap-gruppe. Senere købte jeg en dvd, "9-års Jubilæumsshow" (eller noget i den stil), og der var de - alle de gode jokes, som f.eks. den med bilradioen, som jeg virkelig elskede! Og jeg elsker den stadig! Jeg synes at Anders Matthesen er hysterisk morsom det meste af tiden - men hans ego ødelægger meget for mig. Rigtig, rigtig meget. Det er ikke fordi, han ikke har lov til at føle sig bedre værd end andre, and who the fuck knows, måske er han det. Men han snakker altid om det på en kvalmende måde. Mick Øgendahl. Han gør det for mig. Leverer virkelig, hysterisk, genial humor med selvironi (det elsker jeg!), og jeg kan godt lide den der "Jeg er fra Falster"-ting han har kørende. Han er - som Anders - også en fantastisk skuespiller. Han er virkelig dejlig. Heldigvis har jeg en dejlig husbond, der deler min holdning, så der bliver ofte sat Mick på herhjemme, bare for at se de shows, han har lavet, filmene også - med Anders er det mere sådan... Det er ikke helt så tit det sker. Men pyt med det. Vi har set "Sorte Kugler" i dag, og jeg tudede da han kørte ind i kaffebaren og begyndte at "kysse" hende servitricen med sin kyssepind. Jeg elsker kyssepinden. Jeg burde lave en selv :)
Jeg er begyndt på et nyt "studie" - jeg har færdiggjort "Strøtanker om religion, filosofi og evolution" og "Josef Mengele", og jeg har taget hul på "Danmark kontra Skandinavien/Europa i middelalderen". Det viser sig dog at være et større arbejde end jeg først havde antaget, og jeg tror, at det bliver det vanskeligste af alle dem, jeg har valgt. Ikke fordi jeg ikke har interessen - men fordi materialet er rigtig sparsomt! I hvert fald hvis man ikke kan læse norsk, og det kan jeg ikke. Jeg ved godt at jeg burde, men jeg fatter bare ikke halvdelen af det. Svensk - totalt lost cause.
Jeg har slet ikke overskud til at sidde her længere. Jeg bør gå i seng. Like, lige nu. Mine ankler er hævet til dobbelt størrelse, og jeg har smerter i dem. Jeg synes bare ikke, at jeg kan smide bomben i hovedet på René, der er i gang med at se en film - klokken er 23:57, og jeg kan ikke huske, hvornår han gik i gang med at se filmen, men jeg ved, at det tager ca. 30 minutter for hans sovepille at virke. Men jeg bliver nødt til det, så må jeg bare tage den balle, der kommer med...
Sov godt, ya'll!
VELKOMMEN TIL MIN BLOG! Jeg har hørt at det er en døende kunstform, men jeg holder stædigt fast i den. Følg mig i min rejse!
Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!
tirsdag den 31. maj 2016
mandag den 30. maj 2016
Jeg har lavet noget!
Holy hell. Jeg har fandeme ARBEJDET i dag. Ikke sådan, som almindelige, velfungerende mennesker arbejder. Nej, jeg har støvsuget mit soveværelse, min entre, mit køkken og mit badeværelse, rettet mit sengetøj (lagenet var faldet af Renés madras, og vores dynebetræk sad ikke længere ordentligt), jeg fik ryddet op i både køkken og soveværelse, jeg fik lagt det vasketøj på plads, som har stået fremme i flere uger, og samtidig fik jeg pakket det det, der skal vaskes næste gang (torsdag d. 9. juni), og jeg fik renset toilettet og vasket håndvasken på badeværelset. Samtidig havde jeg tid til at fremstille Emmas gave til René til fars dag, og jeg fik skrevet de sidste 8 sider af min afhandling om Josef Mengele. Jeg smed hurtigt lige en kreation af et indekskort til Renés transmitter til hans høreapparater sammen, et der blev klistret på selve transmitteren, som han bærer om halsen, og et på et kort i en lille plasticlomme, som er designet til det (af mig). Jeg vil nok i morgen forsøge at lave et mere professionelt kort, ved at bruge den lamineringsmaskine, jeg har fået af Basse & Kirsten. Det kan være med i gaven fra Emma :)
Alt dette skete i tidsrummet 9 til ca. 19, da René kom hjem. Han havde været i biografen. Han er blevet så vred på MOR, at han muligvis er kommet til at fornærme Basse, og det er han ked af. Han ringer nok til ham i morgen, så vidt jeg har forstået, for lige at snakke ud. Men ikke til MOR, som var på nakken af ham lige fra starten. De var inde og se den der Warcraft-film - René siger, at den er god, og at han ville give den 7.
Men nu, hvor klokken er 23, mere eller mindre, er jeg fuldstændig færdig. Min krop er øm, mine fødder især - for jeg er jo slet ikke vant til at lave en skid. Jeg har normalt hjælp til rengøring fra kommunen. Disse smerter vil være her i mange dage. Jeg kan stort set ikke gå. Det skyldes så nok også lidt, at jeg valgte at tage en lur, efter René kom hjem og vi havde spist, og mine "de der" bag på benene er lidt hævede, varme og ømme.
Jeg har et par hovedtelefoner, faktisk, trådløse, de er sat til min computer, og jeg føler en stor frihed i, at jeg kan gå hvor fanden hen i lejligheden jeg vil med mine hovedtelefoner på, bortset fra i bad og stille mig i køkkenet når mikroovnen kører. Ellers rækker de over alle 6 rum/88 m2. Jeg bor i en 3-værelses, men jeg tæller entreen, køkkenet og badeværelset med i denne tælling, og ikke kun stuen, værelset og kammeret. Men jeg har også et par virkelig værdiløse hovedtelefoner, som min svigerfar har givet mig. De blev foræret til mig, som et "vil du ikke have dem", fordi jeg havde en computer (bærbar) der manglede dem, og han havde fået dem udleveret gratis på Køge Sygehus, da han var indlagt. Tror det var da han fik ordnet den første hofte. Men de hovedtelefoner har jo selvfølgelig et kabel. Men det er et skidelangt kabel, og der er sådan en volume-drejeknap på selve kablet! Det er fantastisk! Jeg har det liggende i tasken sammen med den bærbare, som ikke bliver brugt. Jeg har tænkt på, mange gange, at smutte hen og tage de hovedtelefoner og smække dem ind i stikket på min computer. Men de dyre Sennheiser-hovedtelefoner er en gave, jeg har fået af René. Det giver mig dårlig samvittighed bare at tænke på, at jeg hellere vil bruge de andre. Mine Sennheiser hovedtelefoner er oven i købet med sådan nogle kopper, der sidder rundt om ørerne, så der ikke er noget pres på selve ørerne. De billige lortehovedtelefoner fra sygehuset har bare almindelige kopper der skal sidde på ørerne. Når man har haft dem på i 5-6 timer, begynder man at få ømme ører.
Jeg har fundet en side, der beskriver alle mulige måder man kan bruge eddike på. Altså almindelig lagereddike. Der bliver nævnt at det skal være den hvide, og det er jo nok fordi den ikke efterlader nogle former for spor, for jeg tror - ved ikke - om den har en anden "lugt". Men det kan bruges som deodorant. Det er da smart. Man skal bare sprøjte sig lidt under armene med lidt hvid eddike, så er den sag ude af verden! Desværre er min svedlugt utrolig harsk, og ikke bare sådan lige til at have med at gøre. Jeg har søgt hylde op og hylde ned for at finde deodoranter, der fungerer for mig. Lige nu bruger jeg mest Dove, men jeg har fundet ud af, at Rexona Neutral Skin Care To Gentle Skin 48h Active Antiperspirant går PERFEKT til Versache's "Bright Crystal" eau de toilette. Som I ved, er det et no-go når man har en meget stærkt duftende deodorant på, som ikke "klinger" med ens parfume/eau de toilette. Det skaber virkelig stor ubalance. Jeg finder, at Dove går til "Pure Poison" parfumen fra Dior, det er ikke optimalt, men det går bedre end så meget andet. Jeg har også fundet en badass deodorant, som holder i 3 døgn, og som slet ikke har en duft. Den er sådan lidt... Man skal påføre den om aftenen, inden man skal i seng, på nyvasket, hel og helt tør hud. Det anbefales i brugsvejledningen at man tørrer sine armhuler med en hårtørrer, så man er helt sikker på, at de nu også er tørre. Og så SKAL der gå 48 timer fra man har barberet sine armhuler, til man putter skidtet på. Men når det sidder på, så virker det sgu også i de lovede 72 timer.
Nå. René skal på hospitalet i morgen, jeg må hellere se at få lukket svinet ned. Altså, min maskine. Jeg skal have skiftet strømper, og jeg skal have hjælp til det, for der skal lige smøres med noget Pantothenolsalve visse steder. Nogle af stederne klarer jeg selv. Men jeg tror gerne at René vil gøre det, for at holde øje med, hvordan det står til.
Så der bliver ikke mere fra mig for denne gang, men jeg dukker jo nok op igen. Det har jeg jo for vane at gøre, eftersom jeg holder af at blogge. Jeg er bare i gang med at læse op på forskellige emner i øjeblikket, og jeg bruger ekstremt meget tid på det, fordi det er mega spændende! Woohoo! Spænding i livet!
Alt dette skete i tidsrummet 9 til ca. 19, da René kom hjem. Han havde været i biografen. Han er blevet så vred på MOR, at han muligvis er kommet til at fornærme Basse, og det er han ked af. Han ringer nok til ham i morgen, så vidt jeg har forstået, for lige at snakke ud. Men ikke til MOR, som var på nakken af ham lige fra starten. De var inde og se den der Warcraft-film - René siger, at den er god, og at han ville give den 7.
Men nu, hvor klokken er 23, mere eller mindre, er jeg fuldstændig færdig. Min krop er øm, mine fødder især - for jeg er jo slet ikke vant til at lave en skid. Jeg har normalt hjælp til rengøring fra kommunen. Disse smerter vil være her i mange dage. Jeg kan stort set ikke gå. Det skyldes så nok også lidt, at jeg valgte at tage en lur, efter René kom hjem og vi havde spist, og mine "de der" bag på benene er lidt hævede, varme og ømme.
Jeg har et par hovedtelefoner, faktisk, trådløse, de er sat til min computer, og jeg føler en stor frihed i, at jeg kan gå hvor fanden hen i lejligheden jeg vil med mine hovedtelefoner på, bortset fra i bad og stille mig i køkkenet når mikroovnen kører. Ellers rækker de over alle 6 rum/88 m2. Jeg bor i en 3-værelses, men jeg tæller entreen, køkkenet og badeværelset med i denne tælling, og ikke kun stuen, værelset og kammeret. Men jeg har også et par virkelig værdiløse hovedtelefoner, som min svigerfar har givet mig. De blev foræret til mig, som et "vil du ikke have dem", fordi jeg havde en computer (bærbar) der manglede dem, og han havde fået dem udleveret gratis på Køge Sygehus, da han var indlagt. Tror det var da han fik ordnet den første hofte. Men de hovedtelefoner har jo selvfølgelig et kabel. Men det er et skidelangt kabel, og der er sådan en volume-drejeknap på selve kablet! Det er fantastisk! Jeg har det liggende i tasken sammen med den bærbare, som ikke bliver brugt. Jeg har tænkt på, mange gange, at smutte hen og tage de hovedtelefoner og smække dem ind i stikket på min computer. Men de dyre Sennheiser-hovedtelefoner er en gave, jeg har fået af René. Det giver mig dårlig samvittighed bare at tænke på, at jeg hellere vil bruge de andre. Mine Sennheiser hovedtelefoner er oven i købet med sådan nogle kopper, der sidder rundt om ørerne, så der ikke er noget pres på selve ørerne. De billige lortehovedtelefoner fra sygehuset har bare almindelige kopper der skal sidde på ørerne. Når man har haft dem på i 5-6 timer, begynder man at få ømme ører.
Jeg har fundet en side, der beskriver alle mulige måder man kan bruge eddike på. Altså almindelig lagereddike. Der bliver nævnt at det skal være den hvide, og det er jo nok fordi den ikke efterlader nogle former for spor, for jeg tror - ved ikke - om den har en anden "lugt". Men det kan bruges som deodorant. Det er da smart. Man skal bare sprøjte sig lidt under armene med lidt hvid eddike, så er den sag ude af verden! Desværre er min svedlugt utrolig harsk, og ikke bare sådan lige til at have med at gøre. Jeg har søgt hylde op og hylde ned for at finde deodoranter, der fungerer for mig. Lige nu bruger jeg mest Dove, men jeg har fundet ud af, at Rexona Neutral Skin Care To Gentle Skin 48h Active Antiperspirant går PERFEKT til Versache's "Bright Crystal" eau de toilette. Som I ved, er det et no-go når man har en meget stærkt duftende deodorant på, som ikke "klinger" med ens parfume/eau de toilette. Det skaber virkelig stor ubalance. Jeg finder, at Dove går til "Pure Poison" parfumen fra Dior, det er ikke optimalt, men det går bedre end så meget andet. Jeg har også fundet en badass deodorant, som holder i 3 døgn, og som slet ikke har en duft. Den er sådan lidt... Man skal påføre den om aftenen, inden man skal i seng, på nyvasket, hel og helt tør hud. Det anbefales i brugsvejledningen at man tørrer sine armhuler med en hårtørrer, så man er helt sikker på, at de nu også er tørre. Og så SKAL der gå 48 timer fra man har barberet sine armhuler, til man putter skidtet på. Men når det sidder på, så virker det sgu også i de lovede 72 timer.
Nå. René skal på hospitalet i morgen, jeg må hellere se at få lukket svinet ned. Altså, min maskine. Jeg skal have skiftet strømper, og jeg skal have hjælp til det, for der skal lige smøres med noget Pantothenolsalve visse steder. Nogle af stederne klarer jeg selv. Men jeg tror gerne at René vil gøre det, for at holde øje med, hvordan det står til.
Så der bliver ikke mere fra mig for denne gang, men jeg dukker jo nok op igen. Det har jeg jo for vane at gøre, eftersom jeg holder af at blogge. Jeg er bare i gang med at læse op på forskellige emner i øjeblikket, og jeg bruger ekstremt meget tid på det, fordi det er mega spændende! Woohoo! Spænding i livet!
fredag den 27. maj 2016
Thoughts on being an asshole
Ja... Der er sket det, at jeg ikke kan få fat på min læge, efter at have ringet 500 gange i løbet af ugen. Nu har jeg så valgt at skrive til ham, og han har skrevet: "Kom i morgen klokken 11 ca" WTF! Nu skal jeg så stå fucker tidligt op for at skaffe kørsel, fordi jeg skal være derinde klokken 11, så skal en flextransport bestilles inden 9:00, og jeg skal samtidig nå at ringe til mine svigerforældre og spørge, om de vil køre mig hjem fra lægen, for hvis de ikke vil, kan jeg ikke komme ned til lægen, hvilket er årsagen til, at jeg ikke kan svare lægen på, om jeg kommer eller ikke kommer. Det er ikke en speciel tid til mig, det er i akuttiden, så han har sikkert allerede glemt at han har skrevet det. Men hvis min svigermor/-far ikke kan køre mig hjem, ringer jeg nok lige derned og melder afbud.
FUCK. Jeg var irriteret forleden, da jeg snakkede med min mor (yeah, I do that now) fordi hun sagde at grunden til, at Renés venner er forduftet, er at han er stædig og bliver ved med at diskutere selvom alle andre ikke gider at diskutere længere. Jeg sagde "det kan da godt være", fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare. Men fuck, nu ved jeg det! Min egen FUCKING far, som hun forsvarer som en gal, selvom han tydeligt har løjet overfor hende omkring begivenhederne forud for uvenskabet, der opstod i bilen den 21. december 2015, har NUL venner selv, fordi han driver dem væk med dårlig humor. Hans eneste ven, som han havde, fik en kæreste. De skulle på besøg hos os (jeg boede hjemme på det tidspunkt), og ja, Torsten, som var tørlagt alkoholiker, røg en del hash, hvilket bare gik op i en højere enhed med at hans elskede kæreste, Hannnes, alkoholproblem. Min far hentede dem inde hos Torsten, og kørte dem hjem til os. Hanne drak nogle Guldbajere på vejen, og hun var ret fuld. Efter nogle dage, vælger min far så at skrive en e-mail til Torsten, som han havde været venner med i 20+ år, hvor han skrev "Hvordan går det med Spritulykken?" - som så var ment som en "Haha, vi havde det sgu sjovt, hvordan har Hanne det oven på alle de bajere hun drak?" Naturligvis blev Torsten utrolig såret over at hans bedste ven igennem så mange år så sådan på hans elskede, og han afbrød kontakten. Min far har haft like 3 eller 4 venner i hele sit liv.
Jeg skulle have husket det. FUCK, jeg skulle have husket det, da min mor sagde det. Dammit. Nu har jeg jo nærmest givet hende ret. Jeg hader denne situation. Argh!
This is so stupid. I'm going to bed.
FUCK. Jeg var irriteret forleden, da jeg snakkede med min mor (yeah, I do that now) fordi hun sagde at grunden til, at Renés venner er forduftet, er at han er stædig og bliver ved med at diskutere selvom alle andre ikke gider at diskutere længere. Jeg sagde "det kan da godt være", fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare. Men fuck, nu ved jeg det! Min egen FUCKING far, som hun forsvarer som en gal, selvom han tydeligt har løjet overfor hende omkring begivenhederne forud for uvenskabet, der opstod i bilen den 21. december 2015, har NUL venner selv, fordi han driver dem væk med dårlig humor. Hans eneste ven, som han havde, fik en kæreste. De skulle på besøg hos os (jeg boede hjemme på det tidspunkt), og ja, Torsten, som var tørlagt alkoholiker, røg en del hash, hvilket bare gik op i en højere enhed med at hans elskede kæreste, Hannnes, alkoholproblem. Min far hentede dem inde hos Torsten, og kørte dem hjem til os. Hanne drak nogle Guldbajere på vejen, og hun var ret fuld. Efter nogle dage, vælger min far så at skrive en e-mail til Torsten, som han havde været venner med i 20+ år, hvor han skrev "Hvordan går det med Spritulykken?" - som så var ment som en "Haha, vi havde det sgu sjovt, hvordan har Hanne det oven på alle de bajere hun drak?" Naturligvis blev Torsten utrolig såret over at hans bedste ven igennem så mange år så sådan på hans elskede, og han afbrød kontakten. Min far har haft like 3 eller 4 venner i hele sit liv.
Jeg skulle have husket det. FUCK, jeg skulle have husket det, da min mor sagde det. Dammit. Nu har jeg jo nærmest givet hende ret. Jeg hader denne situation. Argh!
This is so stupid. I'm going to bed.
søndag den 22. maj 2016
Nyt!
Why is this happening?! Vi plejer at have styr på pengene, men vi har fandeme kun 600 kroner tilbage til resten af måneden, det er den 22., og René har nogle ting, der er vigtige at købe, plus han skal i biffen den 30. De sidste 2 måneder er pengene bare fløjet ud af vores lommer, uden at jeg kan se på vores indkøb, at vi har købt noget ekstraordinært. Dammit.
Jeg faldt over Guy Tang i går, en frisør, som har lagt videoer, der viser hvordan han arbejder med hårfarve, op på Youtube. Jeg vil sige, at han skaber nogle fantastiske resultater, men hold kæft, hvor er han irriterende at høre på. Hans virkelig overgearede latter, den er nærmest hysterisk, eller måske manisk, han er fuldstændig uudholdelig at lytte til. Men som sagt skaber han virkelig flotte resultater.
Hjemmelavet pizza. Det skulle vi have haft i dag. Men man mister lidt appetitten til det, når posen med mel (som heldigvis var i en forseglet frysepose) er fyldt med larver og nogle "melmøl" agtigt udseende insekter, der var tilmed æg og det hele. Larverne, som var uden på posen (melposen, jeg åbnede ikke på noget tidspunkt for fryseposen - der blev bare bundet en knude på, og så smed jeg den ud, og René gik ned med skraldet - vi smed al mad ud, der var i det skab, og rensede det med Rodalon), ormede sig rundt og var klamme as fuck. Melet var ikke for gammelt, men det var det dér Ølands-hvedemel - jeg ved ikke, om det gør en forskel. Så her til aften skal jeg gøre rent. Yay.. eller noget.
Min mor... Jeg savner hende. Jeg savner hende meget, og selvom jeg har andre, der hellere end gerne vil træde til og støtte mig... Det er ikke det samme. Min mor er her måske ikke mange år endnu. Jeg bliver dømt på, om jeg ringer til hende eller ej, men bør jeg egentlig ikke selv stå til regnskab for mine egne handlinger? Tage mine egne beslutninger? Jeg ved godt, at jeg sikkert ikke burde ringe, men jeg synes jeg har lov til det. Mit liv er for kort til uvenskab med min mor. Jeg elsker hende virkelig, virkelig højt.
Okay. Jeg har ringet. Først var hun afvisende, faktisk vred over at jeg ringede. Men det endte med, at vi snakkede i 30 minutter, og fik talt en smule ud. Vi får nok ikke talt ud omkring det, for hun er ikke enig i de ting, der skete. Vi har ikke samme opfattelse. Men jeg ønsker at have et forhold til hende igen. Hun er som sagt min mor.
Vi må se, hvad vi kan brygge sammen, for René og min far kan bare ikke sammen. Det har de vel egentlig aldrig kunne.
Jeg faldt over Guy Tang i går, en frisør, som har lagt videoer, der viser hvordan han arbejder med hårfarve, op på Youtube. Jeg vil sige, at han skaber nogle fantastiske resultater, men hold kæft, hvor er han irriterende at høre på. Hans virkelig overgearede latter, den er nærmest hysterisk, eller måske manisk, han er fuldstændig uudholdelig at lytte til. Men som sagt skaber han virkelig flotte resultater.
Hjemmelavet pizza. Det skulle vi have haft i dag. Men man mister lidt appetitten til det, når posen med mel (som heldigvis var i en forseglet frysepose) er fyldt med larver og nogle "melmøl" agtigt udseende insekter, der var tilmed æg og det hele. Larverne, som var uden på posen (melposen, jeg åbnede ikke på noget tidspunkt for fryseposen - der blev bare bundet en knude på, og så smed jeg den ud, og René gik ned med skraldet - vi smed al mad ud, der var i det skab, og rensede det med Rodalon), ormede sig rundt og var klamme as fuck. Melet var ikke for gammelt, men det var det dér Ølands-hvedemel - jeg ved ikke, om det gør en forskel. Så her til aften skal jeg gøre rent. Yay.. eller noget.
Min mor... Jeg savner hende. Jeg savner hende meget, og selvom jeg har andre, der hellere end gerne vil træde til og støtte mig... Det er ikke det samme. Min mor er her måske ikke mange år endnu. Jeg bliver dømt på, om jeg ringer til hende eller ej, men bør jeg egentlig ikke selv stå til regnskab for mine egne handlinger? Tage mine egne beslutninger? Jeg ved godt, at jeg sikkert ikke burde ringe, men jeg synes jeg har lov til det. Mit liv er for kort til uvenskab med min mor. Jeg elsker hende virkelig, virkelig højt.
Okay. Jeg har ringet. Først var hun afvisende, faktisk vred over at jeg ringede. Men det endte med, at vi snakkede i 30 minutter, og fik talt en smule ud. Vi får nok ikke talt ud omkring det, for hun er ikke enig i de ting, der skete. Vi har ikke samme opfattelse. Men jeg ønsker at have et forhold til hende igen. Hun er som sagt min mor.
Vi må se, hvad vi kan brygge sammen, for René og min far kan bare ikke sammen. Det har de vel egentlig aldrig kunne.
torsdag den 19. maj 2016
Selvstudier
Jeg er startet på FUrix i dag, og klarer det forbavsende godt! Jeg tager 2 tabletter dagligt, og jeg har endnu ikke tisset i bukserne! Jeg tager 40mg morgen (kl. 09:00) og 40mg eftermiddag (kl. 15:00) og jeg har haft et godt "flow" i tisseriet i dag. På et tidspunkt drømte jeg, at jeg var på Køge Sygehus (som nu hedder Sjællands Universitetshospital Køge) og skulle have taget blodprøver, men kom det forkerte sted hen. Mens jeg ventede på at komme til det rigtige sted, fik jeg pludselig en tissetrang som var meget voldsom, men jeg kunne ikke forlade min ventepost. Primært fordi jeg sad i en kørestol, men også fordi jeg ikke kunne forlade min plads i køen, da jeg så ville ryge om bagi, når jeg kom tilbage. Pludselig vågnede jeg, fordi min krop havde registret, at jeg rent faktisk SKULLE tisse. Så jeg skulle skynde på mig ud på wc'et, og selvom jeg først skulle køre både hoved- og benende ned på sengen, ud af den, ud på badeværelset og kæmpe med underbukser og ble, nåede jeg det! Oh yeah! I AM THE QUEEN OF PEEING!
Jeg har sat mig selv for, at jeg vil genoptage det der med at læse om ting, der interesserer mig, på nettet, evt. købe bøger om emnerne, og skrive små "rapporter" om dem, til egen glæde. Jeg er jo allerede godt i gang med katte. Katte er sgu ikke så mystiske, som jeg havde regnet med - i hvert fald ikke psykologisk, hvis man skal tro det, jeg har lært indtil videre :)
Men der er jo så mange andre ting, der stadig ligger dybt i mig. Min interesse i religion (primært de kristne, især katolicisme) er stadig nummer 1, efterfulgt af psykiatri, derefter 2. Verdenskrig, og så tror jeg, at historie kommer ind, efterfulgt af en kombination af historie og vikingevåben, og som rosinen i pølseenden, katte. Alle disse ting, og mange andre ting, vil jeg udforske nærmere, og jeg vil også tage mig tid til at gøre det, og ikke skynde mig at læse om det på Wikipedia, og tro, at jeg ved alt, som jeg på et tidspunkt gjorde med Dr. Mengele. Det holder jo slet ikke, der skal flere kilder til, for at kunne sammenholde tingene = kildekritik. Det lyder faktisk så spændende, at jeg vil kaste mig ud i det, allerede nu!
Jeg har alligevel ordnet køkkenet for i dag, så jeg har ikke mere, jeg SKAL i aften. Jeg har resten af denne torsdag til mig selv :) Dejligt :)
Jeg har sat mig selv for, at jeg vil genoptage det der med at læse om ting, der interesserer mig, på nettet, evt. købe bøger om emnerne, og skrive små "rapporter" om dem, til egen glæde. Jeg er jo allerede godt i gang med katte. Katte er sgu ikke så mystiske, som jeg havde regnet med - i hvert fald ikke psykologisk, hvis man skal tro det, jeg har lært indtil videre :)
Men der er jo så mange andre ting, der stadig ligger dybt i mig. Min interesse i religion (primært de kristne, især katolicisme) er stadig nummer 1, efterfulgt af psykiatri, derefter 2. Verdenskrig, og så tror jeg, at historie kommer ind, efterfulgt af en kombination af historie og vikingevåben, og som rosinen i pølseenden, katte. Alle disse ting, og mange andre ting, vil jeg udforske nærmere, og jeg vil også tage mig tid til at gøre det, og ikke skynde mig at læse om det på Wikipedia, og tro, at jeg ved alt, som jeg på et tidspunkt gjorde med Dr. Mengele. Det holder jo slet ikke, der skal flere kilder til, for at kunne sammenholde tingene = kildekritik. Det lyder faktisk så spændende, at jeg vil kaste mig ud i det, allerede nu!
Jeg har alligevel ordnet køkkenet for i dag, så jeg har ikke mere, jeg SKAL i aften. Jeg har resten af denne torsdag til mig selv :) Dejligt :)
onsdag den 18. maj 2016
Sådan går det nu!
De sidste 2 gange, jeg har skulle bestille en sygetransport, har de fundet min adresse i Aalborg, når de har fået mit personnummer. Jeg har aldrig boet i Aalborg. Jeg har kun været i Jylland en eneste gang: da jeg var på lejrskole med min klasse i folkeren. Det var i Sønderjylland, og byen hed vis Løjt Kirkeby - det var ellers meget hyggeligt. Ikke turen - lejrture er aldrig hyggelige. De er klamme. Men byen. Og vi tog til Tyskland, en enkelt eftermiddag, bare sådan lige for at hygge os. Jeg købte et rødt håndklæde med noget broderi på til min mor. Hun bruger det stadig. Hehe.
Jeg har sgu, believe it or not, næsten fået has på alt det vand i benene, jeg har bøvlet med i faktisk 9 dage i dag. Jeg har fået ankler igen, og selvom huden er superøm, er vristene eller ikke dobbelt størrelse. Yeah bitch!
Emma skal til dyrlægen om 1 time. Basse kommer og henter hende og René, og så kører de til dyrlægen. Det bliver rart at få hende tjekket igennem, selvom jeg sikkert ikke er helt tilfreds - jeg er lidt en hønemor. For min kat. Jeg håber at hun ikke bliver sulten, jeg må hellere fodre hende godt :)
Godt. Så kom hun afsted. Nu skal jeg bare sidde her og vente på, at hun kommer hjem igen. Jeg er spændt på at høre, hvad dyrlægen siger - udover at hun er lidt for rund.
Emma er kommet hjem nu, også René, vi har spist, vores vejledere har været her, jeg har taget en lur på 2 timer og nu sidder jeg her igen. Emma er i fin stand. Dejligt.
Jeg har sat noget MJ på, fordi jeg pludselig fik sådan en trang til at lytte til hans musik. Den dyreste musikvideo, der nogensinde er produceret, er den, han lavede sammen med Janet (hans søster), "Scream", til pladen "HIStory: The Past, Present and Future", jeg mener at den udkom i 1995. Nummer 2 på den liste over de dyreste musikvideoer nogensinde produceret, var Madonnas "Die Another Day". Lige nu har jeg fået fat i "Earth Song" - jeg ved godt, at det er lidt "taber-agtigt" at elske den sang, fordi han i videoen til den tilsyneladende får sig selv til at fremstå som Jesus eller en ny messias. Men jeg synes bare at selve sangens lyd er ekstremt fed. Koret og det der - det er virkelig godt, altså. Jeg elsker også "Stranger In Moscow", men i den sang er det mest den bridge, der kommer, når han synger noget om at leve i fare. Han var en god sanger.
Min mand er sulten igen. Men OK, der er også gået mang etimer siden jeg gav ham mad sidst - vi har jo haft vores vejledere på besøg - jeg skulle møde min før første gang, for indtil nu har vi været fælles om Renés - og efterfølgende gik jeg i seng. Tror at jeg lavede mad omkring klokken 13:15 eller sådan noget. Så han har kun fået to måltider i dag. Jeg har spist 500g vindruer og en lille bakke jordbær. Tak til René, i øvrigt, for at købe dem :)
Jeg har sgu, believe it or not, næsten fået has på alt det vand i benene, jeg har bøvlet med i faktisk 9 dage i dag. Jeg har fået ankler igen, og selvom huden er superøm, er vristene eller ikke dobbelt størrelse. Yeah bitch!
Emma skal til dyrlægen om 1 time. Basse kommer og henter hende og René, og så kører de til dyrlægen. Det bliver rart at få hende tjekket igennem, selvom jeg sikkert ikke er helt tilfreds - jeg er lidt en hønemor. For min kat. Jeg håber at hun ikke bliver sulten, jeg må hellere fodre hende godt :)
Godt. Så kom hun afsted. Nu skal jeg bare sidde her og vente på, at hun kommer hjem igen. Jeg er spændt på at høre, hvad dyrlægen siger - udover at hun er lidt for rund.
Emma er kommet hjem nu, også René, vi har spist, vores vejledere har været her, jeg har taget en lur på 2 timer og nu sidder jeg her igen. Emma er i fin stand. Dejligt.
Jeg har sat noget MJ på, fordi jeg pludselig fik sådan en trang til at lytte til hans musik. Den dyreste musikvideo, der nogensinde er produceret, er den, han lavede sammen med Janet (hans søster), "Scream", til pladen "HIStory: The Past, Present and Future", jeg mener at den udkom i 1995. Nummer 2 på den liste over de dyreste musikvideoer nogensinde produceret, var Madonnas "Die Another Day". Lige nu har jeg fået fat i "Earth Song" - jeg ved godt, at det er lidt "taber-agtigt" at elske den sang, fordi han i videoen til den tilsyneladende får sig selv til at fremstå som Jesus eller en ny messias. Men jeg synes bare at selve sangens lyd er ekstremt fed. Koret og det der - det er virkelig godt, altså. Jeg elsker også "Stranger In Moscow", men i den sang er det mest den bridge, der kommer, når han synger noget om at leve i fare. Han var en god sanger.
Min mand er sulten igen. Men OK, der er også gået mang etimer siden jeg gav ham mad sidst - vi har jo haft vores vejledere på besøg - jeg skulle møde min før første gang, for indtil nu har vi været fælles om Renés - og efterfølgende gik jeg i seng. Tror at jeg lavede mad omkring klokken 13:15 eller sådan noget. Så han har kun fået to måltider i dag. Jeg har spist 500g vindruer og en lille bakke jordbær. Tak til René, i øvrigt, for at købe dem :)
tirsdag den 17. maj 2016
Fint skal det være!
Ja, det skal det da! Det kan faktisk slet ikke blive fint nok! Derfor er René og jeg begyndt at skåle i rødvinsglas. Ikke sådan nogle dyre nogle, men nogle rigtig pæne glas, købt i IKEA til 9 kroner stykket. De er anderledes end hvad jeg ville have valgt for år tilbage. Men nu elsker jeg dem:
RÄTTVIK
De er også pæne med væske i, og især den dejlige, brune væske (hvilket ellers lyder som noget man ikke har lyst til at drikke, medmindre man er kaffedrikker), som cola jo er. Og til alt held har jeg cola. Og jeg har ikke ikke bare cola: Jeg har den bedste cola. Jeg har været igennem så mange nu. Coca Cola, både den almindelige, Light og Zero, Pepsi og Pepsi Max - og Pepsi Twist, da de havde den - Harboe cola, både den almindelige og den uden sukker, samme med Jolly cola og den cola de har inde i Aldi. Men der er bare ikke noget cola, som er bedre en Coop Cola Light. Der er simpelthen ikke noget, der kan sammenlignes. Den er frisk, især når den er kold, har en frisk eftersmag, og den er ikke klistret eller har en kvalmende syntetisk smag.
Det er uden tvivl den bedste cola på markedet, som jeg til hver en til vil stemme på som præsident, omend jeg af og til køber andre colaer - Coca Cola og Pepsi Cola. Så René og jeg drikker nu cola af disse glas, og føler os som royale, det er utrolig fancy - vi er blevet enige om, at vi aldrig drikker af andet igen. Haha.
Cheers!
Vandet i benene er på tilbagetog, synes jeg, men det går for langsomt. Derfor er jeg nødsaget til at tage nogle andre piller. For dem, jeg så tager nu, som er en billigere udgave af Centyl m/kaliumklorid (Bendroza, hedder de), er ikke effektive nok, selvom jeg pt. tager 4 i døgnet. Jeg tisser stadig ikke nok. Nu ved jeg af erfaring, at et præparat som Furix er enormt effekt på min blære, så derfor skal vi ringe til lægen i dag. Hans telefontid åbner her om 2 minutter, men der går nok et godt stykke tid før vi kommer igennem. Nå, vi er de første, der kom igennem. Det sker næsten aldrig. Har jeg kom nogensinde oplevet det før?
KBJ har sagt, at han vil ringe i dag. Mon han husker det? Det er jo længe siden, han sagde det. Vi får leveret varer i dag. Det begynder at knibe rigtig meget med økonomien i denne måned nu. Det er godt, at René har fået de der gavekort til coop, så vi kan handle lidt ind, hvis pengene ikke slår til - vi skal jo have penge til overs til Emmas dyrlægeregning,og jeg aner ikke, hvad den kommer til at koste. Jeg burde ringe derned og spørge. Jeg har sendt en e-mail i stedet for. Det er mere mig. Jeg har sat 1.000 kroner af til det, men jeg håber ikke at det bliver så mange penge. Jeg satser på omkring 750 kroner eller sådan noget.
Jeg regner med, at Emma skal til dyrlægen i morgen. Jeg har nogle ting, der skal kigges på, og dem har jeg naturligvis skrevet ned. Det bliver nok ikke mig, som kommer med ned til dyrlægen, men René, hvis han ikke har for ondt. Og Basse kan køre, vel at mærke. Jeg forventer at vi lige hiver fat i ham senere i dag og spørger.
Jeg har godt nok scoret et hit med den kattebog, jeg bar fået af René i fødselsdagsgave, den er helt fantastisk. Når jeg har læst den færdig, vil jeg anmelde den på bloggen "Er det her bar' i orden?" - jeg har i øvrigt overvejet om den skal have et nyt design. Og en ny titel. Jeg har bare ikke besluttet mig for hvad der kunne være en god titel. Engang skrev jeg en novelle, som hed "Man kan sige meget om mange ting" - det kunne faktisk være en meget god titel, og så med en sådan lidt "sassy" undertitel, som jeg ikke har udregnet endnu.
Ah... Sutsko! Endelig kan jeg passe dem! Mine fødder har været så fyldte med vand, at jeg ikke har kunnet få sutskoene på. Men nu sidder de på mine fødder, og de varmer dejligt. De kan måske være med til at hjælpe mig til at være bedre til at mærke hvornår jeg skal lægge mig med fødderne oppe ovre i sengen, nu hvor vi har købt en fancy elevationsseng :)
Klokken er næsten 11:40, og jeg har tænkt mig at at benytte mig af Renés lur ( = stilhed) til at læse uden at jeg behøver at høre musik.
fredag den 13. maj 2016
Mod på dagen
Det sker ikke så tit. Men det sker. Og det skete i går. Der skete simpelthen det, at jeg rent faktisk åbnede en mail fra msn, fordi jeg kunne se på overskriften, at der blandt andet var nogle af de værste Photoshop-fejl. Og efter jeg havde klikket lidt rundt derinde, fandt jeg ud af, at Ozzy og Sharon skal skilles. Eller er blevet skilt, det fandt jeg ikke helt ud af - men han har i hvert fald haft sin krog ude hos en anden kvindes pels. Jeg klikkede videre og læste mange forskellige artikler - og til sidst nåede jeg frem til, at Ozzy havde været Sharon utro - med hendes frisør! Men 33 eller 34 år, var de gift. Man må jo håbe, at det var det værd.
Den sidste artikel, jeg læste, inden jeg lukkede min maskine ned og gik i seng, var en artikel om Prince. Ja. Jeg begyndte at græde. Han sad på en kæmpe, kæmpe formue. Altså, han var milliardær. Ikke millionær, men milliardær. 9 cifre, ikke kun 6. Og ved I hvad jeg læste? Jeg læste ting som at hans nære ven, Van Jones, nu afslører at Prince ikke bare ødslede sine penge væk, eller sad og var nærig. Han gav penge væk, i stor stil. Kæmpe donationer, som folk ikke vidste noget om, fordi han ikke ville have at offentligheden skulle kende til det. Der stod:
Desuden donerede han også penge til miljøorganisationen Green For All, som blandt andet Van Jones også var med i.
"Der er folk, der har solceller på tagene i Oakland i Californien lige nu, som ikke ved, at Prince betalte for dem" (Van Jones)
Den fantastiske, meget korte mand, altså... Så stor en forskel, han gjorde. Van Jones har fortalt, at Prince sendte checks rundt til hele verden, men at ingen vidste det. Er det ikke fantastisk? At være så utrolig uselvisk? At man ikke ønsker en eneste lille smule tak? Han gjorde det 100% for andres skyld, og det er smukt, altså! Sgu!
Læs artiklen her
I dag er det, at Basse og Kirsten kommer. Det bliver hyggeligt. Jeg overvejer at "lave noget" til dem, ud af alt det, som de har givet mig af farvet papir, lamineringsmaskinen og det der, "bare fordi jeg er sød". Men hvad kan man finde på at lave? Jeg synes ikke, at jeg kender dem nok til, at jeg kan få en idé.
Jeg er jo næsten lige vågnet, det er en times tid siden, og jeg drømte, at der var krise, fordi der var udsluppet zombier. I drømmen havde jeg en veninde, og hun hed vist Maria, jeg er ikke helt sikker, men hun spurgte mig, om jeg ville kysse hende. Jeg sagde ja, og jeg gjorde det da også, selvom jeg IKKE brød mig om det. Kysset er muligvis inspireret af "My Super Ex-girlfriend", som vi så i går aftes. Da Matt kysser G-girl in disguise (jeg har fandeme glemt hendes navn. Er det Nancy eller sådan noget?) kritiserer hun hans kys og fortæller ham, hvad han gør forkert. Normalt når jeg har lesbiske/biseksuelle drømme, er de rare.
Jeg burde smutte over i sengen og få et par timer mere. Klokken er kun 7:45,og jeg skal først op klokken 10. Plus at jeg gik i seng ved 2-tiden og stod op klokken 6:45. Så... Må hellere lige lure den så meget som muligt, inden de kommer :)
Den sidste artikel, jeg læste, inden jeg lukkede min maskine ned og gik i seng, var en artikel om Prince. Ja. Jeg begyndte at græde. Han sad på en kæmpe, kæmpe formue. Altså, han var milliardær. Ikke millionær, men milliardær. 9 cifre, ikke kun 6. Og ved I hvad jeg læste? Jeg læste ting som at hans nære ven, Van Jones, nu afslører at Prince ikke bare ødslede sine penge væk, eller sad og var nærig. Han gav penge væk, i stor stil. Kæmpe donationer, som folk ikke vidste noget om, fordi han ikke ville have at offentligheden skulle kende til det. Der stod:
Desuden donerede han også penge til miljøorganisationen Green For All, som blandt andet Van Jones også var med i.
"Der er folk, der har solceller på tagene i Oakland i Californien lige nu, som ikke ved, at Prince betalte for dem" (Van Jones)
Den fantastiske, meget korte mand, altså... Så stor en forskel, han gjorde. Van Jones har fortalt, at Prince sendte checks rundt til hele verden, men at ingen vidste det. Er det ikke fantastisk? At være så utrolig uselvisk? At man ikke ønsker en eneste lille smule tak? Han gjorde det 100% for andres skyld, og det er smukt, altså! Sgu!
Læs artiklen her
I dag er det, at Basse og Kirsten kommer. Det bliver hyggeligt. Jeg overvejer at "lave noget" til dem, ud af alt det, som de har givet mig af farvet papir, lamineringsmaskinen og det der, "bare fordi jeg er sød". Men hvad kan man finde på at lave? Jeg synes ikke, at jeg kender dem nok til, at jeg kan få en idé.
Jeg er jo næsten lige vågnet, det er en times tid siden, og jeg drømte, at der var krise, fordi der var udsluppet zombier. I drømmen havde jeg en veninde, og hun hed vist Maria, jeg er ikke helt sikker, men hun spurgte mig, om jeg ville kysse hende. Jeg sagde ja, og jeg gjorde det da også, selvom jeg IKKE brød mig om det. Kysset er muligvis inspireret af "My Super Ex-girlfriend", som vi så i går aftes. Da Matt kysser G-girl in disguise (jeg har fandeme glemt hendes navn. Er det Nancy eller sådan noget?) kritiserer hun hans kys og fortæller ham, hvad han gør forkert. Normalt når jeg har lesbiske/biseksuelle drømme, er de rare.
Jeg burde smutte over i sengen og få et par timer mere. Klokken er kun 7:45,og jeg skal først op klokken 10. Plus at jeg gik i seng ved 2-tiden og stod op klokken 6:45. Så... Må hellere lige lure den så meget som muligt, inden de kommer :)
onsdag den 11. maj 2016
Can I please have everyone's
ATTENTION!
Jeg var på neurologisk ambulatorium i forgårs. Jeg blev hentet af en chauffør, som kørte en taxa, han havde en kvindelig passager, ældre, foran mig, som havde ekstremt lange ben, eller bare mente, at hun havde brug for meget benplads. For jeg så tilfældigvis, hvor meget benplads hun havde, da jeg forsøgte 3 gange at komme ind i bilen. Hun rykkede så ét hak frem, og det var så muligt for mig at komme ind. Men hele vejen fra Køge til Roskilde sad jeg og forsøgte at finde en stilling, der ikke gav mig sønderrivende smerter i benene og anklerne, men uden held, og da jeg steg ud af bilen på Roskilde Sygehus, kunne jeg dårligt gå.
Men jeg snakkede med den søde neurolog, Janne, som jeg plejer at have, hun sagde, at de stadig snakker om mig ude på afdelingen. Ingen af dem havde tidligere oplevet noget lignende før. Det var den episode, hvor jeg blev indlagt til overvågning på neurologisk afdeling i 3 døgn. Hun sagde lige ud, at hun ikke helt havde været overbevist om, at vi havde fortalt hende sandheden, men at vi havde "pyntet" lidt på den, overdrevet hist og her, men da jeg kom ind på afdelingen, og de så hvordan jeg havde det... Jeg vil så sige, at jeg heller aldrig har haft det sådan før. Eller efter.
Nu - hvor det er onsdag, dvs. 2 dage senere, har jeg stadig ondt i benene. Det kan godt lidt være, at solen er medskyldig. Varmen er ikke venner med ødemer. Jeg har tilbragt det meste af min tid i sengen med benene oppe. Jeg har mulighederne for et køligt fodbad eller kolde benomslag åbne. Det er utroligt så smertefuldt, det kan være.
I dag er kattebogen stadig ikke kommet. Jeg vil gerne læse den først, men de andre bøger interesserer mig også grænseløst, og hvis kattebogen ikke ankommer i morgen, ja, så bliver jeg nok nødt til at gå i gang med en af de andre 3. Jeg ved bare ikke hvilken en, jeg skal starte med, for jeg er bange for at løbe panden mod muren midt i læsningen, og ikke kunne færdiggøre alle 4 bøger, og så har valgt de forkerte. Jeg vil jo så ikke vide det, før om mange år, når jeg så får læst resten. Men... I kan godt se, hvad jeg mener, ikke?
Puha... Nu har jeg flyttet lidt om også, det er ikke godt for benene. Men jeg var nødt til det. Jeg har endnu ikke været ude i dette års solskin, sådan rigtigt, men alligevel er det lykkes mig at få en superfrisk, dejlig sommerglød i ansigtet, helt uden nogle former for produkter (andet end sæbe). Jeg skulle skylle et dynebetræk, som har ligget på badeværelset i nogle dage, fordi René var kommet til at skide på det ved et uheld mens han sov. Fordi vi får rengøring i morgen, tænkte jeg, at jeg lige ville vaske afføringen af, så betrækket kunne blive vasket. Derfor trak jeg badebænken hen foran håndvasken, satte mig ned, tændte for det varme vand og gik i gang med at skylle det af. Vores spejl på badeværelset er ret stort, så jeg sad og kiggede på mig selv, sådan, en gang imellem, og jeg blev pludselig overrasket over at se hvor sund og rask jeg egentlig ser ud. Jeg blev så glad. René spurgte om der var plads til at han kunne komme til at tisse (han vidste ikke, hvad jeg lavede), og da han kom ud til mig, sagde jeg "Ser jeg ikke usædvanligt godt ud i dag?" Ved I, hvad han svarede? Gæt. Prøv at gætte. Nej, det er lige meget, I gætter det aldrig. Han svarede "Du ser usædvanlig godt ud hver dag, Musen". Aww...
Emma har opført sig eksemplarisk i dag. Det er ellers sjældent, at hun gør det. Nu, hvor jeg har skrevet det, begynder hun garanteret at lave alle mulige former for ballade. Hun er blevet indkaldt til eftersyn og genvaccination den 18. maj, men jeg tror, at vi måske (jeg ved det) får at vide at hun er liiiige et par centimeter for rund om livet. René giver hende for mange godbidder, og jeg er stoppet med at afmåle hendes tørkost, men giver hende bare to medium håndfulde om dagen, + 1 portionspose/pakke med vådfoder. Men hun skal have ca. 30g tørfoder, og hun får ca. 40-45g på de dårlige dage. Det er lidt svært at udregne for mig, når jeg ikke skriver det ned, fordi jeg skifter det ud hele tiden, så det ikke er tørt. Jeg skifter det om morgenen og om aftenen, så det er jo lidt svært at sige med sikkerhed. Men hun er blevet liiige lidt for rund. Jeg ville gerne have haft hende på skrump inden hendes dyrlægetjek, men... men jeg synes bare ikke at der er tid nok til det. Jeg vil ikke sulte hende. Men se dette vidunderlige billede jeg lige har taget af hende:
Jeg var på neurologisk ambulatorium i forgårs. Jeg blev hentet af en chauffør, som kørte en taxa, han havde en kvindelig passager, ældre, foran mig, som havde ekstremt lange ben, eller bare mente, at hun havde brug for meget benplads. For jeg så tilfældigvis, hvor meget benplads hun havde, da jeg forsøgte 3 gange at komme ind i bilen. Hun rykkede så ét hak frem, og det var så muligt for mig at komme ind. Men hele vejen fra Køge til Roskilde sad jeg og forsøgte at finde en stilling, der ikke gav mig sønderrivende smerter i benene og anklerne, men uden held, og da jeg steg ud af bilen på Roskilde Sygehus, kunne jeg dårligt gå.
Men jeg snakkede med den søde neurolog, Janne, som jeg plejer at have, hun sagde, at de stadig snakker om mig ude på afdelingen. Ingen af dem havde tidligere oplevet noget lignende før. Det var den episode, hvor jeg blev indlagt til overvågning på neurologisk afdeling i 3 døgn. Hun sagde lige ud, at hun ikke helt havde været overbevist om, at vi havde fortalt hende sandheden, men at vi havde "pyntet" lidt på den, overdrevet hist og her, men da jeg kom ind på afdelingen, og de så hvordan jeg havde det... Jeg vil så sige, at jeg heller aldrig har haft det sådan før. Eller efter.
Nu - hvor det er onsdag, dvs. 2 dage senere, har jeg stadig ondt i benene. Det kan godt lidt være, at solen er medskyldig. Varmen er ikke venner med ødemer. Jeg har tilbragt det meste af min tid i sengen med benene oppe. Jeg har mulighederne for et køligt fodbad eller kolde benomslag åbne. Det er utroligt så smertefuldt, det kan være.
I dag er kattebogen stadig ikke kommet. Jeg vil gerne læse den først, men de andre bøger interesserer mig også grænseløst, og hvis kattebogen ikke ankommer i morgen, ja, så bliver jeg nok nødt til at gå i gang med en af de andre 3. Jeg ved bare ikke hvilken en, jeg skal starte med, for jeg er bange for at løbe panden mod muren midt i læsningen, og ikke kunne færdiggøre alle 4 bøger, og så har valgt de forkerte. Jeg vil jo så ikke vide det, før om mange år, når jeg så får læst resten. Men... I kan godt se, hvad jeg mener, ikke?
Puha... Nu har jeg flyttet lidt om også, det er ikke godt for benene. Men jeg var nødt til det. Jeg har endnu ikke været ude i dette års solskin, sådan rigtigt, men alligevel er det lykkes mig at få en superfrisk, dejlig sommerglød i ansigtet, helt uden nogle former for produkter (andet end sæbe). Jeg skulle skylle et dynebetræk, som har ligget på badeværelset i nogle dage, fordi René var kommet til at skide på det ved et uheld mens han sov. Fordi vi får rengøring i morgen, tænkte jeg, at jeg lige ville vaske afføringen af, så betrækket kunne blive vasket. Derfor trak jeg badebænken hen foran håndvasken, satte mig ned, tændte for det varme vand og gik i gang med at skylle det af. Vores spejl på badeværelset er ret stort, så jeg sad og kiggede på mig selv, sådan, en gang imellem, og jeg blev pludselig overrasket over at se hvor sund og rask jeg egentlig ser ud. Jeg blev så glad. René spurgte om der var plads til at han kunne komme til at tisse (han vidste ikke, hvad jeg lavede), og da han kom ud til mig, sagde jeg "Ser jeg ikke usædvanligt godt ud i dag?" Ved I, hvad han svarede? Gæt. Prøv at gætte. Nej, det er lige meget, I gætter det aldrig. Han svarede "Du ser usædvanlig godt ud hver dag, Musen". Aww...
Emma har opført sig eksemplarisk i dag. Det er ellers sjældent, at hun gør det. Nu, hvor jeg har skrevet det, begynder hun garanteret at lave alle mulige former for ballade. Hun er blevet indkaldt til eftersyn og genvaccination den 18. maj, men jeg tror, at vi måske (jeg ved det) får at vide at hun er liiiige et par centimeter for rund om livet. René giver hende for mange godbidder, og jeg er stoppet med at afmåle hendes tørkost, men giver hende bare to medium håndfulde om dagen, + 1 portionspose/pakke med vådfoder. Men hun skal have ca. 30g tørfoder, og hun får ca. 40-45g på de dårlige dage. Det er lidt svært at udregne for mig, når jeg ikke skriver det ned, fordi jeg skifter det ud hele tiden, så det ikke er tørt. Jeg skifter det om morgenen og om aftenen, så det er jo lidt svært at sige med sikkerhed. Men hun er blevet liiige lidt for rund. Jeg ville gerne have haft hende på skrump inden hendes dyrlægetjek, men... men jeg synes bare ikke at der er tid nok til det. Jeg vil ikke sulte hende. Men se dette vidunderlige billede jeg lige har taget af hende:
Se lige de øjne! Fantastisk! Elsk min kat lige så meget som jeg gør, eller jeg skal komme efter jer! Endnu bedre; jeg sender Emma efter jer, så kan hun tabe det, der er lidt for meget. Hehe. Jeg har det rigtigt dårligt med, at jeg har overfodret min kat, og først lagt mærke til det efter det er for sent. Eller; nu. Det er jo ikke for sent at vende rundt og give hende mindre mad. Det skal bare ske sådan lidt mere gradvist. Men jeg er gået i gang.
Hov! Jeg har fået en e-mail fra Jørg'nsen! Jeg er så elendig til at svare på mails, men jeg vil faktisk gå ind og læse hans mail nu, selvom jeg har en anmeldelse af en sodavand, jeg skal have skrevet. Den burde være klar senere eller i morgen (torsdag).. På fredag får vi Basse og Kirsten på besøg, og vi skal have kinesisk mad. Vi har ikke bestemt os fra hvilken restaurant endnu. Jeg tror, at Basse og Kirsten får lov at vælge. Der er nok 2 i spil. Shanghai i Solrød eller Zhou her i Køge. De har forskellige retter, så vi må se, hvad vi har lyst til, når vi når frem til fredag. Men det bliver hyggeligt. Jeg kan godt lide Basse og Kirsten.
mandag den 9. maj 2016
Ambivalente følelser omkring mine forældre
ÅH! Misforstået venlighed. Hvad er det, der så forkert ved at jeg gerne vil give min niece og nevø fødselsdagsgaver - og julegaver, når det er juletid? Når jeg spørger efter ønskesedler, får jeg altid samme svar fra deres forældre: "Det skal I altså ikke, Rikke, de får så meget i forvejen." - jeg ved godt, det er fordi de tror at jeg ikke har ret mange penge. Jeg er måske heller ikke verdens rigeste menneske, men det er ikke det, der er det irriterende. Det irriterende er, at jeg ikke bare kan få lov til at bruge det antal kroner på dem, som jeg har lyst til. Det går mig altså på. Jeg lever ikke på fattigdomsgrænsen, og jeg sulter ikke. Jeg HAR råd til at købe gaver til de to børn. Som sagt er jeg klar over at min bror og hans hustru siger det for at være venlige og hjælpsomme, men det er sådan lidt en degradering. NOT COOL.
Nu har jeg 2 gange bedt om min nieces ønskeseddel. Hun har først fødselsdag til juli, men der er de flyttet til Schweiz, og jeg vil gerne give hende noget inden. Min nevø har fødselsdag på lørdag. Jeg har hørt noget om, at de holder deres fødselsdag sammen, den dag, og så vil jeg gerne give min niece hendes gave den dag også. Men de mennesker er ikke til at få fat i! Min brors nummer er fra et schweizisk nummer nu, og min svigerinde tager aldrig sin telefon. De eneste, der måske kunne vide noget, er mine forældre, og dem snakker jeg jo ikke med længere. Så... Men så fandt jeg en masse vildt smart tøj inde på H&M's hjemmeside, men fik at vide af René, at jeg ikke måtte købe tøj til hende, fordi jeg ikke kender hende godt nok til dét. Og det er sådan set også rigtig nok. Så jeg har valgt at købe et gavekort til et andet sted, hvor hun kan købe andre ting i stedet for. Jeg håber at det falder i god jord.
Hvorfor er jeg bare så helvedes træt? Jeg har brug for en lur, jeg har brug for at komme ud og gå en lille tur, bare ned med skraldet, og jeg har sgu behov for at beskæftige mig med noget. Jeg føler mig virkelig bare enormt energiforladt. Hvorfor? Jeg tror ikke, at jeg umiddelbart har foretaget mig noget, som har gjort at jeg skulle have grund til at føle sådan som jeg gør. Det føles som om alt i mig suges ind i et sort hul. Som en slags trakt, hvor livets sandkorn bare samler sig på bunden af timeglasset, mens tiden løber ud. Intet er der tilbage, sådan rigtigt, at snakke om. For mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre lige nu. Hvad skal jeg gøre? Hvad ville I gøre?
Jeg er forstår ikke, hvorfor jeg ikke bare kan sætte mig til at læse eller sådan noget. Jeg er gået i gang med at læse en genfortælling af Bibelen. Tænker at det er nemmere end at læse selve Bibelen. René har ikke lyd på sit tv, og jeg hører ikke musik. Men jeg kan ikke koncentrere mig, jeg har alt muligt i hovedet. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg hader min far, og samtidig tænker på muligheder for, hvordan jeg skal præsentere "Higher Truth" af Chris Cornell for ham - han fortjener jo ikke engang at høre den musik. Hvorfor har jeg den slags ambivalente følelser? Hvorfor har jeg stadig behov for at ringe til min mor, når jeg er syg, selvom jeg officielt blev 36 år i onsdags? Hun hverken ringede eller skrev og sagde tillykke. Hun ignorerede mig. Det sårede mig. Men så alligevel ikke. Jeg havde forventet det. Men et eller andet sted havde jeg nok håbet, at jeg måske ville få et opkald eller en email fra hende. Det er ikke acceptabelt, at jeg ikke er kommet videre. Jeg har lyst til at sætte mig ned og græde. Nå. Jeg sidder allerede ned. Min røv gør ondt, fordi jeg allerede har siddet så meget i dag. Jeg burde i virkeligheden gå hen og lægge mig lidt. Men jeg skal ikke sove nu, og det kommer jeg til, hvis jeg lægger mig derhen nu.
Nu har jeg 2 gange bedt om min nieces ønskeseddel. Hun har først fødselsdag til juli, men der er de flyttet til Schweiz, og jeg vil gerne give hende noget inden. Min nevø har fødselsdag på lørdag. Jeg har hørt noget om, at de holder deres fødselsdag sammen, den dag, og så vil jeg gerne give min niece hendes gave den dag også. Men de mennesker er ikke til at få fat i! Min brors nummer er fra et schweizisk nummer nu, og min svigerinde tager aldrig sin telefon. De eneste, der måske kunne vide noget, er mine forældre, og dem snakker jeg jo ikke med længere. Så... Men så fandt jeg en masse vildt smart tøj inde på H&M's hjemmeside, men fik at vide af René, at jeg ikke måtte købe tøj til hende, fordi jeg ikke kender hende godt nok til dét. Og det er sådan set også rigtig nok. Så jeg har valgt at købe et gavekort til et andet sted, hvor hun kan købe andre ting i stedet for. Jeg håber at det falder i god jord.
Hvorfor er jeg bare så helvedes træt? Jeg har brug for en lur, jeg har brug for at komme ud og gå en lille tur, bare ned med skraldet, og jeg har sgu behov for at beskæftige mig med noget. Jeg føler mig virkelig bare enormt energiforladt. Hvorfor? Jeg tror ikke, at jeg umiddelbart har foretaget mig noget, som har gjort at jeg skulle have grund til at føle sådan som jeg gør. Det føles som om alt i mig suges ind i et sort hul. Som en slags trakt, hvor livets sandkorn bare samler sig på bunden af timeglasset, mens tiden løber ud. Intet er der tilbage, sådan rigtigt, at snakke om. For mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre lige nu. Hvad skal jeg gøre? Hvad ville I gøre?
Jeg er forstår ikke, hvorfor jeg ikke bare kan sætte mig til at læse eller sådan noget. Jeg er gået i gang med at læse en genfortælling af Bibelen. Tænker at det er nemmere end at læse selve Bibelen. René har ikke lyd på sit tv, og jeg hører ikke musik. Men jeg kan ikke koncentrere mig, jeg har alt muligt i hovedet. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg hader min far, og samtidig tænker på muligheder for, hvordan jeg skal præsentere "Higher Truth" af Chris Cornell for ham - han fortjener jo ikke engang at høre den musik. Hvorfor har jeg den slags ambivalente følelser? Hvorfor har jeg stadig behov for at ringe til min mor, når jeg er syg, selvom jeg officielt blev 36 år i onsdags? Hun hverken ringede eller skrev og sagde tillykke. Hun ignorerede mig. Det sårede mig. Men så alligevel ikke. Jeg havde forventet det. Men et eller andet sted havde jeg nok håbet, at jeg måske ville få et opkald eller en email fra hende. Det er ikke acceptabelt, at jeg ikke er kommet videre. Jeg har lyst til at sætte mig ned og græde. Nå. Jeg sidder allerede ned. Min røv gør ondt, fordi jeg allerede har siddet så meget i dag. Jeg burde i virkeligheden gå hen og lægge mig lidt. Men jeg skal ikke sove nu, og det kommer jeg til, hvis jeg lægger mig derhen nu.
lørdag den 7. maj 2016
Flytter til Køge
Jeg har været så spændt på min fødselsdagsgave fra René, at jeg har været inde på amazon.co.uk for at læse om bøgerne. Jeg har jo fået 4 bøger, eller, de er ikke kommet endnu, jeg har på fornemmelsen at de kommer på onsdag. Det vil være awesome!
Jeg har fået "The Douchebag Bible", skrevet af TJ Kirk, som også er kendt som The Amazing Atheist på Youtube. Jeg har også fået "The God Delusion", skrevet af Richard Dawkins, samt "God Is Not Great: How Religion Poisons Everything" skrevet af Christopher Hitchens, og som rosinen i pølseenden, "How To Have A Happy Cat", skrevet af Andrea McHugh. Sidstnævnte har jeg snakket om siden december, de tre andre er nogle, René har valgt, fordi han kender mig godt nok til at vide, at det er den slags bøger jeg elsker. Jeg har set den tv-dokumentar, som Richard Dawkins har lavet for... var det BBC? Den handlede i hvert fald om "The God Delusion". Fantastisk. Jeg har set den mange gange, på Youtube. Hvad angår kattebogen, er lidt i forkøbet, for jeg ved godt, hvad der gør Emma glad. Kan I huske at jeg fik den der kasse fra Lomax i går? I går aftes, lige inden jeg smuttede i seng, snuppede jeg dette billede af hende, hvor hun tog sig en virkelig intens lur.
Jeg har fået "The Douchebag Bible", skrevet af TJ Kirk, som også er kendt som The Amazing Atheist på Youtube. Jeg har også fået "The God Delusion", skrevet af Richard Dawkins, samt "God Is Not Great: How Religion Poisons Everything" skrevet af Christopher Hitchens, og som rosinen i pølseenden, "How To Have A Happy Cat", skrevet af Andrea McHugh. Sidstnævnte har jeg snakket om siden december, de tre andre er nogle, René har valgt, fordi han kender mig godt nok til at vide, at det er den slags bøger jeg elsker. Jeg har set den tv-dokumentar, som Richard Dawkins har lavet for... var det BBC? Den handlede i hvert fald om "The God Delusion". Fantastisk. Jeg har set den mange gange, på Youtube. Hvad angår kattebogen, er lidt i forkøbet, for jeg ved godt, hvad der gør Emma glad. Kan I huske at jeg fik den der kasse fra Lomax i går? I går aftes, lige inden jeg smuttede i seng, snuppede jeg dette billede af hende, hvor hun tog sig en virkelig intens lur.
Er hun ikke bare den sødeste? Aww... Man kan sgu ikke lade være med at elske hende! Bortset fra, når hun kradser på stolebenene fordi hun er sulten, når hun allerede HAR mad i BEGGE skåle. Så skal jeg ud og putte to stykker af det dér tørfoder i og lige ryste det lidt sammen, så er det interessant igen. Psh. Så bliver jeg irriteret. Men ikke så længe. She's just so adorable.
Jeg er dybt, dybt og inderligt forelsket i den dér plade fra Chris Cornell, som jeg vist også skrev om i går, jeg har lavet en playliste med de allerfedeste sange fra den plade, jeg anmeldte, "Higher Truth", og det er som om jeg nærmest får abstinenser, når jeg ikke kan høre musikken. Er det ikke sært? I går, tror jeg, at det var, så vi "12 Monkeys", og jeg er simpelthen så vild med Bruce Willis. I forgårs så vi "Ni Fod Under" og "Ti Fod Under" - hvis man kan sige at han ikke er charmerende uden at lyve, er man ikke menneskelig. Men selv, når jeg sidder og ser film, som jeg elsker og selv har valgt at jeg gerne vil se, savner jeg musikken, og hvis René f.eks. skal på wc, skynder jeg mig at tænde for mine hovedtelefoner og musikken, jeg har måske kun 2 minutter, men det er stadig 2 minutter. Det Er vildt at den bliver ved med at sidde så godt fast. Men den er så pissefed.
Jeg har fået en indkaldelse til Nykøbing Falster Sygehus' ortopædkirurgiske ambulatorium d. 23. maj, men det tager i hvert fald 1 time at køre derned, og jeg skulle være der 9:50. Det kunne jeg slet ikke overskue. Så min vejleder fra kommunen ringede til Sjællands Universitets Hospitals ortopædkirurgiske ambulatorium, som har ville taget mig ind en forundersøgelse om 2 uger, ca., jeg får tilsendt en ny tid i e-boksen. Hvis jeg skal opereres, går der op til 8 uger. Jeg har accepteret denne plan, for selvom det betyder ekstra ventetid, så korter jeg turen af med i hvert fald 50 minutter - hver vej. Derfor er det sådan, det bliver. Jeg håber virkelig ikke, at jeg skal opereres. Men jeg kan ikke løbe fra, at jeg har en gevækst af en art på mit ben, der ikke skal være der. Den er til gene, den er begyndt at gøre ondt, det gjorde den ikke, da jeg gik til lægen med den for snart lang tid siden, men ... Ja. Det er sat i gang nu, så må vi se, hvad der sker.
Og så slog det mig: Jeg er mærkelig...
What a day. I forgårs havde jeg fødseldag. Det var en strid dag. Startede ellers meget godt ud. Men den var hård. Det var bare hardcore fødselsdag hele dagen, og til sidst blev det måske nok liiiige en tand eller fem for meget.
Her til aften, fredag, har jeg knoklet i køkkenet, fordi det egentlig lignede en slagmark. Jeg kunne ikke komme til nogen steder, og jeg ved, at det går René rigtig meget på, når han skal derud og der ser sådan ud. Så jeg tog aftenen fri fra alt og gav det en tur. Det har taget mig næsten 3 timer. Hold da op, ikke? Jeg mener; vores køkken er ikke særlig stort. Der var bare rod og opvask og skrald og et beskidt komfur... Men det er nok til at det ser totalt uoverskueligt ud. I morgen, når jeg vågner, skal jeg sgu huske at tænde for opvaskemaskinen.
Jeg fik den pakke, jeg havde bestilt hos Lomax, den kom med pakkeposten i dag. Jeg havde bestilt 5 stikdåser med afbryder og 6 udtag, en pakke med 8 ruller Scotch Tape, en pakke med Post It (de der små nogle, der er lidt ligesom Scotch Tape, som er gennemsigtige, men med en farvet ende) og en rulle med 1.000 etiketter. Jeg havde kun én rulle herhjemme, nemlig, og jeg syntes at det var irriterende, at jeg skulle tage den med mig, når jeg gik frem og tilbage fra køkkenet og til mit skrivebord. Så jeg bestilte en til, så jeg kan have en begge steder. Men den pakke kom i dag, og pudsigt nok, kom pakkeposten da jeg var gået ud for at tømme postkassen. Jeg havde ikke set ham bakke op. Han sagde "Hej Rikke". Jeg sagde "Neej, er det en gave til mig?" Han svarede "Det ved jeg ikke, det er fra Lomax, det plejer at være sådan nogle kontorting, gør det ikke?" Og pludselig slog det mig: Ikke alle mennesker glæder sig som et barn fordi de har bestilt Scotch Tape, Post Its og en rulle med 1.000 etiketter: Jeg er mærkelig.
Jeg er vild med kontorartikler. Jeg har ikke engang et kontor. Jeg bestilte for nogle måneder siden nogle hæfteklammer til min klipsemaskine. Jeg troede jeg fik en pakke med 100 styks i. Men der var faktisk 1.000 hæfteklammer i, det er en motherfucker stor æske. Og jeg blev bare så begejstret at mit hjerte begyndte at slå så hurtigt at jeg dårligt kunne få vejret. Det var samme bestilling, hvor jeg troede jeg havde bestilt 1 viskelæder, og der så ankom 20. Min første reaktion var lykke. Jeg har brugt 3 af dem nu, 1 af dem har jeg smidt ud, fordi Emma bed det i stykker, så teknisk set kører jeg på det 2. Jeg kigger ned i min æske med alle mine viskelædere, og jeg kan blive helt ekstatisk fordi kvantiteten af viskelædere betyder noget. Ligesom mængden af hæfteklammer. Det er cool at have de ting. Der er så mange ting inde hos Lomax, som jeg vil have, og DAMMIT jeg skal nok få dem købt med tiden. Men viskelæderne og hæfteklammerne er fra Creativ Company. Jeg bestilte en pakke med blyanstifter der også. 12 stifter, bestilte jeg - og fik 12 pakker med 12 stifter i hver! Åh! Hvis René havde været i nærheden da jeg pakkede den pakke op, skulle han nok have siddet med en stegegaffel for at holde mig på afstand. Jeg brugte mange stifter på det tidspunkt, men nu er jeg gået over til almindelige skoleblyanter. Hvorfor? Fordi jeg har fået en blyantspidser, der kan skrues fast på bordet af min dejlige mand. René er simpelthen så skøn. Jeg elsker ham så højt.
Jeg skal til neu.amb. på mandag. Det bliver interessant. Jeg har ikke været der superlænge. Vi har bestilt en bil. Smarte her har glemt at notere tidspunktet ned. Jeg kan godt huske, hvad tid jeg skal være der, men hvad tid vi bliver hentet, kan jeg fandeme ikke huske. Jeg har skrevet en cirka tid i min kalender, men det er nok smartest at ringe til Præ-hospitalet og spørge mandag morgen. Så vi ikke sidder og slet ikke er parate eller noget. Jeg har haft nogle meget små, kortvarige absencer mens jeg har været på Vibradox anden gang, dvs. mellem 28. april og frem til i går, hvor jeg havde det sidst, og i morgen (lørdag), hvor jeg tager sidste dosis. Jeg føler så heller ikke, at jeg er syg længere, men jeg har aftalt med min læge, at jeg skal til tjek efter kurens slutning, for at se hvordan det ser ud med lungen. Så det skal jeg også lige have bestilt tid til :)
Jeg har fundet mit yndlings-nattøj hos Ellos. Jeg shopper normalt mit tøj der, fordi det er det sted, jeg er vant til, og samtidig det sted, der har det grimmeste tøj til den billigste pris i de store størrelser. Jeg har fundet ud af, at Ellos sælger en tanktop med stretch, som er ekstra lang, og for 298 kroner, kan jeg få 3 af dem - der er nemlig 3 for 2's pris. Jeg har købt dem i sorte. De er noget så lækre at have på. De sidder naturligvis stramt til min krop, men det skider jeg på, for de er købt til undertøj/nattøj. De har en dejlig længde. Lækkert! Love 'em!
Her til aften, fredag, har jeg knoklet i køkkenet, fordi det egentlig lignede en slagmark. Jeg kunne ikke komme til nogen steder, og jeg ved, at det går René rigtig meget på, når han skal derud og der ser sådan ud. Så jeg tog aftenen fri fra alt og gav det en tur. Det har taget mig næsten 3 timer. Hold da op, ikke? Jeg mener; vores køkken er ikke særlig stort. Der var bare rod og opvask og skrald og et beskidt komfur... Men det er nok til at det ser totalt uoverskueligt ud. I morgen, når jeg vågner, skal jeg sgu huske at tænde for opvaskemaskinen.
Jeg fik den pakke, jeg havde bestilt hos Lomax, den kom med pakkeposten i dag. Jeg havde bestilt 5 stikdåser med afbryder og 6 udtag, en pakke med 8 ruller Scotch Tape, en pakke med Post It (de der små nogle, der er lidt ligesom Scotch Tape, som er gennemsigtige, men med en farvet ende) og en rulle med 1.000 etiketter. Jeg havde kun én rulle herhjemme, nemlig, og jeg syntes at det var irriterende, at jeg skulle tage den med mig, når jeg gik frem og tilbage fra køkkenet og til mit skrivebord. Så jeg bestilte en til, så jeg kan have en begge steder. Men den pakke kom i dag, og pudsigt nok, kom pakkeposten da jeg var gået ud for at tømme postkassen. Jeg havde ikke set ham bakke op. Han sagde "Hej Rikke". Jeg sagde "Neej, er det en gave til mig?" Han svarede "Det ved jeg ikke, det er fra Lomax, det plejer at være sådan nogle kontorting, gør det ikke?" Og pludselig slog det mig: Ikke alle mennesker glæder sig som et barn fordi de har bestilt Scotch Tape, Post Its og en rulle med 1.000 etiketter: Jeg er mærkelig.
Jeg er vild med kontorartikler. Jeg har ikke engang et kontor. Jeg bestilte for nogle måneder siden nogle hæfteklammer til min klipsemaskine. Jeg troede jeg fik en pakke med 100 styks i. Men der var faktisk 1.000 hæfteklammer i, det er en motherfucker stor æske. Og jeg blev bare så begejstret at mit hjerte begyndte at slå så hurtigt at jeg dårligt kunne få vejret. Det var samme bestilling, hvor jeg troede jeg havde bestilt 1 viskelæder, og der så ankom 20. Min første reaktion var lykke. Jeg har brugt 3 af dem nu, 1 af dem har jeg smidt ud, fordi Emma bed det i stykker, så teknisk set kører jeg på det 2. Jeg kigger ned i min æske med alle mine viskelædere, og jeg kan blive helt ekstatisk fordi kvantiteten af viskelædere betyder noget. Ligesom mængden af hæfteklammer. Det er cool at have de ting. Der er så mange ting inde hos Lomax, som jeg vil have, og DAMMIT jeg skal nok få dem købt med tiden. Men viskelæderne og hæfteklammerne er fra Creativ Company. Jeg bestilte en pakke med blyanstifter der også. 12 stifter, bestilte jeg - og fik 12 pakker med 12 stifter i hver! Åh! Hvis René havde været i nærheden da jeg pakkede den pakke op, skulle han nok have siddet med en stegegaffel for at holde mig på afstand. Jeg brugte mange stifter på det tidspunkt, men nu er jeg gået over til almindelige skoleblyanter. Hvorfor? Fordi jeg har fået en blyantspidser, der kan skrues fast på bordet af min dejlige mand. René er simpelthen så skøn. Jeg elsker ham så højt.
Jeg skal til neu.amb. på mandag. Det bliver interessant. Jeg har ikke været der superlænge. Vi har bestilt en bil. Smarte her har glemt at notere tidspunktet ned. Jeg kan godt huske, hvad tid jeg skal være der, men hvad tid vi bliver hentet, kan jeg fandeme ikke huske. Jeg har skrevet en cirka tid i min kalender, men det er nok smartest at ringe til Præ-hospitalet og spørge mandag morgen. Så vi ikke sidder og slet ikke er parate eller noget. Jeg har haft nogle meget små, kortvarige absencer mens jeg har været på Vibradox anden gang, dvs. mellem 28. april og frem til i går, hvor jeg havde det sidst, og i morgen (lørdag), hvor jeg tager sidste dosis. Jeg føler så heller ikke, at jeg er syg længere, men jeg har aftalt med min læge, at jeg skal til tjek efter kurens slutning, for at se hvordan det ser ud med lungen. Så det skal jeg også lige have bestilt tid til :)
Jeg har fundet mit yndlings-nattøj hos Ellos. Jeg shopper normalt mit tøj der, fordi det er det sted, jeg er vant til, og samtidig det sted, der har det grimmeste tøj til den billigste pris i de store størrelser. Jeg har fundet ud af, at Ellos sælger en tanktop med stretch, som er ekstra lang, og for 298 kroner, kan jeg få 3 af dem - der er nemlig 3 for 2's pris. Jeg har købt dem i sorte. De er noget så lækre at have på. De sidder naturligvis stramt til min krop, men det skider jeg på, for de er købt til undertøj/nattøj. De har en dejlig længde. Lækkert! Love 'em!
søndag den 1. maj 2016
Wanna be my sidekick?
Jeg har lavet 4 kort i dag. Blandt andet en indbydelse min fødselsdag, hvor René er den direkte målgruppe. Han er blevet inviteret til at være min "sidekick" på onsdag, og så har jeg vedlagt et "svarkort", hvor han skal sætte kryds i en af fire felter:
Men jeg bestilte en bil til i morgen tidligere på ugen, så jeg skal være klar i morgen. Klar til verden. Uha uha. Det skal gå. Det skal det bare. Det minder mig om, at jeg skal have fundet nogle papirer frem, som jeg skal have med derop...! Det var sgu da meget godt, jeg lige kom i tanke om det.
Min nevø har fødselsdag den 14. maj, og han ønsker sig kasketter. Hehe. Totalt flashback. Jeg har naturligvis allerede sørget for, at der er blevet købt en kasket nu, selvom jeg først fik ønskesedlen for ganske få timer siden. Jeg har købt en lyseblå Superman kasket fra New Era inde hos www.capstore.dk Jeg har bedt om at få den sendt direkte til min svigerinde, fordi jeg nok ikke ser dem før hans fødselsdag, og de flytter jo til Schweiz meget snart - min bror er allerede flyttet derover, og er gået i gang med at lede efter et sted, de kan kan bo. Det hus, de bor i nu, er blevet solgt, og de skal være ude af det sidst i maj. Der kommer en masse biler og henter deres møbler, og kører dem til deres nye hus/lejlighed i Schweiz - det var i hvert fald det, jeg forstod på min svigerinde.
René kom hen til mig lige før og gav mig et kys. Han tog en af mine blyanter og satte kryds i felt nummer 2, og sagde "Jeg har ventet mere end et år" og gav mig et kys. "Jeg har ventet flere år på at du ville spørge mig, om jeg ville være din sidekick" Aww... Gotta love him.
Det er sært, men nu, hvor jeg har fået et højere bord... Mine albueled skal konstant "knækkes" for at at "frigøre" den spænding, der opstår inde i leddene. Det er lidt svært at forklare, men folk med hypermobile led ved sikkert godt, hvad jeg snakker om. Men det virker som om, at jeg har fået en skade af en art i den højre arm. Af og til løber der elektrisk strøm igennem den (en følelse, ikke reel elektrisk strøm), som et stød - som når laboranterne stikker forkert, når man skal have taget blodprøver, og de rammer en nerve. Jeg ved godt, at jeg nok selv er skyld i det, fordi jeg sidder og hælder mod højre. Lige nu, i skrivende stund, hviler min højre underarm på bordet, og albuen stikker lige et par centimeter ud. Den venstre underarm er løftet, og jeg rammer kun med håndleddet. Det giver også et ret godt indblik i, hvordan jeg sidder med resten af kroppen: jeg sidder vitterligt og hælder til højre, og jeg støtter mig til bordet med armen. Benene skal jeg helst have strakt lidt ud, fordi jeg får vand i anklerne, og især den højre, hvor jeg har den der kæmpe gevækst, som er kommet af slidtage, antageligt fra stolen ( - jeg er blevet indkaldt til nærmere undersøgelse med henblik på at få den fjernet på Nykøbing Falster sygehus) som kommunen har lånt mig, men som ergoterapeuterne ikke vil indstille, selvom jeg har sagt 40 gange at den er for høj til mig. Jeg har en tendens til at sidde med fødderne inde under den stol, jeg sidder på, men når jeg har så meget vand i benene, som jeg har nu, er det svært.
Jeps, og jeg er ret sikker på, at det voldsomme udbrud af "akne", jeg lige pludselig har fået, skyldes Vibradox. For jeg har ikke haft akne i flere årtier, men det kan være en bivirkning ved denne type antibiotika. Det står godt nok ikke lige i Vibradoxs indlægsseddel, men så står det i så mange andre af den slags tetracyliner.
Damn... Klokken er 21, og jeg har lyst til at gå i seng nu. Jeg føler mig træt, udmattet og egentlig også ret overbelastet. Men klokken er kun 21. Jeg kan ikke gå i seng nu. Så vågner jeg klokken 4, og så er hele min dag bare ødelagt. Jeg må nok hellere finde på noget at lave.
- Ja, selvfølgelig. Jeg har alligevel ikke andre planer.
- Ja, for pokker! Denne indbydelse har jeg ventet på i et helt år!
- Jeg skal lige tjekke min kalender, for min grankusines fætters søns bedste ven har vist fødselsdag.
- OH HELL NO!
Men jeg bestilte en bil til i morgen tidligere på ugen, så jeg skal være klar i morgen. Klar til verden. Uha uha. Det skal gå. Det skal det bare. Det minder mig om, at jeg skal have fundet nogle papirer frem, som jeg skal have med derop...! Det var sgu da meget godt, jeg lige kom i tanke om det.
Min nevø har fødselsdag den 14. maj, og han ønsker sig kasketter. Hehe. Totalt flashback. Jeg har naturligvis allerede sørget for, at der er blevet købt en kasket nu, selvom jeg først fik ønskesedlen for ganske få timer siden. Jeg har købt en lyseblå Superman kasket fra New Era inde hos www.capstore.dk Jeg har bedt om at få den sendt direkte til min svigerinde, fordi jeg nok ikke ser dem før hans fødselsdag, og de flytter jo til Schweiz meget snart - min bror er allerede flyttet derover, og er gået i gang med at lede efter et sted, de kan kan bo. Det hus, de bor i nu, er blevet solgt, og de skal være ude af det sidst i maj. Der kommer en masse biler og henter deres møbler, og kører dem til deres nye hus/lejlighed i Schweiz - det var i hvert fald det, jeg forstod på min svigerinde.
René kom hen til mig lige før og gav mig et kys. Han tog en af mine blyanter og satte kryds i felt nummer 2, og sagde "Jeg har ventet mere end et år" og gav mig et kys. "Jeg har ventet flere år på at du ville spørge mig, om jeg ville være din sidekick" Aww... Gotta love him.
Det er sært, men nu, hvor jeg har fået et højere bord... Mine albueled skal konstant "knækkes" for at at "frigøre" den spænding, der opstår inde i leddene. Det er lidt svært at forklare, men folk med hypermobile led ved sikkert godt, hvad jeg snakker om. Men det virker som om, at jeg har fået en skade af en art i den højre arm. Af og til løber der elektrisk strøm igennem den (en følelse, ikke reel elektrisk strøm), som et stød - som når laboranterne stikker forkert, når man skal have taget blodprøver, og de rammer en nerve. Jeg ved godt, at jeg nok selv er skyld i det, fordi jeg sidder og hælder mod højre. Lige nu, i skrivende stund, hviler min højre underarm på bordet, og albuen stikker lige et par centimeter ud. Den venstre underarm er løftet, og jeg rammer kun med håndleddet. Det giver også et ret godt indblik i, hvordan jeg sidder med resten af kroppen: jeg sidder vitterligt og hælder til højre, og jeg støtter mig til bordet med armen. Benene skal jeg helst have strakt lidt ud, fordi jeg får vand i anklerne, og især den højre, hvor jeg har den der kæmpe gevækst, som er kommet af slidtage, antageligt fra stolen ( - jeg er blevet indkaldt til nærmere undersøgelse med henblik på at få den fjernet på Nykøbing Falster sygehus) som kommunen har lånt mig, men som ergoterapeuterne ikke vil indstille, selvom jeg har sagt 40 gange at den er for høj til mig. Jeg har en tendens til at sidde med fødderne inde under den stol, jeg sidder på, men når jeg har så meget vand i benene, som jeg har nu, er det svært.
Jeps, og jeg er ret sikker på, at det voldsomme udbrud af "akne", jeg lige pludselig har fået, skyldes Vibradox. For jeg har ikke haft akne i flere årtier, men det kan være en bivirkning ved denne type antibiotika. Det står godt nok ikke lige i Vibradoxs indlægsseddel, men så står det i så mange andre af den slags tetracyliner.
Damn... Klokken er 21, og jeg har lyst til at gå i seng nu. Jeg føler mig træt, udmattet og egentlig også ret overbelastet. Men klokken er kun 21. Jeg kan ikke gå i seng nu. Så vågner jeg klokken 4, og så er hele min dag bare ødelagt. Jeg må nok hellere finde på noget at lave.
Abonner på:
Opslag (Atom)