Af og til må man indse, at man aldrig bliver for gammel til at lære/indse at man ikke altid har ret. Jeg tænkte, at Prins Henrik var en snobbet franskmand, som ikke engang gad at lære vores sprog. Da han døde, og jeg ingen computer havde, brugte jeg min telefon til at gå på nettet, og efter en uge eller sådan noget, kom jeg ind på DRs hjemmeside og læste Prins Henriks nekrolog. Og jeg blev sådan helt flov over mig selv, over hvor fordømmende jeg havde været, om ting jeg intet vidste. I flere dage snakkede jeg ikke om andet end Prins Henrik og alt det, han havde udrettet.
Her tidligere på ugen så jeg en video på Youtube, på kanalen TopTenz, en video om George W. Bush. En mand, som jeg mere eller mindre altid har gjort nar ad. Han kunne ikke gøre noget rigtigt. Men da jeg fik serveret 10 ting, han havde udrettet, især i de afrikanske lande, blev jeg virkelig rørt. Selv nu, hvor han ikke længere er præsident, arbejder han utrætteligt for at gøre verden bedre for mange mennesker i de forskellige afrikanske lande. Og pludselig indså jeg, at alle de sære taler, der har fået ham til at fremstå som en smule dum, måske er resultatet i, at manden dybest set ikke er god til at tale foran store mængder af mennesker. Man skulle tro at det var nødvendigt som præsident for et land - men den video chokerede mig, og ændrede faktisk min holdning til ham.
Ja, der skal ikke så meget til. Men han er faktisk bare et bedre menneske, end jeg troede.
I weekenden så René og jeg "Terkel i knibe", og på et tidspunkt nævner Terkels lillesøster noget om påklædningsdukker. I går snakkede René om, at han ville bygge sin egen 3D printer. Jeg sad og spekulerede på, hvor awesome det ville være, hvis René havde sin egen actionfigur. Men ingen 3D printer, ingen René-action figur. Efter jeg var gået i seng, slog det der med påklædningsdukker pludselig ned i mig. Jeg tænkte, at René er ked af sin størrelse, så jeg ville ikke tegne ham som han ser ud, selvom jeg nu meget godt kan lide ham som han ser ud. Så jeg stod op, klokken 1 om natten, og brugte 1½ time på at finde og "trace" den perfekte bodybuilder ned fra min skærm til et stykke ternet papir, farvelægge den, og min plan var, at imens han er væk i dag, ville jeg tegne noget tøj til den. Dude, that's hard! Jeg har tegnet et sæt "hverdagstøj", et sæt "bøf-tøj", som han aldrig ville gå i normalt (skinny jeans, en hvid undertrøje og et sort bælte med et gigantisk ovalt bæltespænde), og jeg har brugt ca. 1 time på at tegne et jakkesæt - det vil bare ikke lade sig gøre! Jeg tror, at han får dukken, de to sæt jeg har tegnet, og at jeg i stedet vil lægge mere vægt på præsentationen... Det er nok det bedste, jeg kan gøre. Han skal jo have den i morgen... Det kan også være, at jeg forsøger igen senere.
Nå ja, det har jeg helt glemt... I torsdags, da jeg klippede Renés hår, blev Emma fornærmet. Der gik 1½ dag før hun ville komme i nærheden af ham igen. Tal om at være tryghedsnarkoman! Hehe. Lige nu sover hun (håber jeg) mens jeg skråler med på INXS' "Disappear" og flere af deres andre sange. Men lige nu spiller "Disappear".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar