Er det mon ikke dejligt, når ens mand bare savler over en, 10½ år inde i ens ægteskab, og på trods af der reelt set ikke er et eksisterende seksuelt samvær, men at det kører på romantik og intimitet? Mmm... I love it. René er uden tvivl den bedste mand, der kunne være kommet ind ad min dør, so to speak. Hvad han ikke ofrer for mig hver eneste dag... Jeg er så taknemmelig, selvom jeg ofte bitcher over ham. Husk på, at vi er sammen 24/7, og når vi ikke er sammen, taler vi som regel i telefon. Vi er vokset sammen, smeltet sammen til én, og det er både skræmmende og dejligt, og hvor mange måske synes at vi er kvalmende, så kan vi egentlig meget godt selv lide det. Vi synes det er meget sjovt med vores interne humor og vores interne "sprog", som ingen andre sådan rigtig fatter. Nu, hvor jeg er kommet igennem denne forfærdelige dag, den 14. april, kan jeg ånde lettet op. René lærer mig altid nye ting, som jeg virkelig kan bruge, og han har også brugt oceaner af tid på at "lære" mig at det godt kan være, at Peter Steele døde den 14. april 2010, men at hans musik lever videre. Jeg behøver ikke at græder over at der aldrig kommer mere musik, for jeg kan glæde mig over den, der allerede er der.
Jeg vil aldrig bytte René for noget. Han er min helt. Min meget, meget sexede helt, som altid sætter mig og Emma foran sig selv, selvom han ikke skal. Men han er dejlig. Jeg synes bare, at jeg lige ville kaste det ud i verden.
Og nu vil jeg kaste mig over mit nye projekt. Jeg er ikke færdig med Himmler, men jeg mangler en pause. Jeg har brug for en pause, I really, really need a break from Himmler!!! Så jeg vil kaste mig over mit næste projekt. Jeg vil sætte min nål på katte, og udforske både huskatten såvel som andre arter af kattedyr. Panthera I'm looking at you! (Amongst others)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar