I'll print something good

Kender I det, når man skal rydde op i sine filer på computeren, og man falder over en mappe med gamle billeder, og man lige kigger dem igennem inden man flytter rundt på lortet, og man falder over et billede, der virkelig hypnotiserer en? I DID THAT! Jeg fandt et billede fra den 19. april 2008, hvor jeg deltog i en konfirmation. Jeg vil sige, at jeg er rimelig rystet over at se, hvordan jeg så ud den dag. Min hud ser forfærdelig ud, jeg har ingen foundation eller noget på, lidt øjenskygge og lidt mascara og så er det det. Men prøv at se farven på mine øjne.

Jeg ligner seriøst en junkie, men mine øjne er totalt... tegneserie-blå. Nærmest som hvis jeg havde brugt et filter, men nej. Desværre. Så var jeg måske blevet pænere at se på "all over". Den 3. eller 4. april 2018, så næsten 10 år senere, tager jeg så dette billede af mig selv:

Da jeg tog dette billede, startede jeg med at smøre mit ansigt ind i fugtighedscreme, og lagde derefter et tyndt lag pudder. Så fiksede jeg min øjenskygge og fyldte mine øjenbryn meget sparsomt (jeg synes de er meget kraftige i forvejen og at jeg ser dum ud når de bliver for fremhævede), og så lagde jeg lige hurtigt en farve på læberne. Så rettede jeg på håret, satte telefonen fast i selfie-stangen, satte den på gulvet, trykket på "tag billede", og brugte de næste 10 sekunder på lige at "posere". 

Og ud over forskellen på min øjenfarve, som er virkelig voldsom, ser jeg like... 10 år yngre ud på det nederste billede, selvom jeg har masser af grå hår... Ved I, hvor dejligt det er at opdage at man faktisk slet ikke ser så gammel ud, som man selv syntes? At man lige "got proven wrong" og ens mand siger "ja, du ser lidt mere pornoagtig ud på det nederste billede" og uddybede det til "mere sexet", når man selv tænkte at man lidt var en øgle. Yay! 

Jeg ved godt, at det kan fremstå som kvalmende at jeg er så selvfed hver gang jeg får taget et selfie, som jeg synes er godt. Men når man normalt synes at man er en øgle, så er dage som denne faktisk utrolig værdifulde, og hvem har sagt at man ikke kan fejre sig selv? Jeg har tænkt mig at fejre mig selv. Hell Yeah.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har skrevet sidst. Men I tilfælde af, at det er før Renés fødselsdag: Han havde købt en hemmelig gave til sig selv, som jeg simpelthen bare ikke måtte vide hvad var. Jeg var sådan set ret ligeglad med, hvad det var, det var jo ikke til mig. Jeg syntes bare at det var sært. Men hvad var det? En Epson WiFi trådløs printer med individuelle farvepatroner. Dvs. en gul, en magenta, en cyan, en sort og en stor sort. Så kan man skifte dem enkeltvis, efterhånden som man får brugt farverne op. Supersødt af René og hans mor at give mig den printer, jeg har virkelig manglet den. 

Jeg er på Surlid i gen, skal være det frem til søndag, så jeg snupper lige en 10-dages kur. Det er virkelig ikke særlig fedt at være på antibiotika konstant. Og Surlid er et flerspektret antibiotikum, så det er lidt risky business, for det er det, jeg får hver gang jeg har rosen på benene, hvilket er ca. hver anden måned. 

I morgen skal jeg have pakket vasketøj, for Birgitte kommer på onsdag og hjælper med at vaske. Vi skal have bund i det lort, så vi kan få en mere fast vaskeplan op at stå. Jeg skal bare lige have aftalt tiden med hende, for hendes ankomst og vasketiden stemmer ikke helt overens. 

Menøh... Når klokken nærmer sig kvart i 1 om natten, er det nok på tide at gå i seng. Jeg skal have tømt Emmas bakke, og have hældt medicin op, til i morgen. Det skal jo gøres. Hav en dejlig tirsdag, alle jer!