Et år (næsten) efter

(jeg ejer ikke rettighederne til dette billede)

 

Peter - det er næsten 1 år siden, du pludselig og uden varsel var væk. Intet musik fra dig, nogensinde igen. Det smerter mig. Jeg ville gerne, som folk siger, se tilbage på al den musik, du nåede at lave. Det føles lidt som om glæden ved at vente på et kommende album er erstattet af sorgen over, at der aldrig kommer et nyt. Jeg nyder ikke din musik helt lige så meget længere, fordi jeg ved, at der aldrig kommer mere. Samtidig hører jeg det langt oftere, fordi det bringer så meget frem i mig. Du ved det ikke, kommer aldrig til at vide det - men det var din musik, der gav mig det sidste skub til at komme ud af min ellers meget, meget lange depression. Jeg lyttede til din - jeres - plade "Life Is Killing Me" fra 2003 næsten nonstop, og jeg lyttede til den, da jeg skabte min egen Peter - hovedpersonen, som spillede overfor mig i alle de mange historier, der trak mig ud af depressionen. De kom fra dig, de tanker, den person, jeg byggede op, kom fra dig og dine tekster. Du skabte så meget inspiration for mig. Nu har jeg stort set ingen inspiration. Det er mange år siden, jeg sidst skrev om Peter. I hvert fald 6 år. men jeg har stadig alle historierne. De gør mig stadig glad, når jeg læser dem.

Jeg savner spændingen ved at vente på, at du skulle få skrevet flere tekster, som jeg kunne lytte til, synke dybt ind i og virkelig bare være tilstede i - leve i sangene, hvis du forstår? Du satte ord på alle følelser, jeg har haft. Alle dem, der var, alle dem, der stadig er her. Ingen kunne beskrive følelser som du kan - og ingen kommer nogensinde til at nå dig. Du var og vil altid være den ultimative sangskriver, og jeg kan kun anbefale alle at lytte til din - jeres - musik. Der er så meget. Selv sagde du, at det "rigtige" første Type O Negative album var "Bloody Kisses", og at "Slow, Deep and Hard" mest var "leftovers" fra Carnivore-tiden. Det kan godt være. Men jeg elsker den lige så højt som de andre. Min yndlings vil nok altid være "Life Is Killing Me".

Jeg ville så gerne takke dig for alt det, du - helt uden at vide det - har gjort for mig. Men det kommer jeg aldrig til. Det ville jeg heller ikke komme til, hvis du ikke var død, fordi jeg ikke skriver fanbreve. Det er jeg for gammel til. Men du har virkelig gjort en forskel for mig og for mange, mange andre. Du var en helt for mange. Også mig. Du blev katolik på dine gamle dage - og derfor troede du på et liv efter døden. Derfor vil jeg, selvom jeg ikke selv tror på det, sende dig en hilsen. Jeg kan jo ikke bevise, at du ikke sidder deroppe og blinker som en stjerne.

(jeg ejer ikke rettighederne til dette billede)

 

 Verden er fattigere uden dig.