Moar!

Jeg var hos min mor i dag. Det er lang tid siden, jeg har hygget mig så meget med min mor, som jeg har gjort i dag. Jeg fortalte hende, at jeg havde tilgivet hende at hun har drukket så meget, og at jeg ved, at hun har haft sine grunde, at jeg elsker hende osv. Hun var langt fra fuld, og det var bare en rigtig hyggelig dag - bare hende og mig. Vi snakkede om alt. Jeg tror ikke, at der var noget, vi ikke snakkede om. Vi mindedes gamle dage osv., snakkede om problemer, der vedrører familien - og midt i det hele ringede min bror og sagde, at han har fået job i Danmark. Så nu er de da et skridt tættere på at flytte tilbage til Danmark. 

Men min mor og jeg... Ja. Jeg kan på ingen måde fortælle jer, hvordan det var. Jeg har ikke ordene. Det var som at komme hjem, som at snakke og bare... være. Jeg var dernede 10:05, og jeg tog derfra 17:40 - og i al den tid snakkede vi. Vi snakkede bare, og der var ingen pauser - det var der slet ikke tid til. Vi havde så meget, vi skulle have indhentet. Så meget, vi skulle have talt om. Jeg var nærmest høj, da jeg gik derfra, fordi jeg bare... Det er min mor, for fa'en. Min elskede, dejlige mor, som jeg virkelig nu indser er en af de to mest vigtige dele i mit liv. Hun er et fantastisk menneske.

 - Hehe. Et af de sædvanligt dårlige billeder af min mor og mig. Vi er bare ikke særlig fotogene, nogen af os, og aldrig på mine selvportrætter. Haha. Men min mor ser sådan ud. Hun fylder snart 61 år. Det gør min far i øvrigt også - den 20. april. Jeg nåede ikke at hilse på min far i dag, men han ringede hjem og sagde hej. Jeg er vild med min familie. En eller anden dag - når jeg får tid eller lyst - skal I få historien om verdens mest tapre mor - min. Indtil da, må I glæde jer over min positive dag, eller lade være. Hehe