I vil aldrig blive glemt

Peter

(jeg ejer ikke rettighederne til dette billede)

Så er dagen kommet. Den er halvt overstået. Jeg sidder med et blødende hjerte og en knude af sorg i maven. Jeg lytter til Peters musik, mens jeg mindes ham. Jeg har ikke gjort det til en speciel dag eller noget.... Vil helst undgå at gøre det til en dag, jeg vil huske for evigt. Men lige nu er den vigtig. Det føles slet ikke som et helt år... Men det er det. 1 års dagen i dag. Øv. Det er så trist, den slags.

Peter skrev jo mange virkelig interessante tekster, og jeg kan ikke vælge én, jeg synes er den allerbedste. De er alle gode, men har hver især deres eget liv. En sætning, der gør sangen genial. F.eks. på en sang som "Anesthesia" hvor Peter synger "If not being used, well then you're a user and a loser" - det er ret godt. Eller som i "Blood & Fire": "Love eternal, lust infernal" - noget, der betyder meget, så jeg har fået tatoveret de små fire ord i nakken. Jeg vil gerne indrømme, at jeg ønsker mig flere tatoveringer nu, efter Peters død. Men jeg vil ikke være et levende "nodestativ" for Peters musik. Pludselig er der bare så mange sange, der har en meget kraftig indvirkning på mig - så jeg føler at det er det fedeste nogensinde sagt, og at jeg bliver nødt til at have dem stående. Altså, det sker jo ikke, vel, men jeg tænker bare ofte, at jeg burde have fået citeret flere af Peters ord på min krop. Men som sagt må jeg lade være med den slags. Det er ikke sundt. Nu er årsdagen her, og så må jeg ligesom... Rykke videre. Ikke tænke på det den 14. i hver måned og den slags. Det er slut. Stadig, så savner jeg ham. Han var jo min helt store inspiration. Mon han altid vil være det? Mon der en dag kommer en, der giver mig mere inspiration, end Peter har gjort? Jeg har ikke oplevet det indtil videre. Men måske er det fordi hans tekster bare er dem, der har rørt mig allermest af alle sange igennem mit (næsten) 31-årige liv.

Jeg synes at Peter havde den slags humor, som bare var så... Man kunne ikke andet end grine, selv i de mest sørgelige tider. Han kunne få selv det dumme til at virke sjovt. Jeg tror ikke, at Peter sad og tænkte "Jeg håber sør'me at hele verden sørger, når jeg dør" for igennem hans tekster forstår man "Lad være med at sørge over min død" - og et eller andet sted er det måske meget smart, det er forkert at sætte ham op  på en piedestal, fordi han var et menneske, ligesom alle os andre. Fordi nogle af os så ham som et musikgeni,  betyder det jo ikke, at han var et bedre menneske. Han var et helt normalt menneske, hvilket måske endda gjorde ham til et større forbillede for mange. Men... Ja. Stor var han. Stor vil han altid være.

Jeg nyder hans musik - den musik, som han og bandet gav liv - lige nu, og jeg kan ikke lade være med at grine af en sang som "We Hate Everyone" som simpelthen bare er den bedste sang på jorden. Ej, dog ikke. Men den har en humor, der egentlig kun ses i bands som f.eks. Tenacious D. Den dybt og useriøse sorte humor, der dog stadig har et præg af alvor over sig. Det er svært at beskrive. Men jeg kan ikke sige andet, end at det må høres. Man kan læse mere om Peter på den engelske udgave af Wikipedia

Til slut vil jeg anbefale alle at lytte til Type O Negatives musik på plader som "Slow, Deep and Hard", "Origin Of The Feces", "Bloody Kisses", "October Rust", "World Coming Down", "Life Is Killing Me" og "Dead Again". Smag dem. Nyd dem. Elsk dem. I know I will.

I vil aldrig blive glemt.