Årh... Jeg tror nok lige på, at de dér vanddrivende piller virker. Jeg har været ude at tisse omtrent 11 gang siden jeg tog dem klokken 07:15. Det er fandeme vildt. Jeg gik i seng og sov lidt, som jeg skrev i det forrige indlæg, jeg postede, men jeg har været ude at tisse 4-5 gange under den lur. Jeg tør ikke engang gå ned og handle fordi jeg er bange for at tisse i bukserne. Der er ikke de store muligheder for at tisse på turen, og jeg sætter mig fandeme ikke ned på offentlig vej og tisser i vejkanten.
Men butikkerne lukker jo så også først klokken 16, så jeg har lidt tid endnu. Jeg regner med, at jeg går ned og handler om 2 timers tid - der er det nok stilnet lidt af... Jeg håber det i hvert fald. Men ellers kan jeg gå en tur senere, så må René gå ned og handle alene. Jeg er sådan lidt... Altså, jeg mener... De andre piller har jo tilsyneladende ikke virket ordentligt. Dem her hælder bare vandet ud... Vildt.
Ej, jeg er totalt skruk lige nu. Det går jo ikke, for fanden, men når min psykiater siger at det er helt i orden, så rejser det nogle tvivl om, hvorvidt jeg tager fejl eller ej. Jeg ved godt, at jeg er alt, alt for overvægtig og alt for gammel... Men jeg vil virkelig gerne have et barn, lige nu. Det går sikkert over igen. Men jeg sidder og tuder fordi en kvinde i fjernsynet er blevet gravid. Hehe. Typisk. Jeg er heller ikke i stand til at opdrage et barn. Eller, jo det er jeg sikkert, men jeg burde ikke. Jeg har mine... "dårlige perioder", og det er svært at tænke på, hvordan barnet kommer til at leve med en psykotisk mor. Jeg ved godt, at KBJ siger, at jeg kommer til at gå til tjek hos de bedste specialister, fordi det vil han sørge for, men... Ja. det er svært, ikke? Børn sker ikke for mig. Men René vil jo meget gerne være far. Og jeg vil egentlig også gerne være mor. Men jeg tror ikke på det. Jeg kan ikke klare en graviditet. Men jeg vil gerne have et barn. Jeg hader børn, men... Jeg vil gerne have mit eget barn, som jeg kan elske og passe på, sammen med René. Nu tuder jeg endnu mere. Hvor er det mærkeligt... Sjovt. Jeg er vist meget hormonel. Eller hvad man nu kalder den slags. Hehe.