Yeah. Jeg græder. Fordi jeg er træt af al den snak om at blive student, få huen og være færdig med gymnasiet and what not. Jeg er simpelthen så ked af det, fordi JEG ikke formåede det. Jeg er egoistisk, jeg ved det godt. Men jeg glæder mig ikke på nogens vegne. Jeg hader alle studenter lige nu. Eller alle dem, som bliver student i denne uge. Jeg hader jer alle sammen! I udlever min drøm!
Det er det samme hvert år. Jeg går igennem det her hvert år. Jeg kan ikke klare at se glade studenter. De har fortjent det, sikkert nok, men det skulle have været mig!!! Det skulle have været mig, som fik huen på i dag. MIG! Ikke alle mulige andre. Men mig. Og i stedet sidder jeg her, 31 år, ingen uddannelse, totalt analfabet og kan ikke andet end at klynke over at andre har klaret sig godt. Jeg hader mig selv, jeg hader andre, og frem for alt, så hader jeg at der overhovedet er noget, som hedder uddannelse. Jeg hader det!
Hvorfor skal jeg sidde her og være ked af det hvert eneste år, år efter år, fordi JEG ikke kan komme videre? Det er noget virkelig skidt, fordi ingen kan forstå mig. Ingen forstår det. INGEN! Jeg føler mig så værdiløs og unyttig. Jeg føler ikke, at jeg bidrager noget til samfundet, andet end udgifter til førtidspension. Er jeg virkelig sunket så dybt? Er jeg virkelig så... Dum?
Og svaret er: Ja. Jeg er dum. For hvis jeg ikke var... så ville jeg have haft min hue på for mange år siden. Jeg er træt af mig selv. Jeg er træt af, at jeg ikke har en hue, og jeg er træt af, at jeg ikke kan være glad på andres vegne.
