Jeg er virkelig irriteret. Sådan, faktisk, pissesur. Jeg er træt af at blive trynet af andre mennesker, som tilsyneladende mener at René er et dumt svin, fordi jeg bruger min blog til at beklage mig i, når forholdet kører dårligt. Jeg skriver ikke noget upassende, jeg skriver ikke noget, som almindelige mennesker ikke kan tåle at høre. Alligevel bliver både jeg og René slagtet fordi... Ja, hvorfor? Jeg er seriøst SÅ træt af mennesker. Bare man kunne bure sig inde, René og jeg, og være i vores eget lille paradis. Men folk blander sig. Alt, alt for meget. Både venner og familie. Og nu kan det være nok. Nu vil jeg kæmpe igennem, og hvis jeg erhverver mig fjender undervejs - så er det sådan, det skal være.
Jeg burde måske nok stoppe med at skrive på bloggen, men jeg kan godt lide menneskerne derinde. Nogle af dem, i hvert fald. Men måske skulle jeg bare holde mig til denne side? Det er bare en smule småkedeligt engang imellem. Oh well. Who cares. Jeg skal starte på de dér stærke vanddrivende piller i morgen. Hehe. Det bliver spændende, om jeg kan klare det! Om min krop bliver drænet for vand.
Og så har Hamid lige skrevet, at han skal til at tage guitar-timer... Okay... Hvor længe mon det holder? Ej, jeg vil selvfølgelig opmuntre ham. Det har han brug for. Ellers opgiver han efter første time. Jeg må støtte ham i det. Det burde heller ikke være så svært.
