Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 19. juni 2011

I want it all - and I want it now!

Jeg sidder foran blæseren, som bruger 40W i timen. Sygt. Men jeg har det varmt. Unaturligt varmt. Jeg forsøger at finde på noget at skrive, på min bog. Men det er som om den er væk... Følelsen er væk. Det irriterer mig grusomt. Jeg vil have skrevet den bog. Jeg vil fandeme. Men jeg har ikke følelsen længere. Satans. Jeg må forsøge at skrive den igen. Starte forfra. Det lader til, at det er et hit at den er skrevet som en roman, men jeg begynder at tænke, at det ER bedre med en "almindelig" selvbiografi. Jeg synes godt, at jeg kan fortælle om mine tanker og følelser, uden at skrive historien om til en roman. Jeg vil forsøge det. Jeg er god til at beskrive scenarier. Jeg skal nok klare det, jeg skal bare have "følelsen" tilbage.

Jeg er glad for, at René og jeg har taget vielsesringene frem igen. Det er rart at have den på. Det gør mig glad. Selvom det ser dybt mærkeligt ud på hånden... Hehe. Sådan er det vel, når man ikke er vant til at se det.

Jeg vil skrive. Jeg vil prøve igen. Det kan ikke være så forpulet svært. I WANT IT ALL!