Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 18. juli 2011

Det går bare skidegodt!

Jeg har det simpelthen så godt i dag. René har det rigtig godt, og det hele er lige så langsomt ved at vende tilbage til hverdagen. Jeg har det godt, jeg regner stærkt med, at det er i dag, der bliver vasket tøj og gjort lidt rent. Jeg glæder mig til at komme i gang, selvom ugideligheden trænger sig mere og mere på. Jeg burde faktisk se at komme i gang, inden jeg går helt i sort. 

Vi venter stadig på indkaldelse af René til tarmundersøgelsen. Jeg er meget nervøs, fordi det ligesom er den, der afgør, om der er noget, der ikke er som det skal være - og om det i så fald er dødeligt. Jeg frygter det værste, men det er jo ikke noget, jeg kan bestemme. Hvis det var mig, der bestemte, var det her ikke sket.

Jeg burde faktisk bevæge min røv over på vaskeriet, men jeg har en idé om, at der er færre mennesker omkring spisetid. Men jeg burde ordne vasketøj og gøre rent samtidig, det plejer at være mest effektivt. Jeg kan i hvert fald lægge ud med at pakke vasketøjet.