DENNE TEKST ER FRA BLOG.DK
(orker ikke at skrive mere lige nu)
Min elskede er kommet hjem, og med få timers adskillelse fra hver vores "ende" af vores 20m2 store stue, har vi ligget sammen i sengen og snakket. Om alt muligt. René sagde det her til mig: "Kender du ikke det, at man kommer til at tænke på, om man overhovedet elsker den anden, fordi det virker så surealisisk og latterligt at man kan elske et andet menneske så meget?" Og jo, det gør jeg. René er min alt, og en halv time væk fra ham gør ondt i min sjæl. I dag sagde han, at jeg ikke måtte komme ind på hospitalet, hvis han ikke kom hjem i dag. Da vi kom hjem, sagde han, at det var fordi han ikke kunne holde tanken om at jeg skulle komme og gå igen gjorde ham så ked af det, at han sikkert ville græde.
Vores dag har været perfekt. Anders og jeg hentede ham klokken 13:30, og så kørte vi hjem, René og jeg gik ind og lagde os i sengen og puttede. Hold kæft, altså, hvor jeg elsker den mand. Hans blodprocent er oppe på 5,7, og han bliver indkaldt til tarmundersøgelsen i næste uge, eller næste uge igen. Det bliver ubehageligt for ham, men de er jo nødt til at finde ud af, hvad der er galt. De er dog ret sikre på, at det er den gigtmedicin, han har indtaget, der har skabt alle problemerne, og han må aldrig nogensinde igen spise medicin indeholdende gigtpræparater - ikke engang Ipren. Men han må gerne indtage morfinpræparater, og de har mere eller mindre anbefalet ham Metadon. Vi er ikke glade for det, men hvis det kan mindske hans smerter, er det jo fint nok
Nævnte jeg, at jeg er glad for at have ham hjemme? Åh! Jeg kunne danse rundt med blomster i håret i nattøj ude på cykelstien, alene for at fejre, at vi i år har noget så idiotisk som"blomsterbryllup" - René fandt en liste over de forskellige navne. Haha. Jeg er simpelthen så glad for at have ham hjemme igen, min elskede! Jeg har aldrig været mere lykkelig end jeg er i dag. Vores bryllupsdag kommer tæt på - men det var bare et bryllup. Det her er manden, jeg elsker, som måske ikke er erklæret rask, men som har det godt og er hjemmei mine arme igen efter 2 dages adskillelse. Jeg håber aldrig, at det sker igen! Jeg kan ikke klare det. Min smukke, smukke mand. Jeg er vild med at kunne snakke med nogen og høre hans lyde. Hvor er det dog bare fantastisk skønt!
Vores dag har været perfekt. Anders og jeg hentede ham klokken 13:30, og så kørte vi hjem, René og jeg gik ind og lagde os i sengen og puttede. Hold kæft, altså, hvor jeg elsker den mand. Hans blodprocent er oppe på 5,7, og han bliver indkaldt til tarmundersøgelsen i næste uge, eller næste uge igen. Det bliver ubehageligt for ham, men de er jo nødt til at finde ud af, hvad der er galt. De er dog ret sikre på, at det er den gigtmedicin, han har indtaget, der har skabt alle problemerne, og han må aldrig nogensinde igen spise medicin indeholdende gigtpræparater - ikke engang Ipren. Men han må gerne indtage morfinpræparater, og de har mere eller mindre anbefalet ham Metadon. Vi er ikke glade for det, men hvis det kan mindske hans smerter, er det jo fint nok
Nævnte jeg, at jeg er glad for at have ham hjemme? Åh! Jeg kunne danse rundt med blomster i håret i nattøj ude på cykelstien, alene for at fejre, at vi i år har noget så idiotisk som"blomsterbryllup" - René fandt en liste over de forskellige navne. Haha. Jeg er simpelthen så glad for at have ham hjemme igen, min elskede! Jeg har aldrig været mere lykkelig end jeg er i dag. Vores bryllupsdag kommer tæt på - men det var bare et bryllup. Det her er manden, jeg elsker, som måske ikke er erklæret rask, men som har det godt og er hjemmei mine arme igen efter 2 dages adskillelse. Jeg håber aldrig, at det sker igen! Jeg kan ikke klare det. Min smukke, smukke mand. Jeg er vild med at kunne snakke med nogen og høre hans lyde. Hvor er det dog bare fantastisk skønt!
