Aftensmad!

René har lagt sig til at sove! En lur - uden mig, fordi jeg er ved at bage boller til ham. Hmpf! Klokken er 16, så heldigvis kan jeg snart vække ham og spørge ham, hvad han vil have - eller selv tage en lur. Mmm... Jeg har slet ikke haft tid til at sove. Mit franskbrød virker i øvrigt ikke helt gennembagt. Heldigvis skal det skæres over på midten for at kunne passe ned i en pose. Så kan jeg tjekke det.

Nå. Det er gennembagt, og så smager det supergodt! Det er da rart. Nu må vi se om de dér helt komplet skøre boller lykkes... Dejen var ikke just god af en bolledej at være. Den smagte skidegodt, men det kan jeg jo ikke bruge til noget. Men nu er de færdige - når de er kølet lidt ned, må jeg lige skære en over.

Jeg har skrevet en blog på en anden blogside i dag, og den har rent faktisk fået 21 visninger med en kedelig titel som "Velkommen til min verden" - men jeg synes den er værd at læse, også for jer, som følger mig herinde:

"Uret ringer klokken 7. Jeg vælter søvnigt ud af sengen, så jeg kan smøre Renés madpakke og sørge for, at han har noget at drikke med. Renés vækkeur ringer hvert kvarter indtil klokken er 8, og han går herfra når klokken er 9 - den tid, han skal møde på. Når han er gået, plejer jeg at tage en lur på 1-2 timer. Så  står jeg op og rydder op et eller andet sted, støvsuger, vasker op eller vasker tøj, hvorefter jeg fuldstændig udmattet smider mig på sengen og sover indtil jeg skal op og ned og handle, hjem og lave mad, slappe af foran computeren, for derefter at børste tænder og gå i seng omkring midnat. Så sove til klokken 7 og gøre dagen om igen.

Nu har Renés rådgiver søgt om rengørings-  og indkøbshjælp til mig. Mig. Hvor pinligt. Jeg kan godt handle selv,og hvis René hjalp med rengøringen, kunne vi også godt klare det selv. Psh! René vil ikke have at jeg handler alene,og jeg forstår det da godt. Men jeg gider bare ikke at handle hver dag. Måske vi skulle gøre brug af Superbest til konserves. Det er mig, der bærer 5 sodavand på ryggen og  2 tunge poser, en i hver hånd, for René kan ikke. Men jeg gør det gerne, for at skåne Renés ryg, selvom det gør min slidgigt 45  gange værre. Lige nu  har han gigt, men han er bange for at der kommer en diskusprolaps igen, eller at spinalstenoserne kommer igen alt for hurtigt. Og det er da også noget øv, for så skal han opereres igen. Spinalstenoser kommer igen inden for 5-10 år. Så vi sørger for at skåne Renés ryg, og i stedet nedbryde min. Men som sagt; man gør mærkelige ting for den, man elsker."

Jeg synes at det er et godt indlæg fordi det beskriver de fleste af mine dage. Det er værd at anerkende at jeg også laver noget, for at og til synes jeg lidt at René får det til at lyde som om han laver det hele. Altså, jeg er på ingen måde sur over det. Synes bare, at jeg trænger til lidt anerkendelse.

Jeg synes han er smuk. Er det mærkeligt? Efter alle de år? Smuk og dejlig. Jeg synes stadig at han er spændende og jeg elsker stadig når han holder om mig og giver mig et lille kys. Trøster mig, hvis jeg er ked af det, hjælper mig, hvis jeg har brug for mig - og som modsætning til ovenstående blog, sætter han altid mig forrest, når der sker noget uventet. Han er en gentleman, selvom han ikke er det lige så meget over for andre, som han er over for andre.

Nu er klokken så blevet 16:45, og jeg har stadig ikke fundet på en ret. René er vågen, men han fralægger sig alt ansvar... Hehe. Typisk René. Så fralægger jeg mig også alt ansvar! Så kan vi spise franskbrød og boller, selvom det ikke er det mest optimale. Hmm... Måske man kunne lave en pizzadej, skære det ud i kvadrater, putte lidt spinat på, nogle krydderier, lidt chilisauce og friskrevet parmesanost og så lukke dem med en gaffel? Mozzarella havde helt klart været bedst - men det har vi ikke. Jeg tror, at det er det, vi prøver. Lyder det ikke meget lækkert? Jeg skal fortælle om det, når det er spist, hvis jeg kan trumfe det igennem! Nå, René vil Hellere have gormeh sabzi - det vil jeg også, så det er jo fair nok!