Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 4. marts 2012

Vådt hår og strømper

Jeg skal til EEG i morgen, og jeg har intet gjort for at komme pæn. Jeg fik vasket tøj i går, men jeg har ikke været i bad endnu. Jeg er nødt til at gå i bad, fordi jeg skal have fuldstændig tørt hår når jeg dukker op, så hvis jeg skal have tørt i morgen klokken 10, skal jeg alt for tidligt op. Jeg kunne godt bare føntørre det, men håret hvirvler altid rundt og sætter sig fast i hårtørreren, og jeg er lidt nervøs for, at der går ild i håret."Bare brug en børste" Ja! Men jeg har sgu aldrig været den helt store føntørre kinda girl.

Men nu har jeg været i bad, og håret er så vådt (overraskelse for mange) at jeg ikke kan have mit headset på. Derfor må jeg bruge det dér hospitalsheadset de udleverer til folk, der er indlagt i længere tid og der er et tv, og bruge min mobiltelefon. Så må den sgu oplade hele natten, for jeg kan ikke holde ud at sidde her, hvis der ikke er musik. Jeg har højttalere, men jeg kan ikke lukke døren, for René kører på trådløst netværk, og vores router sidder inde hos mig. Jeg skal også have fundet  på en måde, jeg kan sidde på derinde, uden der kravler edderkopper konstant. Det er bare de der spøgelsesedderkopper. Har ingen idé om, hvad de hedder. Og jeg har ingen intentioner om at lede efter dem. Det er fordi, at jeg enten skal sidde med edderkopper ved computeren eller ved sengen. Jeg må regne ud, hvor jeg tilbringer mest tid. I dag har jeg sovet hele dagen. Jeg havde lige et svagt øjeblik, hvor jeg skrev en mærkværdig blog på den anden, men jeg har slettet den igen.

Jeg sidder her i trusser og bh - noget jeg hader. Men jeg skal svede så lidt som muligt til i morgen, ved EEG'en. Så det her outfit er også det, jeg sover, selvom jeg hader den slags. Jeg tror at jeg bliver nødt til at tage et par strømper på, jeg kan ikke sove uden strømper. Og så tænker jeg: Jeg bliver kørt hjem af min far. Skal jeg tage rene trusser/bukser med, eller et håndklæde i tilfælde af, at jeg får et epileptisk anfald i min fars bil. Ja, eller under undersøgelsen, selvfølgelig. Jeg tror ikke, at der sker noget, men jeg ved ikke, hvor meget epilepsien har ændret sig - kun at den har.

Jeg er ret træt, selvom jeg stod op  klokken 13:15 og gik i seng klokken 15:00 og stod op klokken 18:00. René skal også tidligt op i morgen, så vi går nok i seng omkring midnat. Jeg vil helst gerne have at mit hår er tørt inden vi går i seng. Jeg er glad for, at der er tyndet ud i det. Det er nok tørt inden et par timer. Jeg har lige bemærket, at jeg ikke sidder skævt længere! Yay! Jeg vil få  René til at vurdere det. Nå. Jeg sidder stadig skævt. Og når jeg retter mig op og sidder helt lige, gør det meget ondt i min rygsøjle. Men jeg har 2 rygsygdomme, der gør ryggen skæv på begge leder. Det har bare ikke været et problem før nu. Sidde noget lort. Først prøvede vi i min stol, men den har jeg jo siddet skæv, og så satte jeg mig på en spisestuestol - samme resultat. Det er fandeme for irriterende. Nu blev jeg lige så glad. Nå. Man skal ikke græde over en skæv ryg. Eller noget. Hehe.

Ej, puha, hvor jeg dog hader at have bare tæer! Det er slet ikke til at holde ud. En gammel dame, som René hjalp med hendes rollator, bankede på og sagde "Hej René, den her er dig for at hjælpe mig med min rollator. Nårh nej, du er jo  Rikke" - René har kort, lyst hår, og jeg har langt mørkebrunt hår. Men OK - til hendes forsvar var hun så krumbøjet at hun ikke kunne se helt derop. Hvad sådan en gammel dame med rollator skal bo på 1. sal for, er mig en gåde. Men måske er det svært for hende at finde noget andet. Men René sagde, at jeg skulle sige til hende, næste gang hun dukker op med en takkegave, at hun skal beholde den selv, og ikke give os gaver, fordi man selvfølgelig hjælper dem, som har brug for hjælp. Jeg synes det er en lidt brysk måde at sige det på, men jeg finder nok på noget.

René er begyndt at snakke børn igen, efter jeg er stoppet med P-piller... Jeg har ikke lyst til at tage P-pillerne, men... Jeg har heller ikke lyst til at blive gravid og få en spontan abort så ofte. Alle mine venner siger at det er OK, vores familier siger at det ikke er OK, KBJ er midt imellem, og egen læge har vi ikke vendt det med, fordi det ikke er aktuelt. Hold kæft, hvor jeg fryser. Godt! Mit hår er fugtigt nogle steder og vådt andre. Jeg tror jeg når det inden midnat!

Nå, men mon ikke jeg har ævlet nok nu? Haha...

1 kommentar:

  1. Øh trådløst internet holder altså ikke op med at virke fordi du lukker døren :s jeg bruger midt når jeg er udenfor, det er igennem murstensmure.

    SvarSlet