Jeg tænker ikke på dig hver dag længere. Men det er tæt på. Du mangler. Verden er ikke, hvad den har været. Det smerter mig, at jeg ikke længere skal høre din sarkastiske udtalelser og se på dig når du smiler - en sjælden gang. Jeg ved, at du har haft det svært, med depressionen og det, der følger med. Stofmisbruget, paranoiaen... Du havde dit at slås med. Du havde dine op- og nedture. Du sagde altid at du håbede at du snart ville dø. Det gjorde du. Stort set samme dag, du sagde det. Du døde 14. april 2010. Jeg græd og jeg græd. Til sidst var der bare ingen tårer tilbage. Du kunne ikke mere, det ved jeg. Din film var knækket. Du var ikke den, du engang var. Stofferne ødelagde dig. Du sagde også til alle, der gad at høre, at stofmisbrug var en dårlig idé, og at det ville ødelægge en fuldstændig. Du havde ret. Det er bare stadig svært at sige farvel. Ja, nu er det jo snart 2 år siden. Det føles som var det i går. Smerten er der stadig.
Mange vil sikkert tænke at jeg er blevet vanvittig. At jeg sætter dig op på en piedestal og elskede dig. Men det var ikke "dig", jeg elskede. Jeg elskede det, du skrev. Du var som en mentor for mig. Du lærte mig at skrive, skabte inspiration i mig, netop som jeg troede at den var død. Du trak mig ud af en dyb depression med dine tekster. De fortalte mig, at der var andre, der havde det som jeg. At jeg ikke var den eneste, der gik rundt med den slags tanker, som jeg nu engang gjorde. Og stadig gør. Men jeg kan stadig høre din musik. Jeg kan stadig læse dine tekster. Stadig elske hele konceptet i det, du lavede. Du forandrede dig konstant. Det var så dejligt, at det ikke var det samme om og om igen.
Jeg savner dig, jeg savner de andre - dem, som tilsammen skabte det bedste, der er sket for mig. Det ærgrer mig, smerten over at der aldrig kommer mere overstiger glæden ved at vente på en ny plade. Du vil være savnet. Af mig og mange andre. Men jeg ved, at du ikke kunne længere. Du og din krop kunne ikke længere. Jeg tror ikke på hjertestop. Eller; jo, det gør jeg, men jeg tror at det var selvforskyldt. Og et eller andet sted er det okay. Jeg er imod det, men med dig var det anderledes. Du led en lang og stille død igennem hele dit liv. Du vil altid være savnet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar