Pyha... Sikke dog en fortælling. Meget ligegyldigt info

17:45 - dette indlæg er netop startet. Det bliver færdiggjort om lang tid, for der er ting, der skal med, som ikke kan komme med lige nu. Jeg vil gerne have en rapportering af operationssårets tilstand, for jeg fik ikke vasket det i går, og det skal vaskes i dag. Det betyder, at det plaster, min mor satte på i mandags, stadig sidder på. Og det plaster vil jeg gerne se, før jeg slutter indlægget. Jeg kunne selvfølgelig godt bare smide et hurtigt, kort indlæg om det ind, men... Narh.

I dag har jeg været pissed. Dem, der skulle hente min hospitalsseng er ikke dukket op endnu - og nu er klokken som skrevet snart seks, og det er ikke acceptabelt at de laver en aftale, og så ikke overholder den. Det er på ingen måde acceptabelt.

På fredag kommer min farmor. Men det gør servicemedarbejderen også, hun kommer klokken 11 og er her til klokken 13. René låner hans forældres bil og henter min farmor, og min far kører hende hjem. Vi skal finde ud af, om vi skal forsøge at få rykket vores aftale med servicemedarbejderen til i næste uge, eller om min farmor bare skal være her imens. Nu, hvor hun bliver kørt hjem, behøver hun jo ikke at være hjemme på et bestemt tidspunkt. Men jeg vil gerne have aftenen sammen med René, så hvis min far f.eks. henter hende 17:30 eller deromkring, vil 13:00 jo være fint, men samtidig er det LANG tid siden jeg har gloet på hende, så måske er det federe hvis hun kommer tidligere, og så må servicemedarbejderen altså... Ja. Men som sagt kan vi måske få det rykket til næste uge.

Min fod er blevet belastet af at gå på "toilettet".  Jeg tror, at jeg stødte foden ind i hjulet på bækkenstolen, da jeg ville sætte mig på den, efter puden var lagt henover. I hvert fald har jeg knusende ondt lige nu, og jeg har faktisk lovet René at tømme et skab, og nu kan jeg ikke komme derud. Great. Måske skal jeg prøve alligevel; det virker bare så åndssvagt. At få mere ondt. Jeg bliver nødt til lige at vende det med ham, men han sover. Det er det dejlige ved sådan noget, ikke? Den slags falder altid på samme tidspunkt. Jeg må nok hellere forsøge at komme derud selv. Lige pludselig er klokken blevet alt for meget, og så kan jeg ikke nå det, ellers har jeg intet overskud.

Jeg har klippet mine lange negle af. Ja, okay, man kan ikke klippe korte negle af. Men jeg har klippet dem af og filet dem til. Det andet var blevet grimt. Jeg havde fem lange negle på den ene hånd og 2 på den anden - det går bare ikke. Jeg var glad for dem. Lange, flotte og helt hvide. Men nu er de væk, og de korte negle er tilbage. Jeg burde lægge en neglelak. Men jeg har ikke den farve, jeg gerne vil have.

Den første er den farve, jeg helst vil have. Det er den farve, jeg altid har gået med, bare med GOSH og Rimmel, der også har eller har haft den farve (tæt på). Den er simpelthen så smuk! Den anden er en neglelak jeg kan lide fordi den er rød, men på en måde så den ikke skriger "RØD" - den har en pæn, afdæmpet rød farve. Lige mig. Men den farve, som jeg vælger at kalde black cherry, som jeg kender den som, er bare lige... wauw. Det er mig. Disse neglelakker koster 99,95 kroner, så jeg køber nok sådan en her i november. Eller; jeg får René til at gå ned og købe den til mig :) Hvis han vil! Det er ikke et krav, skal jeg lige sige. Han må gerne sige nej, og det er accepteret. Han er ikke min slave. Jeg kan bestille den over nettet - eventuelt sammen med lidt andre ting. Matas er et dejligt sted for mig at komme! Jeg må hellere se at få lavet en indkøbsseddel, så er han fri for at traske derned. Hvis han ikke gider.

19:15 - såret har væsket rigtig meget, det ligner lymfe, for det er gulligt, men såret ser ikke betændt ud, og jeg har ikke feber. Super. Så det skal bare have lov til at hele. Grunden til, at det stadig væsker, er nok at jeg overanstrenger benet. Det kan jeg ikke lade være med, selvom jeg prøver! Lær du at skrive med venstre hånd på så kort tid, hvis du er højrehåndet. Eller omvendt. Der skal længere tid til.

Okay, men nu er dette indlæg færdigt. Der er lidt af det hele. Jeg kommer til at shoppe for godt 512 kroner inkl. fragt hos Matas, hvis vi vælger den nemme løsning, Det er noget, vi kommer til at snakke om i næste uge - det er meget rart lige at tjekke om pengene rent faktisk er der :) René har også nogle spil, han skal købe på Steam, så det er lige med at finde ud af, hvem der skal have hvad, så det er ligeligt fordelt. Jeg har bare siddet og valgt alt hvad jeg vil have. Jeg ved ikke, hvad René gør med sine spil. De er vist på tilbud i denne uge.

Så tidligt... Sååå tidligt... II

Jeg stod op klokken 05:30, for jeg skulle hentes klokken 6:30, så jeg kunne få taget blodprøver. Men... Jeg fik kramper. Smadrede en tallerken og tabte mit spyt-krus på gulvet, så jeg måtte tørre det op. Jeg fik en halv krydderbolle til morgenmad, fordi den anden faldt på gulvet med tallerkenen. Heldigvis skete der ikke andet. Jeg hverken faldt eller smadrede glas. Glas er det værste at smadre. Porcelæn er lidt nemmere at have med at gøre. Det splintrer ikke helt så meget.

Øv. Jeg har sådan lidt forvredet mit ben. Ikke meget. Et minimum. Men det gør faktisk ondt alligevel. Jeg synes personligt at det er synd for mig. Så synd, at jeg burde tage smertestillende. Men jeg gør det ikke. Jeg må lade være at spille fandango når jeg har kramper. Når jeg har kramper, kan det ikke nytte noget, at jeg valser rundt, når jeg skal passe på benet. Jeg var (er) en idiot. Det går bare ikke. Nu sidder jeg her, med smerter, og ved ikke helt, hvad jeg skal stille op. Jeg synes måske nok, at jeg burde gå hen til sengen og lægge benet op. Men har jeg virkelig godt af det? Jeg falder jo i søvn. Okay. Jeg har været oppe i fuckermange timer. Og jeg fryser faktisk rigtig meget. Her er vist gennemtræk. Jeg kan ikke se det.

Screw that, jeg går i seng.

Så tidligt... Sååå tidligt...

Jeg skal op... tidligt. Jeg bliver hentet... tidligt. Jeg bliver nødt til at gå i seng om lidt, selvom klokken er kvart over ti. Det er heldigt, at jeg samtidig er træt.

Jeg orker faktisk ikke noget, allerede nu. Så mon ikke jeg bare pakker sydfrugterne og rejser i seng? Jeg har lagt anmeldelser op på Er det her bar' i orden? - tjek oktober og vælg mellem de 3 :)

Hav en god aften, og sov godt.

Lækkert med en god middag

Jaja. Jeg keder mig! Jeg må lave noget. Derfor blogger jeg bare videre. Better learn.

Don't be afraid to be weak

Don't be too proud to be strong

Just look into your heart my friend

That will be the return to yourself

The return to innocence.

- Enigma, "Return To Innocence"

Min kære mor var her i dag. Hygge-hygge. Jeg fik vasket hår, og vi fik snakket om medicin og om, hvad vi skal gøre. Min mor rensede også såret. Lidt voldsomt, syntes jeg godt nok, det gjorde ondt. Men hun sagde, at såret ikke burde væske. Men det gør det. Nu er jeg bekymret. Shiiit. Det er først den 11. november, jeg skal derind. Det er altså meget skræmmende. Tænk, hvis noget er galt? Jeg passer måske ikke nok på den? For helvede, mand, jeg føler mig så fandens meget på skideren. Der er en del dage til den 11. november.

Nu er klokken ti tyve, og jeg jeg har ikke lavet aftensmad endnu. Vi kan jo ikke spise klokken elleve om aftenen. Eller; jo, det kan vi godt, men det skal vi sgu da ikke? Er vi overhovedet sultne? Jeg har spist 2 krydderboller til morgen, mener altså at jeg er temmelig godt dækket ind. Nå ja, og 3 æbler. Af de små. 

Nej, jeg ruller sgu ud og laver det. Pasta med kødsovs, som vi planlagde i eftermiddags. Det skal nok blive lækkert! :)

For meget skriveri

Jeg blogger for meget. Igen. Jeg må lukke fanerne ned. Det går ikke. Jeg kan ikke styre det længere. Jeg vil ikke blive afhængig af det, som sidst. Sur røv, men sådan er det. Jeg vender tilbage.

Morgenmad? Ja tak!

Pyh... Jeg har sgu kramper her til formiddag. Jeg har ikke taget mine piller endnu. Jeg er er meget sulten, så når de kommer ned i maven, skaber de en ret voldsom kvalme. Jeg vil helst have noget at spist først. Men René kan ikke lave mad lige nu. Derfor må jeg sidde her og håbe, at det ikke bliver værre. Det er jeg helt okay med, for René skal bare gøre, hvad han kan, for at skåne sin ryg. Jeg burde dog bare have taget de piller.

Jeg skal ringe til min mor i dag. For at spørge, om hun kommer i morgen. Jeg har gået og glædet mig så meget, at hvis hun siger nej (det tror jeg, at hun gør), begynder jeg at græde. Det går altså ikke, jeg er 33 år, for fa'en.

Det var dog grusomt, så koldt her er! Gåsehud og det hele! Sygt. Jeg burde faktisk rulle ud og lave morgenmad til os begge to. Jeg skal alligevel have ordnet køkkenet :) Der står noget opvask, der lige skal ordnes. Der er sådan set lidt over det hele :) Altså, ikke opvask, men ting, der skal ordnes ;)

Det nye navn

Jeg er blevet nødsaget til at skifte navn på min blog. Eller; jeg blev ikke stukket en pistol for panden, men mine trafikkilder siger, at google er et af de steder, folk mest kommer fra.

Og siden hed noget, der kunne forenes med DSB. Derfor har jeg skiftet navn. Så jeg har siddet og spekuleret lidt over, hvad det skulle være. Jeg ville så gerne kalde den "So why don't you cry about it" - men jeg havde jo allerede lavet den om fra engelsk én gang. Den skal være dansk. Og jeg synes om denne titel. Lev med det.

Min støvle kradser. Ih, hvor den kradser. Og når jeg har spist aftensmad om lidt, er jeg den, der lægger mig i sengen uden støvlen på!!! Bare i 5-10 minutter. Promise!  Så kan jeg få støvlen på igen, og så lægge mig til at sove. Jeg er ikke overdrevet træt, men klokken er snart 23, så det er et fint tidspunkt. Jeg var oppe 6:30, og jeg har ikke sovet siden. Jeg er ved at være træt. Det er bedst at gå i seng i snart, for jeg skal jo ind i det dér, hvad er det, de kalder det... "normal døgnrytme"? Psh. Jeg er megasulten nu. Jeg må spise noget. Bare noget. Hey, der ligger en pakke papirlommetørklæder... ;)

We're all stars in the dope show

Jeg har lige taget 2 hovedpinepiller. Det gjorde jeg fordi jeg har hovedpine. For omkring 4 timer siden skete der det, at anklen "knækkede". I ved godt, hvad jeg mener, ikke? Som når der opstår en spænding i fingrene, som lige skal "knækkes" engang. Den slags har jeg også i knæene. Jeg har det også i anklerne, men det er meget sjældent, og meget smertefuldt. Men den knækkede da jeg ville sætte mig på bækkenstolen. Det gjorde meget, meget ondt. Og nu sidder jeg her. Jeg har kun taget 2 hovedpinepiller. Jeg magter ikke at blive trillet ud i køkkenet. Ikke nu, i hvert fald, selvom klokken er syv, og det er ved at være tid til aftensmad.

Jeg har en ananas og en hel pose æbler til gode. Jeg vil spise noget af det om en times tid, når René får mulighed for at rejse sig op igen. Hans piller virker ikke så godt lige nu, så han er sengeliggende. Jeg har ondt af ham. Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe ham. Det kan jeg ikke, og jeg græder indvendigt hver gang jeg ser ham humpe afsted. Det er så synd for ham!

Damn, den hovedpine bliver da også bare ved :/  Det er sgu da utroligt! Jeg magter ikke at have smerter i den ene ende OG i den anden. Måske skulle jeg tage de andre smertestillende oveni? Det må jeg godt, det har jeg fået grønt lys for. Jeg tror bare ikke, at de her piller tager de smerter, jeg har. Jeg burde have taget de andre. Det her er sgu for åndssvagt. 20 minutter, venter jeg. Så tager jeg de andre. Så må de virke. Andet er der vist ikke at gøre.

Hvad skal jeg lave til aftensmad, når jeg ikke kan klare turen til køkkenet? Hm. René må lave maden. Nej, det kan jeg ikke byde ham. Vi har både brød og pålæg. så vi kan sgu bare spise madder, og dem kan jeg sagtens lave her. Jeg har masser af plads. Nu må vi se.

Katja har været her og male 2 af vores skabe indvendigt. Dem ude i entreen. Så nu kan vi have jakker inde i skabet! Yeah! Så er folk, der kommer her, fri for at smide deres overtøj hen over skoene... Det er fandeme også klamt. Nu har vi et skab! Et HVIDT skab!

Pillerne virker stadig ikke optimalt på hovedpinen. De har dog taget størstedelen. Om jeg skal tage smertestillende for foden, er stadig et spørgsmål. Jeg burde, for jeg er ved at græde hver gang jeg løfter benet for at sætte det et andet sted - jeg rykker det lidt frem og tilbage engang imellem. Men de piller... Jeg hader piller! Tager for mange i forvejen. Ikke flere, end jeg skal. Dog men for mange efter min vurdering. Altså fysisk for mange. Ja, måske også indholdsmæssigt. Jeg får faktisk temmelig meget medicin. Men jeg kan ikke rigtig tåle at gå ned. Hvis jeg tager de ekstra smertestillende, skal jeg smide 2 piller mere i kæften, og det er jeg ikke helt sikker på, at har lyst til. For jeg har jo allerede har taget 2 hovedpinepiller. 4 piller. Plus de 22 piller, jeg allerede HAR indtaget i dag. Det bliver så 26 piller i dag. Hvis jeg tager de to smertestillende piller. Hvis ikke, har jeg kun taget 24 piller, for hovedpinepillerne er jo røget ned. Og der er stadig 11 to go.

Jeg elsker at skrive om mine piller. Jeg er dybt forarget over at jeg skal indtage så mange piller, og at der ikke bare er 4: Epilepsi, skizofreni, vanddrivende og kalium. Så. Det er de 4 piller, jeg burde tage. Men i stedet er der en million piller. Nå. Det var den ananas der... Og i øvrigt er klokken efterhånden blevet næsten otte :)

Jeg har siddet puden på bækkenstolen flad

Heys. Så er jeg tilbage. Jeg har fået hold i skulderen. Det er for sent at dukke op på apoteket :/ Det kan jeg først på mandag. Det er noget skidt. Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal gøre. Men det går vel over. Ellers må jeg købe noget gel af en art. Felden eller Voltaren eller noget i den art.

Katja er ved at male mine skabe indvendigt. Puha. Når hun er færdig med skabenes runde 1, kører hun og René ned og køber lidt frokost, og så spiser vi imens malingen tørrer.

Jeg har superondt i hovedet. I benet. I skulderen. Jeg fryser om foden. Jeg om fingrene. På næsen. Jeg vil i seng. Lige slappe lidt af, uden støvlen. Men de skal til at køre, så jeg kommer ikke til det foreløbigt. Prut. Når de kommer hjem, skal vi spise, nemlig. Så kan jeg heler ikke ligge uden støvlen. Men det kan jeg sikkert bagefter. Ahh... Det bliver rart.

Jeg hader det her lige nu. Jeg er helt alene hjemme. Det er kedeligt. Øv. Jeg gider ikke at ringe til min farmor nu. Jeg tror faktisk, at mine forældre er der. Men... Ja. I stedet sidder jeg her og fryser. Deprimeret over min tilstand, spækket med ynkelig selvmedlidenhed og flækkede negle. Suk. Engang imellem må man godt hade sig selv. And dammit I do!

Fedt system - nemlig!

Yeah. Jeg har været i bad. Det er simpelthen bare... Jeg har aldrig sat mere pris på at bade end jeg gør nu i denne tid med støvlen på. Det er så belastende at jeg ikke bare kan kaste mig i bad. Jeg ville sagtens kunne, hvis jeg kunne tage støvlen af og på selv. Det kan jeg muligvis også lære. Lige nu kan jeg bare ikke :/

Jeg har lige købt ind hos nemlig.com. Det er fedt. Hos Superbest bestilte en dag nogle varer, de ikke kunne levere, og så ringede de - samme dag, de skulle ankomme - og sagde at de ikke kunne levere dem. Det er godt nok dårlig stil. Men nu har jeg handlet hos nemlig.com igen, det er mit foretrukne sted at købe ind på nettet. Nå, men de kunne ikke levere en af de varer, jeg havde bestilt - og der kom med det samme besked om, at de ikke lå inde med varen. Det er bedre end det andet. Bedre end at de ringer samme dag. Psh.

Jeg har iskolde fingre. Her er ikke koldt, jeg fryser ikke andre steder - kun om fødderne - og kan derfor kun konstatere det eneste rigtige: Dårligt blodomløb. Jeg sidder her. Hvad havde jeg forventet? Jeg har ondt i foden, sådan, oven på. På vristen. Det gider jeg ikke. Jeg vil gerne tage nogle smertestillende, men jeg synes måske at det er liiige i overkanten, altså, jeg tog smertestillende i går. Man kan ikke tage det hver dag, heller ikke selvom det kun er én gang om dagen. Jeg kan eventuelt lægge mig lidt hen på sengen. Narh.. Who am I kidding. Haha. Jeg bliver her :)

På den "anden" side - oh dear. Virkelig ubehageligt!!!

Heys! Jeg har fået taget et billede, som da er bedre og mindre klamt end det, jeg snakkede om før! Heldigvis - haha. Derfor synes jeg, at jeg vil dele det med jer. Bare for at vise jer, at jeg også - imod alle odds - faktisk også kan være med på det klamme plan ;)

Såret er lige nu 23 dage gammelt. Haha. FÆÆÆLT. Hvordan mon arret kommer til at se ud? Hm. Den tid, den sorg. Det er bare meget voldsomt. Det er halvdelen af benet, der er skåret op. Hehe. Det er grimt syet sammen, men de har vel gjort deres bedste... Eller noget.

Jeg skal til at ordne køkkenet her om lidt. Det fik jeg ikke gjort før vi spiste, så det gør jeg lige om lidt. Jeg bliver  nødt til at få støvsuget min skærm eller noget. Jeg er ikke tryg, overhovedet, ved denne lugt. Det lugter af varm elektronik. Og den eneste kilde er skærmen. Det kan kun være den. Så den må lige støvsuges bagpå. Computeren er ikke varm, blæserne fungerer fint,og diverse stik i stikdåserne er ikke overophedede. Den eneste direkte årsag må være skærmen. Men den er ikke varm bagpå. Så hvad er det, der gør, at lugten kommer, når man tænder den, og forsvinder, når man slukker den? Kan der være sket en skade i displayet? Hvis ja, ville det så lugte? Jeg forstår det ikke... Men jeg bliver nødt til at finde ud af det. Jeg vil helst ikke omkomme i en brand. Og at andre omkommer i en brand, som JEG er skyld i. Det ved jeg jo så kun, hvis jeg selv overlever, men for fa'en, hvor ville jeg hade mit selv resten af mit liv - for det eneste, der skulle til, var at tjekke elektronikken.

Men nu må jeg vist hellere se at komme ud i køkkenet, klokken er snart 21, og der kommer en hjemmehjælper med bækkenposer i morgen - jeg aner ikke hvad tid, så jeg er nødt til at være oppe fra klokken 8. Det eneste der er godt ved det her, er da at jeg lige så stille kommer ind i en normal og fast døgnrytme. Det er det vigtigste. Nu går jeg i seng omkring 23-24, og jeg står op mellem 7:30 og 8:30. Det er sådan lidt efter, hvornår jeg vågner, men jeg har tænkt mig at sætte mit vækkeur til klokken 8 hver dag fremover - det er den bedste måde, tror jeg, og så gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver aften. Tak, Cecilie, i øvrigt, for lige at huske mig på det. Det er ikke altid man "husker" på ting, man ikke "gider" - du ved? Selektiv hukommelse.

Men det går, det hele. Jeg er på vanddrivende for... Det må være 2. dag i dag, og jeg har tisset 4 gange i dag. Det synes jeg er yderst sparsomt, men jeg kan se på mit venstre ben, at der er meget vand - og man kan se det på huden, når man trykker på den. Der er også vand i højre ben, som er afbilledet her. Der er både  hævelser og vand. Men jeg synes at jeg tisser bekymrende lidt. Jeg synes også, at jeg indtager nok væske. Vand, sodavand, danskvand, saftevand... Jeg ved sgu ikke, hvad der sker. Jeg kontakter Slagelse hospital i løbet af ugen, for at aftale med dem, om jeg skal have taget nye blodprøver, og i så fald, hvornår. Sidst skulle jeg jo have taget blodprøver en uge før jeg dukkede op, men det blev jo så aflyst. Men nu har der været ændringer i medicinen, og det er jo altså ret nødvendigt at de ved, hvordan tallene ser ud. Så i morgen, torsdag, eller fredag. Det er jo onsdag i dag, så der er jo kun torsdag og fredag tilbage at løbe på. Jeg skal derind den 6. november. Det skal være snart, den prøve bliver taget. To uger. Uha.

Jeg har toiletpapir et forkert sted, og på den "anden" side af kroppen. Åh hurra dog for bækkener kontra toiletpapir :/

10-12 cm er for langt til bloggen!

Jeg har lige haft støvlen af.  Kæft, mand, det der sår er klamt (hvis du ikke er med, har jeg brækket anklen og er blevet opereret og fået en plastic/neopren støvle på) - det ligner noget fra helvede og er omkring 10-12 centimeter langt! Det er altså vildt!!! Jeg havde ikke forventet at det var SÅ vildt...  Først havde jeg en totalt desillusioneret idé om at de havde skåret op i begge sider og rullet huden ned for at "ordne" det, og derefter rulle det op igen og ny det sammen (jeg har sår på begge sider af anklen). Min mor sagde ganske fornuftigt "Nej, skat, så ville der jo også være et sår hen over vristen" - og det kunne hun have ret i. Så sagde René, at det ikke var så slemt, men jeg har ikke turde at se det. Men jeg har set det i dag. Jeg har simpelthen set et billede af det, og det er godt nok voldsomt! Jeg faldt bare i dybt chok! Men ingen billeder, for det er for klamt at lægge op i en blog :)

Jeg sidder i samme situation, som jeg altid gør, her omkring klokken 18. Hvad fanden skal jeg lave til aftensmad? Jeg ærgrer mig (igen) over, at jeg ikke har brugt tid på at lave en madplan. Jeg overvejer om jeg skal bestille pizza selv om det eneste jeg ikke har lyst til, er pizza. Well, næsten. Der er jo retter, der er værre en alle de dér forfærdelige fastfoodretter. Jeg ved ikke helt, faktisk, hvad jeg skal stille op. René og jeg er slet ikke på samme bølgelængde. Shitty shit. Men når vi bliver sulte nok, kommer vi nok tættere på at blive enige ;)

Jeg er endelig kommet igennem til PostDanmark i dag - det krævede en masse skældsord og skræmte medarbejdere (i telefonen) at få ud af dem, hvordan det fandens brev kunne nå frem til dets destination! Det har taget mig en måned, stort set, at få sendt det lortebrev. "Adresse ukendt" og alt muligt pis. Frimærket blev streget over. De orange streger i bunden blev streget ud. Og jeg blev vred.

Og nu er min skærm ved at brænde sammen. Den lugter mystisk. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre... Måske skal jeg gå et andet sted hen og lave andre ting? Jeg ved ikke hvad, for min lejlighed er proppet med hjælpemidler, men jeg kunne godt, måske, køre ind i stuen og skrive lidt?Så kan skærmen være slukket så længe. Jeg har en anden skærm, men det er sgu rart at have en ekstra. Bæ, hvis den her brænder sammen :/

Lækker som transvestit

Hello! Is there anybody in there? Just nod if you can hear me. Is there anyone home?

Mig igen! Venter på hjemmehjælperen, så jeg gider ikke at tage musik på for dét. På den anden side kommer hun måske først om ½ time, og hun bliver her jo ikke i mere end 10 minutter. Så nu lytterjeg til Type O Negative. Ovenstående citat er fra Pink Floyd, "Comfortably Numb" - fra pladen "The Wall", som er et konceptalbum. Der er lavet film af samme navn over pladen, og teateret har vist også været inde over. Det er en af de plader, der aldrig bliver glemt, tror jeg. Ja, eller... Det kan man jo sige om mange af de gamle. Beatles. "Denne plade glemmer jeg aldrig!" - men den er væk 5 år efter jeg lyttede til den sidst. Men måske er "The Wall" anderledes, fordi den i sig selv er musik, er film og er teater. Det kunne være godt for den, hvis den får kultstatus som f.eks. "The Rocky Horror Picture Show" med Tim Curry. Åh gud, han spiller god i den film. Og han ser jo faktisk godt ud som transvestit i det uddrag fra filmen, der er bleve til videoen "Sweet Transvestite" - haha. Jeg finder den lige.

Jeg har ikke fået taget min morgenmedicin endnu, for jeg venter på morgenmaden. Det er pissenederen, og jeg vil ikke spørge René om han vil lave det, for han bitcher om at jeg beder om for meget. Men jeg kan ikke tage de piller uden mad i maven. På den anden side vil det også være ret åndssvagt at bede ham om det nu, når hjemmehjælperen er på trapperne.

Hvad mærkeligt er, at jeg har været vågen i 1 time og 20 minutter, og ikke har skulle på WC endnu. Måske har min krop ikke lyst til at give mere vand? Er det overhovedet nødvendigt at tage vanddrivende? Det kommer jo ikke særlig ikke meget længere. Inden jeg stoppede, tissede jeg 9-10 gange i døgnet. Tja. Det gør jeg i og for sig stadig... Hm.

Hav en god dag, alle jer læsere derude!

Tiden går...

Jeg er glad! Katja har tilbudt mig at slæbe kørestolen ned ad trappen næste gang, hun kommer, så jeg skal humpe ned ad trappen (det kan jeg godt - det er bevist) og så køre mig en tur i den friske luft! Åh! Jeg elsker tanken! Tænk engang at være så heldig at få lov til at komme ud, selvom jeg har lovet at bo i min stue i alle de uger, der nu skulle gå (de lavede det om fra 6 til 8) . Jeg trænger så meget til at komme ud og nyde blæsten i håret og bare være ude i 10-15 minutter. Det glæder jeg mig sindssygt meget til! Gennemtræk i lejligheden er IKKE det samme :/ Men det bliver nok ikke i denne uge, i næste uge synes jeg ikke, at hun skal komme, fordi min mor kommer, og det er bedre at sprede det ud, så først i uge 45. Vi er i uge 43 nu. Så om 2 uger. Der er lang tid til. Men det skal vi lige have snakket færdig om :)

René og jeg er blevet gode venner igen.Vi var tilsyneladende uvenner fordi jeg er fanatisk med at komme i bad og få vasket hår. Det synes jeg nu ikke, men altså, hvis der skal gå 2 uger imellem hvert bad, så jo, så bliver måske alligevel nok lidt fanatisk. Etagevask er ikke godt nok - og jeg kan ikke komme ordentligt til i vasken, så jeg kan ikke vaske håret selv. Derfor kan jeg måske nok fremstå en anelse fanatisk. Men sådan er det bare. Det må han leve med.

Og nu sidder jeg her, klokken er rundt regnet halv seks, jeg har INGEN idé om, hvad jeg skal lave til aften. Vi er kommet ind i en cirkel, hvor vi ikke gider at spise det samme. Overhovedet. Det er et under at vi blev enige om minipizzaer i går. Jeg ved ikke, hvad vi skal spise i dag, og klokken er som sagt halv seks - spisetid. Det er virkelig noget rod. Jeg tror, at vi bare laver nogle thai-grøntsagsblandinger, vi fandt i fryseren i går. Sådan noget kan man vel altid spise :)

Jeg har lige været "på toilettet" og det tog sin tid. Det skulle være helt rigtigt, for forrige gang røg al tisset på gulvet, og jeg så det først, da jeg var færdig. Så denne gang skulle jeg placeres helt korrekt. Så skulle jeg skifte pose og bla bla bla, så nu er klokken lidt over seks, og jeg har STADIG ikke fundet på aftensmaden. Det er bare så ynkeligt. Vi kan ikke finde på noget, vi begge to gerne vil spise. Jeg vil gerne have orientalsk risret fra Knorr, og René vil gerne have noget... jeg har glemt hvad det var. Noget, jeg ikke gider at spise. Jeg tror aldrig, at vi bliver enige - medmindre jeg foreslår spaghetti med parmesanost. Det er hans yndlingsret. Jeg giiider bare ikke at spise det igen i dag. Vi fik det i forgårs. Vi kan pynte lidt på det med kødsovs, men... Gider jeg det? Jeg bliver nok nødt til at se i øjnene, at pasta er udvejen.

Jamen... Jeg var lige inde på TV2s hjemmeside, under deres tv-programsliste, fordi jeg skulle tjekke om der kommer Luksusfælden på TV3 i aften. Og så var der bare det mest... Mærkelige... Jeg mener, nogle amerikanere har klaget over The Simpsons over nogle dybt, dybt latterlige ting! Jeg har grint og grint.

Men er ikke kommet et svar på aftensmadssituationen nærmere, og nu er der så gået en time siden jeg begyndte at spekulere over det. René har heller ingen ideer. Tænk at være så sultne begge to, og alligevel ikke kunne finde på noget, man kan blive enige om at spise. Troede aldrig, at det skulle ske.

Åh, og så har jeg hovedpine - jeps, igen i dag. På daglig basis, efterhånden :)

For dårligt!

René erklærede i går, at han ikke kan hjælpe mig i bad i næste uge, fordi han har ondt i ryggen. Så lavede han det om til "måske". Og nu har jeg taget mig den frihed at spørge min mor, fordi hun skal se på såret på mit lår (fra støvlen) og bare i det hele taget besøge mig.

Og nu er René sur. Og hvorfor er han det? Beats me. Den eneste årsag, jeg kan få øje på, må være at vi ikke havde aftalt det 100% færdigt. Vi var ikke blevet helt enige om, hvorvidt det skulle være min mor, der skulle hjælpe mig, eller ham.  Han slipper for det. Burde han ikke glæde sig over at hans syge ryg bliver sparet bare en smule?

Jeg er temmelig vred, faktisk. Jeg synes at det er for meget, at jeg skal finde mig i, at min mor ikke må komme her, når hans egen mor godt må. Det er altså for dårligt :/

Skal vi nu høre den igen?

"Greatest Hits". Bands og solister, der har lavet 20 plader, bliver skimmet igennem, og man finder de absolut 20 fedeste sange. Men vi er i en tidsalder, hvor det er ligegyldigt. Bands og solister med kun én plade i bagkataloget, laver greatest hits. Og vi sidder og tænker "Ej, come on, de har kun lavet én plade, de burde sgu da vente til mindst 2 eller 3 plader" eller "Hvorfor har de valgt de sange, dem er dem er der sgu ingen, der sådan rigtig kan lide" - men hvad der er sørgeligt er, at det er kunstnerne, som bliver påtvunget at lægge navn til ENDNU en greatest hits.

Type O Negative. Én plade. Så skulle der være en live plade? Bandet har udtalt, at de tog pengene og beholdt dem for dem selv, og optog sangene i et bandmedlems kælder, og lagde et lydspor med "klappen" hen over bagefter. I Type O Negatives tilfælde, tillod deres humor dem selvfølgelig kun at lægge buh'en hen over.

Men deres pladeselskab udgav rent faktisk en greatest hits uden at snakke med bandet først.

Jeg sad selv her, for kort tid siden, og morede mig over, at cirka hver 3. plade, Haddaway har udgivet, er en greatest hits, og at de spinder guld på "What Is Love", fordi den stadig er et symbol på 90'erne. Men det er slet ikke sikkert, at Mr. Haddaway synes at det er cool. Det kommer vel an på 2 ting: Hans troværdighed som musiker, og hans evner som forretningsmand.

Men jeg tror at han kan gå grinende i banken hver måned. Eller i hvert fald har kunnet i mange år. Han har ikke udgivet noget siden 2007.

De gamle dage, hvor man skulle præstere noget for at kunne udgive en greatest hits plade er long gone. Og det er faktisk synd. Der er så også nogle af de bands og solister, som har præsteret nok til at kunne udgive en greatest hits, men bliver ved. Og ved. Og ved. Det er kan jeg lide en som f.eks. Madonna. Hun udgav først i 90'erne "The Immaculate Collection",  som var en opsamling af hits op til den plade udkom. Mange år senere lavede hun en ny greatest hits. Den hed "Greatest Hits Vol. II" og var en opsamling af hits fra den første plade var udgivet og frem til den selv stod og skulle udgives. Det kan jeg godt lide. Ingen overlapninger. Jeg er glad for, at der findes folk, der kan finde ud af den slags. Madonna er en sanger. Men hun har stor medbestemmelse, og hun er en virkelig dygtig forretningskvinde. Hun har, hvad der skal til. I hvert fald nu og et par år frem.

Jeg vil producere noget spændende!

Lige nu... Argh... Jeg har René i røret. Han er på indkøb i Fakta. Men han er rendt ind i en gammel veninde, og de har snakket i 10 minutter eller mere. Omkring 13 minutter. Jeg har været "på toilettet" imens de har snakket. Skiftet posen i bækkenet, skvattet 2 gange, løbet tør for sodavand netop som jeg ville tage smertestillende og skrevet dette.

Og nu er han kommet hjem. En tur, der burde have taget 1 time og 15 minutter, tog i stedet 2½ time. Tja. Man har vel tid nok. Men det er OK, for nu er han hjemme, og jeg har fået de piller, jeg skulle have. Ikke stærke piller, altså, men de tager lige toppen. Min ankel gør freaking ondt!

Jeg skal lave minipizzaer i dag, men Hr. Poulsen har ikke taget ingredienserne ud af fryseren, som jeg bad ham om ved 14-tiden, så nu må han vente den tid det tager, før mine fingre kan rode i halvfrossen skinke. Damn, det er smertefuldt. Men vi er begge to ret sultne, så det må foregå på den måde. Osten er jo også halvfrossen. Det tør op i koldt vand lige nu, så der er ikke andet at gøre end at vente.

Senere, når jeg gider, skal jeg se, om jeg kan få skrevet noget. Jeg er langt bagud med mit skriveri. Alle de projekter, jeg har gang i, bliver forsømt, og det går simpelthen ikke. Jeg bliver nødt til at koncentrere mig mere om ting som dem, frem for sygdom og den slags. Jaja, vel har jeg brækket anklen og har freaking ondt, men det skal da ikke overtage mit liv! Jeg bliver nødt til at tage mig sammen, sådan rigtig, og stoppe med at ynke mig selv over dårlig ankel og hovedpine - og nu hold i højre skulder og en eller anden form for ting i det venstre skulderblad, der kom da jeg forsøgte at strække den højre skulder ud. Jeg må straks stoppe! NU!

Der er en flue herinde. Den er ret billig. Den ligger i med alle herinde. Den er både hos René og hos mig. Af og til er den med i køkkenet eller på toilettet (det rigtige toilet) Den er totalt løs på tråden, altså. Bare den ville blive hos René :/

Jeg er suuuulten :( Men sådan går det, når man overlader vigtige ting til sin mand, der ikke er vant til at færdes i et køkken. Hehe. Skøre mand. Han er dog en mand. Trods alt. Ikke en drengerøv, men en rigtig mand. Well... Det meste af tiden, anyway :)

Nu vil jeg straks vende tilbage til at sidde og glo!

Fristedet - Analoge ure

Fristedet - Gaveindpakning!

Musik og hovedpinepiller

Hjemmeplejen har været her i dag. Sagde, at jeg ikke behøver at skifte pose i bækkenet hver gang jeg har tisset... Wait, what? Skal mit pis stå og stinke i flere timer for at spare på poserne? Psh. Jeg skal helt klart skifte pose hver gang jeg har "været på toilettet".

Snakkede med lægen her til morgen. God idé med blodfortyndende mens jeg har støvlen på, fordi jeg sidder eller ligger, og der er en lille, bitte, kort bevægelse imellem de to ting. Jeg laver intet, og jeg er bange for en blodprop i et af benene. Så jeg tager lige nogle Hjertemagnyl mens jeg ikke må støtte på foden. Det syntes jeg var det bedste, da jeg kom i tanke om det i går, og lægen var enig her til morgen.

Kato og Hej Matematik har lavet den dér sang, "Kato på maskinerne" - hvorfor mon jeg ikke har lagt mærke til den før? Den er jo faktisk ret fed. Mærkeligt. Jeg kan, så vidt jeg husker, godt lide "Discolized 2.0", så jeg vil lige sætte den på! :) Uh! Faldt lige over Hole - "Celebrity Skin". Genial plade. Virkelig genial plade.

Og jeg har virkelig hovedpine. Men det er der er masser af masser af mennesker, der har. Jeg er bare en... Ja, en del af de milliarder af mennesker med hovedpine lige nu. Jeg burde tage en hovedpinepille, men jeg synes bare ikke, at det er den optimale ide i dag. Ikke lige nu, i hvert fald. Lige nu forsøger jeg at ignorere den, og hjælper det ikke, går jeg i seng. Hvis dét heller ikke virker... Så vil jeg overveje at snuppe et par piller.

Men! Der er sket det, at der ikke er sket noget. Det skal man alligevel være glad for, synes jeg. Tænk på alle de mennesker, der lever virkelig dårlige liv, med vold, voldtægt, incest, tortur, pædofili, psykisk terror... En dag, hvor der "ikke sker noget" vil jo være virkelig dejlig for dem. Eller i hvert fald som et afbræk i alt det dårlige. Så at der ikke sker synderligt meget i mit liv, er noget, jeg kan være taknemmelig over.

Og så vil jeg godt påpege at jeg "ikke har det så godt psykisk" men at jeg ikke har fået sagt noget til René endnu. Det skal jeg sgu også have gjort. Det er bare svært at sige den slags til den, man elsker :/

9 liter tis på én dag!

Jeg er startet op på vanddrivende igen i dag. Jeg holdt en pause her mens jeg har været på hospitalet, og jeg ikke genoptaget det, da jeg kom hjem - men det valgte jeg at gøre i eftermiddags. Wow. Det er længe siden, jeg har tisset så meget! Hold da bare lige op! Haha - jeg har i dag produceret 6 poser tis. I hver pose er der en slags ble i, som suger ½ liter væske. I hver pose har jeg måtte tage 3 af disse "bleer" i brug, så altså 2 ekstra. Det betyder, at jeg har tisset omkring 1½ liter pr. pose - og dem har der så været 6 af i dag. Jeg stod op klokken 8, tror jeg, så altså på ca. 12 timer. Det betyder, at jeg på 12 timer har tisset 9 liter, og det er 0,75 liter tis i timen. Plus det, jeg tissede før jeg tog de vanddrivende. Der var også en del milliliter tis Det er alligevel en del. Haha. Jeg tør slet ikke at tænke på, hvad der sker, når jeg starter op på fuld skrue i morgen... Der skal jeg jo starte helt fra morgenstunden. Vanddrivende morgen og eftermiddag. Holy shit!

Jeg trænger til at høre virkelig god, gammeldags hard rock. Noget som... Guns N' Roses? Det kunne da måske være fedt. Lige at forlade Marilyn Manson for en tid, og "skippe" tilbage til de gode Guns' dage. "Welcome To The Jungle"... Damn, de sange vækker minder! Jeg var ikke gammel nok til at nyde Guns da "Appetite For Destruction" blev udgivet, men i 1992 - der var jeg på den, og jeg nød den plade big time. Jeg havde bare den bedste sommerferie det år, hvor jeg "opdagede" Guns. Det var magisk. Simpelthen. Jeg fik sådan "rigtig" øje på drenge, jeg havde sommerferie, alt var bare... 12 år. Best summer ever.

Lige nu har jeg ondt over lænden, såøh... det er vist snart menstruationstid. Men efter mine beregninger burde den først være her først i november. Den er altid først i november. Måske skulle jeg bare putte et tæppe omkring lænden. Det virker af og til :) Eller... Måske skulle jeg snuppe 2 Pamol? Nej, hvis jeg kan undgå det, gør jeg det. Det spænder bare i hele kroppen, og om små 10 minutter får jeg hovedpine. Ja. Jeg kender min krop. Lev med det ;)

Jeg skal have tjekket min ankel for hævelser. Den er meget mystisk i støvlen, og det kan meget vel være ragsokken, der lægger pres på, så den er hævet. Så skal den jo omgående pilles af, og benet skal have lidt luft. Det er klart. Jeg må lige have fat i René. Han ser en film, men han kan jo pause den.

Jeg er skuffet, faktisk

René kan desværre ikke hjælpe mig i bad inden for de næste 2 uger, fordi han har så ondt i ryggen. Det er jo selvfølgelig ærgerligt, og jeg synes at det er ekstremt synd for ham. Hvis jeg kunne gøre noget godt for ham, der kunne fjerne alle smerter, ville jeg gøre det. Men det er tilsyneladende at lade være med at gå i bad. At sidde med 2-uger fedtet hår, stinkende og klam - på vores bryllupsdag. Nej, vi skal sgu ikke noget. Vi skal bare være herhjemme. Men jeg ville gerne gøre lidt ud af mig selv. Bare lidt, sådan, for at fejre det bare en lille smule. Nu kan jeg så sidde og være klam i stedet for. Den idé elsker jeg :/ Hvis min mor ikke har aftenvagt onsdag eller torsdag, vil jeg spørge hende, om hun vil hjælpe mig. Jeg tror faktisk at hun har ferie i næste uge. Jeg synes at hun snakkede noget om uge 44.

Jeg er skuffet over det her, selvom jeg forsøger at være forstående. Altså, jeg ER også forstående, jeg forstår godt, at han har ondt og ikke kan. Jeg forstår godt, at han kaster håndklædet i ringen og siger "Jeg kan sgu ikke, Musen" - men han siger det 2 uger før??? Det finder jeg yderst... Jeg ved ikke rigtig, hvilket ord, jeg skal putte på. Lidt som da hans mormor 1 måned før vores bryllup svarede "Jeg er ked af det, men jeg kan ikke komme, for jeg er nok syg den dag" - come on! Hvordan kan René sige, at han ikke  kan klare det allerede nu? Jeg er altså skuffet.

Men okay. Det er selvfølgelig også federe at sidde med en kone, som ikke har været i bad i 2 uger og stinker af sved, på sin 6-års bryllupsdag. Psh.

27.

Det er noget sært noget. Virkelig. Jeg ser små, lysende lys overalt. Som hvis et kamera optog noget - mig. Jeg har endnu ikke regnet ud, hvad fanden de skulle filme mig for. Men det er blevet gjort før. Jeg bliver nødt til at tage "Rikke" på, og ikke bare den sædvanlige, småkedelige rikke. Jeg er nødt til at vise, at jeg er klar over, at jeg bliver filmet, og at jeg er i stand til at abstrahere fra det. Det er jo sådan, det er. Man kan ikke være "på" hele tiden, fordi ens hjerne til sidst springer - men man er nødt til at "være til stede".

Jeg havde en voldsom trang til sodavandsis i går. Den var umenneskelig. Virkelig, altså, det er sgu ikke bare noget, jeg lukker ud. Jeg BLEV NØDT TIL at have sodavandsis i går. Jeg havde imidlertid ingen. Surt show. Men jeg sad og vaskede op, og halvdelen af køkkenbordet var fyldt op med Renés sodavand. Så jeg tog en af mine egne og hældte en smule i nogle frostposer, i fryseren og ... ta dah! Jeg NØD det simpelthen så meget i går.

Jeg har jo den dér plasticstøvle på, men jeg frøs så meget omkring tæerne, at jeg hele tiden måtte gå i seng. Men så fandt jeg en ragsok, som godt kunne være inde i neopren-pakningen. Jeg havde i forvejen fået rent rørgaze på, så det var i orden. René satte ragsokken på og lukkede støvlen. Nøj, hvor det lettede. Men... Siden jeg fik den på, har jeg ingen fornemmelse i benet. Det er faktisk først her til morgen, det er begyndt at gå i orden. Jeg kunne sidde og skulle løfte foden, kæmpe og kæmpe uden resultat, men når jeg så kiggede derned, var den løftet. Sært. Men har (selvfølgelig) også en ragsok på den anden fod - jeg overvejer at tilføje en sok på den fod, for her er fandeme koldt. Her er ca. 24 grader lige nu, men op i røven med det, hvis der er minus 24 grader på gulvet?! Jeg er også begyndt at fryse om den brækkede fod igen - måske er der en lur forude? Jeg har bare ikke lyst til at sove. Her er faktisk bare generelt ret koldt.

Jeg er nødt til at starte på vanddrivende igen. Jeg har holdt pause i forbindelse med hospitalsindlæggelse og bækken-halløj. Men altså, nu går den ikke længere. Jeg har selvsagt ikke raget på det højre ben (det brækkede), men på det venstre bliver vablerne større. Jeg tisser maks 3 gange i døgnet nu. Det er 2 gange mere end tidligere, men stadig alt, alt for lidt. Jeg bliver nødt til at ofre lidt her. Jeg må bare finde mig i at tisse oftere, og så være taknemmelig over, at jeg indtil december sidder på et rullende toilet... :S Det er en bjørnetjeneste, men  jeg er nødt til det.

Der er ellers cool nok her i Poulsen-lejren :) Ingen lemmer er faldet af, og vi er ved godt mod. Så godt som det nu kan være, ikke? Haha. René har mange smerter, nu hvor han skifter medicin. Sådan er det jo. Men det er vist en form for "almindelig" medicin, og ikke depot. Temgesic, hedder det. Han skal tage 1,2mg om dagen, og har 0,8mg som pn. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er bedre eller værre end det, han fik før. Det er vel også ligegyldigt, hvis han kan få det til at virke. Men det skal han jo så snakke med den speciallæge i anæstesi, han går hos. De kender ikke hinanden så godt endnu, men de finder vel ud af det med tiden. Ham, René gik hos før, udskrev så meget gigtmedicin til René, at han (René) til sidst fik mavesår og måtte indlægges for blodmangel og lå der i 2 dage, fik 4 poser blod. Nu må René aldrig indtage noget, der har med gigtmedicin at gøre, igen. Så vidt jeg ved, er det den gruppe af medicin, der kaldes SSRI (noget i den retning), og det er noget, vi selv skal holde øje med, for lægerne gør det ikke. Det kan man jo se med den medicin jeg får. Men OK - indrømmet; jeg får 8 forskellige præparater. René får kun 2, plus vitaminpiller.

Her er superkoldt, men René synes ikke, at her er koldt. Eskimo. Han nøgen! Fuldstændig! Han er altid helt nøgen, når vi er hjemme, og ikke har gæster. Lige nu sidder han på sengekanten, ganske nøgen, og drikker iskold sodavand uden at fryse. Han er altså eskimo. Engang imellem tænker jeg på, om hans øverste chef er taget på ferie eller har fået et par shots for meget til den seneste fest. Mine fingre er iskolde, mine arme er iskolde, og der er gåsehud på dem. Og så sidder René uden tøj på og erklærer at her er dejlig varmt? Det må have været en fest i går, siden chefen er "passed out" på sofaen, der står ved det lille "Nu skal vi lige snakke om tingene i hyggelige omgivelser"-stedet, helt oppe på det øverste kontor.

Mine forældres telefon er stadig gået i stykker. Det har den været siden i torsdags. Pis. Jeg synes at jeg har så meget, jeg vil fortælle hende. Men jeg må vente, til den fungerer. Hun har en mobiltelefon, men der er ikke dækning inde i deres hus, så hun skal ud og snakke - det er synd for hende :( Måske skulle jeg skrive de ting ned, jeg gerne vil sige, så jeg ikke glemmer dem? Haha :P

Jeg ser frem til næste uge uden egentlig at skulle noget. Måske fordi den indeholder den 27. oktober. 27. er det tal, jeg bedst kan lide. Lidt barnligt, men jeg altid godt kunne lide det tal. Jeg ved ikke hvorfor. I løbet af ugen sker der ikke sådan rigtig noget.. Jeg vil sådan... Tja, nok den 27., forsøge at komme i bad, for fredagen efter, er det jo den 1. november. Jeg behøver ikke at være "all dressed up" - men jeg har det bedst med det. Vi skal også have fundet ud af, hvad jeg skal lave til aftensmad. Sidste år fik vi vist oksesteg. Den var ellers rigtig god :) Vi har jo en uge + nogle dage til at snakke om det. Det bliver en dejlig dag. Haha. Jeg glæder mig.

Er det virkelig så grotesk? Når man tænker over det?

Hygge! Det er hvad jeg vil i dag. Renés muggenhed skal fandeme ikke ødelægge det! Jeg skal nok få ham på bedre tanker! Det kræver ikke så meget. Han skal bare nusses lidt om. Være lid forkælet. Og det kan han godt være, selvom jeg har brækket anklen. Jeg kan godt klare mig selv bare lidt. No biggie.

Det er mærkeligt at det er lørdag. Det føles som fredag, jeg tænker hele tiden op dagen som en fredag. Jeg ved egentlig ikke hvorfor? Oh well. Sådan er der nok mange, der har det engang i mellem :) Jeg er ved at lave varm mad til frokost, for vi er så sindssygt sultne begge to. Der er ikke noget ordentligt morgenmad, og jeg havde kun 3 blommer tilbage. Alt i alt var der ikke sådan lavet mad nok, og René har ikke spist i løbet af formiddagen, som han skal, det har jeg heller ikke - men det gør jeg jo aldrig. Så vi er blevet enige om at spise varm mad tid frokost - og varm mad til aften. Jeg laver masser af mad, så er der også til i aften. Cool.

Jeg er faktisk rigtig ked af, at jeg har købt "Simpsons - The complete collection" til René, for der kun 24 sæsoner.  De sagde at den 24. sæson var den sidste. Den sluttede også som en god afslutning  på så mange år. Mener Simpsons startede i 1989, så det passer jo meget godt, sådan set. Men nu er de begyndt på sæson 25!!! Totalt uden stil. Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal gøre. Nå, men gjort er gjort.

Nå, nu er risene færdige. Jeg fortsætter om lidt

***

Jeg har slet ikke styr på det dér med medicinen... :S Jeg skal have bestilt Seroquel, men har kun fået bestilt Abilify, og hvad Renés medicin? Jeg må lave en optælling på det, for det skal jo ordnes på mandag. Ja, eller tirsdag, men det er nemmest mandag. Men ctr-saldo gik i nul 20. september, men jeg var faktisk oppe og ramme 76.800 kroner for ét år. Det er 6.400 kroner om måneden. Hm. Jeg har kronikertilskud, så jeg har en egenbetaling på lige knapt 4.000 kroner om året. Hvis det normale ctr-system rammer 18.000 kroner, kan jeg få kronikertilskuddet, som betyder, at jeg personligt skal betale de 4.000 kroner om året. Altså, ens læge skal søge om kronikertilskuddet. Nå, men jeg har så den her egenbetaling på 4.000 kroner om året. Jeg var valgt ét apotek, hvor jeg altid køber min medicin. Derfor har jeg hos det apotek en PBS-ordning, så jeg betaler lidt over 300 kroner hver måned, og derfor bare henter medicinen uden betaling. Den bliver jo betalt via PBS. Er det rodet? Det ved jeg godt. Jeg lige læst det igennem 2 gange, og fatter sgu heller ikke sådan heeelt lige. Men det er jo ligegyldigt. Jeg skal bare have lavet en optælling :)

Jeg synes faktisk at Marilyn Manson fremstår som en utrolig venlig mand. Han er blevet ældre, det "vilde" er fortid, han er ikke 20 år længere, og jeg synes, at han er meget intelligent at lytte til. Men det har han nu altid været. Jeg har stor respekt for ham som person og som kunstner. Sangskriver, artist, journalist,forfatter og kunstner. Han er dygtig og meget alsidig. Hans malerier bærer lidt i samme retning, hen imod det groteske, men indeholder en utrolig mængde følelser; de kommer direkte fra hjertet, og virker de groteske, er det måske fordi han ikke helt hviler i sig selv. Hvad angår lyrik og musik er han anderledes og passer ikke direkte ind i en bestemt kategori/genre, for den rammer lidt af hvert. Hans tekster kunne man godt mistænke for at være groteske, men det er de såmænd ikke. De giver god mening.  Hvis man ser bort fra den første plade, men hvirvler ind i "Antichrist Superstar", starter man jo i en nøje planlagt trilogi. "Antichrist Superstar" handler om den lille dreng, som er "afbilledet" som en orm, der fødes og vokser op og gennemgår de ting, man som en lille antikrist nu igennemgår - hvis man kan sige det således. Efter "Antichrist Superstar" udkom "Mechanical Animals" som handlede om stjernelivet, om stoffer, følesløsheden og om tilfældig sex. Den sidste plade i trilogien hed "Holy Wood" og indeholdt sange om hvordan man blev nedbrudt af hinanden, af systemet, af Gud og hvordan man blev efterladt. Pladen endte med, at The Antichrist Superstar begik selvmord. Senere hen er der kommet flere plader, men ikke konceptplader. Det er primært Marilyn Manson selv, der skriver teksterne. Han har sagt, at han ikke vil synge sange, andre har skrevet til ham, men at han ikke har et problem med coverversioner. Han indspillede dog "Redeemer", som gutten, der stod for sangskrivningen til filmen om vampyren Lestat de Lioncourt, havde skrevet. "Gutten" er sangeren fra Korn, Jonathan, men jeg kan pludselig ikke huske hans efternavn. Der blev skrevet en håndfuld sange, som Lestat "skulle synge", og en af dem var så "Redeemer" som var givet til Marilyn Manson.

Nånå. Så fik I min mening med. Der kan man bare se. How lucky are you guys!

Hav en god eftermiddag!

dokumentation - HAHA

Jeg har sovet med foden nede i nat. Jeg ville sove på siden. Jeg er SÅ træt af at sove på ryggen. Men så jeg tog puden væk, og jeg håbede at der ikke ville ske noget. Det gjorde lidt ondt, men ikke mere end på puden. Da jeg vågnede i morges... Havde jeg ingen smerter overhovedet. Ikke engang da jeg "rejste" mig op for at gå på "toilettet" (jeg satte mine ben på gulvet, løftede mig op i armlænene på bækkenstolen, vendte mig om, trak bleen ned og satte mig ned igen).  Jeg har ingen smerter haft i dag. Jeg kunne endda selv tage bukser på. Virkelig cool. Jeg tror at det er en fejl at jeg stadig sover med foden oppe. I hvert fald smerterne taget i betragtning. Men jeg kan ikke få fat i nogen før på mandag. Nååårh ja! Sengeafsnittet! Nå, hvis foden ikke hæver, eller er hævet, må jeg gerne sove med den nede - fedt!

Der er billeder i farvandet! Jeg lover ikke skønhed - men jeg tror, at han vil synes at det er sjovt alligevel!

Dette forestiller forsiden på kortet og der står "indbydelse" på.

Dette er det første, man ser, når man åbner kortet. Det er håndlavet papir, og der står "Velkommen til 1. november 2013" Det er klistret til det underliggende stofpapir med klisterbånd, og der er tegnet  røde hjerter hen over klisterbåndet med en rød permanent marker.

Dette ser man, når man løfter det håndlavede papir. Det er sat fast i bunden og næsten ud til siderne på papiret, hvor der står "Indbydelse" på. På dette stofpapir står der "Mit et og alt - elsker dig for evigt", og jeg har tegnet et hjerte.

Stofpapiret når næsten helt op til "knækket" på indbydelseskartonen, og i selve lommen ligger der en sort lomme af karton, som passer til en cd. På cd'en er en video, som jeg har filmet som kort, frem for at skrive et. På lommen er lavet et 6-tal i rødt karton, som er en spiral og hopper og danser, når man trækker kartonlommen op fra papirlommen. 6-tal fordi vi har været gift i 6 år

cd'en i kartonlommen, inden den kommer ned i papirlommen. Når cd'en er i kartonlommen, kommer alt til at se ud som øverste billede :)

Det er ikke så cool - men det var sjov at lave! Haha.

Inspiration

Superirriterende, men jeg kan ikke lægge den video, jeg har lavet til René, op herinde, fordi jeg ikke har det grafikkort, der skal til. Jeg har brændt den ned på en skive på Renés computer, uden han har set/hørt videoen, for den virker på hans. Så jeg har pakket den ned i hans kort. Det er en indbydelse. Kortet er med perlemorsfarver, og der står "Indbydelse" på over det hele. Jeg har foldet det på midten. Inden i har jeg sat et stykke elfenbensfarvet "stofpapir", som fylder stort set hele siden, og på det har jeg skrevet "Mit et og alt - elsker dig for evigt" og tegnet et hjerte. Oven på det, har jeg klistret et stykke orange, hjemmelavet papir, hvor jeg har skrevet "Velkommen til den 1. november 2013", og jeg har klistret det fast på stofpapiret  med et stykke tape, og så har jeg tegnet røde hjerter hele vejen hen langs tapen.  Bag stofpapiret  har jeg lagt en sort "cd-lomme" i karton, som jeg har lavet og sat et 6-tal på, som sidder på som en spiral. Inde i den sorte cd-lomme ligger så den video, jeg har lavet til René :) Det bliver meget sjovt, tror jeg :) Anderledes end hvad jeg ellers har lavet :P

Men jeg har haft en grum, grum hovedpine i dag. Virkelig slem. Jeg tog piller i formiddags, så jeg kunne jo ikke tage igen, da hovedpinen dukkede op igen sidst på eftermiddagen. Men altså... Man har jo heller ikke godt af alle de hovedpinepiller, og jeg tog jo også 2 i går. Og jeg skal ikke tage hovedpinepiller hver dag.

Doesn't get any better than this!

Ja! Ja for goddamn fanden! Jeg har fundet den perfekte bryllupsgave til René! Han kommer til at blive så overrasket, at han bare sidder og glor, hvorefter han bryder ud i latter. Jeg vil optage en video (på telefonen) med en bryllupshilsen til ham, og jeg vil sætte "Elsker dig for evigt" af Lars H.U.G. på i baggrunden, som jeg vil synge med på. Den skal være tilpas høj, så man stadig kan høre Lars' stemme, men jeg kan måske sætte den til anlægget derinde i stuen. Jeg ved ikke, om den cd er en af dem, som er skadet, men ellers kan jeg måske afspille den via dvdafspilleren og en USBnøgle. Det bliver jeg lige nødt til at finde ud af inden René går ned og handler i morgen. Men det bliver skideskægt. Grunden til, at jeg helst vil have lyden fra stuen, er at kvaliteten er LANGT bedre end mine små computerhøjttalere. Lyden er ikke god nok til denne slags ting. Men det er en genial gave. Først ville jeg indspille en cd, men en blogger et andet sted foreslog mig at lave en video - totalt sjovt. Det vil jeg gøre. Jeg skal bare have fundet ud af, hvordan jeg skal kamuflere det for René. Jeg har fedtet hår, og jeg kan ikke tage makeup på uden han opdager det - så det bliver mig, og kun mig. En ussel søndags-mig. Men jeg er faktisk lidt ligeglad. Bare han bliver glad :)

Status

SÅ! Nu er mandag den 14. oktober sgu ved at rinde ud, og vi har glemt Renés kusines fødselsdag i går. Pinligt. Skammeligt, faktisk. Men altså... sket er sket. At der foregår så meget i vores liv lige nu, er jo ikke Helles skyld, og vi burde have ringet og sagt tillykke med de 20 år.

Jeg er efterhånden blev godt glad igen, og jeg hygger mig sgu egentlig meget godt, her på min tisse/bæ stol, som jeg sidder på, indtil jeg får flyttet mit habengut ind i stuen, hvor jeg kan sidde i kørestolen. René kan låne sengen, så længe vi har den, eller ligge på sofaen, indtil jeg rykker tilbage til soveværelset. Vi skal vel egentlig også til at tænke på det arbejdsværelse. Hvis det skal stå færdigt inden 2014, som René har lovet, skal vi i gang med at hyre nogle håndværkere, for René kan ikke klare det selv, og Anders har ikke tid. Vores mulighed er håndværkere. Vi har materialerne, så vi skal bare have nogen til at klaske det sammen. Det burde et par professionelle håndværkere kunne klare. Om det er billigst at hyre to håndværkere i kort tid, eller 1 håndværker i lidt længere tid, ved jeg sgu ikke. Men vi må jo se at få indhentet nogle tilbud. Det må vi snakke om i morgen. Det er også bedst, når man er frisk. Nå nej. Både René og jeg er B-mennesker, og vi er begge to mest friske om aftenen/først på natten. Men i dag regner jeg med at gå tidligt i seng - før halv et, i hvert fald, måske endda ved midnat. Det er LIGE NU om en times tid.

Jeg har kigget på røntgenbillederne her til aften. Af ankelbruddet, altså. Det ser ud som om, på de første billeder, at knoglen er blevet flået over som en knækket gren. På de billeder, der blev taget i dag, var der  7 skruer, og den største bliver fjernet fordi den sidder for tæt på leddet. Men på røntgenbillederne ser det ud som om at de, da de forsøgte at vride den på plads (?!?!) har flået en flig af knoglen, som stadig sidder derinde. Jeg troede oprigtig talt at man fjernede den slags. Men OK - man lærer noget hver dag :) Jeg har også kigget på røntgenbillederne af min ryg - damn, den er skæv!!! Fuldstændig vind og skæv, altså... Det er helt... Jeg troede ikke, at man kunne gå "normalt" rundt med sådan en ryg. Men OK - men det kan jeg jo så altså. Det er jo bare dejligt :)

Postdanmark pisser mig af!!!

Postdanmark pisser mig mere og mere af.  De pisser mig så meget af, at jeg ringede til dem i dag, men de har ikke åben for den slags kundeservice i dag - kun almindelig kundeservice. Hvad det så end er. Men tak, Mark, for at give mig et telefonnummer, jeg kan ringe til, og så i øvrigt tale ned til mig som om jeg var 10 år. Røvhul. Det må man godt sige.

Men det er i morgen, jeg skal afsted til hospitalet. Jeg skal fandeme være klar fra meget tidligt efter min tidsregning, og jeg håber at jeg ikke får kramper. Jeg håber inderligt at jeg ikke får kramper! Derfor går jeg i seng indenfor den næste time. Klokken 22-23. Så burde jeg have sovet det, jeg skal, og kunne stå op og fungere uden kramper. Jeg har ikke mulighed for at "misse" denne aftale. No way. Jeg nægter. Hvis får kramper, bliver jeg nødt til det, men jeg vil græde imens. Jeg skal ikke alene røntgenfotograferes, jeg skal have taget sting. Og jeg skal sikker (men forhåbentlig ikke) have information omkring en ny operation. Men de skal jo selvfølgelig lige snakke om det, inden jeg bliver kaldt ind.

Jeg føler at min lyst til at skrive er kommet tilbage, selvom alting drejer sig om foden, mine smerter og undersøgelsen i morgen. Jeg har beskadiget den i dag, foden. Først da jeg rejste mig efter at have tisset, og derefter på vej til stolen. Men der kom sådan en vridning i foden, og den gør ondt nu. Ikke når jeg bare sidder, men når jeg løfter benet for at skifte stilling. Nej-nej-nej. Jeg har være et fjols. Det er SÅ pinligt at komme tilbage til afdelingen. Eller; det BLIVER så pinligt. De ved jo godt, at jeg har misvedligeholdt min fod, for det var jo dem, der var der, der jeg lå derinde efter operationen. H3.

Ham, jeg snakkede med på gangen den famøse aften, jeg skulle udskrives, kommenterede det nye Køge sygehus, som jo skal være centralsygehus i... Det ved jeg faktisk ikke? Anyways; han kommenterede de store glasfacader, der er overalt på hospitalet (der er en model i gangen), og sagde, at de garanteret ikke har tænkt på aircondition, og at det bliver rigtig varmt på de solrige sommerdage.

Men jeg vil lige ordne de sidste forberedelser til mødet i morgen. Jeg vil gerne have noget linjeret papir, eller bare noget blankt - men jeg ved ikke lige, hvor der er noget, og jeg har hvidt karton lige ved siden af mig. Derfor bliver min medicinliste noteret på et stykke karton :)

Det går vel også - måske skal de slet ikke bruge det. Det er bare "i tilfælde af". Ikke andet. De har ikke udtrykkeligt bedt om noget. Jeg skal i øvrigt have både indkaldelse og sygesikringskort med. Det skal også lige lægges frem. Jeg kan godt være en anelse glemsom om morgenen. Hehe.

One more try

De der Limp Bizkit...Den plade, de lavede, Results May Vary, er simpelthen. Jeg har haft den i mange år. Så vidt jeg husker, købte jeg den samme år, den udkom. Og NEJ, det var ikke på grund af Behind Blue Eyes, men derimod Eat You Alive. Pissefed sang.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med det her ben. I går skreg jeg mig mere eller mindre i søvn, og jeg har netop indset, at hvis den skal brækkes op og laves om, kommer jeg ikke bare hjem. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har tænkt på det før... fortrængning, I guess. De sagde noget, sidste gang, om et plejehjem. Der ligger et meget tæt på, så René kan gå hen til mig, hvis han kan klare det. Jeg synes ikke længere at det er en god idé at komme hjem efter opholdet på hospitalet. Jeg vil MEGET hellere være sammen med René, men jeg kan ikke risikere at det går galt - og det er superhårdt for ham.

Gummi Tarzan. Hm. Er det en god eller en dårlig film? Var den underholdende? Naaarh.... Den hældte måske lidt til den dårlige side. Men OK - nu står den da i hvert fald på min hylde. 49,95 er jo heller alverdens penge...

Mand... Den ankel optager virkelig al mine vågne timer. Det er sygt. Jeg er besat af den. Jeg husker bare at jeg kom gående, fik kramper, faldt og forsøgte at rejse mig. Fik følelsen af, at knoglen ikke passede med anklen og i stedet gled ved siden af. Der er intet "gysende" over det, men det føles næsten som om det var noget traumatisk. Som om jeg har et traume. Og jeg mener; jeg kom bare gående, fik kramper og faldt. Jeg har gjort det så ofte. Mange gange i år. Det er første gang nogensinde, jeg har brækket noget. Jeg er bange, og jeg tænker konstant på min ankel og mine smerter. Jeg ved godt, at det er sygeligt. Det ved jeg godt. Men det er som om der er et sted i hjernen, der ikke vil acceptere, at det bare er en brækket ankel. Samtidig er der et center i hjernen, der insisterer på, at det er noget forfærdeligt noget, og at "bare" ikke er noget, der hører til her. Når jeg siger at det er noget fis at føle sådan, er det min fornuft der forsøger at overbevise mig. Det er dybt åndssvagt, jeg burde gå i seng. Bare lige for at slappe af lidt. Lytte til noget musik og have det rart.

Det vil jeg gøre.

Jeg kan ikke

Jeg ved sgu ikke helt hvorfor, men jeg er blevet ret vild med Lars H.U.G.s plade Kopy. Der er en version af Kvinde Min, som originalt er fra Gasolin, og så selvfølgelig Du Er Så Smuk Og Dejlig som er med Anne Linnets band engang i 70'erne, tror jeg. Og så selvfølgelig Elsker Dig For Evigt - men den er ikke fra denne plade.

Jeg har faktisk...

Nej. Jeg kan ikke det her. I hvert fald ikke nu. Det siger mig absolut intet. Virkelig. Intet. Det er så latterligt. Jeg havde sat mig for, at jeg ville skrive en blog i dag, men... den kommer ikke. Det tror jeg ikke. Det er noget, jeg er lidt irriteret over, men hvad fanden skal jeg gøre? Jeg finder ingen lyst eller noget at skrive om. Måske ser det bedre ud i morgen.

Latterlig fiktion

Hold kæft, hvor jeg keder mig. Blogging har ikke længere den effekt på mig, som den havde førhen. Det er altså... Jeg keder mig. Det interesserer mig ikke at skrive. Det er ligegyldigt. Livet er for kort til at sidde her og glo. Men hvad gør jeg ellers? Lige nu er jeg bundet til lejligheden af fysiske årsager - men jeg kommer aldrig ud og dufte til verden. Hele det sidste års tid er foregået bag lukkede vinduer. Jeg magter det ikke. Jeg må ud.

Jeg bliver nødt til at opleve verden - bare en lille smule. Bare en lille bitte smule. Det her er patetisk, og hvor er jeg dog træt af mig selv og min "skrivning og fiktion kan redde alt!" Det er latterligt.

Cool

Jeg er lidt nervøs. Jeg skulle have fjernet sting 10 dage efter operationen. Som det ser ud nu, kan det tidligst blive 12 dage efter. Det har jeg det temmelig dårligt med. Der er gået 10 dage i dag. Hjemmesygeplejersken gjorde os opmærksomme på det. Så i morgen må der ringes til ortopædkirurgisk ambulatorium og høre, hvad vi skal gøre, og derefter skal der aftales en a.s.a.p. tid, og er det for lang tid ude i fremtiden, må jeg hos egen læge, og de kan sikkert først snuppe mig torsdag. Det er 12 dage. Hvilken skade mon der kan ske? Ej. Jeg må vente med at bekymre mig til i morgen, når René har snakket med ortopædkirurgisk ambulatorium, hvis de ikke har en lynhurtig løsning :)

Derudover sagde sygeplejersken, at jeg gerne må tage støvlen af engang imellem, så jeg kan komme i bad. Jeg blev så lykkelig, da hun sagde det = jeg kan få vasket hår. Jeg har tjekket de forskellige hjemmefrisører/mobile frisører - det er godt nok nogle harske priser de tager for en almindelig hårvask!!! Jeg håber da for dem, at der ikke kommer kørsel oven i, for ellers kan de da kun leve på desperation! Et af stederne skulle jeg rent faktisk betale 400 kroner for en HÅRVASK!!! Jeg kan få vasket hår, blive klippet, få tørret håret og stylet det for 50 kroner mere, hvis jeg går ned hos en frisør. Men at få at vide, at jeg kan gå i bad, når jeg lyster, er superrart, for hårvask er noget af det vigtigste for mig. Og bækkenstolen må godt komme under vand, så der er intet problem! Åh, the joy!

 

Mystisk nok, valgte jeg at gå i seng efter Homers "Woohoo!", på trods af, at klokken faktisk ikke var særlig mange. Jeg må have været træt. Hehe. Men altså...

Fået en tid på ortopædisk ambulatorium i næste :) - cool.

For pokker!

 

For pokker hvor er det danske postvæsen

 elendigt!!

The boot

Yeah. Jeg overvejer at smide støvlen i et par timer. Hende, der satte den på, sagde at man godt kan det.  Men samtidig overvejer jeg også, om jeg skal vente til hjemmeplejen kommer. Problemet er, at jeg ikke ved, hvornår hjemmeplejen kommer - kun at det er "i næste uge". Det er lidt løst, ikke? Jeg skal jo selvfølgelig passe på, og vi skal snakke med H3 (hvor jeg var indlagt) om hvad vi skal gøre. René ringer om lidt, tror jeg. Han vil bare åbne velcrolukningen lidt.

Den består af 2 dele. En støvle og et overstykke. Det var, hvad jeg fornemmede. Der er i hvert fald 2 dele. Man damn, jeg trænger til at få løsnet den lidt - og det passer mig fint at den først komme af, når hjemmeplejen kommer, for jeg går ud fra, at de skal lægge ny forbinding på selve sårene. Det skal jo ikke være den samme i alle 6 uger - jeg har kun fået skiftet den én gang, og det var den dag, hun lagde den støvle på. Såøh... Jeg kunne meget godt tænke mig en sygeplejer i morgen. Der skal helst ikke gå infektion i lortet. Jeg er allerede begyndt at vise tegn på feber. Måske en temperaturmåling er på sin plads. Jeg fryser under min dyne, selvom her er 25 grader herinde, og sveden driver af René. Jeg tror ikke, at jeg rent har faktisk feber, men jeg er bange for, at jeg tager fejl. Nå. Lad os se. 37,2. De er ikke feber. No worries. Det er nok bare... Ja. Det ved jeg ikke. Men ikke noget, jeg behøver at bekymre mig om, når jeg ikke har feber :)

Jeg har taget en lur. 2 minutter efter jeg vågnede fra en seriøs dårlig drøm, ringede det på døren. Jeg måtte vække René. Jeg havde det så dårligt med det. og så for noget så åndssvagt som Røde Kors.

René er på vej ned i Kvickly og købe et (en?) plaid til mig. De er på tilbud, 50 kroner. Jeg vil gerne have et til at lægge over benene når jeg sidder foran computeren, fordi jeg fryser. Jeg har jo ikke bukser på, som jeg plejer. Det er simpelthen for besværligt med den der støvle, fordi jeg så ofte skal op og ligge. Det er nemmere på denne måde, og når det kun koster 50 kroner. Det er sikkert bæ-kvalitet, men det er ligegyldigt - det er kun til dette brug. Vi køber to, så det kan blive vasket undervejs :)

I dag er jeg i tvivl om aftensmaden. Det skal være noget nemt, som René kan lave, som ikke er en færdigret, men som ikke kræver meget - han er jo også handicappet. Jeg har snakket med ham om, at vi spørger dem, vi kender (vores mødre, selvfølgelig) om de vil lave noget mad til os, som er frosset ned, men som er let at lave i ovnen - som ikke er en fedtholdig færdigret - jeg sidder her eller liggeri sengen, og jeg skal stikke mig i maven med blodfortyndende væske i 6-7 dage endnu. Det går ikke med al det fedt i maden - og det er der i købemad, selvom det er Lasagne af mærket "Sund". Det ser vi dog lige på.

Morgenindlæg

Jeg kan godt mærke, at jeg er gået "kold tyrker" på den syntetiske morfin og over på Tramadol, men jeg tror stadig, at det er  det bedste for mig :) Det "mudrer" bare, ikke... Kender I ikke den følelse? Det gør ikke sådan... "rigtig" ondt, men man kan godt mærke, at den er der... Men det er en hel uge siden, jeg blev opereret. Jeg burde da have det bedre nu? Støvlen irriterer en del. Men den er mest til gene. "Du må ikke støtte på den overhovedet" - nej, men så støtter jeg da på det andet ben, som er 5 cm kortere!!! Jeg tror, at det her kikser. Jeg skulle ikke være udskrevet allerede. Men jeg lå jo bare og sov...? Det kan jeg da gøre herhjemme? Jeg ved ikke... Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre lige nu. Men første skridt er vel at kontakte min læge i morgen tidlig. Jeg er sådan lid desorienteret. På sygehuset sagde de bare, at det var OK at lade sig udskrive. Men... Ja. Jeg skulle nok have ventet til i morgen. Eller på tirsdag. Eller hvornår fanden den afdeling ville få stuegang. Jeg var blevet lovet at kommet hjem, havde informeret René om de, skiftet fra hospitalstøj til mit eget... Skulle jeg virkelig gøre alt det om igen? Pis! Gu' fanden vil jeg ej! Jeg magter ikke det her. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. Jeg tror allerede nu, at jeg har overbelastet René, og at jeg måske bør komme et andet sted hen de næste par uger eller 3-4. Men han siger, at jeg ikke skal. "Vi skal nok finde ud af det" - er det ikke noget, man skal sige? Jeg er glad for at være hjemme. Rigtig glad. Men ikke glad, hvis det er på Renés bekostning.

Jeg trænger til at snakke med min mor. Min MOAR. Hun mangler. Jeg savner hende. Jeg er mors pige, det indrømmer jeg blankt. Min mor har ikke tid til mig længere, men det betyder ikke, at jeg elsker hende mindre, og jeg har stadig brug for hende. Jeg burde ringe til hende, men jeg ved at det får mig til at græde mere. Ja, mere. For jeg græder allerede. Så ynkelig er jeg. 33 år, sidder og græder fordi jeg savner min mor. Det er fandeme ynkeligt. Jeg kan næsten ikke se mine taster. Jeg kan jo ikke engang komme ned til dem. Mine "redskaber" er der ikke, og jeg kan ikke komme ind i bilen og ud igen... Sikke noget lort, alting. Hvorfor bor min mor ikke ved siden af, i stedet for Anna? Hvorfor kan de ikke alle sammen bo der?

Hvorfor sidder jeg og græder lige nu? For fa'en! Jeg er 33 år! Jeg må tage mig sammen. Jeg må være stærk. Det kan ikke nytte noget, Jeg er en voksen kvinde, jeg står på egne ben. Ikke lige nu, men normalt. Normalt sidder jeg jo ikke og græder fordi jeg savner hende. Normalt er jeg jo bare glad for hende. Og irriteret fordi hun ikke har tid til mig. Jeg er holdt op med at græde nu. Jeg vil ringe til hende. Lige om lidt, når man ikke kan høre det længere.

Så har jeg talt med min dejlige mor. Jeg er faldet til ro :) Godt så. Så kan varerne fra nemlig.com bare komme! Eller... Det er jo rå René, der skal bære det ind... :S Men jeg sidder her, iført en bh, en stramtsiddende top, en ble og en sort glasfiberstøvle, og jeg sidder på en bækkenstol med en pude over pottens låg - til direkte skue fra entreen. Yay. Eller noget. Haha.

Ej, man må sgu tage det med et smil. Ellers er man død på forhånd. Jeg krydser fingre for det her. 5 uger igen!

Jeg har sådan set ½ time til at blive sat i stand, men vi har ikke noget rent tøj, så det gør ingen forskel :) Jeg vil gerne have en ren bh på, og det har jeg. Jeg vil også gerne have en ren bluse på - not gonna happen. Såøh... Teknisk set er det vil ligegyldigt - lige nu? Jeg vil ikke besvære René med det nu, fordi han skal ordne nemlig når de kommer. Der er ingen grund til, at han skal gennemgå større belastning end højst nødvendigt lige her til morgen. Jeg venter i hvert fald til senere med at blive "frisket op". Jeg kan godt klare det, det er mere et spørgsmål om, at jeg skal have skiftet vand nogle gange. Det er irriterende, når man er i gang med at bære varer ind.

Men alting skal nok gå. Jeg skal bare finde ud af, hvordan jeg får vasket hår. Det kan René nok hjælpe mig med senere på dagen :) Jeg spørger ham, og så kan han selv vurdere, om han kan. Måske bliver det først i morgen. Hvem ved? Det er så længe siden sidst, at det nok skal have 2 gange :( Det er hårdt for René også. Han skal jo klare at stå op så længe. Vi må jo lige snakke om det :)

Hvis brandmænd dog kunne opføre sig ordenligt!

Det  bliver en kort blog, for jeg er lidt groggy stadigvæk. Ikke at det at svært at huske. Nemt nok!!! Den historie glemmer jeg ALDRIG. Men jeg er træt. Pillerne, jeg har taget i dag, har taget al energi ud af mig.

Søndag morgen vågnede jeg 9:15 og skulle på toilettet. Omkring 9:20 skvatter jeg foran min seng, fordi jeg fik kramper. Der kun det, at jeg forvrider min ankel. Efter at have ømmet mig i små 15 minutter, fosøger jeg at komme op at stå, for at komme i seng. Det føles som om skinnebenet glider ved siden ad anklen. Da det er sket 3 gange, maver jeg mig op, og ligger i sengen. Klokken 11:00 ringer René til vagtlægen. Der skal is på. Klokken 15:00 ringer han igen. de sender en vagtlæge ud, som sender en sygetransport, som kom omkring 15:20. Klokken ca. 15:35 bliver jeg kørt ind på en stue, og ca.15:40 ankommer min svigermor. Da klokken er omkring 18:00 bliver jeg kørt til røntgen, hvor de tager en masse billeder. Jeg bliver kørt tilbage på skadestuden klokken ca.18:45, og lå der frem til 19:15, hvor der kom en læge, og fortalte mig, at jeg havde brækket anklen, og skulle opereres. Klokken ca. 19:20 bliver jeg fyldt med ... noget, og de kører båren ved siden af min ud, hvor efter de gør ... noget... som jeg ikke ved, hvad er, men som ligner, at de forsøger at "brække" den på plads. Klokken 19:50 røntgen igen, og da klokken er omkring 20:00 insisterer jeg på at min svigermor tager hjem. Jeg bliver kørt op på en stue. Her ligger jeg så i 20 minutter. Så kommer 2 læger og fortæller mig om narkose og rygmarvsbedøvelser. De anbefaler ikke det ene frem for det andet, men jeg kender risikoen for tykke mennesker og narkose, så jeg beder om rygmarvsbedøvelser. Ca. 20 minutter senere sidder jeg  på operationsbordet, og efter 4 forsøg, opgiver de at rygmarvs bedøve mig. Så jeg må i narkose.Jeg er syntes at jeg de er længe om at kalder mig "helt" op, og endnu engang bliver jeg kørt til røntgen, som viser at det hele er ok. Så jeg får gips på og kørt til den stue, jeg skal ligge på. Her ligger jeg så frem til fredag morgen, kun afbrudt af et bar tirsdag, samt en etagevask  om torsdagen. På de 4 dage, der er gået, har jeg indtaget ½ liter yoghurt (2 af de helt små), en portion kylling i karry og en dessertpandekage med kødsovs. Jeg indtog derudover ca. 20 glas æblejuice og en Filuris.

Fredag morgen, sammen mad morgenyoghurt nummer 2 og min morgenmedicin, fik jeg at vide, at jeg ville komme hjem inden klokken 11 samme dag. Derfor sad jeg klar klokken 9:30. Klokken omkring 12 blev jeg informeret om, at fysioterapeuterne, som skulle anskaffe mig en "rullemare" ville møde 12:45. Klokken 14:00 fik at vide, at de havde temadag, og at det var "som en søndag, helt frem til mandag, men at der er stuegang meget snart" hvor min seng er redt, og jeg så smukt sidder på gangen og venter på at komme hjem, Hm. Så blev klokken 17. Lægen gik lige stuegang på en anden afdeling. Klokken 18 blev han desværre indkaldt til en hasteoperation. Så stuegang - højst sandsynligt mandag eftermiddag. Jeg bad om at komme hjem. De sendte en yderst venlig mand, som fik mig helt ind i sin taxabus, før han indså, at kørestolen jo altså skulle med op ad trappen herhjemme. Nå. Tilbage på afdelingen. Så kom BRANDVÆSENET. De mente ikke, at de kunne transportere mig op, men at de, hvis de nu var 6 mænd, at de måske kunne (husk på, at jeg vejer ca. 135 kg) - men det var ikke nok, for hele afdelingen skulle da vide det! Så den ene af de ro BRANDMÆND delte med høj stemme, at man altså ikke kunne tage SÅ STORE mennesker OP ad trapper (7 trin), mens den anden forsøgte at dysse tingene lidt ned. Jeg udbrød i et anfald af gråd og pinlig hed "SÅ BLIVER DET VIST IKKE MERE YDMYGENDE!" mens den højtråbende brandmand klappede mig og skreg "Bare rolig, frøken, vi skal nok finde ud af noget - vi arbejder på sagen!" ind i  hovedet på mig i en lydstyrke som om jeg havde været døv i 80 år. Så gik de igen, og hulkede som en sindssyg, mens jeg sad på gangen, og folk kiggede mærkeligt på mig. En pårørende til en anden patient kom  hen til mig og spurgte om hun kunne gøre noget for mig. Hun ringede til René og sagde, at der ikke helt lige var noget fast tidspunkt, jeg ville være hjemme på. Jeg takkede hende tusind gange. En mand kom ud fra sin stue og satte sig ned for at snakke med mig. Han fik mig til at stoppe med at græde, og grine lidt i stedet for. Jeg fik en Filur mere, og så ringede René til hospitalet og sagde, at de skulle sende mig hjem, så skulle HAN personligt få mig op af de trapper. Så jeg kom hjem og hoppede selv op af trapperne (der er gelændere i begge sider) og kom i lejligheden, for de havde allerede sendt mine redskaber herhjem.

Og nu er jeg HJEMME! Lige nu sidder jeg på en bækkenstol med låg og en pude hen over - haha. Jeg jeg har fået noget morfin med hjem, men nu, hvor jeg rent faktisk "er til stede" og ikke sover hele døgnet, gider jeg ærligt talt ikke at tage det - det slår mig fuldstændig ud. Jeg har taget 50mg Tramadol her før - det er vist en del mindre stærkt end morfin, så det er jeg gået over til. Så skal jeg stikke mig selv i maven med blodfortyndende i 10 dage. Dem fik jeg hjem fra hospitalet :)

Hm - langt indlæg alligevel. Den der groggy følelse er også væk nu :)