Jeg har lige taget 2 hovedpinepiller. Det gjorde jeg fordi jeg har hovedpine. For omkring 4 timer siden skete der det, at anklen "knækkede". I ved godt, hvad jeg mener, ikke? Som når der opstår en spænding i fingrene, som lige skal "knækkes" engang. Den slags har jeg også i knæene. Jeg har det også i anklerne, men det er meget sjældent, og meget smertefuldt. Men den knækkede da jeg ville sætte mig på bækkenstolen. Det gjorde meget, meget ondt. Og nu sidder jeg her. Jeg har kun taget 2 hovedpinepiller. Jeg magter ikke at blive trillet ud i køkkenet. Ikke nu, i hvert fald, selvom klokken er syv, og det er ved at være tid til aftensmad.
Jeg har en ananas og en hel pose æbler til gode. Jeg vil spise noget af det om en times tid, når René får mulighed for at rejse sig op igen. Hans piller virker ikke så godt lige nu, så han er sengeliggende. Jeg har ondt af ham. Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe ham. Det kan jeg ikke, og jeg græder indvendigt hver gang jeg ser ham humpe afsted. Det er så synd for ham!
Damn, den hovedpine bliver da også bare ved :/ Det er sgu da utroligt! Jeg magter ikke at have smerter i den ene ende OG i den anden. Måske skulle jeg tage de andre smertestillende oveni? Det må jeg godt, det har jeg fået grønt lys for. Jeg tror bare ikke, at de her piller tager de smerter, jeg har. Jeg burde have taget de andre. Det her er sgu for åndssvagt. 20 minutter, venter jeg. Så tager jeg de andre. Så må de virke. Andet er der vist ikke at gøre.
Hvad skal jeg lave til aftensmad, når jeg ikke kan klare turen til køkkenet? Hm. René må lave maden. Nej, det kan jeg ikke byde ham. Vi har både brød og pålæg. så vi kan sgu bare spise madder, og dem kan jeg sagtens lave her. Jeg har masser af plads. Nu må vi se.
Katja har været her og male 2 af vores skabe indvendigt. Dem ude i entreen. Så nu kan vi have jakker inde i skabet! Yeah! Så er folk, der kommer her, fri for at smide deres overtøj hen over skoene... Det er fandeme også klamt. Nu har vi et skab! Et HVIDT skab!
Pillerne virker stadig ikke optimalt på hovedpinen. De har dog taget størstedelen. Om jeg skal tage smertestillende for foden, er stadig et spørgsmål. Jeg burde, for jeg er ved at græde hver gang jeg løfter benet for at sætte det et andet sted - jeg rykker det lidt frem og tilbage engang imellem. Men de piller... Jeg hader piller! Tager for mange i forvejen. Ikke flere, end jeg skal. Dog men for mange efter min vurdering. Altså fysisk for mange. Ja, måske også indholdsmæssigt. Jeg får faktisk temmelig meget medicin. Men jeg kan ikke rigtig tåle at gå ned. Hvis jeg tager de ekstra smertestillende, skal jeg smide 2 piller mere i kæften, og det er jeg ikke helt sikker på, at har lyst til. For jeg har jo allerede har taget 2 hovedpinepiller. 4 piller. Plus de 22 piller, jeg allerede HAR indtaget i dag. Det bliver så 26 piller i dag. Hvis jeg tager de to smertestillende piller. Hvis ikke, har jeg kun taget 24 piller, for hovedpinepillerne er jo røget ned. Og der er stadig 11 to go.
Jeg elsker at skrive om mine piller. Jeg er dybt forarget over at jeg skal indtage så mange piller, og at der ikke bare er 4: Epilepsi, skizofreni, vanddrivende og kalium. Så. Det er de 4 piller, jeg burde tage. Men i stedet er der en million piller. Nå. Det var den ananas der... Og i øvrigt er klokken efterhånden blevet næsten otte :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar