27.

Det er noget sært noget. Virkelig. Jeg ser små, lysende lys overalt. Som hvis et kamera optog noget - mig. Jeg har endnu ikke regnet ud, hvad fanden de skulle filme mig for. Men det er blevet gjort før. Jeg bliver nødt til at tage "Rikke" på, og ikke bare den sædvanlige, småkedelige rikke. Jeg er nødt til at vise, at jeg er klar over, at jeg bliver filmet, og at jeg er i stand til at abstrahere fra det. Det er jo sådan, det er. Man kan ikke være "på" hele tiden, fordi ens hjerne til sidst springer - men man er nødt til at "være til stede".

Jeg havde en voldsom trang til sodavandsis i går. Den var umenneskelig. Virkelig, altså, det er sgu ikke bare noget, jeg lukker ud. Jeg BLEV NØDT TIL at have sodavandsis i går. Jeg havde imidlertid ingen. Surt show. Men jeg sad og vaskede op, og halvdelen af køkkenbordet var fyldt op med Renés sodavand. Så jeg tog en af mine egne og hældte en smule i nogle frostposer, i fryseren og ... ta dah! Jeg NØD det simpelthen så meget i går.

Jeg har jo den dér plasticstøvle på, men jeg frøs så meget omkring tæerne, at jeg hele tiden måtte gå i seng. Men så fandt jeg en ragsok, som godt kunne være inde i neopren-pakningen. Jeg havde i forvejen fået rent rørgaze på, så det var i orden. René satte ragsokken på og lukkede støvlen. Nøj, hvor det lettede. Men... Siden jeg fik den på, har jeg ingen fornemmelse i benet. Det er faktisk først her til morgen, det er begyndt at gå i orden. Jeg kunne sidde og skulle løfte foden, kæmpe og kæmpe uden resultat, men når jeg så kiggede derned, var den løftet. Sært. Men har (selvfølgelig) også en ragsok på den anden fod - jeg overvejer at tilføje en sok på den fod, for her er fandeme koldt. Her er ca. 24 grader lige nu, men op i røven med det, hvis der er minus 24 grader på gulvet?! Jeg er også begyndt at fryse om den brækkede fod igen - måske er der en lur forude? Jeg har bare ikke lyst til at sove. Her er faktisk bare generelt ret koldt.

Jeg er nødt til at starte på vanddrivende igen. Jeg har holdt pause i forbindelse med hospitalsindlæggelse og bækken-halløj. Men altså, nu går den ikke længere. Jeg har selvsagt ikke raget på det højre ben (det brækkede), men på det venstre bliver vablerne større. Jeg tisser maks 3 gange i døgnet nu. Det er 2 gange mere end tidligere, men stadig alt, alt for lidt. Jeg bliver nødt til at ofre lidt her. Jeg må bare finde mig i at tisse oftere, og så være taknemmelig over, at jeg indtil december sidder på et rullende toilet... :S Det er en bjørnetjeneste, men  jeg er nødt til det.

Der er ellers cool nok her i Poulsen-lejren :) Ingen lemmer er faldet af, og vi er ved godt mod. Så godt som det nu kan være, ikke? Haha. René har mange smerter, nu hvor han skifter medicin. Sådan er det jo. Men det er vist en form for "almindelig" medicin, og ikke depot. Temgesic, hedder det. Han skal tage 1,2mg om dagen, og har 0,8mg som pn. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er bedre eller værre end det, han fik før. Det er vel også ligegyldigt, hvis han kan få det til at virke. Men det skal han jo så snakke med den speciallæge i anæstesi, han går hos. De kender ikke hinanden så godt endnu, men de finder vel ud af det med tiden. Ham, René gik hos før, udskrev så meget gigtmedicin til René, at han (René) til sidst fik mavesår og måtte indlægges for blodmangel og lå der i 2 dage, fik 4 poser blod. Nu må René aldrig indtage noget, der har med gigtmedicin at gøre, igen. Så vidt jeg ved, er det den gruppe af medicin, der kaldes SSRI (noget i den retning), og det er noget, vi selv skal holde øje med, for lægerne gør det ikke. Det kan man jo se med den medicin jeg får. Men OK - indrømmet; jeg får 8 forskellige præparater. René får kun 2, plus vitaminpiller.

Her er superkoldt, men René synes ikke, at her er koldt. Eskimo. Han nøgen! Fuldstændig! Han er altid helt nøgen, når vi er hjemme, og ikke har gæster. Lige nu sidder han på sengekanten, ganske nøgen, og drikker iskold sodavand uden at fryse. Han er altså eskimo. Engang imellem tænker jeg på, om hans øverste chef er taget på ferie eller har fået et par shots for meget til den seneste fest. Mine fingre er iskolde, mine arme er iskolde, og der er gåsehud på dem. Og så sidder René uden tøj på og erklærer at her er dejlig varmt? Det må have været en fest i går, siden chefen er "passed out" på sofaen, der står ved det lille "Nu skal vi lige snakke om tingene i hyggelige omgivelser"-stedet, helt oppe på det øverste kontor.

Mine forældres telefon er stadig gået i stykker. Det har den været siden i torsdags. Pis. Jeg synes at jeg har så meget, jeg vil fortælle hende. Men jeg må vente, til den fungerer. Hun har en mobiltelefon, men der er ikke dækning inde i deres hus, så hun skal ud og snakke - det er synd for hende :( Måske skulle jeg skrive de ting ned, jeg gerne vil sige, så jeg ikke glemmer dem? Haha :P

Jeg ser frem til næste uge uden egentlig at skulle noget. Måske fordi den indeholder den 27. oktober. 27. er det tal, jeg bedst kan lide. Lidt barnligt, men jeg altid godt kunne lide det tal. Jeg ved ikke hvorfor. I løbet af ugen sker der ikke sådan rigtig noget.. Jeg vil sådan... Tja, nok den 27., forsøge at komme i bad, for fredagen efter, er det jo den 1. november. Jeg behøver ikke at være "all dressed up" - men jeg har det bedst med det. Vi skal også have fundet ud af, hvad jeg skal lave til aftensmad. Sidste år fik vi vist oksesteg. Den var ellers rigtig god :) Vi har jo en uge + nogle dage til at snakke om det. Det bliver en dejlig dag. Haha. Jeg glæder mig.