Og nu er han kommet hjem. En tur, der burde have taget 1 time og 15 minutter, tog i stedet 2½ time. Tja. Man har vel tid nok. Men det er OK, for nu er han hjemme, og jeg har fået de piller, jeg skulle have. Ikke stærke piller, altså, men de tager lige toppen. Min ankel gør freaking ondt!
Jeg skal lave minipizzaer i dag, men Hr. Poulsen har ikke taget ingredienserne ud af fryseren, som jeg bad ham om ved 14-tiden, så nu må han vente den tid det tager, før mine fingre kan rode i halvfrossen skinke. Damn, det er smertefuldt. Men vi er begge to ret sultne, så det må foregå på den måde. Osten er jo også halvfrossen. Det tør op i koldt vand lige nu, så der er ikke andet at gøre end at vente.
Senere, når jeg gider, skal jeg se, om jeg kan få skrevet noget. Jeg er langt bagud med mit skriveri. Alle de projekter, jeg har gang i, bliver forsømt, og det går simpelthen ikke. Jeg bliver nødt til at koncentrere mig mere om ting som dem, frem for sygdom og den slags. Jaja, vel har jeg brækket anklen og har freaking ondt, men det skal da ikke overtage mit liv! Jeg bliver nødt til at tage mig sammen, sådan rigtig, og stoppe med at ynke mig selv over dårlig ankel og hovedpine - og nu hold i højre skulder og en eller anden form for ting i det venstre skulderblad, der kom da jeg forsøgte at strække den højre skulder ud. Jeg må straks stoppe! NU!
Der er en flue herinde. Den er ret billig. Den ligger i med alle herinde. Den er både hos René og hos mig. Af og til er den med i køkkenet eller på toilettet (det rigtige toilet) Den er totalt løs på tråden, altså. Bare den ville blive hos René :/
Jeg er suuuulten :( Men sådan går det, når man overlader vigtige ting til sin mand, der ikke er vant til at færdes i et køkken. Hehe. Skøre mand. Han er dog en mand. Trods alt. Ikke en drengerøv, men en rigtig mand. Well... Det meste af tiden, anyway :)
Nu vil jeg straks vende tilbage til at sidde og glo!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar