Jeg siger det nu. Altså ikke nu, men lige nu. Ej, men okay, så NU! Pokkers, jeg nåede det ikke! Nedtælling! 3... 2... 1 GO: "Falling in love is hard on the knees". YAY! Jeg nåede det denne gang! Der er sket det, at Aerosmith tilbage i nogen-og-halvfems lavede den sang. "Falling In Love Is Hard On The Knees". Og den hørte jeg lige for et øjeblik siden, og jeg tænkte: Det er det! Det er lige præcis det! Nej, altså ikke det, I tænker på (you perves), men det! Jeg er forelsket! Jeg synes også at det er sært, ikke, fordi jeg var det faktisk ikke før sangen startede. Men så sad jeg og reflekterede over den yderst dybdegående og følelsesladede sang, mens jeg pludselig kom til at tænke på ham, jeg kalder Hr. Rikke. Ej. Det behøver jeg ikke. Han kan bare hedde René. Det er fint nok. Hvorfor synes jeg nu det? Fordi han har bestilt noget på nettet, som ikke er kommet, og han skrev og klagede (det var til et amerikansk firma), og de responderede med en mail, hvor de kaldte ham "ma'am" - haha! Og Famselutski kaldte ham gammel, da jeg talte med hende i går, selvom hun sagde at jeg ikke måtte sige det til ham. Men jeg sagde til hende, at jeg ville sige det alligevel, og så grinte hun bare. Så sagde jeg til René: "Du er så gammel at selv min farmor synes du er gammel" - haha.
Otherwise - René er i vaskeriet nu. Vores tøj er i tørretumleren nu. Vi går ikke derfra, når tøjet tørre. Det er vores politik heromkring. Sådan var det også, da vi boede i Torpgården. Under vaskningen kan vi sagtens gå - men når tumleren er sat i gang, bliver vi der, for ingen, som vi ikke kender, skal rage på vores tøj. Der er ikke tale om, at vi ikke er derovre i tide. Der er alarm på, så vi ikke kommer for sent afsted, vi har som regel 10 minutter ekstra til lige at gøre os klar og komme derhen. Det tager normalt 5 minutter, men vaskemaskinernes tider er lidt som vinden blæser. Tørretumlerne kan folk jo bare gå hen og tømme. Det er ikke en rar tanke. Derfor er vi altid derovre i al den tid! Så læser vi Se & Hør fra 1985 og drikker varm kakao mens vi snakker med ham, der altid er der om aftenen, som ikke har købt nyt tøj eller sko i 10 år, fordi han finder dem steder som f.eks. vaskeriet - folk smider ødelagt tøj ud, så syer han det, og så er så godt som nyt. Han roder lidt rundt i storskralds-områderne de forskellige steder, og han har som sagt ikke anskaffet sig noget nyt i 10 år. Andet en patroner til sin riffel. Han er skytte, går i en skydeklub. Han kommer altid, og han stammer. Det har jo så ikke noget med det andet at gøre, jeg har faktisk kun lagt mærke til det, fordi han så så... han lignede en, der var på flugt fra politiet. Så pludselig lagde jeg mærke til, at han stammede, og så tænkte jeg, at det nok var derfor, han svedte så meget og virkede nervøs.
En dag, det er er dødensseriøst, altså, det er virkelig hardcore stuff, det her, ikke, men faktisk hørte jeg en dag i nyhederne på en radiokanal "... de to røvere slap væk fra gerningsstedet, men blev taget til fange af politiet..." For fanden, hvor kunne det være rart, hvis jeg kunne sætte navn på den kanal, men damn, jeg griner stadig af det! Der var et radioprogram på P3, det må have været... Ja, først i 00'erne, som jeg (heller) ikke kan huske hvad hed, hvor de en aften (det kørte om aftenen) havde samlet forskellige "lydklips" af radioværter, som der absolut IKKE kunne engelsk, men som skulle læse band/kunstnernavne op, samt titlen på sange, og de var meget ofte engelske. Hold kæft, hvor var det skideskægt, jeg tror ikke, at jeg på det tidspunkt, nogensinde havde grint så meget i mit liv. Nøj, hvor var det sjovt!
Nu er klokken 20:45, og servicekorpset, som hjælper os med at vaske, arbejder kun til klokken 21. Hm hm. How about that. Det bliver spændende at se, og René bliver nødt til at slæbe det hele hjem på egen hånd igen. Han ringer jo ikke til mig, den venlige sjæl. Nå, Men det er jo unægtelig nemmere en rollator.
Anna åbnede døren før, da René og Tina skulle ned med rollatoren og køre derhen igen, og så kiggede hun på mig og sagde "Hej René" Jeg sagde "Det er godt nok Rikke, men hej alligevel" Det er skægt, for jeg har mørkt hår, René har blond hår. True, vi har sort tøj på, begge to, det meste af tiden. René er at hoved højere end mig. Men hvis alt skal være fair, haj jeg sat mit hår i en hestehale. Så det ser måske lidt kort ud. Det vil jeg godt give hende. Men der er sgu lidt dame over ham for tiden. Hehe.
Jeg glæder mig sådan til at vise ham den sjove kommentar, Helle skrev på indlægget før dette. Hvad hedder det? "Forrige"? "Sidste"? Det er faktisk for dårligt, at jeg ikke ved det - Haha
Ingen kommentarer:
Send en kommentar