Uh... Tough one

Jeg er done. D.O.N.E.  Hele dagen. Hele skide dagen har jeg haft kramper! Fra jeg vågnede - og til nu! Jeg har stadig kramper! Og jeg har haft et krampeanfald! Hvorfor har jeg myoklonier efter et krampeanfald, det er aldrig sket før! Jeg kan slet ikke klare det her, det er fuldstændig ude af kontrol. Jeg tør slet ikke at stå op i morgen tidlig. Jeg kommer sååå meget til skade. Jeg ved det. Jeg ved det bare. Jeg tror, at jeg omrokerer alt i mit ansigt. Lige nu har jeg en bule over mit venstre øjenbryn. Hvis jeg er heldig, trækker blodansamlingen ikke ned over øjet.

Mine ... Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde dem, for jeg er jo klar over, hvad der foregår, men lad mig for nemhedens skyld kalde dem "psykoser" er blevet lidt værre. Forleden følte jeg mig pludselig højere, end jeg reelt var. Altså, at gulvet var usandsynligt langt nede i forhold til mine øjne, og da jeg lavede mad i går, tænkte jeg på et tidspunkt, da en ske klirrede, at det ringede på døren, og jeg var i gang med at rejse mig op for at gå ud for at åbne, da jeg så på skeen og tænkte "Nå ja" og satte mig ned igen, som om intet var hændt. Da jeg skulle sætte kartoflerne over, skulle jeg have margarinen frem (en lille bitte smule margarine gør det sværere for dem at koge over), og da jeg skulle tage saltet ned fra hylden, stod jeg og tænkte "Og hvis vi åbner her, ser vi saltet, som vi skal bruge til at putte i kartoffelvandet. Husk, for en anden gang, at selvom man skræller kartoflerne flere timer før man skal bruge dem og sætter dem i koldt vand, må man endelig ikke putte saltet i, før de sættes over til kog" - som om jeg var en fandens kogekone!

Jeg ved ikke helt, hvad det er. Jeg fatter det straks, mens det bliver udført, eller et par sekunder efter, så jeg ved ikke, om det er psykoser. Jeg ved det ikke. Det kan jo være så meget. Måske har jeg en anden sygdom i hjernen, som gør at jeg får de her epilepsi-lignende symptomer. Hun antydede det, hende neurologen. Kan man sige det? Hun kom lidt ind på, diskret og med kun en enkelt sætning, at det kunne skyldes noget andet end epilepsi. Jeg er ved at blive lidt nervøs omkring det her. Altså, ikke omkring at skulle have det udredet, men tænk hvis der ligger noget andet bag, som ikke kan helbredes? Jeg kender til en, som har en hjernesvulst, som udløser epilepsi. Men først og fremmest er jeg bare nervøs for i morgen, når jeg står op. Hvor mange skridt kan jeg nå at tage før jeg falder? Og hvor klamt er der, hvor jeg falder? Vi har ikke fået støvsuget i en måned.

Jeg har ikke høje forventninger til i morgen. Jeg må jo komme igennem det på bedste vis, men det bliver hårdt.