Skrevet i tidsrummet 14:10 - 23:53

I går. Tja. Det gik vel sådan nogenlunde, indtil jeg vågnede fra den lur, jeg lagde mig til at tage, da MOR hentede René for at køre Emma til dyrlæge (hun er i øvrigt rask, hun fejler heldigvis intet. Fordi hun ikke fejler noget, men det mest bare var spørgsmål, han kunne svare på uden at undersøge hende, skulle vi ikke betale for besøget. Køge Dyreklinik ) Jeg har hørt, fra pålidelige kilder, at Emma ikke kunne lide "rejsen", dog opførte sig pænt hos den flinke læge.

Men da jeg, som jeg skrev, vågnede, var den helt gal. Jeg havde givet helt op. Fuldstændig. Jeg var så langt nede, at jeg ikke engang kunne græde. Jeg havde intet i mig. René spurgte mig, om jeg var sur på mig. Jeg svarede nej. Jeg satte mig ved siden af ham, og lagde min hånd på hans lår. Jeg sagde at jeg ikke var sur på ham, at jeg elsker ham meget højt, men at det var en virkelig, virkelig dårlig dag. Jeg kiggede ham i øjnene, da jeg sagde det, og der kom lidt tårer.

Min dårlig dag-situation fortsatte i dag. Jeg har rent faktisk løbet rundt i mit køkken og smækket med skabslåger, køleskabet og fryseren i frustration over, at jeg ikke kunne finde noget slik. Jeg gik i seng, grædende, fordi jeg ikke havde noget slik, og sov i 4 timer. Jeg må sige, at denne dags eneste lyspunkt, so far - klokken er 17 - er da jeg sad og skrællede en appelsin i morges, som i tanke om, hvordan jeg spise appelsiner som barn. Jeg kunne ikke sådan helt finde ud af det dér med at skrælle dem, så jeg skrællede halvdelen og så åd jeg den bare, gnaskede den, og når jeg nåede ned til skrællen, vendte jeg den på vrangen og spiste kødet inden i. Det morede jeg mig en smule over i morges. Man har jo kun det sjov, man selv laver, er det ikke sådan, man siger?

Jeg kigger på mine piller. Lortepiller, men jeg har tænkt en del over tingene. Jeg har vist skrevet det tidligere, men nu, hvor jeg er stoppet med Abilify, kan det være, at Keppra har en bedre virkning end sidst? Keppra er et middel mod epilepsi. René og jeg har snakket om det. Vi havde tænkt på det, hver for sig, viste det sig, da jeg nævnte det for ham. Såøh... Det foreslår vi neurologen, når vi skal på neu.amb. på mandag. Renés pakke fra Computersalg kom i øvrigt i går. So long sucker til mit trådløse internet.

Mistede mit 4. viskelæder i nat. Glemte at gemme det inden jeg gik i seng. Tror at Emma hopper op på mit bord alene for at snuppe dem. Når jeg sidder et andet sted, men kan se hende, hopper hun op på bordet og snuser rundt og hopper ned igen. Hun plejer at sove på min stol. Men hvis viskelæderet ligger der, begynder hun at lege med det. Ofte, hvis et viskelæder ikke er gemt væk, finder jeg det på min stol, når jeg står op om morgenen.

René skal til at beslutte sig for om han vil købe den nye expansion af World of Warcraft. Han har spillet det i mange, mange år, men stoppede fordi jeg bad ham om det. Dem, han spillede sammen med, gjorde ham deprimeret. Han er stadig deprimeret, men han spiller ikke sammen med dem længere. Jeg ved ikke, om han kommer til det, eller om han finder en ny guild. Jeg ved ikke, om han skal købe det eller ej. Han har spurgt mig. Jeg er i tvivl. Han mangler virkelig social kontakt med andre end mig og hans mor, men han spiller sammen med Basse, og de har det rart. Men er det nok for ham? Man skal jo også se det i lyset af, at han har supermange smerter, og sidder på en seng foran sit skrivebord og spiller. IKKE en særlig god kombination. Han har suuupermange spil, som har har købt hos STEAM, men det er ikke online spil, og jeg tror, at han har brug for online spil. Men uden al den glamour, der var i den sidste guild. Det gik slet ikke for ham. Det var også meget, meget dramatisk. René var guildleader, men da han stoppede (som guildleader), gav han posten til en anden, som så viste, desværre, heller ikke at kunne klare det. Så blev Kim guildleader. Og da René så stoppede som spiller, ville Kim slet ikke snakke med Kim. Majbrit inviterede os hjem til dem nytårs aften, fordi Kim alligevel skulle på arbejde, og inden han gik, stod han ude i køkkenet sammen med Majbrit og sagde "Hvorfor har du inviteret den slags mennesker?" - over et computerspil. Det spil har skabt så meget splid i en hel gruppe af venskab, at det slet ikke til at fatte. Og det er ærgerligt, for René kunne virkelig godt lide Kim. Det er fuldstændig sygt, altså, at et spil kan overtage mennesker på den måde. Jeg kan godt acceptere, hvis han går ind i den gruppe igen (jeg tror ikke, at han er velkommen, men hvis de opdager at han spiller, kan det være, at han måske er), men jeg har sagt til ham, at hvis jeg kan mærke den mindste form for dårligt humør pga. noget i spillet, så må det stoppe. Han er langt nok nede i forvejen. Men han elsker det spil. Han har spillet det i 10 år. Hans prøveperiode er ved at udløbe, og han skal jo til at træffe beslutningen. Jeg tænker over, hvad jeg skal råde ham til, men jeg er meget i tvivl. Det er ikke pengene, op i røven med dem, men jeg vil blive ked af det, hvis han bliver meget skuffet over det. Det vil gøre mig utrolig ondt, og det vil jeg gerne skåne ham for. Jeg er klar over, at han er et voksent menneske, endda ældre end mig, men af og til er man nødt til at se tingene udefra.

Jeg har snakket med min mor her til aften. Hun sagde faktisk noget, som jeg selv har tænkt på. Mon jeg har skrevet det herinde, eller bare har tænkt det? Hm, men den sidste menstruation, jeg havde, var bare... Den var nærmest bare en udvidet pletblødning, og jeg har sprunget en menstruation over. Det er ikke sket før, medmindre der har været ændringer i min medicin, og det har der ikke denne gang. Derfor har jeg tænkt på, om al den lortemedicin, jeg har gået og taget de sidste 16 år, måske er skyld i, at jeg er kommet i en tidlig overgangsalder. Min mor sagde, at næste gang, jeg får taget en blodprøve, lige skal have tjekket østrogen niveauet. Det er ikke vigtigt, og jeg kan jo heller ikke basere det på to menstruationer. Så jeg vil bare holde øje med, hvornår de kommer, og hvordan de ser ud, hvordan de føles og hvor længe de er der. Jeg fik ikke skrevet den sidste ned, men jeg kan godt huske, at den var ret smertefuld, men bare tog form i den ovennævnte pletblødning.

Jeg vil skrive ting ned igen. Have en liste over ting, jeg spiser hver dag. Og på hvilket tidspunkt. Det vil være interessant, ikke? Det vil også inspirere mig til at spise sundere, fordi det vil se grimt ud med kun slik, hvis andre så det. Ikke fordi jeg kun spiser slik. Ironisk nok spiser jeg lige nu en Crunch med crisp. Jeg er sucker for hvid chokolade. Mine skemalægnings-planer siger mig, at det er bedst at vente til mandag. Det er den første dag på en uge, og udover det, er det et lige tal, og ikke bare et lige tal, men "10" - og det er det mest perfekte, ud over "1" - Men jeg ved bare, at jeg har glemt det på mandag. Jeg kan lave en tester. En "opbygningsplan" i morgen, skrive nogle forskellige typer skemaer, og se hvad der fungerer bedste for mig. Det bliver spændende. Jeg er interesseret i det, i hvert fald.

Det minder mig om, at jeg skal HUSKE at gå i bad i morgen, når jeg skal afsted så tidligt mandag. Det kunne være, at jeg skulle bestille en bil med det samme, så jeg ikke glemmer det. Hvilken adresse har Roskilde hospital? Oh well. Jeg finder det på nettet. Oh... Det skulle have været præ-hospitalet, som skulle have bestilt den... Vi har glemt at ringe! Nooo....! Nå, men så må vi selv æde regningen. Jeg kan jo lige tjekke hvor meget, det kommer til at koste. Nå, René og jeg er blevet enige om, at vi lige gør det mandag morgen - det skal jo bare være 2 timer før. Så vi skal jo bare være oppe i god tid. René er ved at trække i land, for han har ikke flere smertestillende piller, og "er ikke meget for at lade (mig) afsted alene". Men det kan jeg godt, og det eneste, der står imellem mig og neu.amb. mandag morgen, er kramper. Jeg har ventet et år på den tid. Jeg venter ikke længere!

Jeg har fået hovedpine. Jeg hader hovedpine, men det gør mennesker generelt. Tror jeg da, medmindre de skal bruge det som en undskyldning. Men nu har jeg hovedpine. Jeg tager medicin nu, det hjælper måske. Det gjorde det i hvert fald i "morges", da jeg tog piller og havde kramper. Man skulle tro, at det var noget af et show, men jeg væltede ikke glasset, jeg spildte ikke sodavand overalt, jeg fik ikke pillerne halvt opløst i munden, så jeg hverken kunne synke eller spytte i flere timer, uden det smagte af "piller", og pillerne fløj ikke omkring. Jeg har fundet "The method". Jeg holder flasken med begge hænder og putter et sugerør i glasset, som jeg kun fylder halvt op.Så læner jeg mig ind over mit bord og åbner pilleæsken og tager 1-2 piller ad gangen, og lukker derefter æsken igen, stiller forsigtigt glasset, så jeg kan nå sugerøret og få skyllet pillerne ned uden at røre glasset eller ramme glasset med sugerøret. Så åbner jeg æsken igen, og tager de to næste piller, og foretager samme procedure. Jeg lader altid de vanddrivende ligge tilbage, for hvis jeg skal på toilettet, mens jeg har kramper, er risikoen for både myoklonier og anfald langt større, end hvis jeg bare sidder på min stol. I stedet taget jeg de vanddrivende, der hører med til eftermiddagsmedicinen. Det fungerer langt bedre. Men har jeg ikke fornemmelsen af kramper, tager jeg de vanddrivende om morgenen. Jeg har overvejet at sløjfe dem. Jeg tager de vanddrivende hver dag, 6 styks, min fod er på nogenlunde samme størrelse som den anden, ikke anklen, men selve foden, og jeg tisser 2-3 gange dagligt. Jeg mener; hvor meget mere tis kan jeg indeholde? I betragtning af, at jeg drikker et sted mellem 1-1½ liter sodavand dagligt og intet andet, synes jeg faktisk at 2-3 tissetåre er helt okay. Mit ben er også nogenlunde okay, bortset fra omkring benet. Der, ved arret.

Jeg har de her vildt grimme tunikaer, som jeg bare ikke fatter, at jeg har købt. Jeg har personligt siddet og tænkt "Wauw!" og klikket på "Køb". Det, der egentlig gør det hele så slemt er, at jeg ikke kan lige tunikaer. Jeg kan ikke lide fænomenet "tunika". Det er... Så meget ikke mig. Og jeg bryder mig - jeg slår det fast en gang for alle, selvom mange vindueskiggere vil stille spørgsmålstegn ved det, og især om sommeren - ikke om toppe, bluser, noget som helst, som ikke går helt op til min hals. Jeg bryder mig ikke om "bådudskæringer" og "v-udskæringer" - det er IKKE min stil. Og alligevel er stort set hele min garderobe baseret på den slags! Det er simpelthen så åndssvagt! Jeg havde jo en af de her tunikaer, en sort/hvid mønstret hæslighed, og jeg har åbenbart set på den og tænkt "Hvorfor har jeg kun én af dem!? Den er SÅ fabulous! Jeg må have en til! Oh my God! De har også en i et laksefarvet/hvidt mønster? Den MÅ jeg bare eje!" Og så har jeg valgt min størrelse og trykket på køb, betalt for dem og været superspændt på at de skulle komme. What the hell? What was I thinking?! Men! Jeg topper den! Jeg gør grin af mig selv overfor René og konkluderer at jeg smider dem til hen til Katja og hendes genbrug-ting, og siger han siger "Det synes jeg ikke at du skal, du ser så godt ud i dem, de klæder dig rigtig godt" - og alene derfor har jeg valgt at beholde dem! HAHAHA! For at behage min mand... Men så jeg beholder dem - men jeg køber ALDRIG sådan noget lort igen. Fandeme! Jeg må have ordentlig tøj!

Og nu er det en måned siden vi sidst har fået gjort rent. Her er så KLAMT at være, og jeg bliver altså nødt til at henvende mig til vores visitator mandag eftermiddag. Hvis vi ikke har hørt fra det firma, vi har valgt, må jeg skrive en e-mail til hende, og fortælle hende, at det ikke er for at være uhøflig eller noget andet, men at vi ikke har hørt fra firmaet endnu. Et eller andet sted er det jo ikke hendes problem, men ... Ja. Jeg ved ikke rigtig hvem pokker jeg ellers skal henvende mig til.

Jeg synes at julen rykker meget tæt på meget hurtigt. Eller er det bare mig? Det har lige været den 7. november, altså... Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal tackle det, jeg prøver virkelig, jeg kæmper mig selv op til at kunne klare det, holde ud og være ved godt mod. Det er juleaften, for pokker, det bliver hyggeligt. Det gør det, det plejer det jo... Det plejer det jo... Det skal bare gå godt i år. Jeg kan ikke skuffe ham igen. Jeg kan ikke skuffe René igen. Han har givet udtryk for, at den ene juleaften, vi holdt sammen, ikke var speciel, og det er jeg faktisk ked af, for det syntes jeg, at den var. Han vil gerne hjem til sine forældre, og jeg vil jo gerne med, men der er bare ikke et eneste år, hvor det er gået godt. Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide dem, det kan jeg jo godt. Det kikser altid for mig. Enten er jeg depressiv eller psykotisk, ellers vil jeg bare gerne hjem. Jeg ved ikke, hvad der sker i hovedet på mig. Jeg må virkelig tage mig sammen, jeg vil ikke sidde og græde juleaften, fordi der er der ingen, som er tjent med. Jeg græd, sidste gang vi holdt jul sammen. Jeg tror ikke, der var nogen der så det, for det var midt under gaveudpakningen. Men jeg græd. Jeg ved ikke engang hvorfor. Jeg vil ikke have at det skal være sådan igen i går, men hvis mit liv fortsætter sådan her, vil jeg sidde og flæbe hele aftenen igennem, og tage ALT hygge fra René, ødelægge hans juleaften med hans familie, som han glæder sig meget til. Hvis jeg skal blive hjemme, bliver han jo også hjemme, han lader mig ikke sidde her, og jeg vil ikke have at han skal blive hjemme. Der er så meget drama, at jeg allerede hader jul. Jul er pest. Jeg tror faktisk, at jeg vil melde mig ud af jul. Fra nu af, er der ingen jul. Ingen får gaver af mig - heller ikke René. Uanset hvor meget jeg end vil give ham et eller andet. Der er bare ikke noget. Han er fri til at give de gaver, han vil. Jeg kan ikke. Det bliver svært at forklare overfor min niece og nevø. Måske jeg skulle købe en gave til dem. Eller; betale mig fra at gøre det: jeg plejer bare at sætte 600 kroner ind på min brors konto. Så kan han købe 2 gaver. Jeg laver 2 gavekort til Rødovre Centrum. Så kan de købe hvad de vil - eller gå i biografen. Teknisk set har René kun én gavemodtager tilbage. Resten er 18 eller over. Men det er røv. Så han må være sådan lidt afslappet omkring det, og give gaver til hvem han vil - han har min tilladelse. Jeg skal bare bruge de 600 kroner. Så han han bruge resten af gavebudgettet på det, han vil. Jeg ved ikke endnu, hvad det er på. Det ved jeg først til december. Men jeg vil regne med ca. 2.-3.000 kroner. Og der er en 300-kroners grænse. Så hvis alle deltagere i Renés families juleaften skal have en gave til max 300 kroner, vil det blive 2.700 kroner. Men han skal ikke give gaver til alle sammen, så det problem opstår slet ikke. Det skal nok holde vand.