Pyha - sikke en anstrengende dag. Ikke pga. Jonna, men bare sådan psykisk generelt. Så jeg har taget en aftenlur, fra 21:40 til 23:50, og nu er jeg klar til at skrive lidt om dagens lektion. Den gik jo ud på, hvordan man kan vide hvilken tro der er den "ægte" tro - hvilken en tro, Gud vil have, at man skal vælge. For der er jo mange, mange trosretninger. Jonna nævnte, at der er 50.000 kristne.
Men hvordan kan man så vælge, hvilken en trosretning der er den rigtige, den "ægte", som var ordet, der blev brugt i dag. Jo, nu skal I høre. Jeg vil ikke citere bogen "Hvad Bibelen Virkelig Lærer", men det står i den bog, i kapitel 15, i hvad jeg mener er paragraf 2 - jeg har ikke bogen hos mig lige nu, så jeg kan ikke være sikker. Men den sidestiller religion med penge. Nogle penge er falske - og hvis man bliver sat til at skulle finde de falske pengesedler ud blandt de ægte, er der (som udgangspunkt i bogen) 2 måder, man kan gøre det på. Man kan gøre det besværlige og lære alle de forskellige måder at kopiere pengesedler på og lære at spotte de falske sedler, eller man kan lære de ægte at kende, så man lynhurtigt, ud fra sin viden om dem, kan sortere dem fra og dermed stå tilbage med kun ægte pengesedler = den ægte trosretning.
I starten, lige da jeg sad og tyggede på det, lød det som den direkte vej til dovenskab. Men så tænkte jeg, efter at have drøftet det med René: "Hvad nu, hvis du kommer til et sted, hvor du ikke har noget sammenligningsgrundlag overhovedet"? Så kan jeg bruge nok så lang tid på at lede efter de "ægte" sedler - hvis jeg ikke aner, hvordan de så ud til at begynde med.
Et andet spørgsmål, som dukkede op, var "lovløshed". Jesus brugte ordet "lovløshed" op til flere gange i sine taler til folket, og Jonna sidestillede det med, at det var som et slags boldspil, hvor man skød ved siden af. Ikke ramte målet. Jeg ved ikke, om jeg kan tilslutte mig denne tilgang, lige såvel som jeg ikke kan være enig i det med pengesedlerne.
Men når det er sagt. For det er det jo, hermed. Så har jeg i dag, her mens vi spiste aftensmad, genset "The Watch". Jeg freaking elsker den film. Ben Stiller og Vince Vaughn er geniale. De er så skide geniale. De er et godt team - det så man også i "Dodge Ball", hvor Vince spillede Peter, ejer af et lille fitnesscenter, hvis man kan kalder det for det, det var bare et sted, hvor man kunne komme og drikke en bajer, og snakke lidt, være sig selv mens man løftede nogle vægte og sådan noget. Ben spillede White Goodman, som desperat ønskede at eje Peters fitnesslokale, og ville gøre alt for det. Han havde selv været overvægtig, men nu var han så blevet i helt god stand. Og han har bare... Ud over scenen hvor han onanerer med pizza, så er hans helt store øjeblik i filmen da han ankommer til Julie's dør for at score hende, iført kun hvidt tøj og en halsklud, og da hun åbner, er hun ikke sådan særlig begejstret. Men Peter kommer et par minutter efter, og så giver han White en knytnæve i ansigtet. White ser rasende ud og siger med sin virkelig dumme accent "Nobody makes me bleed my own blood!" og går hen til en scooter, der holder og venter - fordi hans privatchauffør kører på den dér scooter! Ah! Den er priceless! Jeg burde se den snart igen. Og ham Gordon, spillet af Stephen Root, som har en mail-order-wife, som hele tiden giver ham "L"-tegnet for panden, det, alle mennesker sætter i forbindelse med "Loser", men Gordon nægter at opgive håbet og svarer tilbage med "L for Love!" hver gang. HAHA. Det er vitterligt en genial film.
Den har René og jeg lidt "stjålet". "L for Love". Det er simpelthen så dejligt.
Jeg har stadig ikke besluttet hvordan min mors gave skal pakkes ind, men jeg synes lidt, alligevel, at ideerne er ved at kredse sig ind. De er ved at lande, jeg er ved at være henne på noget brugbart. Det skal jo også være noget, jeg ligger inde med. Men jeg har masser af papkasser, papir, silkepapir, cellofan, gavebånd og så videre. Jeg kan naturligvis ikke afsløre her, hvad jeg har købt, det er lidt ærgerligt, men jeg vil fortælle om det på søndag (om en uge).
Jeg tror, at René er faldet i søvn. Sært, da klokken kun er 01:22, og han plejer at være oppe til langt ud på natten. Men det siger mig jo bare, at jeg nok hellere må lukke ned for lyset og gå indtil ham. Der er ingen som helst grund til at blive oppe og risikere at vække ham - han sover ikke for godt i forvejen.
Så jeg takker af for.. Dette indlæg, og så skriver jeg igen, når jeg får lyst. Og dermed vækkede jeg René. Great. Men jeg stopper med at skrive nu alligevel ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar