Nu er klokken sgu snart mange...

Jeg har, for 10 år siden, vil jeg tro, købt et Casio ur, digitalt, fordi jeg absolutely adore digital ure. Jeg har aldrig båret andet. Jo, jeg havde på et tidspunkt et analogt ur, men jeg gik ikke ret meget med det.  Jeg ved ikke, om jeg kan se mig selv med et analogt ur nogensinde igen.

Jeg købte uret, fordi det var sejt.  Anderledes, end alle de sorte, jeg ellers havde haft. Det var blåt - noget, som min bror kunne have fundet på at tage på, og jeg elsker min brors smag inden for ure. Så jeg måtte købe dette ur. Det kostede 7-800 kroner.

Jeg havde stået og kigget på det, uden for butikken, så jeg gik ind og købte det og først da jeg kom hjem, lagde jeg mærke til,  at der, hver gang sekunderne ramte ½ minut, altså 30, svømmede delfiner i den nederste ramme på displayet i ca. 3 sekunder. Grunden til dette, ses på urets bagplade:

Ved at købe det ur, havde jeg støttet ICERC (International Dolphin & Whale Eco-Reseach Network). Der ar både gult, grønt og rødt displaylys i.

Men som med alt andet, blev jeg træt af det, og da batteriet alligevel døde, og jeg ikke liiige fik det skiftet, vænnede jeg mig til at gå uden ur. Så fandt jeg pludselig et andet ur, som jeg ganske enkelt bare elskede.

Dette er et 1:Face ur. Det er et af de røde, og det betyder, at jeg, med de $40, jeg gav for uret, støttede AIDS-patienter i deres medicinske behandling. Det kostede godt nok næsten $100 at få det sendt herover, men det er et lækkert ur. Der er kun ur på, når man trykker på en af de 4 knapper.

Men mit ur er defekt. I 9-tallet er der i den nederste, lodrette streg et lille bitte "p" - der skulle bare have været en streg, og derudover er hele displayet vendt forkert. Man kan på det første billede er der nederst i højre hjørne, firmaets logo. Det er sådan, uret skal sidde. Men hvis man skal se hvad klokken er, skal man sætte det på, så logoet er øverst i venstre hjørne. Ups'er, men det går. Og ja, klokken er rent faktisk over 3 om natten nu ;)

Men 1:Face, som har en hjemmeside der hedder nogenlunde det samme, så søg på google, har dette ur i flere farver. Mit ur er rødt, det støtter AIDS-behandling. Andre er lyserøde, og ved køb af et lyserødt ur er man med til at samle ind til mammografier. Men der skal 9 lyserøde ure til ét mammografi. Jeg har lige været inde og kigge nu, og hvis man køber 1 orange ur, kan man hjælpe et hjemløst dyr til at få et hjem, og 1 hvidt ur giver mad til 10 mennesker. Men hvis man tænker "Jeg køber 9 lyserøde ure eller bare lidt af hvert, så jeg har lidt at skifte imellem, og så har jeg også lidt at give væk" - så vær opmærksom på at portoen altså er $100 - pr ur. Yup. Renés og min pakke kom til at koste $200 i forsendelsesomkostninger og $80 i ure. Men de er rare, og utrolig behagelige at have på. De er lavet af silikone, og skærmen er næsten helt spejl-agtig, når der ikke er ur på, så hvis man mistænker at have noget mellem tænderne, har man - meget bekvemt - et spejl på håndleddet.

Men jeg er blevet varm på det blå Casio igen. Dur det mon stadig, hvis det får nyt batteri? Jeg har forsøgt at rense det, for det var meget beskidt. Jeg har en tendens til, når jeg har ure på, der godt kan tåle vand, at glemme at tage dem af. Så sidder de bare på armen. It can get pret-ty nasty.

Udover det, har jeg lovet mig selv, at jeg vil begynde at bruge mine briller. Jeg har 3 par. Jeg har lokaliseret 2. Jeg har et par Alain Mikli briller, og et par Pro-Design Denmark, som jeg virkelig elsker. Det sidste par, som er blevet midlertidigt væk, er mine Dolche&Gabana briller. De er ikke så meget mig. Jeg ved ikke helt, hvad jeg tænkte, da jeg købte dem. Brilledamen overtalte mig. De er leopardprikkede, og som ganske flotte, men farverne er for neutrale. Jeg har billeder af de andre briller, men de er gamle. Det er jo ligegyldigt, brillerne ser jo stadig sådan ud, det er bare mig, der er blevet gammel. Men mine Alain Mikli briller ser således ud:

De er har en god form til mig, jeg kan godt lide den der rektangulære stelform.  Billedet er fra Renés og min 1-års bryllupsdag. Haha. UNG, var jeg, der i 2008. Det andet par briller er så Pro-Design Denmark, som er dem, jeg oftest går med. De sidder lidt bedre fast, nemlig, fordi de har gummidutter på næsen - det her de sorte ikke.

Dette billede er et par år nyere, men brillerne er købt nogenlunde samtidig. Jeg er simpelthen så glad for dem, og lige nu har jeg nedtur over at se på det hår, for dammit, jeg ville ønske at jeg ikke havde mistet mine krøller. Hvis jeg lader håret vokse ud igen - kommer de så tilbage? Med lidt god behandling og sådan noget? Eller skal jeg være dømt til at være "hende med faldet i håret"? Jeg synes det er tarveligt.

Nå. Min gemal vil vist gerne i seng. Det er måske også på tide, klokken er halv fire. Jeg er glad for, at jeg endelig er nået til et punkt, hvor jeg ikke BEHØVER at sove til middag hver dag. Jeg er måske ved at få det bedre? Det føles ikke sådan, men måske tager jeg fejl. Det er vel set i historien. Jeg har lyst til at skrive, og jeg har også noget at skrive på, men jeg vil faktisk også gerne i seng. Min krop er begyndt at "ømme" sig lidt - jeg har knoklet med oprydning i dag, fordi jeg pludselig bare "fik nok". Her lignede en svinesti. Jeg tror det hele startede med, at både mit oksekød og gulerødder til den Ungarske gullash, jeg skulle lave i dag, var rådne, og at jeg havde 800g løg i underskud. Der fik jeg nok! Så lavede jeg min egen ret. Måske skulle jeg huske at skrive opskriften ned, mens jeg stadig kan huske den! Skal I have den med, her på falderebet?

Den har ikke fået et navn endnu, men den smagte fint nok til at blive lavet igen, så den får nok et navn med tiden.

Godt så. Satte ca. 250g fusilli til at koge. Så skar jeg 3 peberfrugter, 2 chilier og 3 løg ud. Jeg stegte en pose med Quorn Bitar i en gryde med noget margarine, og fyldte grøntsagerne i. Da det var godt brunet, smækkede jeg en spsk eller halvanden kinesisk sojasauce i, og satte en elkedel over så jeg kunne skaffe mig 4 dl kogende vand, hvori jeg opløste 1 grøntsagsbouillonterning. Jeg tilsatte det retten, samt 5 fed hvidløg og lod det stå indtil fusillien var færdig. Jeg hældte vandet fra fusillien og hældte fusillien over i gryden med retten, og rørte rundt i det, for at det lige kunne give smag til pastaen. Og så smagte jeg den til - den manglede ikke rigtig noget, så jeg serverede den bare, som den var - og den var superlækker, selvom jeg vil bruge mindre stykker peberfrugter næste gang. Men disse var skåret ud til gullash,og jeg glad altså ikke at gen-udskære dem. Jeg vil tro, at man kan bruge kylling, kalkun, eller skinke i stedet for Quorn, hvis man ikke er til den slags. Hvis man ikke er "keen on" erstatningsprodukter. Hvis man ikke aner en skid om det, så tjek deres hjemmeside. Du kan google det, en dag du keder dig, eller trykke her (du bliver sendt videre til Quorns hjemmeside)