Sikke en misser!

Miss Emma 

 

... har fødselsdag i dag. 

Denne dejlige missekat bliver simpelthen 10 år, netop i dag.  Derfor har jeg bestilt en masse forskelligt mad til hende, men det kommer først i næste uge. Jeg har også bestilt en fjernstyret mus - haha. Det bliver sjovt at se, hvordan hun reagerer på den! Jeg har lige akkurat trykket på bestil og fået en kvittering, så jeg regner med at få pakken tirsdag eller onsdag :)

Der findes supermange forskellige skalaer på, hvordan man skal fordele katteår. En fingerregel ved hundeår, er jo, at 1 hundeår er 7 menneskeår. Så vidt jeg husker. Men det er ikke bare sådan lide til med katte. Ifølge den skala, der er mest som gennemsnittet, står Miss Emma til at blive 58 år i dag. Men hun holder sig godt, det dejlige lille væsen. Lige nu ligger hun og putter i en papkasse. Ikke den kasse på billedet her. Men en kasse, som er lige neden for. Hvad hun ser i papkasser, fatter jeg nok aldrig. På den anden side, var jeg vist selv vild med dem engang.

Billedet er fra mine forældres stue inde på Vesterbro, da vi boede på Sdr. Boulevard, og jeg vil skyde på, at det er i 1987, muligvis 1988. Jeg er i gang med at lege købmand. Det røde plasticlort er et kasseapparat, som faktisk var skidesejt, og det, jeg er i gang med at sælge, er sådan et af de der "bambus"-måtter, man kan ligge på, f.eks. på stranden. Jeg ved ikke om de er lavet af bambus, overhovedet, men en eller anden form for sivmåtte er det i hvert fald, og med grønt bånd omkring kanterne. Jer var en charmerende unge, ikke? 

Jeg hadede den bluse. Jeg hadede den så meget, at jeg kun havde den på én gang - og kun de 5 minutter det tog at få taget det billede. Mine forældre var røvfattige, og min mor havde købt den der bluse, men jeg kunne heller ikke dengang lide knapper, og jeg ville ikke røre ved dem. Så den bluse... Jeg ved faktisk ikke, hvad der blev af den. Til gengæld havde jeg intet imod denne modekrise:

Brune lædersandaler. Rød- og hvidstribede knæstrømper. Røde shorts og en grøn- og hvidstribet bluse. Wauw! Det er min mor og Caroline i baggrunden. Caroline var min dukke. Jeg havde hende i mange år. På et tidspunkt fik min yngre veninde en langhåret dukke. En dukke, med virkelig, virkelig langt, tykt hår. Caroline skulle jo forestille at være et spædbarn, så hun havde ikke noget hår. Jeg lånte tit min venindes dukke, alene for at vaske og udrede hendes hår, og sætte det på en pæn måde. Til sidst tog jeg skridtet og ønskede mig en langhåret dukke selv. Men jeg var nok liiige en tand for gammel til dukker allerede på det tidspunkt, for hun "fangede" mig aldrig rigtigt, selvom hun havde noget lækkert hår. Jeg havde døbt hende "Bettina", fordi jeg en overgang syntes at det var det lækreste pigenavn i verden. Det nederste billede er taget foran et lille sommerhus, min mor og far lånte af min fars moster. Nogle år efter blev der taget et andet billede, bare på bagsiden. Og det var kun af mig.  Men det kan jeg bedre lide.

Hvad siger I? Kunne jeg have været med i The Beatles, hvis jeg havde været født nogle årtier før? Og havde skjult mit køn? Mit yndlingsbillede af mig som helt lille, altså ikke i denne alder, men som helt lille, er dette billede:

Jeg kan godt lide den stemning, der er over billedet. Og mine sjove kinder. Haha. Jeg synes at det er taget på et godt øjeblik.

Men jeg vil give endnu et tillykke til EMMA og hermed afslutte dette indlæg!