Hvad ... Jamen ... Hvordan ...
Jeg har købt en deodorant. "Nå, jamen, det er sgu da dejligt nok." Til fødder og hænder. WHAT? Hvorfor fa'en har jeg købt sådan en? Til 118 kroner? Jeg sveder hverken på hænder eller fødder! Fuldstændig vanvittigt. Men for en enkelt gangs skyld har jeg valgt at få sat byttemærker på, det plejer jeg ellers aldrig... Meget kan man sige om mig, men det er ikke altid hjernekapaciteten der fungerer helt optimalt! Men som sagt er der byttemærke på, og jeg kan bytte den frem til 1. juli.
Jeg skal i seng nu, klokken er snart 20 minutter i ét om natten, René sover allerede, selvom han ikke er "gået i seng" - fjernsynet er tændt. Han har sovet meget af aftenen. Vi har også set "Salt" - dammit, jeg elsker den skide film. Angelina Jolie er altid så cool.
Ja, jeg nævnte hvad klokken var, ikke? Dejligt. Foran mig, lige foran mit keyboard, det vil sige inden for mit synsfelt, ligger en - forholdsvis stor - æske med min aftenmedicin. Som jeg skulle have taget klokken 20. Jeg tager den også nu (eller i hvert fald lige om lidt) (nej, nu), det er bare ikke så "lækkert" når colaen er varm. Sagde jeg varm? Den har stået herinde i 2 dage. Denne dag, fredag, som jeg for 45 minutter siden trådte ind i, er 3. dag, den står her. Hmm... Måske drikker jeg for lidt. Jeg bør faktisk også starte på de vanddrivende igen. Men jeg synes ikke at mine ben behøver dem, og selvom jeg ikke tisser mere end 2-3 gange om dagen, maks, så synes jeg måske... Jeg ved det ikke. Ved jeg overhovedet noget, når det kommer til stykket?
Jeg havde en rengøringsassistent her i dag. Hun brugte en halv time efter arbejde på bare at sidde og snakke lidt, det må hun have haft brug for. Hun fortalte om nogle af sine andre borgere - og mange af dem opgav hun faktisk adressen på. Det er ikke videre betryggende, vel? Hun er vores faste rengøringsassistent, der har jo været flere her, men hun er "afsat" til os. Men hun ved ikke, hvad jeg hedder. Jeg har sagt det. Hun kan ikke huske det. Hun kan kun huske Renés navn, fordi det er ham, som har fået bevilliget rengøringen. Det er hans navn, som står på hendes den dér tingest. Men vi fik da rent sengetøj på, og jeg har allerede taget hul på det - men jeg glæder mig stadig til at skulle dykke ned i dynen og sove. I dagens anledning vil jeg lade være med at tave "natbukser" på. Og en T-shirt. Men bare ben og en top, så jeg kan føle så meget rent stof som muligt. Men jeg tager IKKE, jeg gentager, jeg tager IKKE mine strømper af. Jeg hader at sove med bare tæer. Men vent, mine støttestrømper er vist blevet vasket. Dem kan jeg godt have på :)
Nå, men jeg har fået købt en håndcreme, som regner med er rigtig god. Det gør jeg, fordi jeg har brugt den før, og haft gode erfaringer med den. Det er den der lyserøde, der hedder "Vaseline". Jeg vil smøre mine fingre ind nu, og så går jeg i seng. Jeg tror, at det er min plan. Opvaskemaskinen skulle være tømt, men jeg magter det altså ikke lige nu. Jeg ska lige have tjekket hvad for noget kød, jeg skal have ud af fryseren, så det kan blive ordnet. Og så kan jeg gå i seng. Det lyder helt klart som en plan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar