Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 31. marts 2018

Just for laughs...

Jeg tænkte, nu her hvor det er påske, og jeg vælger at fokusere på påskeharen fremfor zombie-Jesus, kunne det være hyggeligt, skægt, tragisk - hvilket ord man nu synes passer bedst - at jeg fandt 10 ting jeg tænkte som barn/ung, som måske viste sig ikke helt var rigtige. Så lad os springe ud i det!


  • Jeg var ret ung, da jeg pludselig opdagede "Midnatstimen", og jeg var nok faktisk først ved at komme mig over det, da flyttede ind hos René som 27-årig. Jeg er ikke helt sikker på, hvad Midnatstimen reelt er, men for mig var det timen mellem midnat og 01 hver eneste nat. Nogle steder læste jeg, at det var mellem 00:00 og 00:10. Men hvis jeg var vågen i den time, lå jeg, eller sad, og rystede som jeg ved ikke hvad, fordi jeg var skidebange for at blive bidt af en vampyr, som udover edderkopper var (og er) min største frygt. 
  • Da jeg gik i første klasse, skulle jeg lære klokken. Jeg lærte de forskellige ting med visere og den slags i skolen, hvor vi fik udleveret papirer med urskiver på, hvor vi skulle skrive det tidspunkt ned, som læren. En dag, en weekend faktisk, hvor jeg var hjemme (og ikke hos min farmor og farfar), så vi MTV, og videoen til "Sign O' The Times" (Prince) kom på skærmen. Jeg så ordet "Time" flere gange, og jeg var pavestolt, fordi jeg vidste hvad "Time" var. Så jeg blev vildt skuffet da min far forklarede mig, at det engelske ord "time" ikke er det samme ord som det danske "time". Mit første nederlag. 
  • Jeg havde et kassettebånd med Eurythmics, og jeg elskede at lytte til det. Jeg havde en enkelt gang eller to set videoen til "Thorn In My Side", og der er meget blå baggrund i den. Jeg lyttede ofte til musik, når jeg skulle sove. Så jeg lå og lyttede til "Thorn In My Side" og forestillede mig at den handlede om et stort sejlskib, som sejlede på de åbne have. Jeg sang naturligvis med. Allerede da den plade, "Revenge" fra 1986, udkom, var mit talent inden for "jeg-har-ingen-idé-om-hvad-jeg-synger" utrolig stort. Jeg er sikker på, at I enten selv har været gode til at synge med på en sang, inden I kunne det sprog, den blev sunget på, eller bare ikke kunne høre, hvad der blev sunget, og derfor bare antog et eller andet.
  • Som lille pige havde jeg meget langt hår. Hver morgen kæmpede min mor og jeg en magtkamp om det. For hun sagde at jeg skulle have redt det, og det gjorde skideondt, det filtrede som jeg ved ikke hvad. Til sidst opgav hun og sagde at jeg selv måtte ligge og rode med det. I et stykke tid havde jeg hende overbevist om, at det gik fint, men så opdagede hun, at jeg kun redte det yderste lag hår. Og det var ikke længere muligt at rede det inderste lag ud. Så jeg måtte til frisøren og få klippet det hele af - jeg synes selv, at det var ret meget. Min far tog et billede inden vi tog afsted. 
  • Da jeg var yngre havde jeg en teori om at man kunne høre lige præcis hvilken musik man havde lyst til. I know. Crazy, right? Så da jeg var omkring 14, gav jeg alle mine pop og rock cd'er væk, og beholdt kun alt, som havde noget med metal at gøre. Det gjorde så, at jeg mere eller mindre halverede min cd-samling. Men samme år fik jeg 30.000 kroner af min farmor og farfar, og ud over en herrefed grangrøn mountainbike med 21 gear, blev de fleste af pengene brugt på musik,og jeg kom hurtigt op på en god samling igen. Til jul og fødselsdage havde jeg ofte musik på ønskelisten, plus min far, som også er en megamusik-elsker, ofte købte musik til mig. Da jeg blev omkring... 24, indså jeg pludselig "Hey - jeg savner sgu egentlig mange af de cd'er", men de var umulige at få fat på. Det viste sig, at René havde nogle af dem, men mange af dem, jeg fandt og fik købt igen, har jeg mistet endnu gang, på grund af fugtskade under opbevaring i en kælder hos Renés forældre. Der er ikke rigtig nogen der ved præcis, hvad der er sket, men hos os lå cd'erne i skuret, som var "forholdsvis" isoleret, men da vi flyttede fra Herfølge, skulle de ligge i Renés forældres kælderrum. Det er sådan set ikke desideret opvarmet, men der løber varmerør igennem, sådan, hen over loftet, så vidt jeg ved, og det er muligt at der er sket en skade et andet sted i et af de andre rum. Der var ingen skader på nogle af de andre ting i mine svigerforældres rum, og det kan sagtens skyldes at de kom fra et koldt sted. Men jeg har måtte smide ca. 30-40 cd'er ud. Jeg har købt nogle af dem igen, men jeg må nok indrømme at jeg er lidt hooked på Spotify, og jeg egentlig har en tendens til at lytte til musikken derinde, indtil jeg er sikker på at cd'en er pengene værd. Jeg ved godt, at jeg betaler penge for Spotify, og især fordi jeg også har Spotify Premium. Men det er like 79 kroner om måneden, for al den streaming jeg har lyst til. Det kan jeg godt lide.
  • Jeg var så heldig at hade folkeskolen som pesten. Alligevel mødte jeg op så tidligt hver dag, i frygt for at komme for sent, at jeg hver dag måtte stå og vente på at pedellen mødte på arbejde, så han kunne låse mig ind. Jeg ankom sædvanligvis mellem 07:15 - 07:30, men vi skulle først møde klokken 08:00.
  • Da jeg startede  på skolen i 1988, ville ingen tale til mig. En dag var jeg i udklædningsrummet ved dramasalen med en pige, som hed Maria. Jeg kan ikke huske, hvorfor vi var der, men hun fortalte mig at hun havde været ved at dø af blindtarmsbetændelse, og at hun var blevet opereret, spurgte om jeg ville se hendes ar og viste mig det før jeg nåede at svare. Hun sagde til mig, at det gjorde superondt at grine i lang tid efter operationen, og det skræmte mig fra vid og sans. 
  • Efter en nytårs aften, som jeg havde fejret med Katja, stod jeg tilbage med en masse rod - deriblandt serpentiner. Pludselig fik jeg den mest geniale idé jeg nogensinde havde fået! Hvis jeg nu tog en af min mors plastic badehætter, I ved, de der der ligner en frysepose med en elastik i, og købte en masse gavebånd, som jeg så kunne sy fast på badehætten, så ville jeg kunne lave en paryk med langt, smukt og krøllet hår! Men efter 3 rækker opgav jeg projektet og gav mig til at farve hår i stedet for. Dømt til at være korthåret. Men da jeg så endelig lod det vokse ud, skete der det mirakel, at jeg ikke alene have langt hår, som havde den farve, jeg så ofte havde farvet det (en mørk kastanjerød-brun farve), jeg begyndte også at udvikle krøller. Det startede således:
(2008) Dette var starten på det hele.
Det næste billede (herunder) er fra 2011)
Og da jeg til sidst, i ca. 2012 eller 13, måtte klippe det
hele af  p.g.a. eksem i hårbunden, så det således ud inden
jeg gik ned til frisøren:
(Mit hår er vådt på dette billede). 
  • Da jeg var 14-15 år gammel, og satte mig til at drømme på papir, havde jeg udregnet det perfekte system. Min plan var, at når jeg var færdig med folkeskolen, skulle jeg videre til gymnasiet, og derfra direkte til Los Angeles i 'Merica, hvor jeg skulle til en jobsamtale, jeg ville se opslaget til, når jeg kom til lufthavnen, og jeg fik jobbet samme dag, flyttede ind på et hotel, bare indtil jeg fandt den rigtige lejlighed (som var ca. 100km2, havde en stue, et soveværelse, et køkken, et badeværelse med toilet og en lille entre, og som kostede mig $ 200 om måneden. Prisen baserede jeg på mit geniale system: Alle beløber, som jeg syntes lød til at være sådan rimelige, sat i dollars, og gangede det med 6, som jeg mente at have hørt et sted var den korrekte måde, ville $200 svare til 1.200 danske kroner, og af uvisse årsager fandt jeg det utroligt fair. Jeg havde naturligvis også en ægte Harley Davidson Motorcykel. I mean... You gotta have that, right?
  • Sidste ting, jeg vil nævne, er ikke en ting, der skete da jeg var egentlig et barn, som med krøllerne. Krøllerne var jo trods alt noget, jeg havde ønsket mig siden jeg stort set var begyndt at gro hår og tænke selv. Men da jeg var teenager, og omkring 16-17 år gammel, forsøgte jeg virkelig ihærdigt, og jeg mener altså at jeg virkelig lagde et godt stykke arbejde i at forsøge at konvertere fra ingenting til at tro på, at Gud var virkelig, så det ville være muligt for mig at blive satanist, for det var det, jeg så intenst gerne ville være. Men ingen gud, ingen satan. Mit største fail inden for den genre. Men jeg er nu meget godt tilfreds med at være ikke-troende. Nu, hvor jeg langt om længe har fundet ro i det 
Så det var 10 af mine. Jeg har måtte tænke godt over nogen af dem, for der var ikke bare lige sådan 10 der lagde sig frem foran mig til at starte med. Men nu synes jeg selv, at listen er komplet. Og der er sikkert flere ting, der ikke nåede med. Tough luck!

HAPPY EASTER! DON'T SHOOT THE BUNNY!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar