Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 31. december 2022

Dronningens (min) nytårstale

 Så er vi her, Wordlings. Årets sidste dag. Julen gik smukt. Jeg havde lavet en tegneserie til min bonus-niece, som er ca. 4½ år gammel, og mine intentioner var, at min veninde skulle læse den højt for hende. Men min niece elskede den så meget, at de var færdige med den allerede inden julen var overstået - og hun fik den om eftermiddagen den 23. december. Min veninde sagde, at den faldt i virkelig god jord. Det gjorde mig superglad. René kiggede i den, og han sagde, at jeg godt kunne få udgivet den, hvis jeg lavede nogle af alle tekstområderne om til tegninger. Men jeg har ikke tænkt mig at få den udgivet. Der ville være meget, der skulle laves om, og jeg ville være nødt til at tegne på computeren, og det kan jeg simpelthen ikke. Min hjerne kan ikke koordinere det med mine fingre. Alle 47 sider i den tegneserie til min  niece var tegnet, skrevet og farvelagt i hånden. Men hun fik også "rigtige" gaver. Hun havde ønsket sig makeup, så jeg havde købt noget makeup fra Souza, som laver makeup til børn. Jeg ELSKER at hun er interesseret i makeup i så tidlig en alder, fordi det kan være, at det måske holder til hun bliver større, og at det kan blive noget, vi har tilfælles. For jeg kender INGEN der er interesseret i makeup. Min mentor vil gerne høre om det, og hun spørger om råd, og det gør mig glad at hun gider at snakke om det, for jeg kender vitterligt ingen andre. 

Bella var den helt store gavehorder i år. René og jeg var ikke på gaver, fordi Bella skal til en meget dyr behandling i januar måned, som vi skal have igennem forsikringen. Så vi blev enige om, at spare så meget sammen som overhovedet muligt. Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det her, så I kan lige få historien igen. Bella bider sin pels af bagpå (halespidsen, haleroden, det ene lår, både indersiden og ydersiden, og bag på bagbenene) og i november var vi hos dyrelægen så hun kunne få en binyrebarkhormonin-sprøjtning. Den er kløestillende. Den varer også i 3 måneder. Så vi fik en henvisning til en dyrelæge, der er specialist i hudsygdomme hos katte og hunde. Bella har jo haft dette problem med sig da vi hentede hende, det er bare blevet værre, og vores egen dyrelæge kan ikke finde ud af, hvad der er i vejen. Men denne hudspecialist ligger i Kokkedal, ca. 1 times kørsel fra hvor vi bor. Derudover koster en konsultation 3.300 kroner. Dertil kommer, at vi skal betale for hver enkelt ekstra prøve de tager ud over det. Lige nu har jeg en af de der training pads siddende på min hud under mit tøj. På ryggen. Training pads er de der nærmest hygiejnebind, men i store kvadrater eller rektangler, hvor der er noget sugende på den ene side, og plastic på den anden side, og man bruger dem når man træner sin hund, kat, whatever, til ikke at besørge uden for kattebakken. Grunden til, at jeg har den tæt på kroppen, er at den helst skal optage min lugt. Selvom jeg er med i bilen til Kokkedal, bliver det ikke en rar tur for hende. Jeg kommer nok til at sidde med transporteren, og have kontakt med hende, men det er for at hun bliver mindre nervøs. Vores dyrelæge har anbefalet at vi lægger noget tøj med vores lugt ind i hendes transporter inden vi skal ud på de lange ture - men hun går ofte grassat inde i sin transporter, og det er bedre for os at det er de trainings pads det går ud over. For de kan skiftes ud når vi kommer derop, så hun får en frisk, tilstunket traning pad til hjemturen. 

Bella fik som sagt en masse gaver. For det første må hun ikke få godbidder, så vi var begrænset til ting. Vi gav hende derfor kun en adventskalender, fordi der ellers ville blive for meget legetøj. Da vi nåede frem til selve juleaften, fik hun en ny seng fra Omlet, hun fik et kattetæppe og en to små plysmus som dyrelægen havde givet hende. Det var ikke den eneste ting, dyrelægen gav hende. Hun fik også en lille skinne med en bold i (det var fra "Royal Canin", men selve skinnen var Catit Roller Circuit hvilket hun allerede havde noget af, så det kunne sættes sammen til en meget større skinne), hun fik 2 nye skåle lavet af rustfrit stål med skridsikker bund, og hun fik en lille kattetunnel, som jeg også tror kommer fra Royal Canin. Derudover gav de hende en lille "donut", og vi gav hende en almindelig kattetunnel og en lille catnip fugl der siger lyde. Alt det kan hun slet ikke administrere på én gang. Og de to mus og fuglen var så  fantastiske for hende, at hun legede med dem hele eftermiddagen den 24. og faktisk har gjort det indtil i dag. Lige nu er klokken 6 om morgenen. Det er typisk at vågne klokken 03:30 på nytårsaftensdag. Jeg skal jo være sent oppe og tage mig af Bella. Jeg kommer nok til at tage en lur på et tidspunkt. Men okay - vi er jo kun René og mig, vi skal ikke noget, der kommer ingen. I'll manage. 

Hvordan har 2022 været? Det virker som om, at tingene ser lysere ud i forhold til COVID-19. Jeg er ikke bange for det længere, selvom jeg stadig bruger mundbind når jeg er ude, eller når fremmede kommer her. Jeg ved ikke, om det stopper. Jeg gør det ikke for min skyld. Jeg gør det for Renés skyld. Som - sært nok - gør det for min. Det var nogle stride år at komme igennem, med den pandemi, for mange, men... jeg har ikke mærket så meget til det. Det værste for mig har været, at jeg ikke har kunne gå med læbestift eller solbriller udendørs på grund af mundbind, og lad os se i øjnene, at det er et champagneproblem. 

Vi var nødt til at aflive Emma. Jeg tog det meget pænt. Til at begynde med. Jeg havde forberedt mig på det i et stykke tid, men... Det slog benene væk under mig efter kort tid, og da René sagde at han aldrig ville have en kat igen, var mit hjerte knust. Heldigvis gav han efter, og selvom vi måtte aflive vores lille prinsesse den 24. februar, så havde vi Bella i vores liv allerede den 27. maj. Bella er helt anderledes. Hun er også mere eller mindre en killing. Vi fik Emma da hun var 8 år gammel. Vi fik Bella, da hun var 13 måneder. Så... Det er svært at opdrage en kat. Vi ved, at det kan lade sig gøre, fordi vi kunne  med Emma. Men Bella er anderledes. Og så er hun yngre. Men det skal nok komme. Hun er begyndt at forstå de basale ting. 

Krigen mellem Ukraine og Rusland har sat mit stressniveau 5 levels op. Jeg er skidebange for, at Danmark lige pludselig er i krig. Altså, jeg ved godt, at vi har været i krig i stort set al den tid, jeg har levet, men der har krigen ikke foregået her. Og jeg  lyder som en røv når jeg siger det. Det er nu altså bare sådan, jeg har det. Jeg kender heller ikke lige nogen, som er i krig. Renés ven var polak. Han fik dansk statsborgerskab for mange år siden. Han var med i en krig. Jeg vil sige, at jeg mener at han kom tilbage som en knækket mand. Jeg kan tage fejl. Han sagde ofte "Jeg var ikke polsk nok til polakkerne, men jeg var heller ikke dansk nok til danskerne". Efter krigen brød ud i Ukraine, rejste han tilbage til Polen, hvor hans bror var flyttet tilbage til, efter at have mødt og giftet sig med en ukrainsk kvinde. Så Renés ven valgte at opsige sin lejlighed og bare flytte til Polen. Jeg tror, at de har talt sammen 2 gange siden da. I starten læste jeg om krigen hver dag, men jeg kunne ikke rigtig håndtere det. Så jeg stoppede. Nu er det nærmest mere hvis jeg falder tilfældigt over noget, at jeg rent faktisk læser det. 

Megadeth udsendte deres første studiealbum siden 2016, og det første studiealbum siden Dave fik kræft i halsen. Han lyder virkelig godt på den nye plade, den er for det første mere glidende end deres musik har været i årevis, men samtidig synes jeg også at han leger med forskellige sangteknikker. Og der er mange, mange rigtig gode guitarsoli med! Man vænner sig hurtigt til at lytte til pop og andre slags musik, men når der så kommer en plade som denne, så er guitarsoloerne simpelthen noget af det allerfedeste ved det hele. 

Marilyn Manson sagen synes jeg går rigtig godt. Det lader til, at han har mange, stærke beviser på sin side. Selvom jeg stadig er utryg, en smule nervøs og i tvivl om hvorvidt han klarer den - så er jeg 90% overbevist om, at han nok skal komme igennem det. Det er klart for enhver, at hans omdømme har taget skade, og han bliver nødt til at gennemgå denne retssag. De kvinder, der har lagt sag an mod ham, eller som pludselig er kommet i tanke om hvad der er sket mange år senere, sætter sig ned  og skriver en ekstremt "heartfelt post"  på Instagram i stedet  for at snakke med politiet... Nej. Jeg synes også, at det bevismateriale, der er set fra Marilyn Mansons side indtil videre, har været virkelig hårdt nedslående på de fortalte løgne, der her været. Dette er et mærkeligt formuleret afsnit, ikke? Okay, alt det jeg har skrevet om Marilyn Manson kan stå her: De løgnagtige skøger har intet at have deres lort i, og Marilyn Manson vil sejre til sidst. 

For første gang nogensinde har jeg oplevet, at jeg kan kigge på ting, jeg gerne vil have, uden at få en ekstrem trang til at købe det lige nu og her, og uden at få en følelse af at jeg går glip af noget. Jeg er 42 år. Det er på tide, ikke? Jeg føler at jeg er hoppet ind i næste fase i mit liv. En fase, som er meget forvirrende. Jeg har ondt i mine led (alle sammen, ikke kun knæene) så snart det bliver koldt uden for. Normalt siger man jo, at ens led kan "værke" når temperaturen stiger eller falder (så forår og efterår). Men jeg har ondt i alle mine knogler hele tiden. Jeg fryser også ekstremt meget. Synes ikke det plejer at være så slemt. Lige nu har jeg 2 par strømper på. Uden på mine støttestrømper, så det er vel egentlig 3 par strømper. Så har jeg fået bumser. Et hav af dem, alle sammen i det samme område: en firkant på ca. 1,5 X 1,5cm lige nede under højre mundvig. Jeg har ikke haft nogen bumser i al den tid, vi har boet her. Og fordi jeg skulle bruge det til  noget, gik jeg tilbage og tjekkede. Så jeg ved, at vi flyttede ind søndag d. 8. oktober 2017. Jeg ved ikke hvad det er, men nu er her for koldt igen. Nu bliver jeg nødt til at lægge mig ind igen, og putte under min dyne. Jeg sidder lige her, indendørs, og er tæt på at klapre tænder! Men klokken er blevet 7 nu. Jeg kan tage min lur nu, stå op en gang i formiddag og så være længe oppe i nat. 

Jeg fortsætter dette indlæg senere i dag. Gør det lige færdigt. Lige nu: Dyner og lukkede øjne. 

Alright, klokken er 21, og jeg er klar til at skrive mit indlæg færdigt. Naboen, tror jeg, spiller så ekstremt højt at bassen kan mærkes overalt. Det er virkelig voldsomt. Det lader til, at folk virkelig nyder at de endelig kan være sammen i store mængder. Det lader også til, at Bella ikke er så bange for fyrværkeri, som vi havde frygtet. Hun kan godt lide at sidde i vindueskarmen og kigge ud på det, jeg tror bare, at det er de høje brag, der skræmmer hende lidt. Det lader til, at hun har det fint. 

Madlavningen gik fint. Vi fik en ret i dag, som min farmor altid lavede da jeg var yngre. Jeg ved ikke, hvad den hedder. Jeg har taget et par billeder.

Dette er, hvad der skulle til. En renset svinemørbrad, flækket, og hakket persille, samt nogle tandstikker af træ. Hvis man har lyst, eller er supergod til madlaving, hvilket jeg ikke er, kan man bruge madsnor. Det du nu gør, er at putte den hakkede persille ind i din mørbrad og lukke svinet (hehe) med tandstikkerne i krydsform, da det hjælper til at forhindre i at de glider ud under stegningen. 

Teknisk set kan man putte lige præcis det fyld i, man har lyst til. Jeg kan bare godt lide, når det kun er  persille, og nu er det mig, der stod for både indkøb og madlavning. Når den ser sådan her ud, kan du smække den på en varm pande med f.eks. flydende margarine, og stege den på alle fire sider. De to smalle sider kan være svære at holde den i "form", så jeg stegte den på siden med to ruller sammenkrøllet alufolie - en på hver side. Men jeg startede med at stege den på over- og underside. Jeg krydrede i øvrigt med salt og peber. 
 
Efter stegning, lod jeg den hvile tildækket under alufolie. Imens fandt jeg et fad til mine kartofler, en sovsekande til min hjemmelavede brune sovs, og en lille glasskål til smør til René, der elsker smør på kartofler. Da kødet havde ligget i omkring 7-10 minutter, fjernede jeg folien og skar den i skiver. Jeg fandt nogle serpentiner og servietter frem, friske sodavand og serverede maden. Det var god mad - sovsen var ikke ligeså god som normalt, men det ødelagde ikke noget. Jeg har is til dessert, men vi er ikke nået dertil endnu. 

Nå. Men jeg havde jo den forfærdelige oplevelse med René i september, hvor han var indlagt i en næsten en hel uge, bortset fra 1 dag, og jeg købte de mange smukke T-shirts til ham, som han faktisk er rigtig glad for. Jeg købte også en Batman hoodie til mig selv, som jeg er superglad for, den har stort set siddet på mig siden jeg fik den. Jeg bestilte tøjet fra Shirtstore, og fordi der var problemer med leveringen, gav de mig en T-shirt - free of charge. So cool.

Ja. Jeg har haft nogle psykotiske episoder, men ikke noget alvorligt. Det har mest været ting, der har rodet op i min OCD. Jeg holder stadig fast i, at jeg ikke har ODC, men bare godt kan lide at tingene skal være på en bestemt måde. Og ja, i visse perioder er jeg mere striks omkring det end andre. Men det er ikke det samme som OCD. Obsessive-compulsive diorder er en regulær lidelse, som jeg bare ikke har. Jeg har en masse andre - men ikke den.

Så jeg har vel bare tilbage at sige godt nytår til jer alle sammen. Jeg håber at vi alle sammen får et bedre år til næste  år, og at vi ikke skal blive ved med at sejle rundt i elendighed. 

Jeg vil gerne sende en hilsen til Thomas. Jeg skriver ikke nok til dig, det har jeg ikke gjort stort set hele dette år, og det beklager jeg. Jeg skal prøve at blive bedre.

Hamid: I'm sorry, dude. Jeg bliver ofte meget sur på dig over ting, du ikke har gjort for at gøre mig ked af det, vred eller noget andet. Du får alt for meget vrede. 95% af al den vrede er havnet det forkerte sted. Jeg skal prøve at lade være med at være en sur mokke. 

Katja: Pis med dig. Jeg har tænkt mig at invitere jer oftere i det nye år, og så har du ingen undskyldning for ikke at komme. 

Birgitte: du er den bedste mentor man kan få. Jeg håber at det nye år giver os flere hyggelige stunder

Mine forældre: I skuffer mig altid, men jeg nægter at give op, for jeg elsker jer. Jeg bliver ved med at håbe at I har skuffet mig for sidste gang.

Min svigermor: Du er dejlig. Du er sjov, altid i godt humør, venlig og din latter er smittende. 

Adrienne: Jeg skriver også for sjældent til  dig. I'm sorry. Jeg skal også prøve at ændre det, når det kommer til dig. 

René: Du gør mig så glad. Du er en fast klippe, som jeg kan være sikker på altid er der. Jeg elsker dig ekstremt højt, og jeg ved godt, at du af og til tænker at  du ikke fortjener mig, men det er BS, for selvfølgelig gør du det. Det er ligefør det ville give mere mening hvis det var den anden vej. Jeg elsker vores indbyrdes humor, vores lille familie, dig, mig og Bella, og jeg er ked af, at jeg pressede dig sådan for at få Bella så kort efter Emmas død. Men - du må indrømme, at det er rart at have hende her, selvom hun kan være en bidsk hun-djævel. Hun er en dejlig kat, som jeg elsker. 

Til jer, som er her til hvert indlæg, hvis der findes sådan nogen: Tusind tak. Jeg sætter pris på jeres besøg, og jeg håber at næste år bliver jeres bedste år indtil videre.

Jeg har fået sagt alt, jeg ville nu, så jeg stopper her og går ind til René og Bella. Hav en god aften, og pas på med fyrværkeriet.

søndag den 11. december 2022

There's something about that blue...

 Hello, my wordlings! Jeg har fundet en dejlig, dejlig YouTube kanal. Jeg kan slet ikke stoppe med at sidde og glo på den. Der er visse videoer, som er "off limits" for mig, men generelt set elsker jeg alt på Clint's Reptiles. Jeg lærer en masse om både slanger, frøer, dinosaurer, hajer og alt muligt andet. Jeg synes også at Clint virker flink nok, han er tilsyneladende zoolog, og han ved en masse, som han er god til at lære fra sig. Så vidt jeg har forstået, underviser han vist også. Jeg ved det ikke. Jeg nyder bare at se hans videoer. Især lige for tiden, hvor stort set alt andet, der dukker op på min YouTube startside handler om Balanciaga. Det er forfærdeligt at de alle sammen er onde djævletilbedere, jeg ved det godt, men nu har jeg set min del af det, jeg har givet min del af likes, og nu trænger jeg til noget andet. Jeg trænger til Clints videoer om dinosaurer. Heldigt for mig er december måned dedikeret til dinosaurerne. Det er godt for mig, for jeg elsker den slags. Jeg vidste for eksempel ikke at "den eneste" fuldblodsdinosaur, der stadig lever, ikke er krokodillen. Det troede jeg at det var. Men det er det ikke. Den stammer derfra, men den er ikke derfra. Fugle. Det er dem, det handler om. Jeg har endda lige erfaret, at i den familie, hvor Tyrannosaurus Rex var den største, eksisterer den mindste i den familie stadigvæk, og det er denne fugl med denne smukke, sorte og blå fjerpragt:

En "Bee Hummingbird" på størrelse med en hånd. Jeg har også fundet ud af, at det er korrekt at hajer aldrig stopper med at svømme, for hvis de gør det, synker de. Og at den store, hvide haj har blå øjne. Se på disse to screenshots jeg har forsøgt at snuppe:


Er det ikke interessant? Jeg ville ønske at jeg ikke skulle i seng nu. Jeg ville virkelig gerne se videre. Men jeg har ikke tid. Sur røv. Jeg er nødt til at gå i seng, men jeg vil udforske dette yderligere i morgen. Hvem ved, måske har jeg lyst til at tilføje noget til mit indlæg?

Nå ja. For første gang i noget der ligner 20 år, er jeg begyndt på antidepressivt medicin igen. Sidste gang fik jeg Remeron. Denne gang får jeg Sertralin. Remeron skabte voldsomt rod i min epilepsi. Men dengang blev min epilepsi behandlet med lamotrigin, hvilket ikke er et godt stof til den type af epilepsi, jeg lider af. Nu tager jeg noget andet, Delepsine, og det fungerer bedre. Jeg har ikke haft et krampeanfald siden... 2013. Men jeg har dog haft myoklonier. Det var ikke med et let hjerte jeg til sidst måtte bede om at få antidepressiv medicin. Det er altid svært at indrømme hvor slemt det egentlig er blevet. Men det er ikke nemt for tiden. Jeg har problemer med søvnen. Jeg har problemer med appetitten, jeg har problemer med følelserne. Enten føler jeg absolut intet, total intethed, eller også føler jeg vrede. Min vrede kan være rettet mod hvem som helst, og der skal ikke meget for at "tænde den". Derudover er jeg lidt småpsykotisk, siger René, og jeg har tilsyneladende en genopblusset OCD, så jeg er steget midlertidigt i Sertralin Prolong, den medicin jeg får mod skizofreni. Jeg kan godt se, at jeg muligvis er psykotisk. Men OCD? Det er noget pjat. Jeg kan bare godt lide at arrangere tingene på bordet, når vi har spist og sidder og ser tv. Det foregår sådan, at vi spiser foran fjernsynet i vores soveværelse, fordi det er der, fjernsynet er, og det er der, René lægger sig, når han er færdig med at spise, og jeg bliver siddende ved bordet. Det er et bord med hjul på, så jeg tager det med ud i køkkenet, hvor det generelt står, dækker bord og anretter maden, og så kører jeg bordet ind så vi kan spise. Når vi er færdige med at spise, og vi sidder og spiser, kan jeg godt blive distraheret og glemme hvad jeg har gang i. Så kan jeg ikke holde koncentrationen på det vi ser, og går i gang med at arrangere et mønster imellem de ting, der står på bordet. Som regel stiller jeg dem op i en lige linje med samme mellemrum imellem alle tingene, men jeg kan godt blive lidt "irriteret" hvis René ikke accepterer at jeg henter et målebånd, så jeg kan få lige afstand imellem. Men jeg behøver ikke at få det. Nogle dage irriterer det mig mere end andre, og så arrangerer jeg tingene, så de alle passer inden for en bestemt firkant. Andre dage, og det er udelukkende når vi har spist McDonald's, kan jeg godt være meget forsigtig med mit affald. Det skal pakkes så "pænt" som muligt. Derfor bliver jeg "irriteret" på René når han bliver ved med at smide servietter og tomme burgeremballager ned i posen. Jeg har et system. Det hedder "alle papcontainere til burgere skal sættes oven i hinanden, så de skal deles på midten og sættes dem i én stak, alle papirer skal foldes, alle servietter skal foldes, og alt, hvad der ikke er pap, men som er papir og servietter og eventuelt overflødigt mad eller salat, der er faldet ud, skal ned i drikkecontaineren. Bagefter bliver det arrangeret i den brune papirspose, hvori alle tillægsposer også bliver foldet pænt sammen og lagt ned." Spiser vi "almindelig mad", og jeg bliver siddende derinde i længere tid, sørger jeg også for at alt brugt køkkenrulle bliver foldet pænt. Jeg gør ikke dette for min skyld. Jeg gør det for skraldemændenes skyld. René siger at de ikke gennemgår mit skrald. Men det gør de. Jeg får ofte papirer i postkassen om affaldssortering, og halvdelen af mit affald har navn og adresse på. Jeg ved ikke specifikt hvem det er, der kigger  på det, men jeg ved at nogen gør, og siden kommunen indførte alle disse affaldssorteringslove, har jeg virkelig bare været skrækslagen for, hvad jeg putter i mit affald. Eftersom kommunen har gjort dette de sidste... I hvert fald 3 år, så synes jeg ikke at jeg er "fjollet" fordi jeg tænker sådan.

Jeg har hovedpine igen. Jeg har hovedpine alt for ofte. Måske fordi jeg ikke rigtig får sovet. Måske skulle jeg gå i seng igen. Klokken er trods alt kun 4, og jeg gik i seng omkring midnat. Jeg har fået 3 timers søvn. Det er for lidt. jeg skal helst have de 8 timers uforstyrret søvn. På grund af epilepsien. Men - nu starter jeg med at gå i seng igen. Jeg er måske tilpas træt til at kunne sove lidt. Så længe jeg kan falde i søvn, skal jeg nok klare den. 

Glædelig 3. søndag i advent, alle jer, som får adventsgaver (bare det var mig) eller som fejrer den slags på anden måde. Det er i hvert fald i dag Bella får sin 3. pakke, og det glæder jeg mig til.

tirsdag den 6. december 2022

S.W.A.T. & conman Elon Musk

 HELLO WORDLINGS! Nej, jeg behøvede ikke at spørge René om hvad for et navn han kunne finde på, for da jeg selv sad og gloede på min blog, og selve titlen "Let there be words!", kom det til mig helt af sig selv. Wordlings. We all love them words!

Hvad der foregår på Netflix er, at jeg har færdiggjort nogle af de serier, jeg havde snakket om eller sat på min liste. "Wednesday", f.eks., som jeg synes var god. Ikke fantastisk, jeg synes at den var ekstremt meget Harry Potter-esque, men jeg kunne godt lide den overordnet. Catherine Zeta-Jones (Morticia) var en decideret fejlcasting, men findes der nogen, der kan leve op til det, Anjelica Huston leverede i Addams Family filmene tilbage i 1990'erne? Nej. Det gør der ikke. Det var magisk. Fik også set sidste sæson af "Dead To Me" (der kommer helt sikkert ikke en sæson 4), og den var også god. Faktisk var den mere fantastisk. Så hvad ser jeg nu? Well... Jeg ser "S.W.A.T." - sammen med René. Det er en lidt ældre serie, med Shemar (me please no) Moore. Han er simpelthen så irriterende. Han var irriterende i Criminal Minds, og han er irriterende her. Men det er sjovt i S.W.A.T., fordi han spiller den ledende hovedrolle, Hondo (det er en serie der først blev lavet i 1970'erne, og dengang blev Hondo spillet af en hvid gut, så jeg tror at det var et spørgsmål om at de skulle opnå deres kvote af sorte i serien. Der er også én asiat og én latina. Resten er hvide), og han har denne virkelig horrible opvækst, som han fortæller alle om. Han var kun 14 år, da han mistede sin far, og måtte bo alene sammen med sin mor, i et kvarter i L.A., der var knapt så godt. Man tænker 14 år er sgu heller en nem alder at miste sin far i", men han døde ikke. Hans forældre blev skilt fordi hans far fandt en anden. Og Hondo og hans far har fået et nogenlunde forhold igen. Men han har sådan en historie, som han fortæller alle forældre og alle unge han møder, som han redder ud af knebne situationer, men den har ofte forskellige vinkler. Derfor er René og jeg begyndt at kalde dem for "Bedtime stories with Hondo", af og til bare "Storytime with Hondo". Men vi har også fået tid til at se sidste sæson af "Brooklyn Nine-Nine". Jeg forestiller mig ikke, at der nogensinde kommer flere af den. Men det var en god og meget overraskende afslutning, som jeg faktisk satte pris på, selvom den fik mig til at græde flere gange. 

Jeg fik afleveret to julesokker hos min dyrelæge fredags. Det er sådan lidt uheldigt, for jeg havde puttet nogle klementiner i til dem, uden at tænke over, at den først ville komme derned fredag, og de jo går hjem fredag og ikke kommer derned igen før mandag. Jeg håber ikke, at de er blevet dårlige henover weekenden.

Jeg har set en YouTube video, lavet af J Aubrey, uploadet d. 17. november 2022, "The Cult of Elon Musk | A Billion Dollar Disaster". Skal vi ikke lige snakke om den video? Du kan se den her


på YouTube, på J Aubreys kanal. Jeg snakker ikke om hele videoen her. Jeg kommer kun ind på Elons baggrund nu. Elon blev født i 1971 i Sydafrika. Jeps, under apartheid. Hans mor, May, var en canadisk model og diætisk, og han far, Errol, var en elektromekanisk ingeniør, konsulent, pilot, sømand og ejendomsudvikler. Elon blev født ind i rigdom, og hans to yngre brødre fulgte efter. Hans far solgte familiens private jetfly til nogle italienere, og han hans udbytte var en del af en zambisk smaragd mine, som gav familien adgang til alle de smaragder, de ønskede. Errol Musk havde dog hyret en person fra Johannesburg til slibe dem, så kan kunne pantsætte dem på sine rejser overalt i verden (som jeg lige forstod det). Elon siger, at han aldrig har været så rig, men hans far fortæller en anden historie. 

"Vi var meget velhavende. Vi havde så mange penge at vi af og til ikke engang kunne lukke vores pengeskab. Så den ene hold pengene på plads, mens den anden smækkede døren i, og der hang stadig sedler ude, som vi tog og puttede i vores lommer." Senere i samme interview, siger Errol "Jeg kørte dem i skole i en convertible Rolls-Royce Cornichle, de havde  fuldblodsheste at ride på og motorcykler da de var 14 år. De var forkælede, tænker jeg. Måske er det derfor Elon opfører sig som et forkælet barn nu," afslutter han. 

Så Elon voksede op under apartheid, hvilket betød, at han med to hvide forældre havde adgang til mange ting, andre ikke havde - en uddannelse som det første. Men da han var 8, blev hans forældre skilt, og hans mor flyttede tilbage til Canada. Elon valgte at blive hos Errol, mens hans to yngre brødre valgte at flytte med May. Elon husker sin barndom som meget voldelig og har ikke nogen gode minder om sin far. Han har udtalt, at de alle har lidt under hans misbrug i årevis. 

Så det endte med at Elon igennem May fik et canadisk visa. Han rejste til USA, hvor han blev optaget på University of Pennsylvania. Her fik han en bachelor i fysik og en bachelor i økonomi i midten af 1990'erne. Herfra flyttede han til San Diego med planer om at tage en ph.D. på Stanford University, men skiftede kurs da han så firmaet Netscape offentliggøre deres vurdering på ca. 3 billioner dollars. Dette var Elons kald. Han havde altid elsket computere og science fiction, og han så en mulighed for sig selv. Han droppede ud af Stanford efter 2 dage. 

Og det er nu, alt det "sjove" begynder. Elon får f.eks. altid kredit for at have skabt Paypal. Det gjorde han ikke. Han kom ind i et allerede eksisterende firma via en fusion, og han blev smidt ud mens han var på bryllupsrejse, fordi firmaet vurderede at hvis de havde ham siddende i 6 måneder længere, ville PayPal kollapse. Han blev afskediget med en god aftrædelsesløn. Og Tesla? Det var ikke Elons firma. Det var ikke ham, der fandt på det. Han kom ind, der var allerede de to, der havde grundlagt firmaet, og igennem sin Elon Musky Balls way of doing things, fik han smidt den ene ud, der var endda en retssag, og han blev selv CEO. SpaceEx er så vidt jeg ved en stor del af vejen betalt for af den amerikanske regering, og så var der hans Hyperloop, som blev opfundet for 100 år siden, men "forladt" da man allerede dengang indså at det ikke kunne gøres effektivt", hans robotter, der er langt bagefter hvad man ser i Asien, og hvad skete der med Twitter? Han købte det for mere end dobbelt af, hvad det var værd, fyrede en masse mennesker, hvoraf nogle blev genansat, og de der "blå tjekmærker", som koster 8 dollars nu...

Elon lyver og han scammer sig igennem alting. Jeg har sikkert glemt en masse ting. Jeg har i hvert fald glemt hans solcelle-tag-tegl. Eller hvad de hedder. De teglsten man lægger på sit sat. Han opfandt vist på et tidspunkt nogle, hvor der var indbygget solceller i, men så man ikke havde de store, voldsomme plader på sine tage. Men det var også noget scam. Han sagde "Jeg kan få mennesker på Mars inden for 10 år". Det er 10 år siden nu. Hvordan går det med det, Elon? 100% selvkørende biler? Og hvad med alt det andet, du har lovet, der bare aldrig ser dagens lys? Han siger altid "I kan preorder denne ting nu, og så er den klar til salg om 2-3 år". Men det sker aldrig. Og alle hylder Elon som vores planets redningsmand. Som om han ene og alene redder os fra den visse død. Men sådan er det ikke. Ikke rigtigt, vel?

Og jeg ved godt, at ikke alle mennesker er lige kloge, eller at ikke alle mennesker har evnen til at tale til folk. Men er der nogen af jer, der har set nogle af Elons "taler"? Han siger de samme ting flere gange, han kan ikke rigtig finde de rigtige ord, han har en masse "ehm" og "uhm" pakket ind, og oftere og oftere begynder man at se publikum forlade hans salgstaler før tid. Jeg ved ikke hvad det hedder. Når han står og skal fremlægge hvad han har brygget sammen og hvornår man kan betale for det og hvornår man kan forvente at få det. Elon er indbegrebet af en "conman". Det er så overdrevet. Se eventuelt den video, jeg har sat ind her, den er virkelig god og informativ. 

SOV GODT, ALLE!

onsdag den 30. november 2022

T-shirts og 8 milliarder mennesker

Oh YES! I morgen er det 1. december (tillykke, Katja!) og så er det juletid! Jeg har desværre ikke mulighed for juleri, eftersom min kat konstant ødelægger alt hvad jeg laver. Men no worries. Lyskæder kan ofte redde når man tror at alt håb er ude! Og jeg er netop i sådan en situation nu. Så jeg har gearet op og har købt et læs lyskæder. Damn, her er festligt! Vi har allerede fejret 1. søndag i advent, og det var hyggeligt. Det er faktisk dejligt at have en lille i huset, der gider at lege med sit legetøj og ikke kun den emballage det kom i. Desværre må hun kun få sit allergifoder, så intet slik til jul i år. Men vi har fået en tid hos en dyrelæge, der er specialiseret i hudsygdomme hos katte og hunde i januar. Det bliver en virkelig dyr omgang. Det første besøg tager 1 time, og det koster 3.300 kroner. Alle prøver der skal tages mens vi er der, lægges oven i. Plus at vi nok skal regne med at hun skal bedøves/beroliges, så de kan komme til, så hun skal møde op fastende. Og jeg mener... Det er en dyrelæge, der ligger 1 times bilkørsel væk. Det er lang vej. Men vi klarer den. Bella for the win! Især når man tænker på, at det sikkert ikke bliver den eneste tur vi skal på. Men hun er blevet godt afplukket. Vi er nødt til at finde  ud af, hvorfor hun bider sine hår af i bagenden. Er det vores skyld, er det foderet eller er det vitterligt en sygdom hun har? Hun er allerede blevet testet for allergi, og alle prøverne slog negative ud. Ingen allergi. Men det var hos den "almindelige" dyrelæge, som så nu har givet os en henvisning til denne anden speciallæge. Jeg er spændt på, hvordan Bella klarer turen. Om hvordan hun reagerer. Det er jo ikke så længe siden vi hentede hende i Faxe. Vi har ikke haft hende så længe. Endnu en lang biltur i en transporter kan muligvis vække noget i hende, der føles ubehageligt. Men nu må vi se. 

Jeg ser ofte The Daily Show With Trevor Noah på YouTube, han har nogle recaps der hedder "What the hell happened this week?" og så den dato en uge er startet, f.eks. "The week of 11/14/2022". Og nu så jeg lige præcis den recap i går. Jeg blev både oplyst og havde det sjovt. En person har kastet æg på Kong Charles, og er nu blevet forbudt at bære æg udendørs. Så den person kan ikke købe æg i butikken og tage dem med hjem. Sikke en sær straf, men virkelig humoristisk. De kan sgu noget, de briter. Og som sædvanligt giver Trevor et godt billede af The Donald, hands down, han laver den bedste Trump-impression. Jeg er vild med den. Og man tænker "Donald stiller op til præsidentvalget i 2024, som om han nogensinde kommer derind igen - så dumme kan de da heller ikke være". Men som Trevor siger: Han tabte kun med 1% (eller sådan noget). Ham der stiller op her i midtvalget som senator i ... jeg vil gerne sige Georgia, Herschel Walker, han er fuldstændig sær, men den snak han leverede om vampyrer og varulve og hvad han helst ville være, da han for nyligt holdt et ralley var bare perfekt. Jeff Bezos, ejeren af Amazon, fyrer 10.000 ansatte på grund af nedskæringer, og giver Dolly Parton 100 millioner dollars som tak for hendes velgørenhedsarbejde. Hmm... Monkeypox (som i Danmark hedder abekopper) er blevet dømt for racistisk i USA, og skal fremover hedde Mpox. Come on. Kan vi vitterligt blive ved med alt det her? Jeg hørte nogle snakke om (det var dog mere på et privat plan) at "electric chair" skulle laves til et "slur" fordi det var noget der fornærmede/stødte dem personligt som fans af Ted Bundy. Jamen, helt klart. For Ted Bundy var da en flink fyr. Nå nej. Det var han ikke. Og han fortjente at få, som han fik. Og så har verdens befolkning, det vil sige hele klodens befolkning, netop ramt 8 milliarder mennesker. For blot 100 år siden var vi 2 milliarder eller under. Er det ikke vildt at tænke på? Med den fart har vi seriøst udryddet os selv inden meget kortere tid, end jeg oprindeligt havde forudset, hvis man så bort fra krig. 

Jeg vil også gerne give et shoutout til Dexter Holland. "Hvem fanden er Dexter Holland?" tænker du måske. Han er sanger i bandet Offspring. De kom ud i 1990'erne, lige da jeg var ved at skifte fra pop til rock, og sangen "Self Esteem" var et kæmpe hit overalt. Den blev udgivet som single fra albummet "Smash", som jeg stadig har den dag i dag, liggende i min cd-samling. Grunden til at jeg nævner Mr. Holland, er at jeg fik lyst til at høre "Self Esteem" i dag, og fandt den på YouTube. Og pludselig kom jeg i tanke om noget, som jeg havde glemt. Denne episke frisure, som Mr. Holland havde dengang: 

YASS QUEEN! He rocked them braids! Nu om dage ser han jo anderledes ud. Han har kort hår, og det er meget sådan... Strittende. Jeg kan ikke lige finde et billede og sætte ind, fordi jeg så skal lede igennem et, der ikke er copyright på, og det magter jeg ikke - jeg forventer at jeg snart skal i seng. Jeg husker ikke, at der dengang var noget om at det var fjollet med de fletninger. Men da Axl Rose vendte tilbage med det "nye" Guns N' Roses som var Axl som det eneste originale medlem, havde han også fået denne slags fletninger, og han... havde ikke succes med dem. Han blev grinet ad. Det så ærligt talt også lidt tosset ud, men - vi var jo vant til at se Axl på "Axl-måden", og så dukkede han op og lignede... ja. Jeg holder her. Jeg vil ikke bodyshame Axl Rose. Jeg kan faktisk godt lide hans musik. Well... "The Chinese Democracy" var ikke en god plade, og den var bestemt ikke 10 års ventetid værd. Men alt det gamle Guns, alt det, som jeg voksede op med, det var the tits. Jeg husker de fede dage med mine mørkegrønne Everlast joggingbukser og mine forskellige Guns N' Roses T-shirts, som jeg fandt alle steder, hvor jeg kom. I små forretninger i København, og i alle de lande, vi var i, da vi kørte til Frankrig og Italien. Jeg havde et hav af de T-shirts, og de hang på mig altid. De kom direkte fra tørresnoren og på min krop, næsten. Hvis jeg skulle bære dens slags nu, ved jeg faktisk ikke rigtig, hvem jeg ville vælge. Jeg ved af erfaring at Marilyn Manson har nogle virkelig fede T-shirts, men... Lige nu kan jeg slet ikke passe bare tanken om at komme ind i sådan en, og selvom jeg da godt kan kan finde ud af at gøre en T-shirt større, har jeg desværre ingen symaskine, så det vil aldrig blive godt. Men jeg kunne lave nogle fede T-shirts, hvis jeg havde en symaskine. Måske skulle jeg spare op til en? Jeg elskede at sy, da jeg var yngre. Og jeg drømmer om at komme til det igen.

Wauw. Nu er klokken sgu da næsten 23, og jeg vil gerne ind på Matas' hjemmeside. Jeg har nogle ting, jeg lige skal have smidt i min indkøbskurv. Jeg har fået stillet et rådighedsbeløb på 700 kroner til rådighed, som jeg skal bruge på makeup, som jeg er ved at løbe tør for. Det er vitterligt oppe over. Det er lidt irriterende at det er det, mine penge skal gå til, men på den anden side har jeg masser af andre slags makeup. Jeg har for ikke så længe siden givet en masse makeup væk fordi jeg følte at jeg havde for meget. Så. Jeg har de paletter og single-eyeshadows jeg har brug for på nuværende tidspunkt. Det er ting som foundation, pudder, eye shadow base og den slags fornødenheder. Der er bare mange forskellige ting, så det kommer til at koste en del. Shit. Men sådan er det nu engang. 

Jeg føler lidt, at vi må kalde os et eller andet. Når jeg ser YouTube-videoer, har de forskellige YouTubere ofte et "kælenavn" for deres seere. Jeg har en brøkdel af læsere i forhold til hvad jeg havde for et år siden, men hvis vi kigger på mig, som skriver bloggen, hvem er jeg? René har kaldt mig for "tosse" tre gange i dag. Er vi "The Loonies"? Eller er vi noget andet? Jeg tror faktisk, at jeg vil spørge René. Jeg er pludselig kommet i tanke om, at jeg skylder en veninde en mail, og jeg skal også have taget et julebillede, hvis jeg kan få René op ad sengen i morgen. 

Så i dag må I nøjes med et "SOV GODT, VENNER!" og så finder vi på, hvad vi kan kalde os en anden dag. ADIOS AMIGAS!

lørdag den 12. november 2022

Manerer, paletter og ikke mindst det faktum at jeg har tre tasker

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har en konto på TikTok, og at jeg på intet tidspunkt får en. Jeg nægter at få en. Men jeg kan godt lide at se andres kompilationer af TikToks af forskellige emner. Jeg ser mest dem, der er relateret til makeup, da det er min største interesse, og jeg ser dem oftest på Robert Welshs kanal, hvor han viser TikToks, folk har tagget ham (hedder det overhovedet det?), og han giver gode råd til dem der er med i de små klips. Normalt er dem, der viser TikToks på YouTube (makeuprelaterede) ofte meget nedladende, og det synes jeg ikke er fedt. Et eksempel på forskelle (med YouTubere), er f.eks. frisør Brad Mondo (som jeg synes er ret irriterende, men han gror fast på en) og en anden frisør, Hair Buddha. De laver det samme. De ser videoer på YouTube, som folk der selv klipper eller farver deres hår derhjemme, har lagt op. Forskellen er, at Brad Mondo aldrig (ikke hvad jeg har hørt) har svinet folks hår til og har sagt "This is so ugly", men har givet gode råd. Hair Buddha starter altid med at kalde folks hår for grimt, og han forudser da også ofte, hvad der sker, og som oftest har han ret - Brad gætter ofte forkert. Men forskellen mellem positiv og negativ er virkelig stor, og jeg gider ikke det negative pis. 

Nå. Men hvad er der gået siden jeg skrev disse ord? 4-5 dage eller mere? Jeg er forelsket. Det er man engang imellem. Min mand er den bedste. For mig. Jeg ved ikke, hvad der er over ham. Men han er bare så... Skøn. Jeg ved godt, at jeg ofte er irriteret over at han ofte er irriteret. Men vi er begge to godt klar over, at vi ikke er irriteret over hinanden, men at vi lader det gå ud over hinanden. Jeg troede vitterligt at jeg skulle miste ham, da  han blev indlagt i næsten en hel uge dér midt i september. Men nu er vi midt i november, og vi har lige fejret 15-års bryllupsdag. Vi havde en stille og rolig aften, hvor vi spiste durumruller fra Shawarma Hus i Køge - den, der ligger i Nørregade. Det er uden tvivl de bedste durumruller penge kan købe. 

Jeg er også begejstret over en gut som Bradley Hall, som jeg har tilføjet på listen over mine YouTube kanaler. Hans video der hedder 13 SPOOKY Metal Classics That Will Make You Wet The Bed er supergod. Han synger selv, spiller alle instrumenter, og jeg elsker at især Avenge Sevenfold og The Misfits og flere andre faktisk lyder bedre når han synger dem, end de gør i deres originale form. Eneste undtagelse er Type O Negative, men det giver sig selv. Jeg er en die hard fan for TON. Men i ovennævnte video er Bradley klædt ud (næsten) som The Nun fra The Conjuring, og han er bare sjaskcharmerende, som han står der og ... ja. 

Andre ting, jeg gerne vil kommentere på, er Shane Dawsons nyeste dokumentarserie, som han har lavet sammen med Jeffree Star. Shane viser i den første af de i alt 3 videoer, at han har samlet billeder af farver, han syntes var fantastiske, så de kunne blive lavet til en efterfølger til deres "Conspiracy" palette nummer to. Han fortæller at de endte med ikke at lave paletten, fordi både Shane og Jeffree blev cancelled, og at pandemien satte en stopper for det. Men han viste de øjenskygger, der var blevet produceret, og han sagde, at det kunne have været spændende, hvis der havde været en nummer to palette. Han siger, at han gav Jeffree lov til at bruge alle de farver, der var blevet produceret i forbindelse med The Conspiracy Palette 2. Af uvisse årsager forventer folk at der kommer en ny palette fra dem nu. Jeffree lancerede en ny kollektion i går. Vitterligt i går, den 11. november. En hel skide kollektion, som intet har med Shane at gøre. Og flere, hvis ikke alle, af de farver som Shane viste i sin første video, kan jeg genkende. Fra paletter jeg har herhjemme. Paletter, som er lanceret af Jeffree Star. Der er nogle, jeg ikke kan placere. Der er f.eks. en, der ligner "Cute" fra Jawbreaker. Men Jawbreaker udkom før The Conspiracy Palette. Farven, jeg snakker om, bliver omtalt som "The Lab". Farver, der ellers er vist, som jeg ikke selv har, kan jeg alle se i paletten Pricked. Det drejer sig om "Sliver of Sanity", "Thorny", "Orange Fatale", "Glimmer of Hope", "Cutting Edge" og "Unblunted". Men alle de andre farver er i andre paletter. I Bloodlust er der "The Executioner", "Deviant", "Sworn Enemy", "Bleeding Heart" og "Royal Pain". I Blood Money er der "Chameleon Fetish", "Crocodile Tears" og "Divine Intervention". I Weirdo er der "Punk Couture" og "Scene Queen", og i Banana Fetish er der "Cream Pie". Jeg kan da endda fortælle jer, hvad de kalder farverne i Shanes video, og sammenholde dem med, hvad de endte ud med at hedde. Hvis vi tager dem i samme rækkefølge, som de er listet her, bortset fra "Cute", som jeg ikke kan genkende, kan du finde dem under disse navne: "Cancer" (The Executioner), "Scorpio" (Deviant), "Survival of The Fittest" (Sworn Enemy eller Parallel Universe - den sidstnævnte er ikke udgivet før), "Pig's Blood" (Bleeding Heart). "Tea Hab" (Chameleon Fetish), "Shane Glossin'" (Divine Intervention). Jeg er ikke helt sikker på farverne (de grå) fra Weirdo og Cremated, men jeg lagde mærke til, da jeg så videoen for titusinde gang, at der er langt flere grå skygger end først antaget. Derfor har jeg, så vidt muligt, identificeret "Punk Couture", "1985" og "Freak Show" fra Weirdo, og enten "Mortuary Beautician" eller "Pallbearer" fra Cremated. Jeg tror, at "Wednesday" er en mulighed for at være en af de grå, som jeg har under Weirdo. Fra Pricked paletten blev der nævnt "Wait..." (som jeg vurderer er Sliver of Sanity), "Oooof" (som jeg vurderer er Thorny), og "Hiiiiiiii" (som jeg vurderer er Glimmer of Hope, men det kan også være Sworn Enemy/Parallel Universe). Men jeg har i alt fundet frem til ca. 20 farver, som allerede er lanceret i forskellige Jeffree Star paletter. Plus at han som nævnt lancerede en helt ny i går, og at Shanes optagelser ikke er nye, og hans optagelser fra tiden omkring denne palette fandt sted i omkring 2020. Jeg er villig til at vædde på, at de ikke kommer med en ny palette. Nu så jeg afsnit 2  ud af 3 i tirsdags, og jeg tror, at det, der kommer ud af dette samarbejde, på kun 3 afsnit, hvoraf 2 nu allerede er overstået, simpelthen er at Jeffree stopper på YouTube, som afsnit 2 endte med at de snakkede om. Så. Det er min vurdering. Jeg forstår ikke hvorfor folk bliver ved med at hænge fast i den "nye palette" der kommer. Der kommer ikke en ny. I hvert fald ikke i forbindelse med denne serie, og de farver, der blev vist i de to første afsnit, er allerede afsat. Sorry. 

Jeg har købt en ny kalender, for 2023, og jeg har købt en minikalender denne gang. Jeg må sige, lige ud, at jeg elsker det lort. Den kan være i alle mine tasker uden at jeg behøver at skulle kæmpe for at kunne få plads til den. Nu siger jeg "alle mine tasker". Det lyder ekstremt fancy, ikke? Hehe. Jeg har 3 tasker, og 2 af dem er fra Jeffree Star. Den ene er en kanvas taske, jeg engang købte hos... Bon A Parte, tror jeg, det kan også have været Ellos. Men den er ikke vandtæt. Så har jeg en rød crossover/messenger bag fra Jeffree Star fra hans Valentines Day kollektion fra ... jeg tror 2018 eller 2019. Og så har jeg min bat-taske, som jeg fik i min JSC Halloween mysterybox sidste år. Jeg tror, at det oprindeligt er en makeuptaske, men... Det er synd at bruge den til det. Jeg har stort set aldrig makeup med nogen steder hen. Så jeg bruger den som en taske uden strop. Er det en clutch, det hedder? Eller cluch? Noget i den stil. Jeg er glad for dem alle tre, men mest for min røde Jeffree taske. Og denne minikalender kan være i mine tasker nu, uden besvær. Jeg kan faktisk have en del. Jeg har plads til min kalender, min æske med håndsprit-klude og ekstra mundbind, en pakke lommetørklæder, et lille spejl, min telefon, en pakke med blottingpapir, og nu hvor jeg har fået en mindre kalender, kan jeg også have en ekstra neglefil, en håndcreme og mine nøgler der. Det er cool. For tasken er ikke ret stor. 

Det er sgu en kold dag, hva'? Det kan have noget at gøre med, at jeg sidder her klokken 8:56, og faktisk har siddet her siden klokken 3, desværre gik i seng omkring midnat, men jeg føler kulden også omkring fødderne, og jeg har sutsko på. Til gengæld er jeg måske lidt letpåklædt, så lidt mere tøj ville måske gøre en forskel?

Årh, der er så meget, der skal ordnes i næste uge. Vi skal have bestilt blodprøver til René, og helst på onsdag, hvis der er tid. Vi skal også have ringet til ham dyrelægen i Kokkedal, for selvom vi ikke har mulighed for at komme derop nu, er der lang ventetid, og Bella skal alligevel først have binyrebarkhormonet ud at kroppen. Så vi kan ligeså godt få bestilt en tid. Nu har jeg jo også en kalender, jeg kan notere det i! 

Jeg har gang i flere projekter for tiden. Et af dem er skizofrene seriemordere. Jeg er i gang med Herbert Mullin, der slog 13 mennesker ihjel i løbet af 4 måneder fra oktober 1972 til februar 11973. Han havde en bil, det var en ´58 Chevy Station Wagon, og jeg vil gerne have et billede af den. Men jeg har søgt på google, og jeg er ikke helt sikker på, hvilken model det er. Det burde jeg være, ud fra det, jeg lige nævnte. Men der er flere modeller. Så jeg tror at jeg lige skal have René til at hjælpe mig. Men udover det billede, er jeg stort set færdig med Mullin. Så skal jeg i gang med den næste på listen. Jeg mener at der er i alt 5 seriemordere, jeg har valgt. Jeg har valgt at se bort fra mordere som David Berkowitz. Jeg har i stedet Joseph Kallinger med. De andre på min liste er ikke superkendte, det er nok omtrent det samme som Mullin. Kallinger er nok den, der er mest kendt, selvom han ikke er den, der har slået flest ihjel. 

Anyways - jeg føler mig inspireret til at lægge noget makeup og smukkesere mig lidt. Alt det kiggeri i mine paletter har inspireret mig, selvom jeg nok ikke vælger en Jeffree palette i dag. Jeg har også andet. Ikke meget. Men dog noget. 3 paletter og nogle enkelte mono. Mine fingre er som is! Damn! Selv min næse er kold! Og så er jeg sulten. Selvom jeg har spist 2 æbler i løbet af natten. Jeg overvejer mine muligheder. Jeg kan sagtens spise flere æbler. Dette er den perfekte årstid for gode, søde æbler! Røde æbler er de bedste. 

Hav en god weekend! 

Stay healthy, stay beautiful and - keep smelling fantastic! If you ain't  feeling it, then get to it! I' will cheer you on from here!

Rikke signing out for now!

fredag den 4. november 2022

King Charles - eller King Bael?

 Da jeg var ... Hmm... 15-16 år, var jeg superinteresseret i satanisme, og jeg læste en masse bøger om det. For nyligt dukkede dette billede op i en søgning, jeg lavede, som faktisk var helt urelateret til noget satanisk.


Dette er Bael. Han er, ifølge Dictionnaire Infernal, som Jacques Collin de Plancy skrev sidst i 1800-tallet, en Konge af helvede, og han sidder på 66 legioner af dæmoner, som er hans. Han er delvist kat, tudse og menneske. Men kig på det billede. Det er en røvgammel tegning, lavet af Louis le Breton, og den var, sammen med 68 andre illustrationer, med i Dictionnaire Infernal. 

Godt nok levede gutten ikke i 1800-tallet. Men tjek dette billede af den nye konge af Storbritannien: 

I know, det er ikke et tilfælde af dobbeltgänger, men prøv lige at se ham og tjek den tegning af Bael ud. Det er sgu da lidt sjovt. Og jeg mener sjovt, ikke som i "pudsigt". For selvom jeg ikke mener at Charles burde være konge fordi han er ... ikke egnet, så mener jeg ikke, at han er en konge af helvede. Jeg har aldrig været i England. Eller et land, som er ejet af den engelske trone. Jeg har været i Danmark og så har jeg været på en virkelig nederen roadtrip med mine forældre i en autocamper til først Paris og året efter Rom, og vi var naturligvis i alle de lande, vi så kørte igennem på vejen. Men "alle de lande"  lyder jo smukt, ikke? Der var nogle omveje, så vi kunne se lidt mere, når nu vi alligevel var på ferie. Men af lande jeg kan huske, var der Tyskland, Schweiz, Holland, Polen, Luxemburg, Prag, Lichtenstein. Var der flere? Nej. Jeg tror at det var det. Tyskland var klart fedest! Vi kunne ikke finde et sted at parkere, så en aften holdt vi inde ved en parkeringsplads og var klar til at overnatte dér. Men pludselig var der en fest der startede lidt længere ad gaden, sådan en... Reggae-agtig fest. Mine forældre røg noget pot, jeg drak noget bananjuice, der smagte ikke så godt, men bandet var okay, og min mor købte en masse smykker, som man kunne købe der. Det Tyskland har også nogle virkelig fede campingpladser! Men den dag, vi var i Polen, jeg mener damn! Husk på, at dette var i 1993, og vi skulle igennem landet. Det var nat, vejene var dårlige, og alle skiltene var polske. Det var før GPS'ernes tid, så vi kørte bare på må og få, og der var ikke noget med at holde ind, for vi havde oplevet at i Amsterdam, som trods alt var i Holland, da min far fik et tempertantrum og skred fordi han var sur over noget, og efterlod min mor og mig alene i den der autocamper, og vi bare kunne se alle mulige nærme sig, og det var ret tydeligt at de ville snuppe autocamperen, eller hvad der var i den. Heldigvis kom min far tilbage lidt efter. Men det skulle ikke ske i Polen. Dengang var Sovjetunionen lige blevet opløst, det skete i 1991, og landet var hærget af fattigdom, kriminalitet og vi ville bare ikke være der om natten. 

Men resten af turene var ... Af hvad det var, okay. Jeg kan sige, at når man er 13 år, og ikke synes Disney er cool længere, så er EuroDisney ikke særlig fedt. Fuck det var kedeligt. Det var ekstremt dyrt, og der var for mange mennesker. Plus at de "forlystelser" de havde, bare ikke var sjove.

Anyways. Jeg er faldt over en "ny" serie. Den er tydeligvis ret gammel, jeg ved det ikke, men der er mange sæsoner, og jeg tror kun at vi er i den 3. eller 4. Men den er på HBOMax. "Shameless". Den er virkelig så chokerende, men samtidig varm, og jeg er sådan set lidt afhængig af den. 

Jeg er lige begyndt at lytte til en playliste med bandet Ghost. Jeg kender dem mest af navn. Men jeg giver dem en chance, for de virker faktisk ret fede. Den første sang, jeg har hørt, det er den der spiller nu, er "Year Zero", og det er bare "THE TITS!" I really like it!

fredag den 21. oktober 2022

Jeg har ikke tid til det her lige nu, måske vender jeg tilbage med en titel

 Okay. Jeg indrømmer det blankt. Henover årene har jeg sagt nogle virkelig dumme ting. Jeg er ikke et klogt menneske, og sådan er dét. Jeg har også sagt ting, jeg burde have vidst, hvis jeg havde gidet at undersøge det, men var for doven til at gøre det og i stedet for bare lukkede lort ud. Og det er både online og i mit virkelige liv. Jeg har desværre skrevet ting online, som jeg ved vil være der til evig tid, selvom jeg burde have tænkt mig om og måske lige have tænkt mig om en ekstra gang. Men i forbindelse med denne kontroversielle Selena Trueblood skandale, som dybest set handler om en tiktoker, der har anklaget Metallica for alt muligt sært, blandt andet for at være nazister. Jeg kan ikke lide Metallica. Og jeg synes at det er pinligt at være dansker, når nogen på internettet siger "Lars Ulrich er dansker". Han er så ... Ikke min kop te. Men man kan ikke bare lave en tiktok om et band hvor man finder alt muligt sært frem, som der er en baghistorie omkring, som man vælger enten ikke at nævne, eller ikke at undersøge. Så jeg har nydt de forskellige reaktioner på Ms. Truebloods erklæringer. Jeg har opdaget ting jeg ikke vidste. Jeg har aldrig tænkt over Kirk Hammett. Men nu ved jeg, at han er halvt filippiner. Jeg havde ikke engang opdaget at han ikke bare var hvid, men en mørkere udgave. Og Rob Trujiro (er det ikke sådan, det staves? Ham, der overtog Jasons plads som bassist) er ikke "bare" mexicaner, han er halvt mexicaner og halvt indfødt amerikaner. Hvad jeg også har lært, er at Lars ikke "bare er en gammel hvid mand". Han er dansker. Nogle siger tysker, men de fleste har den rigtig. Men det er lidt skægt at man ikke kan blive en gammel hvid mand hvis man er dansker, for der er ret mange af den slags her i Danmark. Men okay - i Metallica udgør de jo kun en fjerdedel. 

Jeg er her også for at brokke mig. Jeg kan ikke huske om jeg har brokket mig over noget af det før, men det er sådan set bare... Ja... 

Jeg elsker TV-serier, og der er mange på Netflix, jeg godt kan lide. Og jeg kan godt lide, at der er så mange, forskellige genrer, som henvender sig til mange forskellige publikummer. Og jeg har ikke noget problem med at se "same-sex" kærlighed romantik og erotik når det opstår i de tv-serier, jeg ser. Men jeg er ved at blive lidt træt af, at der er en "non-hetero" med i alle tv-serier. Jeg ved godt, at jeg lyder virkelig åndssvag lige nu, fordi jeg finder selv kvinder virkelig smukke og elsker at kigge på kvinder, men jeg ser mig selv om heteroseksuel, og jeg kan godt lide bare at se heteroseksuelle tv-serier. Hvis det bare var engang imellem, eller hvis man lavede serier der handlede specifik om de ting (lige som de serier der er lavet om det allerede på nuværende tidspunkt), ville det ikke virke så overvældende. Men når det er sådan, at når man sætter sig ned og ser en serie, og en af personerne pludselig er forelsket i en af samme køn, eller finder ud af, at de har været et andet køn lige siden de blev født, og man så sidder og tænker "åh nej, ikke igen!" Og igen: jeg ved godt, at det er et luksusproblem, jeg ved godt, at dem, som har problemet, er dem, som er uden for den heteronome gruppe som jeg befinder mig i, men damn... jeg er træt af det. Og ja. Jeg er stadig fascineret af visse "figurer" som f.eks. Angelina Jolie, Lady Gaga, Troian Bellisario (hende der spiller Spencer Hastings i "Pretty Little Liars"), Dorothy, Maria Brink... Maria Brink har den sprødeste stemme. Hun er GORGEOUS for DAYS! Hun synger og skriver de fleste tekster i bandet In This Moment. 

Anyways. Nu til noget, som jeg er virkelig seriøst træt af, og som andre mennesker er blevet trætte af, at jeg er træt af. Den nye "lille havfrue" film. WTF. Jeg kan sagtens se for mig, at alle de der små piger, som ikke er hvide, og som ikke er vokset op med Ariel som så ud på en bestemt måde, at de elsker den nye lille havfrue. Men hvorfor har de ikke valgt at lave en anden havfrue historie med en sort havfrue i stedet for at "race-swoppe" den der allerede er der? Jeg ved godt, at Den Lille Havfrue som Disney-film ikke har supermeget med H.C. Andersen at gøre, men det kan ikke nægtes at deres idé til den film kommer derfra. Fra hans eventyr af samme navn. Og det eventyr betyder så meget for Danmark og dem der godt kan lide at bo her, at der er blevet sat en freaking statue, hvis ikke to, af hende op. Ja, hun er en fiktiv karakter i et eventyr. Men - jeg er sgu da ligeglad. Den Lille Havfrue er min yndlings-Disney. Jeg elskede de Arieldukker der havde det lange, fantastiske røde postkassefarvede hår, og hun var min prinsesse. alle de andre syntes at Belle, der kom som den næste, var bedre, men de tog fejl. Det var Ariel. I mange år efter, troede jeg seriøst at vaskepulveret Ariel havde fået navn efter hende. Uanset hvad, ville jeg nok ikke se den nye film. Men jeg synes at det er virkelig ufedt at de har skiftet hende ud med en, der kunne have været en kusine, eller bare en anden havfrue med sin helt egen historie. Og de gør det ofte. Lige nu er medierne fyldt med folk der latterliggør os, dem som mig, der ikke synes det er fedt. Så ja. Jeg teamer op med dem, der er #Notmyariel. 

Jeg har derudover, i dag,  købt en LIVARNO home Starry Sky Projector Nightlight. Den kan projektere lys ud i mit soveværelse, i blå, grøn og rød, og den kan rotere i 360 graders vinkel. Lige nu tester jeg den, så den kører på batterier, men der er et USB kabel med, som jeg har intentioner om at benytte. Hvis nogen er interesserede, har jeg købt den i LIDL, og den kostede 69 kroner. Og tilbuddet gælder til ... i og med i morgen, tror jeg. Deres tilbudsaviser kommer vist ud søndag, men for de varer, der først kommer på tilbud om torsdagen, ved jeg ikke om de holder længere. De fås med pink eller blå base. Jeg elsker den allerede supermeget!

Jeg har fundet opskriften på en kage, jeg har ledt efter i lang tid. Min svigermor plejede at bage den, men hun er kommet til at smide opskriften væk. Og ingen af os vidste, hvad det var for en kage. Vi var bare enige om, at den smagte af "jul". Men jeg slog "julekage" op, og det var DEF ikke den. Så jeg sad og tænkte lidt på den kage. Hun plejede at putte hvidtøl i. Kunne det være noget så enkelt som en ... ølkage? Jeg slog ølkage op. BOOM! Lige der, første søgeresultat  på alletiderskogebog.dk, var den kage! Så jeg ringede naturligvis til svigermor og gav hende den glædelige nyhed. Nu skal jeg bare have bagt den. René har lige været nede og købe ind - men ingen butikker har hvidtøl på hylderne. Ikke de to han var inde i, i hvert fald. 

Da jeg kom hjem tidligere, efter jeg havde vasket mit tøj sammen med min mentor, tømte hun postkassen for mig, fordi hun stod nærmest og havde nøglen. Jeg fandt en flyer for DF og en for M. Jeg kunne ikke lide Moderaternes flyer. Det var et lille stykke papir, godt nok i god, tyk kvalitet, men det der stod på virkede for mig tåbeligt. "Sundhed er noget af det allervigtigste i livet, for uden sundhed kan vi ikke være frie og leve. Det er for alle mennesker, en stor og vigtig del er kernevelfærden." Og deres kandidat er Mike Villa Fonseca, som er "sygeplejerske, brandmand & folketingskandidat". Det kan godt være, at han kæmper for gode sager (på bagsiden stod der danske sundhedsvæsen, ældreplejen for vores ældre, børn og unges trivsel, uddannelse for børn og unge og skatter i det danske land). Men DF's kandidat er Pia Kjærsgaard. Var hun ikke gået på pension for år tilbage? De har lavet en freaking pjece hvor der står en masse ting og informationer, hvis jeg besluttede mig for at stemme, ville jeg ikke nødvendigvis skulle gå ind på deres hjemmeside for at "læse mere." Jeg ved allerede det hele! Og det lyder godt! Men jeg har ikke tænkt mig at stemme. Heller ikke selvom jeg får de latterlige flyers hele tiden. 

Solrød Fodterapi havde også været forbi min postkasse. Seriøst...? Almindelig fodbehandling i 45 minutter koster 490 kroner (hvilket er 110 kroner mere end jeg nogensinde har givet for en behandling fra en statsautoriseret fodterapeut, der kom hjem til mig), men du kan også få en luksus fodbehandling som varer i 60 minutter, og den koster 740 kr!  Men en udvidet luksus fodbehandling, som er 90 minutters luksus for dine fødder, koster 850 kroner! HAHA! Den klinik må lige være åbnet, har set alle de huse der ligger nede ved strandvejen og tænkt "Det er nogle rich-ass mennesker, der bor her, jeg kan sagtens skrue prisen i vejret", for hvis det ikke er det, er det en klinik, der virkelig har problemer med at få det til at løbe rundt, og i stedet for at lave pakke-deals eller bare "taco tuesday" (en dag om ugen hvor det måske mellem klokken 9-12 er billigere, vælger at sætte alle priserne op... Dette er fuldstændig vanvittigt. 

Nå. Min mad er lige blevet færdig, alarmen er gået, så jeg skal ud og arrangere den på en smuk måde!

GOD WEEKEND, ALLE!

fredag den 14. oktober 2022

En titel til denne rodebunke...SHIIIIIIT

 Se denne video på 40 minutter. Det er en Thunderf00t video om ingen anden end Mr. Musk. Jeg elsker denne video.

Det er længe siden jeg har grint så meget. Især da jeg blev mindet om, at Mr. Musk ser sig selv således: "At this point I know more about manufacturing than anyone currently alive on this earth." For har han nogensinde færdiggjort et projekt? Eller, for lige at spole tilbage - har han nogensinde selv fundet på en idé? Han stjæler med arme og ben, tager æren for alting og tager patenter på ting, der ikke længere har patent på dem. Og kan nogen virkelig forklare hvorfor han udtaler sig om Taiwan/Kina situationen, når det, han siger, virkelig ikke er særlig oplyst? Teslaaktierne falder, på trods af, at han har fortalt os, at vi er dumme hvis de ikke køber en Tesla. 

Nå. Dette indlæg skulle egentlig ikke handle om Mr. Musk. Jeg ville skrive om Megadeth. Jeg har ikke nævnt dem i et stykke tid. De udgav deres seneste skud  på stammen d. 2. september, "The Sick, The Dying... And The Dead". Det er længe siden, jeg har været så investeret i et af deres albums. Er det ikke skægt at den korrekte måde at skrive "album" i flertal på dansk er "albummer"? Det tror jeg ikke, at jeg nogensinde kommer til at bruge. Nå, men "The Sick, The Dying... And The Dead" er et virkelig, fantastisk og ekstremt lyttevenligt album. Jeg elsker at sidde og nyde sange, hvor Dave Mustaine lidt "udfordrer" sin egen sangstil. Det er noget jeg har observeret, jeg ved ikke om dette er korrekt. Det er  også sjovt at finde ligheder mellem disse nye sange og tidligere sange. Dette aldum får 10 ud af 10 stjerner. 

Og så er der Ye. Tidligere kendt som Kanye West. Han havde for nyligt en "White Lives Matter" T-shirt på. Jeg har blandede følelser omkring det. Jeg er imod Black Lives Matter bevægelsen, da jeg synes at den er for... Hvad kan jeg sige for at forklare hvad jeg tænker... De er lidt for militære til min smag. Samtidig kan jeg godt se at White Lives Matter er meget nynazistisk (i mangel af bedre, mere præcist ord), og det synes jeg heller ikke er cool. Hvorfor ikke gå "all in" på "All Lives Matter" eller "Equality Matters"? Jeg forstår ikke, hvorfor man skal være skamfuld over at være hvid, når alle hylder mennesker som er sorte (må man overhovedet sige det længere?) Hvis du ser en sort kvinde stille sig op på et bord og erklærer "I'm a proud Nubian Princess!", og tænker at det kunne være cool, så du selv stiller dig op på et bord og erklærer "I'm a proud Scandinavian Princess" (Skandinavisk lyder bedre end arisk, og et eller andet sted, var det vel også mest tyskerne, der brugte det fænomen under 2. Verdenskrig og gjorde det til noget ekstremt ildeset"?) Uafhængigt af Kanye, hvorfor er det så blevet skamfuldt at være hvid? Jeg synes ikke at det er i orden. Jeg foretrækker at være hvid i sådan en grad at jeg i sommermånederne aldrig går ud så længe solen er fremme, medmindre jeg er nødt til det. Normalt er jeg ude om aftenen eller først på natten. Sol er ikke min ven. Jeg er måske ikke en type der til daglig identificerer mig selv som "goth", og jeg har egentlig heller ikke nogen grund til at gøre det. Men jeg foretrækker at have en lys hud, da jeg synes at jeg personligt ser bedst ud med lys hud. Jeg bruger den samme farve i alle de foundations, jeg køber: Ivory. Der er sjældne tilfælde, hvor de ikke har ivory, men så har de Porcelain, og så passer jeg ind dér. Jeg Det er dér, jeg foretrækker at ligge, og jeg kan bruge den samme farve året rundt, jeg har ikke en "sommerfoundation" og en "vinterfoundation". Jeg elsker at være hvid, og jeg kan ikke forklare hvorfor. Jeg synes ikke at mennesker der ikke har samme hudfarve som mig er grimme pr automatik grundet deres hudfarve. Overforklarer jeg tingene? Jeg stopper her. Jeg har alligevel andre ting, jeg skal brokke mig over. 

Streaming. Jeg elsker streaming. Jeg har mange dejlige streamingtjenester. Netflix, HBO Max, Spotify, Amazon Prime og Audible, og René er glad for Steam. Jeg er glad for alle disse ting. Men noget, der egentlig går mig lidt på, måske lidt mere end "lidt", er at der bliver produceret så mange ting specifikt til de forskellige streamingtjenester, så hvis man ønsker at købe det i en fysisk kopi er det simpelthen umuligt. Jeg har desperat ønsket at eje en kopi af "Polar", som er (var?) en film på Netflix. Men den er produceret af Netflix, og jeg har hørt, eller læst, at der kan gå op til 7 år før de MÅSKE udgiver noget - og vi ved jo alle sammen at dvd'er og blu-rays er på vej ud. Det er bare så trist, synes jeg, selvom jeg godt kan se det fornuftige i streaming når det kommer til pladsen i ens hjem, og miljøet i al almindelighed. Men Polar er en skidegod film, hvor Mads Mikkelsen spiller supergodt. 

Det sidste, jeg vil skrive om i dag, er min kat. Min smukke, lille pantermis. Hun er ikke helt stoppet med at bide, men hun er blevet superdygtig til at slippe med det samme hvis man siger "Kun kys". Men se alle disse billeder. Der er mange. Der kunne have været flere. Jeg har sat tal på de ting, jeg snakker om.  På collage 1 er numre 1-17:

1: en kattetunnel, der oprindeligt tilhørte Emma, men hun gad ikke at lege med den. 2: et splinternyt kattehus med en tagterrasse og plads til mad og vand. På terrassen ligger noget af det legetøj, hun ikke leger så meget med lige nu. 3: hendes prinsesseseng. Hun gider absolut ikke at have noget med den at gøre. Jeg overvejer at donere den. 4: en skinne, som har en lysende bold i, som hun kan slå til. 5: en karrusel der jonglerer nogle bolde der ligger i den, med 4 huller til poterne. 6: det er teknisk set ikke dette bord, men denne bue, der står på en plade på gulvet. Hun kan gå igennem den, hvis hun ønsker at få pelsen redt. Det var en gave til Emma fra hendes farmor, men hun brugte den aldrig. Bella bruger den  af og til. 7: Endnu en ting, som Emma nægtede at  lege med. Kom i en katteboks. Bella elsker den. 8: Den kan være god nok, men der er andre ting, som er  bedre. 9: bolde med klokker i er det bedste. Hun har flere, men jeg kunne kun lige finde disse to. 10: en lille mus, som bliver nusset rigtig meget. 11: en form for kradsemøbel med nogle kugler med klokker. Det er ikke så interessant. 12: dette var i lang tid THE place. Bella lå her og sov dagen lang. Det er teknisk set en masse pap limet samen. 13: dette er Bellas yndlingslegetøj. Hun går rundt med den, og hvis hun ønsker at vi skal lege med den sammen med hende, så skubber hun lidt til os, men hun tager generelt fat i den ene ende (stofenden), og så slæber hele den lange fleecesnor og pind efter hende. Hun har en tendens til at flytte rundt på sit legetøj selv, alt efter hvor hun ønsker at lege med det. 14: en grøn tingest, som jeg købte til hende på grund af farven - jeg er lidt en sucker for all things green. 15: en lille stofovertrukket bold med en klokke i. 16: en kradseplade af pap, en rande hvor en kugle kan trille, hvis man skubber til den, samt en flue på en fjeder. Denne er populær. 17: dette er tronen. Bella ligger altid på vasketøjskurven og slapper af. 

18: denne kattetunnel bliver slæbt rundt i lejligheden, og det ligger altid i vejen, der, hvor man gerne vil gå. Men Bella vil gerne lege der. Så hun har taget det med derhen. 19: kattetræet. Hun starter af og til fra bunden af, men oftere og oftere ser jeg hende hoppe op på sit bord og springe på træet, klatre op til 1 afsats og hoppe det sidste stykke op, og så ligger hun deroppe og sover i flere timer i træk, nogle dage ligger hun deroppe hele dagen, og kommer kun ned for at spise eller gå på wc. Træet blev købt til Emma, men hun gad ikke rigtig at bruge det. 20: kradsestolen. Det eneste møbel, der må kradses i. Det var Emma, der begyndte at kradse i den, og det var Bella, der overtog det. Bella ved, som Emma gjorde, at det er forbudt at kradse andre steder. 21: kurven med legetøj som Bella selv administrerer. Dvs. engang imellem putter jeg hendes legetøj derned, og engang imellem finder hun noget, hun gerne vil lege med, og tager det op. 22: lige her til venstre kan man se hendes fritte. Jeg plejer at drille hende  med at han er hendes kæreste, fordi da hun fik ham første gang, var hun helt væk. 23: Papkradsemøbel.  24: endnu et  papkradsemøbel. Bella er virkelig glad for denne slags legetøj, og hun kan godt lide at sve på dem, kradse i dem, nusse med dem, skubbe til dem og benytte dem som hjælpemiddel til jagt. 25: dette er en madtunnel. Så kan hun være lidt aktiv mens hun spiser. Men hun stikker poterne ind i de små rør og trækker 1-3 stykker mad ud ad gangen, hvorefter hun skubber dem væk. Og så begynder hun at jagte dem. Det er sødt. Men man skal passe på fødderne, hvis man er i nærheden og bare sidder med strømpefødder.

Alt dette handler om: Vi køber legetøj til Bella, som elsker stort set alt nyt legetøj. Det er sjældent at  der ikke er noget, der bliver testet. Og det er skønt, fordi Emma gad ikke. Hun valgte konsekvent altid legetøjet fra og gik direkte efter pappet. Hvis hun kunne nøjes med papkasserne, havde hun nok været gladere. Men nu har vi Bella, som (måske på grund af sin unge alder?) faktisk elsker legetøj, hvilket er skønt, nu hvor vi ikke kan give hende slik.

tirsdag den 11. oktober 2022

Ikke en dårlig serie, men den har en tendens til dårlig stil

 

Jeg har langt om længe fået set "Dahmer". Jeg tror at jeg forventede for meget, fordi jeg havde hørt meget snak om den før jeg så den. Jeg kendte til sagen inden jeg så serien, fordi jeg har en morbid interesse for seriemordere, og Jeffrey Dahmer anses som værende en af de "store". Med 17 ofre på sin samvittighed er han da også deroppe af. 

Men "Dahmer" er ikke en "intens, spændende og nervepirrende" serie, som jeg havde hørt. Jeg fandt den langtrukken. Til gengæld synes jeg, at dem, der har instrueret den og produceret den, har taget stor hensyn til de ofre, der var. De bliver ikke udstillet på nogen måde. Det kan jeg godt lide. Hvad jeg ikke kan lide, er at man lidt sidder tilbage med en følelse af, at Jeffreys far måske havde ventet nogle år med at vise ham de ting, og hvis hans mor ikke havde taget alle de stoffer under graviditeten, ville han være endt som et mere helt menneske. Men hans far blev bedt om at gå, og samtidig gik hans mor kort tid efter, hvilket gjorde at han var alene i lang tid. Nogle mennesker har det helt fint i sit eget selskab, men det var ret tydeligt at det ikke var sagen for Jeffrey, der nærmest slog folk ihjel for at få folk til at blive. 

Udover at jeg føler at der i selve serien er taget hensyn til ofrenes familier, så er der det der med at der er billboards med ovenstående billede. Bare hans  øjne med de gule kontaktlinser. Det kan godt have været for meget for de efterladte, og det synes jeg ikke er i god stil. 

Hos Netflix har man mulighed for at vælge mellem 3 "vurderinger", når serien er færdig. "Dårlig", "God" eller "Fantastisk". Jeg så denne serie sammen med René, og vi var ret enige. Serien er langt fra god, men den er bestemt heller ikke direkte dårlig, og eftersom den er tættere på god end dårlig, valgte vi at sætte "flueben" i "God". Skulle jeg vælge stjernemæssigt, ud fra 0-5, hvor 5 naturligvis var det bedste, ville jeg give den 2.  

Netflix har også en anden serie om Jeffrey Dahmner, der hedder noget i stil med The Dahmer Tapes. Jeg har ikke set denne serie, og jeg har ikke tænkt mig at gøre det. Sagen er bare ikke interessant nok, og jeg har i forvejen en masse andre ting, jeg gerne og hellere vil se.

fredag den 30. september 2022

Elon Musk

 Hello...Was it me you were looking for? Here I am!

Og jeg er nødt til at brokke mig. Over noget, de fleste (inkl mig selv) nok vil kalde for et 1st world problem: Elon Musk.

Jeg er så dødtræt af Elon Musk og hans irriterende adfærd. Han sidder og leder efter ting, der allerede er opfundet, men ikke længere er patent på, og så snupper han dem. Hyperloop? Det er et 100-år gammelt fænomen, men gutten, der opfandt det, valgte at skrotte det, fordi han fandt ud af, at det var for dyrt og ikke havde nogen ordenlig basis. Men Mr. Musk har set lyset. Og han forklarer gang på gang hvordan biler (eller "pods", som han kalder dem) skal suse rundt i rørene via luft. Så... Disse pods skal blive transporteret rundt via luft i et... vaccumrør? Hvordan kan der både være vaccum og luft på samme tid?

Han lover ofte at noget vil være klar inden for en vis tidsperiode, men når man så kommer til "dagen", så er han langt fra færdig. Hans biler, som alle sikkert ved er elbilerne Tesla, har så mange fejl. Hvorfor? Mr. Musk har nogle ideer. Han giver dem videre til hans folk, som laver bilerne. Men de er ikke trænet i at lave biler, som de andre bilfabrikanter er. Det betyder, at mange Tesla'er er utætte (det regner ind), og selvom de bliver solgt med et "de kan næsten køre sig selv", viser folk der har prøvet at slippe rattet, at det ikke er tilfældet, og Tesla må ikke sælge biler i Europa under noget som helst "selvkørende" eller noget i den stil. Der er ofte problemer med dørene, der enten ikke kan åbne, eller ikke kan lukke.

Og hvem glemmer ikke den fantastiske lancering af hans nye bil, Cybertruck,hvor han sagde at den kunne modstå alt, og han inviterede en mand til at kaste en sten på vinduet. Som gik i stykker. "Ooops. Let's try again". Og så skete det igen. Eller da han viste, at nu havde han lavet en robot, som var virkelig avanceret, og mens han snakkede, stod der en mand i spandex og dansede. "Spillede" en robot. Og nu, efter Twitter-skandalen, efter alle de mange sindssyge konferencer, hvor han snakker usammenhængende, vrøvler, gentager sig selv, vælger gutten at trække sig fra Tesla. Fordi han vil hellere koncentrere sig om robotterne. Som han tidligere har sagt var noget, vi virkelig skulle passe på. Tilsyneladende har Mr. Musk en idé om, at når robotter kan lave alt det hårde, fysiske arbejde, som mennesker laver hver dag, vil mennesket blive lykkeligere og vi vil allesammen blive stenrige. 

Mr. Musks Hyperloop, som skulle bringe folk superhurtigt fra det ene sted til det andet, er nu et langt, snævert rør, hvor taxaer transporterer folk rundt i sneglefart. Du skal eventuelt vente på en ledig vogn, og du skal eventuelt vente på at kunne blive sat af på det sted, du gerne vil af. Men hey - der er en masse flot RGB LED lys. Nogen har lavet nogle test, og det er faktisk lige så hurtigt, hvis ikke hurtigere, at GÅ oppe på jorden, i den almindelige trafik, end det er med Mr. Musks Hyperloop Tesla taxaer.

Hans rumraketter havde heller ikke succes. Han sidder (eller står) gang på gang og siger "Det er simpelthen så nemt, det er slet ikke svært at finde ud af, det er så lige til" - hvorfor er der ikke nogen, der spørger ham, hvorfor alle hans projekter går i vasken, ikke er helt som de skal være eller bare ikke når deres peak?

Jeg ved ikke, hvordan han har evnen til at hypnotisere folk i hobetal, som han tilsyneladende har. Hvis Mr. Musk siger noget, har jeg en fornemmelse af, at størstedelen af verden synes at det er det samme som hvis Gud havde sagt noget direkte til dem. Men de ting han siger er dumme, de ting, han lover folk, er ikke noget, han kan holde, og intet af det han gør, ender i noget godt. Paypal måske, men han blev smidt ud. 

De informationer, jeg har, har jeg fra noget der nok er i hvert fald 2 eller 3 års gentagne genbesøg på denne YouTube kanal, Thunderf00t, og jeg vil sige, at udover hans videoer om Mr. Musk, er stort set alle hans videoer, f.eks. den om Pela, rigtig gode.

 Jeg håber at I får en superrar weekend!

lørdag den 24. september 2022

Måske ret upopulære meninger

 I de sidste par år, har jeg holdt fast på, at Johnny Depp var uskyldig, og at Amber Heard var den skyldige. Jeg var fan af Johnny, og det farvede mig nok en hel del. Men ikke desto mindre har han ikke gjort nogle af de ting, som Amber har anklaget ham for. Hverken jeg eller den jury, sagen blev fremlagt for, troede at han var den skyldige. Jeg har ikke skiftet mening omkring det. 

Men jeg har skiftet mening omkring Johnny. Jeg plejer normalt ikke at dømme folk på ting "bare sådan", men denne short, jeg har fundet på YouTube kanalen Real Women, er lige nok for mig. 

Så når man er 75 år, harn kone og to smukke børn, kan man ikke være pædofil? For Roman Polanski måtte flygte fra USA til Europa for at undgå straf for at have bedøvet og voldtaget en 13-årig pige. Det er virkelig en skidt ting. Johnny har mistet al interesse fra min side. Læs om Roman Polanski her hvis du mangler viden om den sag. 

Jeffree Star. Jeg har ikke altid været enig med Jeffree, og han siger ofte ting som jeg mener han ikke bør sige når han er på YouTube. Men jeg må indrømme, at jeg er lidt træt af, at folk hader ham fordi det er populært at hade ham. Det føler jeg lidt, er det er. Han er stoppet med at hænge folk ud konstant, og han er ikke rigtig i dramamiljøet længere.  Men fordi han på et tidspunkt sagde at han ikke ville sælge sine yakokser til slagtning, men derimod bare havde reserveret navnet så andre ikke kunne snuppe det, og så vendte sig og sagde "Jeg vil have mine yakokser som kæledyr, og så have nogle gående et andet sted, adskilt fra de andre, som vil blive opdrættet til slagtning". Folk gik amok og anklagede ham for at lyve. Jeg giver ham ret i, at man har lov til at skifte mening - findes der et menneske, der aldrig har skiftet mening? Så blev folk sure over, at han havde brugt sine penge, som han havde tjent på at lave vegan & crueltyfree makeup på at købe disse yakokser, og sælge kødet til folk, og bruge den indtægt på? Har han nogensinde sagt, at de paletter han har lavet efter han flyttede ti l Wyoming, eller de 3 forskellige skincarelines, der er kommet, er udviklet med penge fra salg af yakoksekød? For teknisk set kan han jo sagtens have det kørende med indtægter fra andre makeup-ting. Jeg synes at han har sagt undskyld nok gange, og selvom de ikke er "tilegnet mig og min slags", så synes jeg alligevel at han har sagt undskyld nok og forklaret hvad der skete og hvorfor han sagde de ting. Og når vi er ved det, så synes jeg også at det der med at hade Shane Dawson er gammelt og trættende. Han har en virkelig velfungerende podcast nu, med sin forlovede, sin bror og sin kameramand. Jeg synes at han har fået nok had, og jeg synes generelt at hvis den "cancel"-kultur, der foregår og ødelægger folk absolut skal være der, så lad det for helvede gå  ud over James Charles, som i det mindste har fortjent det. 

Og Meghan Markle. Jeg kan ikke lide Meghan Markle. Jeg synes at hun var meget god i Suits, men hun har haft en noget aparte opførsel efterfølgende. Men hun fortjener ikke alt det had, der rammer hende. Folk er virkelig onde ved hende. Ved dronningens begravelse, var William og Kate ude og sige hej til den engelske befolkning. De havde inviteret Harry og Meghan med, fordi de to vist havde planlagt deres eget show, og William ville stoppe det inden det fandt sted. Kate var klædt pænt på, det er hun altid. Det var Meghan også. Meghan er generelt set altid pænt klædt på. Men hendes sko og den kjole hun havde på, samt de sorte strømpebukser, gjorde at hun havde ekstremt tynde ben, og folk hakkede på hende og skrev "Chicken Legs" overalt i chatten. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at det var meget sjovt, for jeg havde selv set det inden jeg så kommentaren. Men da der så kom 20 andre, hvor der stod det samme... Nej, jeg synes at hun får alt for meget had. Jeg ved godt at tingene ikke er endt så godt for Harry og Meghan efter de forlod den kongelige familie, men jeg synes at de får for meget had. 

René kom i øvrigt hjem for 1 uge siden, men det har ikke været nemt, og de ved stadig ikke, hvad der er i vejen. De regner med, at når han får de sære episoder, er det fordi hans blodsukker er for lavet. Den dag jeg ringede til lægen (d. 12/9), lå hans blodsukker på 1.8mmol/L. Efter han er kommet hjem, har vi to gange målt det til 2.0mmol/L (d. 18/9) og 2.2mmol/L (d. 20/9). Så det har muligvis noget med det at gøre. Mandag skal han til nyreafdelingen på Roskilde. Det bliver spændende hvad de siger til ham. Jeg kan nok ikke tage med, men jeg kan måske få lov til at være med på medhør. Det er noget vi normalt gør, hvis jeg ikke kan komme med.

Anyways - klokken er snart ni, og min aftensmad er snart færdig. Så jeg må hellere afslutte denne video. Men jeg er da glad for, at du har læst mine (sikkert højst upopulære) meninger om forskellige ting, fordi det var ting, jeg følte var virkelig vigtigt at få sagt.

onsdag den 14. september 2022

Så, dette er årsagen til mine ændringer på mine lister.

 Yay! Eller noget. Det viser sig, at jeg godt kan være alene, selvom det er megasvært. Jeg har haft min svigermor på besøg i dag, fordi hun har været nede hos dyrelægen og købe kattemad for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende og Katja i mit liv, og slet ikke lige nu. 

Men dette indlæg er lige for at forklare mine lister. Lad mig starte med min playliste. Jeg har valgt det første nummer, "The Show Must Go On", fordi jeg lige nu sidder i en situation, hvor jeg tidligst ser min mand om 2 dage. Den anden sang, "Paranoid", er en af mine yndlingssange, som jeg altid kan vibe til. Herefter kommer der en masse sange, som alle er covernumre. Marilyn Manson covernumre. Naturligvis har jeg kun valgt dem jeg bedst kan lide. "Cry Little Sister" er et cover fra themesangen til "Lost Boys". "God's Gonna Cut You Down" er et gammelt Johnny Cash nummer. Med "Working Class Hero" trænger vi ind på John Lennon territorium, og "Sweet Dreams (Are Made Of This)" er naturligvis et Eurythmics nummer. "Tainted Love" er et cover af Soft Cells cover af den originale, som blev indspillet i 60'erne af Gloria Jones. "Personal Jesus" - Depeche Mode. Og "This Is Halloween" er fra Tim Burton filmen "The Nightmare Before Christmas". "I Put A Spell On You" er blevet kopieret af mange, mange forskellige kunstnere, men den originale er fra Screamin' Jay Hawkins. "What Goes Around Comes Around" er et Justin Timberlake nummer, og "You're So Vain" er et Carly Simons nummer - oprindeligt omhandlende skuespiller Warren Beatty.

Marilyn Manson sagde engang, at han normalt ikke bryder sig om at indspille sange, som andre har skrevet til ham. Til filmen "Queen of the Damned" (efterfølgeren, kinda, til "Interview With The Vampire") valgte han dog at gøre netop det, da han indspillede "Redeemer", som Korn-forsanger Jonathan Davis havde skrevet. Han skrev mere eller mindre det meste af musikken til filmen, så vidt jeg husker. "The Long Hard Road Out of Hell" er dog en Marilyn Manson original, og den stammer originalt fra soundtracket til "Spawn", selvom den har været brugt andre steder. 

Min Netflix playliste... Det var meningen at der bare skulle være like... 10 shows. Men jeg havde ikke plads nok. "Open Your Eyes" er en virkelig fed serie. Jeg så den med engelsk tale og danske tekster. Det fungerede fint for mig. "Dare Me" var en spændende og interessant serie, som man blev draget ind i. "The Imperfects" er også en totalt cool serie - men selvom den er virkelig cool, er meget af det jeg fokuserede på, som jeg måske ikke burde have fokuseret så meget på, hvor mange forskellige jakker Tilda har. Hun har en ny jakke på i hvert afsnit. Det er vildt. Det er også urealistisk. "Devil In Ohio". Jeg ved ikke, om denne slags rent faktisk er noget der foregår. Hvordan skulle jeg kunne vide det, jeg er ikke med i en satanisk kult (eller er jeg?), jeg synes bare at det var en spændende serie med en lille twist i slutningen. Håber på en sæson mere. "On Becoming A God In Central Florida" er en tragisk men alligevel sjov serie, som jeg fandt mere skæg end jeg faktisk havde forventet. Hvad er det hun hedder? Kirsten Dunst, ikke? Jeg er i gang med at lytte til "Interview With The Vampire" på Audible, og det er skægt at tænke på, at den lille pige er blevet til denne kvinde. I love it. Og serien er sjov. "Hard Cell" er engelsk komedie, eller "mockumentary" (er det det, det hedder?) På Netflix står der bare komedieserie. Men den er virkelig, virkelig skideskæg, og jeg håber på et dødt familiemedlem jeg har glemt og derfor er ligeglad med, at den serie kommer stærkt tilbage med en sæson 2! Nu har jeg set sæson 1 2 gange, og jeg har grint lige meget begge gange. "GLOW" er god, fordi ... Sam starter ud med at være en røv, men han ender med at være virkelig charmerende, og de kvinder har det bedste sammenhold, og jeg elsker det. Jeg behøver ikke flere sæsoner, men dem, som har været der, har været cool. Female wrestling - yeah babe. "Insatiable" er god fordi den er sort som kul, fordi de har nogle gode tracks med (f.eks. "I Used To Love Her" af Guns N' Roses, en gang, jeg synes alt for ofte bliver overset i deres katalog). Jeg elskede også de sidste minutter af sidste afsnit der er lige nu. Jeg kan ikke huske hvor mange sæsoner, jeg har set. 1 eller 2. Men uden af afsløre noget - den slutning er episk."God's Favourite Idiot". Der er mange ting, der gør den serie god. Men der er én ting, der skyder den op til fantastisk, og jeg mener virkelig "up there": Melissa McCarthy. Den kvinde har et GODGIVEN TALENT når det kommer til skuespil. "The Woman In The House Across The Street From The Girl In The Window" er spændende, og den er dybt forbavsende (for mig, jeg havde ikke set det komme). "For Life" har jeg taget med, fordi den flere gange fik mig til at græde, og jeg tænkte: "Yes Ma'am. Let's go!" Det er en gut, der kommer i fængsel for noget han ikke har gjort, og kæmper sin vej ud ved hjælp af rettens vej: Han tager en uddannelse i jura i fængslet, og det er en skidegod serie, selvom jeg ikke er enig med alt hvad han gør. Sådan er det, man kan ikke være enig med alle.

Jeg sidder f.eks. lige nu og er muggen, fordi jeg skrev til en ven i mandags at René er indlagt og at han skal være det til fredag. Og i dag skrev han at han håber at jeg har det godt, og der er præcis X antal dage til hans fødselsdag. Fuck that shit. Jeg er SÅ ligeglad med den fødselsdag lige nu. Jeg ved godt, at jeg selv går op i mærkedage. Men manden bliver 45 år, og han har talt ned siden d. 1. september. Han har fødselsdag den 21. september. Han skrev endda, at jeg skulle huske at skrive tillykke til ham. Jeg ved ikke hvorfor det går mig på, men det gør det. Så jeg har valgt ikke at svare ham.

tirsdag den 13. september 2022

René er indlagt.

 Jeg ved ikke... Mandag morgen var jeg nødt til at ringe til lægen, fordi René fik kramper. Lægen ringede efter en ambulance, som hentede René. Han skal være indlagt indtil fredag. Jeg føler mig ekstremt ensom, men det er værre for Bella, tror jeg, der tilsyneladende er stoppet med at spise. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har ham på medhør, når han ringer, så hun kan høre hans stemme, og det er som om hun reagerer positivt lige bagefter. Jeg ved det ikke... Lige nu er det hele bare noget bæ.

Alle jeg kender, som ikke har hørt fra mig, eller ikke hører fra mig i den nære fremtid, og som læser dette: dette er årsagen. Jeg vender tilbage.

søndag den 14. august 2022

Halloween i juli, men ingen tvang

 Det var midt i juli da jeg så de første videoer på YouTube, der indeholdt nye, in-store 2022 halloween produkter. Juli måned. Det er lige tidligt nok. Efteråret er en rigtig hyggelig tid, men er det virkelig så hyggeligt at man skal leve i Halloween Town hele året? Er den by ikke ret meget reserveret til Jack Skellington og hans slags?

Men jeg har lagt makeup i dag. Det er første gang i lang tid, jeg har gjort det. Jeg har lagt en efterårs makeup til at fejre halloween som er flere måneder væk, fordi jeg intenst hader sommervejret. Jeg uploader ikke et billede, men jeg har brugt brændt orange og guld, samt en mørk bærfarve på læberne. 

Nyd jeres ... hvad det så end der, når I læser dette. Hvis I læser dette. Der er ingen tvang.

mandag den 8. august 2022

Snyd, allergi og verdens bedste læge!

 Og så kom den. Depressionen. Hvorfor? Jeg er blevet gammel. Meget gammel, meget hurtigt, og det går mig for meget på. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg skal opholde mig i min gamle krop, fordi jeg ikke føler mig gammel i mit hoved. Og det har resulteret i en depression. Ikke en tung, selvmordstruende depression. En depression, der gør at jeg ikke sådan rigtig kan overkomme noget som helst, og som gør, at jeg græder over mere end jeg normalt gør. 

Jeg har lyttet til en bog på Audible, "An Immigrant's Love Letter To The West", skrevet af Konstantin Krisin. Eller Kresin. Tror at det er det første, men jeg skal nok lige tjekke. Det er en utrolig god bog, som giver en ekstremt god beskrivelse af vores samfund. Jeg nød den virkelig meget. Mange af de ting, som jeg hørte, var ting hvor jeg sad og tænkte "Ja! Hvorfor har jeg aldrig tænkt over det!" Men nu er den slut. Og nu er jeg gået i gang med en trilogi af Anne Rice. Noget hekseri. Jeg må hellere følge med fra starten af, så jeg ikke misser noget. Jeg sidder og lytter til det, fordi min telefon skal til opladning, men opladeren ikke er ledig lige nu, da Renés telefon er i gang med at oplade.

Jeg har købt 4 nye læbestifter hos JSC. Jeg tænker lidt "Hvorfor købte jeg Weirdo, den er sort, hvor ofte går jeg med sort læbestift", men så tænker jeg også "måske går jeg ikke med sort læbestift fordi jeg ikke har en, der er særlig god". Så nu bliver det spændende.

Der er oprettet planer om, hvad René skal have i bryllupsgave, men ikke i julegave. Det kan godt være, at han får bryllupsgaven i julegave, eftersom han skal købe to dyre ting her til oktober alligevel. Hmm... Men okay; vi har da lidt penge sparet sammen. 

Jeg har købt en gave til min mentor. Hun har fødselsdag midt i september. Hun må ikke tage imod gaver fra mig. Men hun har fået den i dag, jeg sendte den til hende - og hun har ferie nu. Så er det teknisk set en hun har fået i sin fritid. Jeg har heldig, fordi jeg kendte ikke hendes adresse. Jeg slog hendes navn op på nettet, og der var kun én med hendes navn i den by, som jeg ved at hun bor i. Hendes mand, hvis navn jeg ikke kan huske, stod ikke på adressen, men deres søn gjorde, og hans navn kunne jeg huske. Men ved et uheld kom jeg til at sende pakken til naboen. Da jeg skrev til hende, at jeg havde sendt pakken til naboen, og at hun lige eventuelt måtte tale med ham/hende om det, viste det sig, at de tog på ferie i går eftermiddags, og pakken kom først frem i morges. Så jeg var heldig. Det var held i uheld. Hehe. Jeg  kommer også til at bage nogle muffins til hende, som er klar når hun kommer næste gang, fordi det er ca. 10 dage før hendes fødselsdag, og hun normalt er her 1 gang om måneden. Jeg har et design til glasuren klar i mit hoved!

Bella, som ligger her ved siden af mig, rolig for en gangs skyld, er blevet testet for allergi, og hun er på allergifoder nu. Jeg ved endnu ikke om det har virket, men hendes  pels - OMG! Det er den mest silkebløde, fantastiske pels i verden. Jeg elsker at røre ved den. Og Bella elsker at blive nusset, så det er jo heldigt. Men hun er noget af en håndfuld. Hun er en ballademager uden lige, man kan stort set ikke lade noget ligge. Vent. Stryg "Stort set". Hun bider i alt. Min telefon, mit keyboard, min monitor, mine kabler, og hvis jeg har papirer liggende og stikkende ud et sted, er de flået i småstykker næste gang jeg vender tilbage. Hun er mest aktiv om natten, som katte jo er. 

Og nu er det ved at være nat, jeg skal i hvert fald snart sove. Jeg har få ting, der skal ordnes inden jeg kan gå i seng. Såsom at ordne Bellas kattebakke og give René hans medicin. Jeg skal også have taget min egen aftenmedicin. Jeg er så træt af det lort. Men jeg er også træt af alt muligt andet. Jeg har fået en tid på neurologisk ambulatorium sidst på måneden, fordi jeg er begyndt at have ekstremt meget hovedpine. Det er hele vejen til Roskilde. Jeg hader den tur. Jeg håber at det er regnvejr. Det er hyggeligere at køre i bil når det regner. 

Jeg håber at dem af jer, der læser dette, får verdens bedste uge. Jeg har været på slankekur siden i onsdags, med kun én dag hvor vi spiste junkfood fordi jeg var døden nær pga. menstruationssmerter, og jeg har det allerede bedre med mig selv end før jeg gik på slankekur. Alt skal nok blive godt igen. Jeg har verdens bedste læge!

Forresten fik jeg lige tjekket det, og forfatterens navn på den bog, jeg skrev om tidligere, er Krisin. Konstatin Krisin. Lyt eller læs den bog, den er virkelig exceptionel. Ti ud af ti herfra.