Eller... Det troede jeg. I 1994 udkom "The Crow" med Brandon Lee. Han døde under indspilningerne af filmen, gav det noget ekstra til filmen, ved jeg ikke, men den film var fucking magisk. Jeg elskede den film af hele mit hjerte. Jeg syntes at Brandon Lee var "en steg", og han var en af dem, der hang på min væg. Jeg har filmen på dvd, og jeg har set den mange, mange gange. Da jeg hørte, at de ville lave en genindspilning af den film, sank mit hjerte. Jeg tænkte vitterligt, at det var at begå en kriminalitet mod Brandon Lee. Jeg tænkte "No way in hell I'm gonna se that shitty ass movie".
Men... Jeg har set traileren til den nye "The Crow", som udkommer her til sommer. Der er naturligvis ting, som er fælles for de to film, men det er temmelig meget bare selve sagaen om hvordan krager bringer sjæle til de dødes rige, og tilbage igen, hvis... you know the story. Intet i den trailer, som jeg har set, minder om Brandon Lees film. Jeg har ikke læst den oprindelige tegneserie, og jeg ved ikke, hvilken en af dem, der holder fast i tegneserien mest (er det overhovedet en sætning?)
Den nye virker mere rå, den virker mere "up to date", men der er gået 30 år. Den burde være mere "up to date". Men er det noget, man rent faktisk foretrækker? Ozzy og ... Er det Post Malone... leverer en virkelig god sang. Jeg kunne sikkert godt finde ud af, hvad det er for en sang, hvornår den er fra, om den er ny eller ældre. De lavede jo musik sammen da Ozzy udgav sin plade "No Ordinary Man". 1994-filmen virker "moody", den virker følelsesladet og den virker ægte, på en tegneseriemåde. Den nye er på langt flere punkter en actionfilm, og der er vist ret meget blood & gore i den. Men den ser god ud.
Jeg tror, at jeg muligvis sætter mig til at se den en dag. Det værste der kan ske er, at den ikke er god og at jeg har spildt min tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar